Over 300 tons overskudsmad. Så meget har dansk detailhandel tilsammen doneret til frivillige madspildsorganisationer og initiativer hen over julen 2018. Stor ros til alle de dygtige købmænd og alle de mange tusindvis af frivillige, som brugte sin jul på at redde maden og at hjælpe udsatte borgere til en bedre jul.
Rekord i uddelingn af overskudsmad
Stort set samtlige detailkæder og supermarkeder - fra Coop Danmark til Salling Group - alt fra føtex, Aldi, REMA 1000, Lidl, Netto, Kvickly til SuperBrugsen var med til at formilde julens overskudsmad til tonsvis af lokale frivillige madspildsorganisationer. Danmarks største aktion mod madspild i julen 2018 var iværksat af Danmarks største organisation mod madspild, når det handler om overskudsmad, Stop Spild Lokalt. Stop Spild Lokalt slog alle rekorder i julen og sørgede for sammen med flere af landets konkurrerende detailkæder at redde hele 260 tons god frisk overskudsjulemad fra 350 supermarkeder ved hjælp af over 3.000 frivillige i 104 byer - og uddele maden gratis til knap 30.000 udsatte danskere.
Uddeling af overskudsjulemad fra supermarkeder den 23. december blev iværksat i 2015 af REMA 1000 og Stop Spild Af Mad - det var året, hvor det hele begyndte. I dag har næsten alle danske detailkæder egne indsatser mod madspild den 23. december. Stop Spild Af Mad hjalp i julen 2018 REMA 1000 med at uddele overskudsmad fra stort set samtlige REMA 1000 butikker ikke kun til udsatte familier, men også til lokale organisationer for hjemløse, herberger og væresteder.
Kampen om madresterne
Hvad kan vi så tage med os fra 2018 - og hvordan vil madspildsområdet, især området om overskudsmad, se ud i 2019? Først og fremmest vil der være kamp om madresterne, da flere og flere lokale organisationer og initiativer om overskudsmad blomstrer op, nærmest hver eneste uge. Det betyder at der bliver færre og færre tons overskudsmad til den enkelte organisation. Området om overskudsmad bliver dermed decentraliseret og de store organisationer har ikke længere monopol på indsamling og uddeling af overskudsmad, da flere og flere lokale foreninger og lokale organisationer og lokale private initiativer indsamler overskudsmad - vel og værke systematisk, fødevaresikkert og også i en stor skala. Denne udvikling vil kun fortsætte og fylde mere og mere i 2019. Vær klar til Påsken og Pinsen, så går det løs igen.
Den landsdækkende kamp om overskudsmad skal vindes lokalt. Flere og flere detailkæder og fødevareproducenter vil helst støtte deres lokale initiativer og organisationer, end en stor central organisation med hovedsæde i fx. København eller Aarhus. Det lokale vil fylde enormt meget i området om overskudsmad, ligesom det lokale fylder mere og mere, når danske forbrugere skal købe fødevarer.
Hastighed vil betyde alt. Detailkæder eller producenter har ikke tid til at stå og vente til mandag morgen på at madspildsorganisationens kontor åbner, hvis de står her og nu med 40 paller overskudsmad fredag sen eftermiddag. Derfor skal en succesfuld organisation, som håndterer overskudsmad, være hurtig, agil og fleksibel. Og man skal holde telefonen åben selv en søndag aften og være klar til at aftage store mængder overskudsmad over hele landet. Den allerværste konkurrent til alle organisationer, som arbejder med overskudsmad, er altid skraldespanden.
Madspild skal ikke lovgives væk
Folketingsvalg er på vej! Og vi mærker det allerede. Jeg er helt sikker på at madspild kommer til at blive brugt i valgkampen af flere politiske partier. Ved nytårsskiftet har SF sagt til DR i forbindelse med SF’s nye udspil “En ægte klimaindsats i landbruget” at SF ønsker at indføre en lov mod madspild i Danmark, på stil med den franske lovgivning mod madspild, hvor detailkæder risikerer store økonomiske straffe og fængsel, hvis de ikke donerer overskudsmad til velgørende formål.
Her er jeg helt enig med Adm. Direktør i De Samvirkende Købmænd John Wagner, som svarede til DR, at madspild skal ikke lovgives væk. Desuden tyder noget på at fransk lovgivning mod madspild skaber nye problemer. Forskere fra Syddansk Universitet SDU har undersøgt den franske lovgivning, og er kommet til konklusionen, at fransk forbud mod madspild skaber nyt problem: De velgørende organisationer fortæller, at de ved at drukne i overskydende mad, og de er ikke længere interesseret i at aftage overskudsmaden. Det samme risikerer til at ske i Danmark, da de danske frivillige madspildsorganisationer har ikke økonomiske ressourcer til at aftage detailhandlens årlige 163.000 tons madspild. Dermed løser den franske lovgivning ikke problemet - den skubber blot problemet videre til et nyt led. Selvom den franske lovgivning mod madspild skaber store overskrifter, er det i bund og grund en omgang symbolpolitik - noget, som jeg fik addresseret i Dansk Handelsblad allerede ved flere lejligheder, samt i medier sammen med nuværende og forhenværende ministre.
