mandag den 24. oktober 2011

Altinget.dk | Fødevarer - Gid den nye regering vil fortsætte kampen mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 24. oktober 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/gid-den-nye-regering-vil-fortsaette-kampen-mod-madspild


Tillykke til den nye regering og de nye ministre. Vi går en spændende tid i møde - at dømme efter regeringsgrundlaget ser det ud til, at Danmark har fået den mest grønne regering nogensinde. Og det er positivt. Vi kan nu forvente øget udvikling af miljørigtig teknologi inden for fødevareproduktion og landbrug samt igangsættelse af ny og forpligtende bæredygtighedsstrategi på miljøområdet.

Men glem nu ikke ét af de mest omdiskuterede emner i pressen de sidste tre år: madspild.

Madspild, som koster danskerne 16 mia. kr. om året og som udgør 540.000 tons, fortjener et fortsat - og øget - fokus. Både EU, FN og Nordisk Ministerråd har igangsat målrettede initiativer mod madspild - set i lyset af stigende fødevaremangel, den økonomiske krise, klimaforandringer og en voksende verdensbefolkning, som i november runder 7 mia. mennesker. Vi vil derfor appellere til den nye regering: indsatsen mod madspild bør udvides, og en række teknologiske, logistiske, politiske, sociale og kulturelle løsninger bør samtænkes.

Kære Fødevareminister Mette Gjerskov
Det anslås, at 303.000 ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren. Fra danske husholdninger kasseres 237.000 ton. Selvom fhv. Fødevareminister Henrik Høegh (som Stop Spild Af Mad samarbejdede med) bidrog til at sætte madspild på menuen, skal der gøres mere ved madspild, og der skal i dén grad lægges vægt på forebyggelse frem for helbredelse. Måske var det ikke den rette løsning at tilbyde danskerne at købe fødevarer, som har overskredet "mindst holdbar til", (forslaget afstedkom løftede øjenbryn i befolkningen, i detailhandlen og ikke mindst på Axelborg). Eller at tro, at de ca. 5.000 hjemløse kan aftage al Danmarks madspild. Men det er rigtigt at udvide synsfeltet, at overveje alternative løsninger og at tænke utraditionelt.

Der bør fokuseres på arbejde med forebyggelsen af madspild, der bør tages fat i sagens kerne og findes frem til de egentlige årsager til at madspild opstår. Der bør kigges på optimering af hele jord-til-bord-kæden, der bør undersøges teknologiske løsninger, ses på forbedringer i logistikken og lagerstyringen, igangsættes uddannelser på området samt appelleres til ændring af forbrugeradfærden. Og om end at biogas ikke fremmer mindre madspild, kan biogas afhjælpe ressourcespild. Derfor bør biogas løsninger også opprioriteres. Vi inviterer til samarbejde med den nye Fødevareminister.

Kære Miljøminister Ida Auken
Ca. 14% af klimabelastningen fra fødevareproduktion er forårsaget af madspild. Fhv. Miljøminister Karen Ellemann satte madspild på finansloven, gennemførte affaldsforebyggelseskampagne "Brug mere - spild mindre" samt forpligtede 19 store organisationer til at forebygge madspild med Charter om Mindre Madspild. Det var en start.

Men der skal fortsat holdes fokus på madspild, da befolkningens hukommelse desværre er flygtig. Amagerforbrænding påpeger, at der genereres mindre affald under finanskrisen, men at der atter kommer større affaldsmængder, når et økonomisk opsving igen viser sig. Noget tyder på, at kimen til affaldsforebyggelse ligger i mentalitetsændring. Derfor bør der lægges vægt på vedvarende oplysnings- og undervisningskampagner, på forpligtende mål for reduktion af madspild samt på adressering af alle aktører: både forbrugere, kantiner og storkøkkener, detailhandel, fødevareemballageproducenter samt fødevareproducenterne. Stop Spild Af Mad havde et frugtbart samarbejde med den sidste Miljøminister, og vi håber på og glæder os til et konstruktivt og engageret samarbejde med den nye Miljøminister.

