fredag den 6. december 2013

Politiken - Sæt skraldespanden på slankekur i Julen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Stå et øjeblik af juleindkøbsræset, træk vejret og lad det glødende dankort få et minuts fred. Indrømmet: Julen er lige om hjørnet, og naturligvis skal vi nyde lidt ekstra god mad og forkæle os selv og hinanden. Men måske vi skulle lægge en ny listig plan, inden vi igen i år og gennem the same procedure as every year overfordrer ikke bare os selv men også vores skraldespande. Måske vi skulle forkæle skraldespanden med affald og ikke med julemad – her kunne vi virkelig gøre en stor men dog ganske simpel indsats i december.

Alene julemånedens madspild løber nemlig op i 1,53 mia. kr. – eller næsten 1.000 kr. per familie. Skulle vi ikke hellere bruge de sparede penge på et par ekstra julegaver? Eller endnu bedre – når det nu alligevel er hjerternes fest – på mennesker i nød i andre dele af verden?

Madspildsfælde nr. 1 ligger i, at vi glemmer at at gøre os klar til Julen. Allerede nu bør du overveje at gøre plads til Julen, få plads i dine køkkenskabe, køleskabe og frysere, få tømt ud og spist op, rydde op i dit ”køleskabs-hospice”, så der er rigelig plads til den gode julemad sidst på måneden.

Madspildafælde nr. 2 ligger i, at vi køber meget mere, end vi har brug for. Ifølge vores organisations undersøgelser køber og laver især børnefamilier - af frygt for at komme til at mangle mad - mere mad, end der er behov for. Dette kan man undgå ved realistisk planlægning. 

Den klassiske indkøbsliste er en god ting, men teknologien har også gjort dit liv lettere i køkkenet: Tag din smartphone og snup et billede af indholdet af dit køleskab. Derved ved, du hvad du i forvejen har i køleskabet, og hvad du ikke behøver at købe.

Madspildafælde nr. 3 består i, at vi ligger under for traditioner om, at der skal være rigtig, rigtig meget mad på julebordet – mange variationer af julelækkerier, overflod af julemedister, leverpostej, sylte og hvad der ellers hører til. Det er naturligvis ædelt at vise gæstefrihed og overflod, men det behøver ikke at kamme over og blive nærmest perverst. 

Gode tips og tricks er der mange af: Stil ikke al mad frem på bordet på een gang. Stil gradvis frem, i takt med at det bliver spist. Mindre størrelse fade, skåle og tallerkener på julebordet er ikke kun godt for mindre madspild, det er også sundt for dit helbred og modvirker de ekstra kilo på sidebenene efter Julen. 

Kvalitet fremfor kvantitet er også en glimrende idé – hellere een god økologisk medister end tre billige, der er lavet af hud og brusk. Jo bedre kvalitet madvarer du køber, desto sværere er det for dig at smide dem ud efterfølgende, fordi du har betalt så godt for dem. De penge, man sparer ved at minimere sit madspild, kan bruges på bedre kvalitet i fødevarer. Man behøver altså lidt mindre mad (fordi man smider mindre ud) og har i stedet råd til bedre kvalitet. 

Madspildafælde nr. 4 ligger i, at vi glemmer at udnytte vores rester. Faktisk viser den allernyeste undersøgelse foretaget af Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer, at vi danskere er mest kede af at smide kød ud – også selvom mange af os gør det, især ved middagen. Ifølge Danmarks Statistik udgør kød 25% af husstandens fødevareforbrug, hvilket er en større andel end de øvrige varegrupper. Især op til Julen fylder kødet mere i skraldespanden, end normalt. 

Har man fået nok af julemaden 2. og 3. juledag, skal man fryse resterne ned. Fryserne er din ven – og et glimrende redskab mod madspild. Rester af kød eller and, kartofler og andre grøntsager kan svitses på panden til biksemad, portionsopdeles og fryses ned. Har du er rest risengrød eller ris a la mande tilbage, som du ikke orker at tvinge i dig efter det store ædegilde, så brug det til at bage boller med. Bollerne fryses ned, så du har noget at glæde dig til i januar måned, når livremmen på dit budget er spændt helt ind.

