Jyllands-Posten - Når den grønne bølge bliver for ensfarvet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 26. september 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/09/26/ensfarvet/

På en konference på Københavns Universitet, hvor jeg for nylig talte sammen med bl.a Connie Hedegaard og Lykke Friis, blev den grønne omstilling diskuteret. Og herunder ikke mindst den grønne omstillings fremtid. Emnet er vigtigt – for hersker der en fare for, at Familien Danmark får nok af ordet ‘bæredygtighed’ ? Brister den grønne boble lige pludselig, når vi får nok af historier om byttemarkeder, økologiske fællesskaber, restemad, speltmødre og øko-klimahellige genbrugsriddere? Er den grønne bølge mon blevet for ensfarvet? Og bør hele den grønne omstilling måske nytænkes, kommunikeres om påny og sættes ind i et nyt perspektiv?

Der er en folkelig bevægelse og omstilling i gang, og det er naturligvis positivt. Danskerne er blevet mere opmærksomme på at være grønne, på at genbruge, på at undgå madspild mm. Ressourceeffektivisering er blevet en naturlig del af hverdagen for mange virksomheder, i den offentlige sektor og i de private husholdninger.

Men alt for ofte oplever jeg, når jeg holder oplæg ude i det danske land, at de danskere, der er mest interesserede i at være grønne, og som dominerer i klimadebatten, er folk for hvem den grønne livsstil allerede er en integreret del af hverdagen.

Det er selvsagt lidt forenklet udtrykt, men den typiske ’grønne dansker’ anser landbruget og industrien for at være forurenende og kapitalistiske skurke, de stemmer rødt, og de befinder sig i den hellige del af skalaen i klimadebatten.

For selvom ’moderen af klimadebatten og den grønne omstilling’ er den borgelige Connie Hedegaard, er det førnævnte segment dog det mest dominerende - og har nærmest klimadebatten for sig selv.

Og det kan desværre afskrække resten af danskerne, som ikke nødvendigvis nærer samme kærlighed til venstrefløjen eller samme mistro til industrien.

Det er derfor på tide at nytænke den grønne bølge og den måde, man kommunikerer den på – samt til hvilke segmenter og med hvilke virkemidler, man gør det.

Det er som sagt ikke alle danskerne, der er parate til at flytte i hippiekollektiv og have høns og geder i baghaven.

Overkommunikation af den grønne omstilling er ej heller positivt. For der kommer en grænse for, hvor meget folk gider at høre på de frelste og de klima-hellige. Denne se-hvor-er-vi-bare-gode-og-grønne-attitude kan ligefrem provokere dele af befolkningen til at vende sig mod grøn omstiling. Derfor skal aktører i den grønne bølge passe på, at bølgen ikke går i selvsving, og boblen pludselig brister.

Personligt synes jeg, at der bør lægges mere vægt på vækst, når man snakker grøn omstilling. For sproget, som alle – selv de ultraliberale og de ultrareaktionære – kan forstå, er ganske enkelt: penge.

Hvordan skaffer vi samfundet vækst og flere nye grønne jobs, hvordan sparer vi samfundet unødvendige omkostninger, hvordan kan vi blive bedre til at effektivisere vores ressourcer, og hvordan kan vi som forbrugere spare penge.

Penge er et sprog, alle kan relatere til.

Leder i Genbrug & Affald, avistillæg til Jyllands-Posten - Kampen mod madspild lukker køleskabs-hospicer

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Genbrug & Affald den 19. september 2013 -
http://doc.mediaplanet.com/all_projects/12825.pdf

Det er ulvetimen, du står i supermarkedet, og du har glemt, hvad du i forvejen har derhjemme i køleskabet. For en sikkerheds skyld køber du lige lidt mere mad, end du egentligt skal bruge, for du vil ikke gå glip af de gode tilbud.

Du slæber dine indkøb op på 5. sal og lægger maden i køleskabet. I det samme bliver madspildsfælden sat i gang. Tiden går, du når ikke at få brugt al maden, hvorefter du ender med at smide den ud med god samvittighed – for nu er maden jo i mellemtiden blevet til madaffald.

Spild koster penge

Alt for mange af vi danskere bruger vores køleskabe som hospice til vores fødevarer. Madspild koster os hvert år 16 mia. kroner og 10.000 kroner per gennemsnitsfamilie. Hele Danmarks madspild fra jord til bord svarer ifølge Fødevareministeriet til 540.000 tons. Og hele verdens madspild kan ifølge FN brødføde alle verdens sultende børn, kvinder og mænd – tre gange.

Bliver vi ved med at producere og købe ind til skraldespanden, vil denne ressource-ineffektivitet bidrage til fremtiden store udfordring om, hvordan vi i 2050 skaffer mad nok til 9 mia. mennesker. På min paneldebat med Connie Hedegaard på Folkemødet, hvor der i år var fokus på madspild på hele 16 arrangementer, understregede EU-kommissæren, at kampen mod madspild bliver blandt fremtidens vigtigste fokusområder.

Lys Fremtid

Heldigvis sker der mange gode fremskridt i Danmark. Den nyeste analyse foretaget af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viser, at hver 2. dansker på det seneste år har mindsket sit madspild. Stop Spild Af Mad kan i år fejre 5 års fødselsdag og glædes over store resultater, som har bidraget til, at madspild i dag er massivt på danskernes, mediernes, Christiansborgs, detailhandlens, fødevareproducenternes og endda EU’s og FN’s dagsorden.

