fredag den 23. november 2012

Jyllands-Posten - Verden går alligevel ikke under

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 23. november 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/11/23/21122012/


Hurra! Verden går alligevel ikke under. Der er håb. Over halvdelen af danskerne er positive overfor fremtiden. 51% af danskerne tror på, at vores verden i 2050 bliver mere bæredygtig, fordi vi til den tid har 1) fundet metoder, hvorpå vi kan genbruge vores ressourcer, 2) etableret en ny grøn vækst der øger levestandarden og 3) minineret skellet mellem rig og fattig.

Det peger FDB’s nyeste undersøgelse Grønne Forbrugerindex på, som blev afsløret på den fornyligt afholdte FDB-konference ”Grøn omstilling og nye forretningsmuligheder”. Alt tyder på, at den nye grønne trend ikke kun er forbeholdt klima-hippier og de miljø-frelste, men er en vedvarende tendens, som er kommet for at blive. Trenden er ved at blive mainstream.

Om det er på grund af de stigende fødevarepriser, den økonomiske krise, folks egne halvtomme lommer eller reel vilje til en grøn omstilling, er der noget, der tyder på, at brug-og-smid-væk kulturen for alvor er ved at ophøre. Nogle forbrugere, især de ældre, tror ikke, at de kan gøre en forskel via deres handlinger, at det er lige meget, og at det ikke nytter noget. Alligevel peger FDB’s analyse på, at folk, der tror, at de kan gøre en forskel, reelt også gør en forskel.

Med andre ord: hvis du bruger genbrugsbæreposen til indkøb og er af den overbevisning, at denne handling bidrager til en grønnere verden, er du også mere tilbøjelig til at bruge genbrugsbæreposen til indkøb igen og igen. Og måske du oven i købet tænker over dit madspild i samme moment. Ifølge FDB er hele 51,3% af danskerne i dag blevet grønne - målt på 40 konkrete handlinger såsom at undgå madspild, sortere aviser fra husholdningsaffald, mm.

Men ifølge den engelske trendforsker Nigel Salter, som også talte på konferencen, tyder noget også på, at vi forbrugere skal udstyres med nemme løsninger til at handle mere bæredygtigt. For ingen af os orker at dyrke fattigdomskulturen og bo i en jordhule. Og ja, vi har også alt for travlt. Det skal være nemt at være grøn. Tiltag som for eks. at sælge skæve, naturlige frugter og grøntsager i butikkerne, som nu omsider bliver introduceret i Danmark, vil medvirke til, at vi forbrugere på en nem måde kan bidrage til mindre udsmid af god mad på markerne – med minimal egen indsats.

Dette kræver dog også noget af os –  og vi forbrugere skal vænnes og opdrages til det. For mange, især børn og unge, har ingen anelse om, at æbler kan forekomme med pletter, agurker kan være krumme, og gulerødder kan fås i flere farver og former.

På det EU-projektmøde i Holland, som jeg  for nylig deltog i, blev der fortalt om et supermarked i EU, der havde afprøvet at sælge de skæve, naturlige frugter og grøntsager. Og hvad gjorde kunderne så? Jo, de gik i en stor bue udenom hylden og direkte til de konventionelle og kosmetisk pæne ”fabriks”-frugter og -grøntsager, som de var vant til. Kunderne troede, at der var noget galt med butikkens sortiment på grund af de skæve gulerødder. Så meget for grøn omstilling. Med andre ord, der skal der arbejdes en del med forbrugerpsykologien.

Dét, der i sidste ende driver det hele, er ret simpelt – nemlig penge. Ligeså snart man kan se, at man ikke alene sparer penge på at blive grøn – men også tjener penge på det, vil der ske et kolossalt paradigmeskift i vores samfund. Gør man det nemt, attraktivt, populært og billigt for forbrugerne at være grønne, så vil de også blive grønne. Besparelser for den enkelte forbruger er måske det største og mest afgørende incitament til at blive grøn.

fredag den 16. november 2012

Dyrenes Beskyttelses kampagne Den Store Forskel - Hvor mange flere dyr skal ofres på madspildets alter?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på DyrenesBeskyttelse.dk og DenStoreForskel.dk den 16. november 2012 -
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hvor-mange-flere-dyr-skal-ofres-paa-madspildets-alter


Når man tænker på madspild, så dukker der primært billeder af Fru Hansens skraldespand, eller billeder af overfyldte affaldscontainere bag butikkerne op. Man tænker ikke altid over alt det, som madspildet egentligt indebærer. At f.eks. resterne af gårsdagens bøf, som endte i skraldespanden, fordi man var for doven til at putte den i fryseren, engang var en del af en glad ko. Og hvordan vil du så fortælle til sådan en sød ko, at den i øvrigt en dag skal dø og havne i skraldespanden – til ingen verdens nytte?