Rester af sild kan røres op med creme fraiche og laves om til en sildesalat. Vin og fløde kan komme i isterningeposer og ned i fryseren – bruges efterfølgende i supper og saucer. Brød kan laves om til croutoner, brødchips eller fryses til senere. Selv krydderurter kan fryses.

Alt i alt handler det om at holde en fornuftig Jul, hvor man får ekstra luft i økonomien og ekstra tid med sin familie. Lige nu, i starten af december, er det netop en god idé at få lagt nogle planer om, hvordan Julen kommer til at blive i år – der er ingen grund til at vente til nytårsaften med at lave nytårsforsæt om at ”næste år skal der helt nye boller på suppen i Julen”. Man kan ligeså godt begynde at skabe forandring allerede nu.

Vi gør det år efter år: Vi stresser os som jagede hamstre gennem hele december måned for at købe julegaver, og vi kæmper os igennem julefrokoster og madorgier. Vi køber aflad på girokort ved at donere et beløb til en godgørende organisation, mens vi med den anden hånd kaster op imod halvdelen af vores indkøbte mad lige i skraldespanden. Men det mønster behøver vi ikke ende i år efter år. En smule omtanke og bedre panlægning i Julen kan spare os for en masse besvær, tid- og pengespild – lyder det ikke som noget, vi alle drømmer om, specielt i Julen?

mandag den 28. oktober 2013

Jyllands-Posten - Madspild på Helle Thornings menu

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 28. oktober 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/10/28/hellethorning/


Oktober har i år været en måned med gigantiske fremskridt i kampen mod madspild – en måned, hvor fokus på madspild blev sat på turbo, både i Danmark og internationalt. Denne udvikling er glædelig - men indeholder også dele, vi skal være på vagt overfor.

Til Folketingets åbning nævnte statsminister Helle Thorning-Schmidt madspild i sin åbningstale. Den 4. oktober bespiste vores organisation Stop Spild Af Mad i samarbejde med hele fødevarers værdikæde 6.000 mennesker på Rådhuspladsen under eventen Sammen Mod Madspild. En uge senere deltog jeg i Amsterdam i EU-topmøde om madspild, FUSIONS – og blot få dage efter Amsterdam overværede jeg under The Global Green Growth Forum (3GF) statsminister Helle Thorning-Schmidt sætte madspild massivt på dagsordenen ved sin åbningstale. På 3GF vedtog en stor forsamling af tunge danske og internationale aktører i øvrigt verdens første internationale Protokol om madspild. Samme dag begyndte verdens 3. største detailkæde, Tesco, som også deltog i 3GF forsamlingen, at offentliggøre deres tal på hvor, meget kæden smider ud.

Food waste is the new climate change, sagde en forsker under EU-topmødet. Mens fokus på klimaforandringer forlængst har trættet folkemasserne, har flere store aktører set lyset: at det er direkte stupidt, at ca. 30% af Jordens landbrugsareal i dag bliver brugt på at gro fødevarer, som ingen spiser.

Men de har også forstået, at kampen mod madspild giver enorm god medieomtale, symati og enighed. Den er blevet til en ny dille.

Forskeren påpegede også, at kampen mod madspild i sig selv ikke må blive til en ny industri, som i virkeligheden ikke er interesseret i reelle løsninger på problemet. For så længe problemet eksisterer, holder det gang hjulene.

Og vi frivillige - tjah, vi står tilbage med en blandet følelse. For det er naturligvis fantastisk godt, at sagen bliver hevet op på et så tungt og højt niveau. Men samtidig er sagen pludseligt blevet både politisk og kommerciel – og opskaleret i en retning, hvor den nemt kan misbruges til andre agendaer.

