af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Ecoprofile.dk den 26. april 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2305-Danmark-skal-have-verdens-mindste-madspild.html
Madspild er kommet på alles læber. Politikernes, mediernes, beslutningstagernes, detailhandlens, fødevareproducenternes, studerendes og forbrugernes læber. Fokus på madspild i dag er enorm i forhold til 3 år siden. Men tør vi at tage det næste skridt? Tør vi at blive til dét land i verden, som har mindst madspild?
Forbrug er yt – opbrug er in
Hvad skal der til, før Danmark kan blive dét land i verden som har mindst madspild? Vi er stolte leverandører af verdens bedste restaurant Noma, verdens bedste kok Rasmus Kofoed og verdens bedste tennisspiller Caroline Wozniacki. Hvorfor kan Danmark så ikke blive verdens bedste land til at minimere madspild? Ifølge statistikker er vi langtfra at være verdens bedste – faktisk halter Danmark så meget efter, at vi ifølge Eurostat har Europas rekord i skrald, hvilket svarer til 802 kilo skrald per indbygger om året. Og selv på trods af finanskrisen, ryger der mad ud i de danske skraldespande svarende til et helt års efterløn – nemlig 16 milliarder kroner om året.
Men noget tyder på at udviklingen er ved at vende. Politiken skrev for nyligt at nøjsomhed, sparsommelighed og respekt for naturens ressourcer er den nye trend. Den kommende generation af forbrugere bliver kaldt for OPbrugere, da genbrug og madrester er ikke længere forbeholdt mormor-generationen, men er også ved at slå igennem hos de danske familier. Avisen 24timer havde også bragt en forsidehistorie om at danskerne er begyndt at tænke over madspild og flere retter med madrester finder vej til de danske spiseborde. I Påsken bragte Danmarks Radio P4 den glædelige nyhed på P4 Midt og Vest samt på P4 Levende Lørdag, hvor en voxpop fra den lokale supermarked viste, at flere danske forbrugere er begyndt at bruge maden op og forsøger at undgå madspild. Om det er finanskrisen, stigende fødevarepriser eller voksende bevidsthed om madspild, der gør sig gældende hos de danske forbrugere, er det unægtelig fakta, at en større bølge er sat i gang. Den danske befolkning er begyndt at gøre oprør mod brug-og-smid-væk kulturen.
Madspild på den politiske arena
Flere danske politikere i næsten hele det partipolitiske spektrum har fået øjnene op for madspild. Mange prominente politikere kontakter vores organisation med ønske om at blive bevægelsens officielle venner og supportere – og flere har givet udtryk for, at madspild vil snart komme på deres politiske dagsorden.
I 2010 sad Stop Spild Af Mad i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgav herunder Miljøstyrelsen om mindre madspild. I år deltager Stop Spild Af Mad i Miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGOer og forskere. Målet er at udarbejde forpligtende indsats mod madspild. Gruppens første møde var utrolig spændende og inspirerende og vores organisation fik knyttet mange nye kontakter med henblik på fremtidig indsats mod madspild.
Også Fødevareminister Henrik Høegh er begyndt at blive aktiv på området. På Henrik Høeghs fødselsdag den 25. februar mødtes vores organisation med ham og blev inviteret til at bidrage med et fælles fokus på madspild. Det sker blandt andet gennem deltagelse på en konference om ”Det skjulte madspild” den 12. maj, hvor Stop Spild Af Mad er en af paneldeltagerne blandt andre opinionsdannere, eksperter og beslutningstagere på området. Konferencen er arrangeret af Danmarks grønne tænketank CONCITO i samarbejde med Fødevareministeriet.
Vi ser frem til resultatet af begge ministres initiativer, hvilket først og fremmest vil betyde forøget fokus på madspild i Danmark.
Flere gode resultater i kampen mod madspild
Der er noget, der tyder på at fokus på madspild er kommet for at blive, og det ikke er bare en flygtig trend, som går over ligeså snart den økonomiske krise har vendt sig. Flere og flere initiativer mod madspild skyder frem og ser dagens lys. Et af dem er Det Glade MadBud, et initiativ af Christina R. Larsen, som er professionel uddannet kok. Det Glade MadBud formidler god overskudsmad til fattige og hjemløse og stifter Christina R. Larsen kører selv ud og afleverer overskudsmaden til diverse herberger – vel og mærket ulønnet og frivilligt. Christina R. Larsens vision er at stifte en landsdækkende organisation i samtlige danske byer. Stop Spild Af Mad bakker op om Det Glade MadBud, og vi er meget imponerede over Christina R. Larsens store indsats.
Mange nye initiativer er på vej med frivillige organisationer, som har til formål at formidle gode overskudsfødevarer til fattige og hjemløse. Hele fire nye organisationer og initiativer er ved at starte op og Stop Spild Af Mad hilser alle nye initiativer velkommen og vi bistår med dialog, kontakter, sparring og gode råd.