Kære Videnskabsminister Morten Østergaard
Forebyggelse af madspild ligger også i teknologien. Vores organisation er allerede involveret i flere videnskabelige og teknologiske konsortier med flere tunge aktører, som vil fremme udvikling af teknologi, der mindsker madspild. Videnskabsministeren kan bidrage ved at sætte fokus på udvikling af teknologier, som hjælper til mindre madspild. Flere innovative teknologiske løsninger (som eksempelvis AgroTech og Airvention) er allerede ved at blive implementeret. Der kigges nu også på fremstilling af intelligent fødevareemballege, som selv indikerer, hvornår fødevarer er ved at være for gamle.

Kære Sundhedsminister Astrid Krag
Madspild i storkøkkener skønnes til 15.750 ton. Dette sker bl.a. i hospitaler, hvor 40% af indholdet på tallerkenen smides ud, fordi portionerne ikke er tilpasset den enkeltes appetit. Stop Spild Af Mad er i øjeblikket involveret i et madspilds-reducerende projekt på Rigshospitalet. Patienterne får i dag maden serveret af sygeplejersker eller rengøringsassistenter, som ikke opfatter servering af maden som deres primære opgave. Området fortjener en politisk indsats.

Kære Social- og integrationsminister Karen Hækkerup
Nye tal fra finansministeriet viser stigende fattigdom. 333.000 personer i Danmark lever nu under OECDs fattigdomsgrænde, hvilket er en stigning på 53% i perioden 2001-2009. Der bør rettes fokus på oprettelsen af flere sociale projekter, som hjælper med at videreformidle overskudsfødevarer til socialt udsatte. Naturligvis kan Danmarks ca. 5.000 hjemløse ikke redde detailhandlens årlige 45.000 tons madspild, men det give megen mening at afhjælpe de socialt udsatte med gode overskudsfødevarer, som ellers ville gå til spilde uden grund. Man kan også støtte oprettelsen af sociale supermarkeder, som fra landbrug, fødevareproducenter og detailhandelen indsamler og videresælger friske overskudsfødevarer, der ellers skulle destrueres. Salget sker til en tredjedel af den oprindelige pris, således at det ikke er ren velgørenhedsforretning. Disse organisationer kaldes sociale supermarkeder. I Østrig har 19.000 østrigere købt mad igennem disse butikker i 2007.

Kære Europaminister Nicolai Wammen
Stop Spild Af Mad én af afsenderne bag Joint Declaration Against Food Waste, som opfordrer EU og FN til at forpligte sig til en global reduktion af madspild med mindst 50% inden år 2025. Stop Spild Af Mad er også nævnt i FN's nye rapport om madspild, og vi forventer stigende fokus på madspild i både EU og FN. Derfor er det en god sag at involvere sig i bestræbelserne på at få EU-Komissionen og FN's fødevareorganisation, FAO, til at samarbejde om fælles tiltag.

Kære regering
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er allerede dybt involveret i mange initiativer mod madspild med flere aktører både herhjemme og i udlandet, vi ser frem til spændende udspil fra den nye regering, og vi opfordrer til samarbejde og fælles indsats mod madspild.

Nu skal der ikke blot snakkes men handles. Velkommen i bjerge af spildt mad.

mandag den 17. oktober 2011

JCI Danmarks JCI Nyt - Så stopper forbrugsfesten!

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i JCI Danmark JCI Ny den 16. oktober 2011 - 


Surrealistisk. Storartet. Disse ord kunne beskrive min oplevelse med JCI Danmark, da jeg ankom til JCIs Nationalkongres i Holstebro for at modtage JCI Danmarks The Outstanding Young Person pris. Jeg blev opvartet af JCI efter alle kunstens regler og fik en hjertevarm modtagelse. Det er først og fremmest en stor ære at modtage prisen, som tidligere var uddelt til ankerkendte navne som Bjørn Lomborg, Caroline Wozniacki, Lene Espersen, Ole Bornedal, Outlandish, Christian Stadil, Martin Lindström, Jason Watt og Søren Holmgren. Det er en stor anerkendelse for vores frivillige forbrugerorganisation Stop Spild Af Mad og vores 3 årige arbejde med fokus på madspild, som er begyndt at give genlyd i både medierne og blandt befolkningen.