Bevares, der er aktører, der virkeligt ihærdigt arbejder med sagen og tilbagelægger mange flotte og målbare resultater. Dem samlede vi bl.a. på Rådhuspladsen den 4. oktober i år. For det er altid bedst at samarbejde og stå sammen, end at modarbejde.

Men ude i de andre EU lande, som i øvrigt godt kan lære af vores gode danske resultater, er der en voksende tendens til, at kampen mod madspild er ved at blive til en ny industri.

Og denne udvikling er lidt bekymrende; for det skal helst ikke blive en dille, en trend eller en ny form for politisk markedsføring. Ligesom der nødigt skulle gå valgkamp i madspild.

Men problemet løser måske under alle omstændigheder sig selv, når vi om ca. 40 år bliver 9 mia. munde at mætte. Hvis fødevareproduktionen til skraldespanden ikke stopper, vil kampen mod madspild til den tid automatisk ophøre. Der vil der intet madspild være, og vi vil have rigeligt at gøre med bare at finde mad nok til alle.

tirsdag den 22. oktober 2013

Think.Eat.Save - Let’s be United Against Food Waste

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark


It’s easy to put the blame of global food waste on the food industry: the agriculture, the industry, the foodservice and the retailers. Too easy. In fact, most of the international reports and experts on food waste point at the above mentioned as the bad guys in the field of food waste.

It’s so very easy to be us against them.

Any yet, by only concentrating on them, it takes the focus away from ourselves – the consumers. It is of course much easier to point fingers at someone else, than admitting that we are all a part of the problem – and we are a part of the solution. Ladies and Gentlemen, it’s time to be united against food waste.

Food waste – a political issue 
Food waste is not only the environmental, resource and moral issue –it’salso becoming a political one. Food waste is the new member in climate debate, and as most of the climate debate is today dominated by the left wing parties and other left wing supporters, the talk about food waste among them has become a new growing trend.

Focus on food waste is good, no matter the political color, but many of the left wing activists tend to view (and attack) the agriculture, industry, foodservice and the retailers as the “Evil Capitalists”, for whom the food waste has always been a big business. Thus, this very one sided light of debate not only scares the agriculture, industry and the retailers away from actually working against food waste – but it also deprives consumers the power to act.

As long as we the people blame the food industry, we take the responsibility off our own shoulders. It’s time to change this mindset – because we are all in this together.

A united stand against food waste 
On October 4th 2013, Denmark was united against food waste. The “United Against Food Waste” event occupied the Copenhagen Town Hall Square – a joint collaboration under the EU-umbrella of FUSIONS alliance against food waste and the FAO/UNEP Think.Eat.Save campaign. The event was unique and the first of its kind, as the entire food value chain was united against food waste: the agriculture, the industry, the foodservice, the retailers, the NGO’s, the consumers and the politicians.

6,000 of consumers, top politicians such as the Danish Minister for Food, Agriculture and Fisheries Karen Hækkerup and the Secretary General of the Nordic Council of Ministers Dagfinn Høybråten, the CEO of Denmark’s largest agricultural organization Danish Agriculture & Food Council Søren Gade, international food waste expert Dr. Silvia Gaiani, Denmark’s biggest retail chains Coop and REMA 1000, Unilever Food Solutions, top celebrity chefs, NGO’s and charities made a united stand against food waste during the “United Against Food Waste” event in Copenhagen.

The event is a new positive approach to the problem – and a new take on the fight against food waste: good best practice examples from the entire food value chain, free delicious surplus food for 6,000 people, tips and advices for the consumers, speeches by top politicians, top opinion makers and celebrities and a great music and entertainment. The “United Against Food Waste” event inspires, teaches, includes, unites and encourages the people to start a fight against food waste in their own homes. 

This is only the beginning, as the event already got international attention and media exposure – and the plans for the future international “United Against Food Waste” events are already in motion.