Jo flere vi er om at bekæmpe madspild, jo bedre. Mange kantiner og cateringselskaber er også begyndt at blive opmærksomme på madspild og være mere omhyggelige med at bruge al maden op, så den ikke ender i skraldespandene. Flere studerende er også begyndt at lave opgaver om madspild – alt fra journalistiske afhandlinger til designopgaver og filmprojekter. Denne tendens er meget positiv, da madspild ifølge Landbrug og Fødevarer er størst især hos de unge mennesker.
Restekogebog på gaden
Stop Spild Af Mad udkom i marts med en reste-kogebog, som blev omtalt i rigtigt mange danske medier. Bag bogen 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' ligger der enorm ulønnet og frivillig arbejdsindsats leveret af landets førende kokke Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, dygtige lærere og elever fra Suhrs Madakademiet samt undertegnende.
Det er meget livsbekræftende at landets førende madpersonligheder samt landets største forlag Gyldendal gik med til at blåstemple vores organisation Stop Spild Af Mad samt alvoren og vigtigheden af vores sag. Ikke mindst fik vores sag en blåstempling fra de 22 toppolitikere, deriblandt Fødevareminister Henrk Høegh, som har bidraget med deres gode råd om forebygning af madspild til vores bog. Den andel af et evt. overskud på bogen, som tilfalder forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, vil 100% gå til yderligere informationsarbejder - og der planlægges allerede en større oplysningskampagne mod madspild senere på året. Vores reste-kogebog er derudover også tilgængelig på Gyldendal Uddannelse, hvor lærerne henter undervisningsmaterialerne til skoler og gymnasier. Flere lærere har allerede taget bogen i brug.
Men der er lang vej endnu. Der er lang vej til at blive dét land i verden, som har mindst madspild. Vejen er lang, men ikke umulig. Og ved fælles indsats kan vi få de nødvendige forandringer til at ske meget hurtigere.
tirsdag den 26. april 2011
tirsdag den 5. april 2011
Altinget.dk | Fødevarer - Kampen mod madspild fortjener central plads i vores fødevarepolitik
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 5. april 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/kampen-mod-madspild-fortjener-central-plads-i-vores-foedevarepolitik
Ifølge Landbrug & Fødevarer koster madspild det danske samfund 16 mia. kr. om året. Eller 10.000 kr. årligt pr. gennemsnitsfamilie. Vi kan ikke gemme os bag et bæredygtigt COP15-image, samtidig med at vi ifølge Eurostat har EU-rekord i skrald og årligt smider 802 kg ud pr. indbygger. Fokus på madspild må nu for alvor på politikernes dagsorden og ind i vores fødevarepolitik.
Danmark skal have mindst madspild
Min vision for Danmark er, at vores land skal være dét land i verden, som har mindst madspild. Det nytter ikke, at vi danskere årligt smider mad ud for 16 mia. kr., mens vi samtidig brokker os over påtvungne skatter og stigende fødevarepriser.
Det nytter ikke, at vi forsøger at være grønne, økologiske og bæredygtige, mens vi samtidig lukker øjnene for madspild. Mindre madspild er alles ansvar: borgernes, politikernes, detailhandlens, fødevareproducenternes og restaurationsbranchens. Her kan man ikke læne sig tilbage og betale et månedligt girokort til en godgørende organisation - her kræves aktiv indsats.
Begyndende politisk fokus på madspild
Mindre madspild bør ikke være en trend, som går over, lige så snart den økonomiske krise har vendt sig, og danske skraldespande ikke længere lever på sultegrænsen.
Det er vigtigt at skabe en positiv og ikke mindst vedvarende forandring gennem oplysningskampagner, undervisningsmaterialer, debatter og politiske initiativer. Og indsatsen er sat i gang.
Den 21. marts deltog jeg i det første møde hos miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGO'er og forskere, der har til formål at skabe forpligtende indsats mod madspild.
Og den 25. februar mødtes Stop Spild Af Mad med fødevareminister Henrik Høegh og drøftede en kommende fælles indsats mod madspild og fødevareministerens kommende konference om madspild i maj.
Også i EU er der begyndende fokus på madspild, og Stop Spild Af Mad er sammen med vores europæiske søsterorganisationer medafsender på den internationale "Fælles Erklæring Mod Madspild" til EU og FN, der sigter mod at reducere det globale madspild med mindst 50 procent inden 2025.
Sidste år deltog Stop Spild Af Mad i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre", som satte fokus på madspild. Efterfølgende fik miljøminister Karen Elleman sat forebyggelse af madspild på finansloven for 2011. Og for nylig har Fødevarestyrelsen fremsat forslag vedr. fødevarers holdbarhedsdato, hvilket kan føre til betydelig reduktion af madspild i detailhandlen.