94.000 køer i skraldespanden! 
Fødevareøkonomisk Institut ved Aarhus Universitet vurderer at Danmarks årlige madspild, alene når vi tænker på kød, ligger på 85.000 ton. Dette svarer til for eksempel ca. 94.000 køer af kvægracen Hereford, som hvert år i Danmark må lade deres liv til ingen verdens nytte!

Smider man mad ud i skraldespanden, er det ikke kun ens egne penge, der går til spilde, men også dyreliv. Hvis vi forbrugere på vores nethinder havde et klarere billede af de dyr, der må lade deres liv for, at vi har mad på tallerkenen, så ville vi måske tænke os om en ekstra gang, inden vi kylede madresterne ud.

Fokus på madspild er kommet for at blive, og bliver et af fremtidens vigtigste områder. Vores organisation Stop Spild Af Mad har allerede indgået et fireårigt europæisk samarbejde ’FUSIONS’, med bl.a. selveste FN’s Fødevareorganisation FAO, for at sætte en stopper for denne globale tragedie. For madspildets værdikæde er langt større, end bare Fru Hansens skraldespand - da madspildet findes i alle led og derfor skal bekæmpes på alle områder. 

Intet madspild i naturen
Vi bliver flere og flere mennesker på Jorden – og om blot 40 år runder verdensbefolkningen ni milliarder. Til den tid skal vi producere 70 % mere mad, end vi gør i dag. Allerede i dag, som jeg påpegede ved min nyligt afholdte TEDxCopenhagen Talk, går der mad til spilde i verden, der kan brødføde alle verdens sultende mennesker – TRE gange.

Flere og flere skovarealer i verden ryddes til fordel for landbrug og kvægdrift, og med den fremtidige efterspørgsel på 70 % mere mad til at brødføde verdensbefolkningen, er udsigterne ret tankevækkende. Allerede i dag påvirkes planetens biodiversitet, ikke mindst på grund af stigende klimaforandringer, som er forårsaget af bl.a skovrydningen og yderligere industrialisering af vores planet. En ond cirkel, med andre ord.

Hvor mange flere dyr må ofres på madspildets alter? Kan vi virkelig være det bekendt? Kan vi virkelig blive ved med at voldtage vores planet og dens knappe ressourcer til fordel for vores bevidstløse forbrug? Eller er det på tide at tænke i opbrug og intelligent udnyttelse af ressourcer?

Madspild findes ikke i naturen, for alt indgår i naturens kredsløb, som bliver brugt, opbrugt og genbrugt. Den eneste race på denne planet, som bidrager til madspild, er os mennesker. Og ofte ser vi os selv på toppen af fødekæden, hævet over alle de andre levende væsener på vores planet. 

Lad os vende det hele på hovedet. Tænk nu hvis dyrene var på vores plads – og vi mennesker var avlet blot for at være føde for dyrene. Og vel at mærke med den viden, at ca. halvdelen af os vil dø til ingen verdens nytte, for blot at gå til spilde, og havne i en skraldespand. Tænk nu hvis dit liv er til for, at du blot vil blive fodret, derefter slagtet og derefter smidt ud. Et værdigt liv? Nej, vel.

Forbrugernes magt
De gamle indianske stammer i Amerika, før det blev til USA, havde dyb respekt for dyr og levede efter et princip om ikke at jage flere dyr, end stammen kunne nå at spise. De dyr, der blev nedlagt, blev spist op og brugt op til den allermindste stump.

Vi forbrugere har en utrolig stor magt til at forandre tingene. Vores magt ligger i vores indkøbskurv uanset om vi f.eks. støtter økologi og dyrevelfærd eller om vi støtter burhønsindustrien. Men vi har også en pligt til, at bruge det vi har købt, ligesom de gamle indianere, der respekterede og brugte dyr op med den største omhu – og ikke tog mere fra naturen, end de havde behov for.

Valget er altid i sidste ende vores. Og når Europa-Parlamentets seneste rapport peger på, at det i Vesten er os forbrugere, der er de største syndere, hvad madspild angår, er det også ensbetydende med, at vi har den største magt til at skabe et forandringspotentiale.

Lad os skabe en verden og et bæredygtigt forbrug og ikke mindst opbrug – hvor de 94.000 køer ikke behøver at leve alene med det formål at havne i vores skraldespande. For det er os, forbrugere, der har den endelige magt til at bestemme det – det er os, med vores små og måske lidt mere intelligente handlinger i vores hverdag, der kan skabe en forandring.