It’s about time to show that we are all a part of the solution. Attacking the food industry, while at the same time ignoring the consumers doesn’t work anymore.

Cutting the food waste – an opportunity that cannot go wasted
Within the last five years, with the major effort from Stop Wasting Food movement Denmark (Stop Spild Af Mad), the focus of food waste grew from almost non-existent to almost weekly mentions in the media, radio, newspapers and TV.

Not only our latest TNS Gallup report shows that within the last year, every 2nd Dane has reduced his/hers personal food waste – but the food industry as well started to show some very impressive results:
  • The milk giant Arla Foods Denmark has incorporated the fight against food waste in their 2020 strategy.
  • Denmark’s retail chain REMA 1000 dropped quantity discounts in every shop in entire Denmark.
  • Denmark’s retail chain Irma has saved almost half a million Euro last year by cutting their food waste.
  • Denmark’s largest hospital, Rigshospitalet, has saved 134,073 Euro per year by cutting their food waste.
  • The canteen of Jyske Bank banking company has saved 134,073 Euro within the last one and a half years.
  • The giant Unilever Food Solutions has developed a food waste tool, which can save a canteen up to 80,444 Euro a year.
  • The large tomato producer Katrine & Alfreds Tomater uses wonky tomatoes to make pesto and ketchup.
  • Denmark’s biggest retail chain Coop has started to sell wonky carrots in their stores and signed the Food Waste Manifesto with Stop Wasting Food movement - a pledge to reduce food waste by 10% in all Coop’s stores during the next two years.
Cutting the food waste means saving millions of Euros – and opportunity that cannot go wasted, especially in light of the still present economical crisis.

Join the “United Against Food Waste” movement
Stop Wasting Food movement Denmark (Stop Spild Af Mad) and I personally invite all international stakeholders though out the entire food value chain to join the “United Against Food Waste” movement and to initiate the “United Against Food Waste” events in your countries – no matter the country, the religion or political color. The events can be easily replicated worldwide.

Welcome to a new future in the fight against food waste: a future where we include instead of exclude – a future where we are all united against food waste!

mandag den 14. oktober 2013

Jyllands-Posten - Samfundsomstyrtning nu, før det er for sent

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 14. oktober 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/10/14/samfundsomstyrtning/


Tænk at sidde som 80-årig og kigge tilbage på sit liv og tænke, at man skulle have gjort noget, opnået noget eller skulle have handlet, mens man var ung og frisk. Tænk ikke at have gjort, opnået eller handlet - og så opdage, at det nu er alt for sent. Jeg tror desværre, at mange mennesker sidder i vores land med netop denne følelse. Men fortvivl ikke – for heldigvis er denne følelse også en drivkraft for alle de friske. Og en udfordring til alle dem, som stadig kan og vil komme ud af hamsterhjulet og igangsætte samfundsomstyrtninger og revolutioner. Til jer siger jeg: gør det nu, før det er for sent!

Min plejefar døde for et par år siden, i en alder af blot 68. Han var måske den største ildsjæl, jeg har kendt. Han brugte al sin levende tid til at engagere sig i spændende projekter og aktviteter, som havde stor betydning for mange mennesker. For ham var alder ingen forhindring, og han styrtede rundt med energi som en teenager. Hans død indtraf meget pludseligt fra een dag til den anden, og det kom smerteligt bag på alle.

Men han lærte mig, at vores menneskeliv her på jorden egentligt er ekstremt kort. Og dét liv bør man udnytte til fulde, for lige pludseligt er man død og borte, og tidens sand vil slette alle spor.

Uanset hvad man beskæftiger sig med (medmindre at man skader sig selv eller sine omgivelser, for det er jo naturligvis ikke meningen), uanset hvilken retning i livet man vælger, skylder man sig selv at komme ud af hamsterhjulet og handle.