Kunstneren og aktivisten Nadia Plesner samt SmartGuy.dk stifteren Christian Bjerre Kusk, som begge har min dybeste beundring og respekt, var blandt de nominerede til årets TOYP pris, og der er jeg er beæret at være med i sådan et fornemt selskab. Alle penge fra TOYP prisen vil gå ubeskåret som bidrag til produktionen af en Stop Spild Af Mad undervisningskampagne til skolerne, som vi allerede er begyndt at arbejde på. TOYP prisen er ikke blot en personlig anerkendelse. Det er en anerkendelse af at madspild et et problem, som bør tages yderst alvorligt. Madspild koster danskerne 16 mia. kroner om året, ja selv nu i finanskrise-tiden. Tidligere tiders brug-og-smid-væk kultur er heldigvis ved at vende og noget peger på at OPbrug er begyndt at blive mere trendy end FORbrug.

Men det går stadig langsomt. Alt for langsomt. Selv på trods af vores organisations 3 årige frivillige indsats, på trods af udgivelsen af vores reste-kogebog ”Stop spild af mad” med top-kokke som Camilla Plum og Thomas Rode, på trods af vi har bragt fokus på madspild i over 426 avisartikler, radio og TV, på trods af FN har nævnt os i deres rapport om madspild, på trods af vores medunderskrift på Joint Declaration Against Food Waste erklæringen til EU og FN samt medunderskrift på Miljøministerens Charter om Mindre Madspild, på trods af vores vedvarende lobbyisme til at få politikere og ministre op ad stolene – så går der stadig langsomt.

I november i år runder tallet på Jordens befolkning 7 milliarder. Ud at de 7 milliarder, sulter 925 millioner mennesker. Ifølge FN’s World Food Programme udgør sulten den største sundhedsrisiko i verden, som overstiger AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen. På FAO’s kongres SAVE FOOD, som jeg talte på i Düsseldorf tidligere på året, har FAO afsløret nye tankevækkende tal: en tredjedel af verdens samlede fødevareforsyning kunne spares ved at reducere madspild – eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker! Det er trist at høre at det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året. Især i en verden med hungerkatastrofer som i Afrikas Horn, hvor over 12 millioner mennesker sulter. Men på samme kontinent, Afrika, bliver der spildt korn til en værdi på omkring 20 milliarder kr. om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker.

Nej, vi kan ikke sende vores madrester til de sultne børn i Afrika. Afrika har, udover reel nødhjælp, brug for hjælp til forbedring af deres landbrugsinfrastruktur, så maden når frem til folks maver, i stedet for at rådne op på markene. Det vi almindelige forbrugere kan gøre, er at stoppe madspild. At købe kun det, vi har brug for og bruge det vi har købt. Gemme madrester, i stedet for at smide dem ud. Vise omtanke. Madspild bidrager til 14% af den globale opvarmning, noget som ellers de fleste forbrugere er ikke klare over.

Flere kantiner og storkøkkener er begyndt at fokusere på madspild. Flere skoler er begyndt at undervise børn i mindre madspild. Revolutionen er så småt begyndt. Men der er brug for acceleration – og der er brug for bidrag fra aktører: både den private og den offentlige sektor, fødevareproducenter og detailhandlen, politikere og interesseorganisationer, kantiner og storkøkkener samt os, almindelige forbrugere.

Vi skal huske på at vi forbrugere har en fantastisk stor magt til at forandre tingene, til at stille krav og til at ændre verden. Lad os derfor stå sammen og sige nej til madspild. Lad os være den forandring, vi ønsker at se i verden. 

fredag den 14. oktober 2011

Landbrug & Fødevarer Food & Culture - Madspild: Forbrugerne har også et ansvar

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt hos Landbrug & Fødevarer Food & Culture den 14. oktober 2011 - http://www.foodculture.dk/Debat/2011/Oktober/Madspild_forbrugerne_har_ogsaa_et_ansvar.aspx#.TphI-a76ZBk


Madspild, et emne som på de sidste tre år har tilkæmpet sig stort fokus i medierne og blandt befolkningen, ikke mindst ved hjælp af Landbrug & Fødevarers samt Stop Spild Af Mads vedvarende indsatser, har tendens til at udstille detailhandlen eller fødevareproducenterne som ”skurke”. Vi skal ikke mindst glemme at forbrugerne også har et ansvar. Aarhus Universitet og FØI estimerer nemlig, at husholdninger årligt madspilder 237.000 tons, hvilket ifølge Landbrug & Fødevarer koster 16 mia. kroner om året.