Hvad venter vi på?  

mandag den 12. november 2012

Jyllands-Posten - Det er ikke pinligt ikke at have råd

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 12. november 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/11/12/lavkonjunktur/


Nu hvor julepynten allerede lokker i butikker og storcentre, ens børn flittigt producerer kilometerlange ønskelister og juleforventningerne lægger ekstra pres på hverdagens hamsterhjul, lægger også mange tegnebøger ansigterne i de bekymrede folder. Mangt en pengepung står lige nu foran en hård juletid, især fordi Danmark stadig befinder sig i en lavkonjunktur, og den økonomiske krise langtfra er overstået.

Julen er år efter år forbrugerismens højtid, hvor vi skal leve op til hinandens forventninger, bruge tid på at købe de helt rigtige gaver (som alligevel ender med at bliver byttet i januar), vise overflod og frås på julebordet (som medvirker til madspild), få overtræk på kassekreditten og tage de forbandede 3 kilo på, som man har tabt sig i løbet af sommeren. Og til Julen næste år er det the same procedure as every year.

Men måske vi for en stund bør stoppe op og få det store overblik over Julens forbrugerpsykologi. Hvorfor opfører egentligt vi os som jagede flokdyr hele november og december for at leve op til de urealistiske forventninger? Handler Julen i virkeligheden ikke om nærvær og kærlighed – eller handler Julen om gaver og materialisme?

Det er OK at sige fra. Det er OK at sige ”nej, kan jeg få en billigere udgave?” til hende den smarte ekspedient i Magasin. Det er OK at sige ”nej, lillepigen må nøjes med en helt almindelig taske i stedet for den latterligt dyre Burberry.”

Det er OK at sige, at man ikke har råd. For det er en ærlig sag. For det er 2012 og finanskrise, og det er en yderst almindelig tilstand ikke at have råd. Det er ikke pinligt.

Og måske bør man stoppe op og indse, at man i stedet eller i det mindste også skulle prøve at være lidt taknemmelig. Eller lidt ekstra taknemmelig. Taknemmelig for alt dét, man i forvejen har. Være glad for at man stadig har et job, at vi i Danmark stadig har gratis hospitaler og et gratis uddannelsessystem, at landet stadig klarer sig hæderligt gennem krisen. At vi har stadig mad på bordet.

For når man sætter det hele i perspektiv og kigger på, hvordan vores europæiske medbrødre og -søstre har det i Spanien og Grækenland, så får man pludseligt dårlig smag i munden over den latterligt dyre taske på datterens ønskeseddel.

Jeg føler virkelig med alle jer som har mistet et job, alle jer som er jobsøgende, alle jer som er hårdt ramt pga. krisen. Det er ikke en nem tid og det er svært at bevare lidt optimisme. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det hele nok gå skal altsammen. At krisen snart vender. At det er lige om hjørnet. Jeg ville ønske, at Det Økonomiske Råd sagde det samme. Men det gør de ikke – der er ikke det store opsving lige om hjørnet.

Men vi må ikke opgive håbet. Og vi skal huske at være taknemmelige over dét, vi har og ikke mindst være taknemmelige over de mennesker i vores liv, som elsker os. For Julen (men ikke kun Julen) handler netop om at være sammen med de mennesker og om at stå sammen igennem en kold og mørk tid.

mandag den 5. november 2012

Jyllands-Posten - Tante Forsigtig ændrer ikke verden

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 5. november 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/11/05/tanteforsigtig/


Vi bor i et land, hvor man som hovedregel ikke må være ”for meget”, når det angår kampagner og tiltag, der skal få os til at komme ud af vores hamsterhjul: ændre vores vaner, opføre os ordentligt, begrænse vores affald, forbruge med omtanke, få os til at dyrke mere motion og generelt være bedre samfundsborgere. Uha, der må endelig ikke være nogen løftet pegefinger! Ingen skræmmebilleder, tak. Ingen dårlig samvittighed til borgerne. Men forsigtige - fesne - kampagner, nudging og gennemsnitlige tiltag er derimod den anerkendte vej frem. For man skulle jo nødig træde nogen over tæerne, vel?

Og bevares - det er nok en anelse frastødende at se billeder af cancerramte ryger-lunger på en cigaretpakke, eller billeder af vansirede høns, som trist kigger på een fra dyreværnsorganisationens facebookside. Ja, man har en tendens til at klikke hurtigt væk, når man konfronteres med disse rædselsfulde billeder. Men ikke desto mindre: De billeder sætter sig på nethinden. De gør indtryk. De giver stof til eftertanke. Og frem for alt: de fører til handling, fordi vi netop bliver berørt på vores samvittighed.