Madspild er begyndt at indtage den politiske arena.
Massiv medieopmærksomhed på madspld
Siden 2008 har Stop Spild Af Mad næsten ugentligt medvirket til at bringe fokus på madspild i medierne. Det har inspireret butikskæden Rema 1000 til at droppe mængderabatter i alle kædens over 200 danske butikker.
Tilsvarende har det ført til diverse samarbejder om alt fra doggybag-kampagner til løbende dialog med flere nye initiativer mod madspild, skoleopgaver og nye NGO'er, som donerer overskudsmad til hjemløse og studerende.
Og den 7. marts udkom Stop Spild Af Mad på Gyldendal med en reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet samt 22 danske toppolitikere. Bogens udgivelse har medført omfattende presseomtale i en lang række medier.
Det er en god start. Men der skal en større og vedvarende indsats til fra alle parter for at stoppe madspild. Derfor opfordrer vi alle aktører til at bidrage til at gøre Danmark til dét land i verden, der smider mindst mad ud.
bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 5. april 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/kampen-mod-madspild-fortjener-central-plads-i-vores-foedevarepolitik
Ifølge Landbrug & Fødevarer koster madspild det danske samfund 16 mia. kr. om året. Eller 10.000 kr. årligt pr. gennemsnitsfamilie. Vi kan ikke gemme os bag et bæredygtigt COP15-image, samtidig med at vi ifølge Eurostat har EU-rekord i skrald og årligt smider 802 kg ud pr. indbygger. Fokus på madspild må nu for alvor på politikernes dagsorden og ind i vores fødevarepolitik.
Danmark skal have mindst madspild
Min vision for Danmark er, at vores land skal være dét land i verden, som har mindst madspild. Det nytter ikke, at vi danskere årligt smider mad ud for 16 mia. kr., mens vi samtidig brokker os over påtvungne skatter og stigende fødevarepriser.
Det nytter ikke, at vi forsøger at være grønne, økologiske og bæredygtige, mens vi samtidig lukker øjnene for madspild. Mindre madspild er alles ansvar: borgernes, politikernes, detailhandlens, fødevareproducenternes og restaurationsbranchens. Her kan man ikke læne sig tilbage og betale et månedligt girokort til en godgørende organisation - her kræves aktiv indsats.
Begyndende politisk fokus på madspild
Mindre madspild bør ikke være en trend, som går over, lige så snart den økonomiske krise har vendt sig, og danske skraldespande ikke længere lever på sultegrænsen.
Det er vigtigt at skabe en positiv og ikke mindst vedvarende forandring gennem oplysningskampagner, undervisningsmaterialer, debatter og politiske initiativer. Og indsatsen er sat i gang.
Den 21. marts deltog jeg i det første møde hos miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGO'er og forskere, der har til formål at skabe forpligtende indsats mod madspild.
Og den 25. februar mødtes Stop Spild Af Mad med fødevareminister Henrik Høegh og drøftede en kommende fælles indsats mod madspild og fødevareministerens kommende konference om madspild i maj.
Også i EU er der begyndende fokus på madspild, og Stop Spild Af Mad er sammen med vores europæiske søsterorganisationer medafsender på den internationale "Fælles Erklæring Mod Madspild" til EU og FN, der sigter mod at reducere det globale madspild med mindst 50 procent inden 2025.
Sidste år deltog Stop Spild Af Mad i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre", som satte fokus på madspild. Efterfølgende fik miljøminister Karen Elleman sat forebyggelse af madspild på finansloven for 2011. Og for nylig har Fødevarestyrelsen fremsat forslag vedr. fødevarers holdbarhedsdato, hvilket kan føre til betydelig reduktion af madspild i detailhandlen.
Madspild er begyndt at indtage den politiske arena.
Massiv medieopmærksomhed på madspld
Siden 2008 har Stop Spild Af Mad næsten ugentligt medvirket til at bringe fokus på madspild i medierne. Det har inspireret butikskæden Rema 1000 til at droppe mængderabatter i alle kædens over 200 danske butikker.
Tilsvarende har det ført til diverse samarbejder om alt fra doggybag-kampagner til løbende dialog med flere nye initiativer mod madspild, skoleopgaver og nye NGO'er, som donerer overskudsmad til hjemløse og studerende.
Og den 7. marts udkom Stop Spild Af Mad på Gyldendal med en reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet samt 22 danske toppolitikere. Bogens udgivelse har medført omfattende presseomtale i en lang række medier.
Det er en god start. Men der skal en større og vedvarende indsats til fra alle parter for at stoppe madspild. Derfor opfordrer vi alle aktører til at bidrage til at gøre Danmark til dét land i verden, der smider mindst mad ud.
Abonner på:
Opslag (Atom)