Dertil kommer, at mange forbrugere ikke ser sig selv som ”madspildere” – ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse, påstår hele 48 pct., at de næsten aldrig smider mad ud. Mange mennesker ikke regner dét at smide endeskiven af brødet ud, at skære ender af agurken af eller at smide gode rester ud som madspild. Det er også et generationsspørgsmål, da vores bedsteforældre er opdraget til en hel anderledes og mere respektfuld omgang med fødevarer. Det handler også om madkultur og folkeoplysning. Den samme folkeoplysning, som bør lære forbrugere at turde at købe mælken, som er tæt på udløbsdatoen, i stedet for altid at tage den nyeste mælk bagerst i køleskabet med mejeriprodukter. Når forbrugere forarges over detailhandlens massive madspild, skal forbrugere også lære at kigge indad og selv bestræbe sig på at mindske madspild.

Derfor gør Stop Spild Af Mad nu en ekstra indsats for at oplyse, hvad madspild er. Ved hjælp af vores nye kampagneside Madspild.net fortæller vores rådgiverpanelmedlem og kogebogsforfatter Nethe Plenge, hvad madspild egentligt er, og hvad man kan gøre for at undgå det. Kampagnen har allerede givet genlyd i radio, aviserne og i bloggosfæren.

Men formidling er ikke nok. Der er behov for bindende og forpligtende løsninger, der eksempel er skitseret i forbindelse med Miljøministerens Charter om Mindre Madpild, som begge vores organisationer har medunderskrevet. Der er mange nye initiativer og samarbejder på vej i de kommende år – både på det nationale og det europæiske plan. Vores nabo Sverige har som mål at reducere den samlede mængde af madaffald med 20 pct. inden 2015. Den samlede samfundsøkonomiske gevinst regnes for at blive 11-23 mia. SEK. Det kunne være en tanke, at Danmark også satte nogle nationale mål om reduktion af affald – og ikke mindst madspild. Men vi skal huske på at adressere alle aktører og ikke mindst forbrugerne, som er et af de vigtigste led i kampen mod madspild.

torsdag den 13. oktober 2011

Kost & Ernæringsforbundet - Rester på menukortet kan afhjælpe madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt hos Kost & Ernæringsforbundet den 13. oktober 2011 - 
http://www.kost.dk/netnyt/2011/10/17020111012010


Debatten om madspild fylder efterhånden godt op i mediebilledet, hvilket er en positiv udvikling. Mange aktører spiller en rolle i problemet med madspild, og blandt disse skønner Miljøstyrelsen, at restauranter, kantiner og storkøkkener bidrager med 15.750 ton spild af mad årligt. 

En af ideerne til løsning på mindre madspild i restauranter, kantiner og storkøkkener kom til mig, da min kæreste og jeg var på ferie i Sydfrankrig. Da vi efter en lang dag ankom til en af de små, lokale restauranter i Provence, var klokken allerede mange, og restauranten var ved at afslutte aftenen. Selvom der på menukortet var Coq au vin, var restauranten på daværende tidspunt løbet tør for retten, og min kæreste fik dét, som restauranten ellers havde serveret den aften - nemlig en lammegryde, som smagte ham ganske glimrende. Deraf kom ideen til en metode til mindskning af madspild hos hos restauranter, kantiner og storkøkkener. 

En halv time inden lukketid, kan en restaurant eller en kantine ikke altid stille op med alle ingredienser til alle retter på menukortet. Derfor kunne det være oplagt, at de gæster, som ankommer sent, får et prisattraktivt tilbud på dén mad, som man har nu til overs sidst på dagen - som en slags "dagens bonusmenu". Derved vil restauranten/kantinen undgå madspild og få alle råvarer brugt op i stedet for at smide dem ud. Metoden skal naturligvis ikke appellere til, at gæsterne så spekulerer i at ankomme ved lukketiden for at få billigere mad - men det tror jeg nu heller ikke, at størstedelen af publikum vil gøre. Det er vigtigt at denne konstruktion er praktisk tilrettelagt og økonomisk fordelagtigt for både restauranten/kantinen såvel som for gæsterne.