For lidt over fem år siden blev jeg semi-vegetar og droppede med at spise kød og fjerkræ. Beslutningen tog mig blot 3 minutter. De 3 minutter skyldtes en YouTube film fra en dyreværnsorganisation, som på stærkt billedlig vis fremstillede, hvordan dyrene blev behandlet – de dyr som jeg til daglig og med glæde puttede i munden. Jeg har ikke rørt hverken kød eller fjerkræ siden. Ikke for at spille hellig, ikke for at prædike over andre – men fordi min samvittighed vandt. Jeg vil ikke missionere overfor folk – ikke engang i Stop Spild Af Mad’s egen restekogebog. Mennesker skal have lov til at træffe deres egne beslutninger. Jeg har truffet min.

Pointen er, at den løftede pegefinger og de stærke billeder, som - uha uha, endelig ikke må tages i brug – faktisk virker og påvirker folk. Og måske er det værd at tænke over, når vi borgere bliver forsøgt dresseret af alverdens (ofte aldeles dyre!) offentlige og halvoffentlige Tante Forsigtig-fesne nu-skal-I-opføre-jer-ordentligt kampagner og tiltag.

Måske skal vi turde satse, køre linen ud og kalde en spade for en spade for at kunne skabe en reel og vedvarende forandring.

fredag den 2. november 2012

Worldwatch Institute Europe - A United Stand Against Food Waste

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark

published on Worldwatch Institute Europe on October 31st 2012 -
http://www.worldwatch-europe.org/node/120


Food waste is a indication of that there is something fundamentally wrong with our human civilization. FAO estimates that the global food waste can feed every starving child, man, and woman in the world - three times over.

Fight the future
The future of our civilization is facing severe challenges. Not only climate change, but the rising issues with growing demand for the world’s resources such as food, water, and energy. The pre-Rio+20 UN report “Resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing” states that in just 20 years, Earth's population will need at least 50% more food, 45% more energy and 30% more water. Already by 2030, we will need 2 planets to sustain our consumption.

The countries of the EU are wasting 89 million tonnes of food every year. This is equivalent to 179 kg for every EU citizen – and EU forecasts indicate that European food waste will increase by 42% over the next eight years; it will send food waste in Europe to astronomical 126 million tonnes per year. We must act today – and fortunately, help is on its way.

The power of consumers
In my recent TEDxCopenhagen Talk, I addressed the problem of food waste though the eyes of a consumer. While the food waste in developing countries is caused by post harvest food losses, food waste in developed countries is mainly caused by retailers and consumers.

As a consumer, you can do a great deal to fight food waste. By doing so, you can both reduce your CO2 emissions and save your money: a win-win situation. First of all, you have to remember that as a consumer you have a great power: you have power over the retailers - they do not have power over you. While most of the retailers want to force their customers to buy more food than they actually need, the consumers have the power to buy only what they actually need. Planning, shopping lists, cooking of leftovers, and sharing food with neighbors are some examples of good tools against food waste. The main objective is to stop being a “Consumer Zombie” – and start buying only what you actually need – and use all of what you have bought.

In European countries such as Denmark, consumers have taken a remarkable stand and are taking action against food waste. Our organisation Stop Wasting Food Movement - Denmark's largest non-profit consumer movement against food waste – has contributed to this constructive development of influencing public opinion. Four years ago, when the movement was founded, there was not much talk about food waste in Denmark. Today, “food waste” has become one of the central buzzwords in the media - and politicians, as well as the European Parliament and FAO are taking action.

European Alliance Against Food Waste
But consumers cannot fight food waste alone. All stakeholders must be involved: farmers, industry, retailers, canteens, restaurants, and food services. A new EU project, which teams up 21 partners (including Stop Wasting Food Movement), will take a joint stand against food waste.

A 4-year European cooperation against food waste FUSIONS (Food Use of Social Innovation by Optimising Waste Prevention Strategies). Among the 21 Partners from 13 European countries involved are universities, institutions, NGOs, companies, and FAO. The project is funded by the European Commission's FP7. More than 80 European organizations have expressed their support for the FUSIONS. The project is the world's first joint and transnational action against food waste.

The initial objective of the project is to standardize the measurement of food waste. The next aim is to create a European platform of governmental and non-governmental organizations and companies from the food chain, i.e. industry, retailers and consumer organizations. The platform aims to provide simplified data that can identify and evaluate new initiatives to reduce food waste. Furthermore, the results will be disseminated to the public, and the development of technical and policy recommendations to the entire value chain and the EU. The platform will then activate, engage, and support the main stakeholders in the European food value chain in order to deliver a reduction of 50% of food waste by 2020.

We must stand united against food waste to ensure the green future of our civilization.