Flere førende fødevareproducenter og detailkæder er gået aktivt ind i kampen mod madspild. Der er også udviklet gratis madspilds-værktøj til kantiner og storkøkkener samt gratis doggybags. Flere hoteller er i gang med store madspildsprojekter. En af detailkæderne har sidste år sparet 3,5 mio. kroner ved at reducere madspild i kædens butikker, en stor jysk kantine har på halvandet år sparet 1 mio. kroner ved at reducere madspild. Flere forskningsprojekter er i fuld proces, og madspild er sat på folkeskolernes skema gennem vores undervisningskampagne, Stop Madspild.

Mindre madspild er ikke ensbetydendemed mindre vækst. Tværtimod giver det plads til nye vækstmuligheder, når fx de ”skæve” grøntsager, som ikke kan bruges til salg, bliver brugt til fx fremstilling af chutney, tomatsuppe og tomatpesto. Eller når butikker sælger datovarer til nedsatte priser, og sælger skæve gulerødder, som ellers var blevet kasseret hos industrien.

Fokus på madspild er kommet for at blive. Velbekomme.

Jyllands-Posten - Det store lobbymarked

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 12. september 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/09/12/lobbymarked/

Sociale medier har demokratiseret politikernes, interesseorganisationernes og virksomhedernes monopol på kommunikation: nu kan enhver borger selv oprette en facebookside, igangsætte en bevægelse, starte en aktion eller lave en protestgruppe. Og – hvis sagen rammer plet – opnå hurtigere resultater og større gennemslagskraft, end politikere, organisationer og virksomheder ellers skal bruge år på at opbygge.

Denne nye form for folkemagt er tankevækkende, da vi almindelige borgere og forbrugere nu alle kan vove os ud af vores respektive hamsterhjul og selv spille en aktiv og politisk rolle i det omkringliggende samfund – og hurtigt få tusindvis af mennesker med på vognen. De sociale medier er blevet ét stort lobbymarked, hvor alt fra hobbyhøns til madspild lynhurtigt opnår politisk betydning og mediernes bevågenhed.

Når man så står der på hver sin virtuelle ølkasse og holder brandtaler til folket, skal man blot huske på, at Internettet ikke er et sted, hvor man kan være anonym. For det kræver blot et par Google søgninger at finde ud af næsten alt om personen, personens interesser og bevægelser på Nettet.

Så hvis man ønsker at forandre verden, skal man være yderst opmærksom på, hvad man lukker ud til offentligheden. Man må være konsekvent i sine udtalelser og handlinger – og frem for alt tage sin egen medicin. Noget, som mange politikere og offentlige personligheder er blevet mindet om the hard way.

Og fremfor alt skal man være flittig, systematisk og vedholdende – og være i stand til at håndtere presset, debatten og opmærksomheden, hvis ens sag får luft under vingerne.

Sociale medier har gjort, at Folketinget er flyttet ud på Nettet, og man behøver ikke længere at melde sig ind i et politisk parti for at få indflydelse.

Men med denne magt følger et stort ansvar – for pludselig er det os selv og ikke kun vores folkevalgte politikere, der former vores liv, vores samfund og dermed vores fremtid.

Velkommen til en fremtid med indflydelse til alle, der vil ha’ den!

Jyllands-Posten - Bæredygtig reproduktion

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 2. september 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/09/02/reproduktion/

Bæredygtighed og grøn omstilling er for alvor ved at bide sig fast i samfundet. Fornylig overhørte jeg i bussen en samtale, der satte tanker i gang. To damer talte om noget, de selv beskrev som bæredygtig reproduktion: altså at det er mere bæredygtigt at adoptere de forældreløse børn, end at sætte flere nye børn i verden - specielt set i lyset af vores eksplosive befolkningstilvækst, voksende mangel på ressourcer og at i dag sulter der ca. 1 mia. mennesker i verden.

Omstilling til bæredygtighed er allerede i fuld sving i Danmark, bl.a. med den nyeste indsats, Vores Omstilling, som blev lanceret fornylig. Regeringen pønser på, at vi snart skal sortere vores affald, og landbruget har siden 1990 nedbragt udledningen af drivhusgasser med 23%. Vi er på rette vej.

Men vi skal huske på, at menneskets største fremtidige udfordring ikke alene bliver klimaforandringer – men også voksende mangel på ressourcer og øget naturbeslaglæggelse.

Og så er fremtiden ikke mindst afhængig af ét emne, som alle danser rundt om. Et emne som spøger i baggrunden, og som de fleste har en meget stor berøringsangst for. Et emne, som er en stærkt medvirkende årsag til de førnævnte fremtidige problemer og udfordringer.

Et emne, som blev fornylig taget op af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal - nemlig menneskecivilisationens eksplosive befolkningstilvækst.

FN’s seneste rapport peger på, at verdens befolkningstilvækst ikke stopper, og at vi i 2100 når 11 mia. mennesker svarende til 4 mia. flere munde at mætte end i dag. (Og i dag sulter der i øvrigt ca. 1 mia. mennesker på Jorden.)

Allerede i dag hersker intens fokus på adgang til fødevarer. Og især i Kina, hvorfra min netop hjemvendte veninde beretter, at food security står højt på dagsordenen.

Befolkningstilvækst handler også om forskellige kulturer. Tænk bare på, hvordan det i nogle lande for en kvinde er en pligt - og ikke et valg - at få børn. Desuden spiller manglende viden og adgang til prævention en dramatisk rolle i temaet.

Men emnet om befolkningstilvæksten og hvad vi stiller op med den fylder ikke meget i klimadebatten. Eller for den sags skyld i andre debatter – for ikke mange tør rigtig tage fat på problematikken.