Dagens rester vil give besparelser 
Madspild er - udover ressourcespild og ved siden af de klimamæssige og etiske aspekter - først og fremmest spild af penge. Og det må vel alle - og selvsagt også restauranterne og kantinerne - under en finanskrisen ønske at mindske. Kreativ tækning er ofte nødvendig, når vi er under pres. Nogle kantiner er således begyndt at indføre a la carte menu i stedet for en buffet, hvilket sparer en betydelig mængde madspild. Andre er begyndt at servere restemad. Nogle restauranter og kantiner har indført doggybags - Stop Spild Af Mad samarbejder om doggybags kampagner på en del restauranter i både Albertslund og Vanløse. I Frankrig bliver man ofte spurgt på restauranter, hvor stor en portion, man ønsker, og derved får kunden mulighed for at spise op samtidig med, at restauranten servere mad, som bliver brugt. I Spanien serverer de tapas, som også kan være overskudsrester fra andre retter. Og ved at tilbyde dagens rester via den førnævnte "dagens bomusmenu" vil restauranten/kantinen også kunne spare en betydelig sum penge samt afsætte alle de indkøbte råvarer, så de ender i folks maver i stedet for skraldespanden.

Ansvar overfor gæsterne 
Ifølge Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse fra 2011 peger 95% af kantineledere på spild af tilberedt mad - altså spild udenfor køkkendøren. Kantinens kokke og personale bærer også et ansvar overfor gæsterne: mindre madspild handler også om folkeopdragelse og ikke mindst appellering til gæsterne om at spise op og ikke tage mere på tallerkenen, end det er nødvendigt. At vænne folk af med at "spise med øjnene". Man skal naturligvis ikke agere "madspilds-politi" med løftede pegefingre, og man behøver ikke at følge strafgebyr-modellen, som for eks. den restaurant i Hjørring, der har indført gebyr på madspild, hvis restaurantens gæster ikke spiser op. Der er mange andre måder at appellere til, at gæsterne ikke madspilder, for eks. synlige kampagner om madspild, mindre størrelser tallerkener og at turde lade et halvtomt fad stå fremme, til gæsterne har spist op, inden den nye fad ruller ind. Der er mange positive eksempler på mindre madspild, for eksempel i kantinen hos Vestas, hvor alt serveres i små skåle. Ordningen kræver mange hænder i køkkenet, men det har betydet en reduktion af madforbruget på 30%. 

Stigende fokus på madspild 
Der har de seneste tre år hersket stort fokus på madspild blandt befolkningen og i medierne. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har spillet en stor rolle i at sætte fokus på emnet, bl.a. ved at udgive en reste-kogebog, være medudvikler af en fælles erklæring mod madspild til EU og FN og sætte fokus på madspild hos FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO. Fokus på madspild er også vokset hos detailhandlen, hvor butikskæden Rema 1000, med bl.a. inspiration fra Stop Spild Af Mad, har droppet mængderabat i kædens over 200 danske butikker og derved medvirker til mindre madspild. 

Også på den politiske arena fylder madspild en del - på det sidste med Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne "Brug mere - spild mindre", som viste sig at være effektiv: hver tredje af de borgere, der har hørt om kampagnen, har ændret adfærd ved at nedbringe mængden af affald i hverdagen. Tidl. Fødevareminister Henrik Høegh har ligeledes gennemført konferencen "Det skjulte madspild" med fokus på madspild i landbruget og hos det fødevareproducerende sektor. Og tidl. Miljøminister Karen Ellemann har igangsat Charter om Mindre Madspild - en fælles erklæring, som forpligter de underskrivende parter til at frembringe løsninger, der begrænser madspild. Stop Spild Af Mad har sammen med 19 store virksomheder og organisationer skrevet under på erklæringen, og aftalen løber indtil videre frem til udgangen af 2012, hvor alle medunderskrivere skal indberette, hvilke initiativer de er i gang med. 

Lige nu samarbejder Stop Spild Af Mad med Rigshospitalets Centralkøkken for at sætte fokus på og nedbringe madspild. Også den århusianske institut AgroTech er i gang med et projekt om forebyggelse af madspild hos kantiner, storkøkkener og catering. Den nye Miljøminister Ida Auken og Fødevareminister Mette Gjerskov ser også ud til at have fortsat fokus på madspild, da en række meget grønne tiltag er under vejs fra den nye regering.