CSR handler ikke kun om antal af presseklip
Coop Danmarks CSR-chef Signe D. Frese udtalte i Børsen den 31. december 2018 at "Ansvarlighed handler ikke kun om, hvor mange presseklip, man kan opnå." Her er jeg helt enig.
Journalister og befolkningen er de seneste 10 år blevet meget klogere på kampen mod madspild. Og dette betyder, at medmindre man som organisation, der arbejder med overskudsmad, har virkeligt nogle Breaking News, skal man ikke proaktivt kontakte Ritzau, DR TV AVISEN eller NEWS hver eneste gang man har modtaget en kvart palle havregryn som donation. Journalister bliver mere og mere metaltrætte af at skrive om historier om overskudsmad, og det skal man tage bestik af. Ellers vil det smitte negativt af på hele området og ender som anklager om greenwashing, og det vil ramme alle aktører.
I julen 2018 valgte Stop Spild Af Mad bevist ikke at kontakte medierne proaktivt om vores store landsdækkende indsamling og uddeling af juleoverskudsmad sammen med REMA 1000. Hver jul siden 2015 var vi stort set i samtlige nationale og lokale medier, radio og TV og fik pressens massive interesse - men sidste jul sagde vi bevist stop. For det handler netop om sagen - og ikke om antal af presseklip.
Til sidst skal man huske på at videreformidling af flere og flere tons overskudsmad er ikke et succeskriterie i sig selv. Uanset hvordan man vender og drejer den, er videreformidling af overskudsmad i bund og grund en symptombehandling. Man skal først og fremmest arbejde på at detailkæder og producenter bestræber på ikke at generere store mængder af overskudsmad. Det bedste scenarie vil være, at der bliver år efter år mindre og mindre mængder overskudsmad at dele ud af.
Til sidst, skal vi alle passe på med at kampen mod madspild ikke ender som industri i sig selv. For vi skal også blive ved med at kæmpe mod madspild dén dag mediernes interesse forsvinder og forbrugere blive trætte af at høre om emnet. Og den dag nærmer sig med hastige skridt.
Rekord i uddelingn af overskudsmad
Stort set samtlige detailkæder og supermarkeder - fra Coop Danmark til Salling Group - alt fra føtex, Aldi, REMA 1000, Lidl, Netto, Kvickly til SuperBrugsen var med til at formilde julens overskudsmad til tonsvis af lokale frivillige madspildsorganisationer. Danmarks største aktion mod madspild i julen 2018 var iværksat af Danmarks største organisation mod madspild, når det handler om overskudsmad, Stop Spild Lokalt. Stop Spild Lokalt slog alle rekorder i julen og sørgede for sammen med flere af landets konkurrerende detailkæder at redde hele 260 tons god frisk overskudsjulemad fra 350 supermarkeder ved hjælp af over 3.000 frivillige i 104 byer - og uddele maden gratis til knap 30.000 udsatte danskere.
Uddeling af overskudsjulemad fra supermarkeder den 23. december blev iværksat i 2015 af REMA 1000 og Stop Spild Af Mad - det var året, hvor det hele begyndte. I dag har næsten alle danske detailkæder egne indsatser mod madspild den 23. december. Stop Spild Af Mad hjalp i julen 2018 REMA 1000 med at uddele overskudsmad fra stort set samtlige REMA 1000 butikker ikke kun til udsatte familier, men også til lokale organisationer for hjemløse, herberger og væresteder.
Kampen om madresterne
Hvad kan vi så tage med os fra 2018 - og hvordan vil madspildsområdet, især området om overskudsmad, se ud i 2019? Først og fremmest vil der være kamp om madresterne, da flere og flere lokale organisationer og initiativer om overskudsmad blomstrer op, nærmest hver eneste uge. Det betyder at der bliver færre og færre tons overskudsmad til den enkelte organisation. Området om overskudsmad bliver dermed decentraliseret og de store organisationer har ikke længere monopol på indsamling og uddeling af overskudsmad, da flere og flere lokale foreninger og lokale organisationer og lokale private initiativer indsamler overskudsmad - vel og værke systematisk, fødevaresikkert og også i en stor skala. Denne udvikling vil kun fortsætte og fylde mere og mere i 2019. Vær klar til Påsken og Pinsen, så går det løs igen.