For mange folk er bare passive deltagere i livet, mange frygter at vove sig ud af hamsterhjulet, mange frygter forandringer og hindringer på vejen – og derfor vælger de den sikre løsning: nemlig at gøre, som de altid har gjort.

Men måske skal man kaste sig ud i det, igangsætte bevægelser og starte revolutioner – eller bare prøve at opnå sine drømme. Også selvom der er sten på vejen.

For så har man i det mindste prøvet det, og så sidder man ikke som 80-årig og kigger tilbage på sit liv og ærger sig over alle de store ting, som man ikke fik gjort.

Gør det nu, kom ud af hamstehjulet – før det er for sent.

torsdag den 26. september 2013

Jyllands-Posten - Når den grønne bølge bliver for ensfarvet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 26. september 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/09/26/ensfarvet/


På en konference på Københavns Universitet, hvor jeg for nylig talte sammen med bl.a Connie Hedegaard og Lykke Friis, blev den grønne omstilling diskuteret. Og herunder ikke mindst den grønne omstillings fremtid. Emnet er vigtigt – for hersker der en fare for, at Familien Danmark får nok af ordet ‘bæredygtighed’ ? Brister den grønne boble lige pludselig, når vi får nok af historier om byttemarkeder, økologiske fællesskaber, restemad, speltmødre og øko-klimahellige genbrugsriddere? Er den grønne bølge mon blevet for ensfarvet? Og bør hele den grønne omstilling måske nytænkes, kommunikeres om påny og sættes ind i et nyt perspektiv?

Der er en folkelig bevægelse og omstilling i gang, og det er naturligvis positivt. Danskerne er blevet mere opmærksomme på at være grønne, på at genbruge, på at undgå madspild mm. Ressourceeffektivisering er blevet en naturlig del af hverdagen for mange virksomheder, i den offentlige sektor og i de private husholdninger.

Men alt for ofte oplever jeg, når jeg holder oplæg ude i det danske land, at de danskere, der er mest interesserede i at være grønne, og som dominerer i klimadebatten, er folk for hvem den grønne livsstil allerede er en integreret del af hverdagen.

Det er selvsagt lidt forenklet udtrykt, men den typiske ’grønne dansker’ anser landbruget og industrien for at være forurenende og kapitalistiske skurke, de stemmer rødt, og de befinder sig i den hellige del af skalaen i klimadebatten.

For selvom ’moderen af klimadebatten og den grønne omstilling’ er den borgelige Connie Hedegaard, er det førnævnte segment dog det mest dominerende - og har nærmest klimadebatten for sig selv.

Og det kan desværre afskrække resten af danskerne, som ikke nødvendigvis nærer samme kærlighed til venstrefløjen eller samme mistro til industrien.

Det er derfor på tide at nytænke den grønne bølge og den måde, man kommunikerer den på – samt til hvilke segmenter og med hvilke virkemidler, man gør det.

Det er som sagt ikke alle danskerne, der er parate til at flytte i hippiekollektiv og have høns og geder i baghaven.

Overkommunikation af den grønne omstilling er ej heller positivt. For der kommer en grænse for, hvor meget folk gider at høre på de frelste og de klima-hellige. Denne se-hvor-er-vi-bare-gode-og-grønne-attitude kan ligefrem provokere dele af befolkningen til at vende sig mod grøn omstiling. Derfor skal aktører i den grønne bølge passe på, at bølgen ikke går i selvsving, og boblen pludselig brister.

Personligt synes jeg, at der bør lægges mere vægt på vækst, når man snakker grøn omstilling. For sproget, som alle – selv de ultraliberale og de ultrareaktionære – kan forstå, er ganske enkelt: penge.

Hvordan skaffer vi samfundet vækst og flere nye grønne jobs, hvordan sparer vi samfundet unødvendige omkostninger, hvordan kan vi blive bedre til at effektivisere vores ressourcer, og hvordan kan vi som forbrugere spare penge.

Penge er et sprog, alle kan relatere til.