Den landsdækkende kamp om overskudsmad skal vindes lokalt. Flere og flere detailkæder og fødevareproducenter vil helst støtte deres lokale initiativer og organisationer, end en stor central organisation med hovedsæde i fx. København eller Aarhus. Det lokale vil fylde enormt meget i området om overskudsmad, ligesom det lokale fylder mere og mere, når danske forbrugere skal købe fødevarer.
Hastighed vil betyde alt. Detailkæder eller producenter har ikke tid til at stå og vente til mandag morgen på at madspildsorganisationens kontor åbner, hvis de står her og nu med 40 paller overskudsmad fredag sen eftermiddag. Derfor skal en succesfuld organisation, som håndterer overskudsmad, være hurtig, agil og fleksibel. Og man skal holde telefonen åben selv en søndag aften og være klar til at aftage store mængder overskudsmad over hele landet. Den allerværste konkurrent til alle organisationer, som arbejder med overskudsmad, er altid skraldespanden.
Madspild skal ikke lovgives væk
Folketingsvalg er på vej! Og vi mærker det allerede. Jeg er helt sikker på at madspild kommer til at blive brugt i valgkampen af flere politiske partier. Ved nytårsskiftet har SF sagt til DR i forbindelse med SF’s nye udspil “En ægte klimaindsats i landbruget” at SF ønsker at indføre en lov mod madspild i Danmark, på stil med den franske lovgivning mod madspild, hvor detailkæder risikerer store økonomiske straffe og fængsel, hvis de ikke donerer overskudsmad til velgørende formål.
Her er jeg helt enig med Adm. Direktør i De Samvirkende Købmænd John Wagner, som svarede til DR, at madspild skal ikke lovgives væk. Desuden tyder noget på at fransk lovgivning mod madspild skaber nye problemer. Forskere fra Syddansk Universitet SDU har undersøgt den franske lovgivning, og er kommet til konklusionen, at fransk forbud mod madspild skaber nyt problem: De velgørende organisationer fortæller, at de ved at drukne i overskydende mad, og de er ikke længere interesseret i at aftage overskudsmaden. Det samme risikerer til at ske i Danmark, da de danske frivillige madspildsorganisationer har ikke økonomiske ressourcer til at aftage detailhandlens årlige 163.000 tons madspild. Dermed løser den franske lovgivning ikke problemet - den skubber blot problemet videre til et nyt led. Selvom den franske lovgivning mod madspild skaber store overskrifter, er det i bund og grund en omgang symbolpolitik - noget, som jeg fik addresseret i Dansk Handelsblad allerede ved flere lejligheder, samt i medier sammen med nuværende og forhenværende ministre.
CSR handler ikke kun om antal af presseklip
Coop Danmarks CSR-chef Signe D. Frese udtalte i Børsen den 31. december 2018 at "Ansvarlighed handler ikke kun om, hvor mange presseklip, man kan opnå." Her er jeg helt enig.
Journalister og befolkningen er de seneste 10 år blevet meget klogere på kampen mod madspild. Og dette betyder, at medmindre man som organisation, der arbejder med overskudsmad, har virkeligt nogle Breaking News, skal man ikke proaktivt kontakte Ritzau, DR TV AVISEN eller NEWS hver eneste gang man har modtaget en kvart palle havregryn som donation. Journalister bliver mere og mere metaltrætte af at skrive om historier om overskudsmad, og det skal man tage bestik af. Ellers vil det smitte negativt af på hele området og ender som anklager om greenwashing, og det vil ramme alle aktører.
I julen 2018 valgte Stop Spild Af Mad bevist ikke at kontakte medierne proaktivt om vores store landsdækkende indsamling og uddeling af juleoverskudsmad sammen med REMA 1000. Hver jul siden 2015 var vi stort set i samtlige nationale og lokale medier, radio og TV og fik pressens massive interesse - men sidste jul sagde vi bevist stop. For det handler netop om sagen - og ikke om antal af presseklip.
Til sidst skal man huske på at videreformidling af flere og flere tons overskudsmad er ikke et succeskriterie i sig selv. Uanset hvordan man vender og drejer den, er videreformidling af overskudsmad i bund og grund en symptombehandling. Man skal først og fremmest arbejde på at detailkæder og producenter bestræber på ikke at generere store mængder af overskudsmad. Det bedste scenarie vil være, at der bliver år efter år mindre og mindre mængder overskudsmad at dele ud af.
Til sidst, skal vi alle passe på med at kampen mod madspild ikke ender som industri i sig selv. For vi skal også blive ved med at kæmpe mod madspild dén dag mediernes interesse forsvinder og forbrugere blive trætte af at høre om emnet. Og den dag nærmer sig med hastige skridt.
