af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad
bragt i Magasinet Omnibus den 2. april 2025
Verden i 2025 er i hastig forandring. Ikke alene at krigsforbryderen Vladimir Putin er stedse mere aggressiv, men nu også den tidligere TV-realitystjerne og USA’s nuværende præsident Donald Trump og hans “vicepræsident” Elon Musk er uberegnelige og direkte farlige for den internationale verdensorden. Og ser man på det store geopolitiske billede, handler det hele måske om at komme først i mål med at udvikle Kunstig Intelligens (AI) - hvor meget tyder på at ikke alene LLM og AGI men i sidste ende ASI er noget, som kommer til at dominere fremtiden. Det er kun spørgsmål om tid før ASI (Artificial Superintelligence) går fysisk iblandt os - og Grønlands strategiske placering er måske derfor guld værd for Trump og Musk, både med hensyn til kulde, der er optimalt for AI datacentre, samt mineraler som kan netop bruges til AI teknologi. Ifølge Dansk Industri bruger 4 ud af 10 danske virksomheder allerede generativ AI i arbejdet - og brug af AI Agents bliver nu mere og mere udbredt. Det store spørgsmål er ikke hvorvidt ASI kommer, men hvilke kræfter, der vil styre ASI - derfor et det glædeligt, at den franske præsident Emmanuel Macron har for nylig investeret 109 milliarder Euro i udvikling af AI i Europa.
Men hvor efterlader al dette fokus på klima og madspild, især når Trump trak for nylig USA ud af Parisaftalen? Klimaet venter ikke på politikerne - og 2024 slog rekorden som det varmeste år nogensinde registreret, ifølge EU's klimatjeneste Copernicus.
Europa står sammen mod madspild
EU-Rådet og Europa-Parlamentet har netop vedtaget nye målsætninger for mindre madspild i EU. I landbruget og i forarbejdning af fødevarer skal der skæres 10 % af madspildet inden 2030. For madspild i husholdninger, detailhandel og på restauranter lyder målsætningen på 30 % (pr. indbygger) inden 2030. Stop Spild Af Mad, som har i 9 år været medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, EU Platform on Food Losses and Food Waste, med andre medlemmer som bl.a. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, hilser det velkommen.
Stop Spild Af Mad har i 2010 sammen med flere europæiske organisationer skrevet under på “Joint Declaration Against Food Waste” - en europæisk erklæring, der havde til formål at reducere globalt madspild med minimum 50 % inden 2025. Netop dette samarbejde har ført til, at Europa-Kommissionen fra i 2012 agtede at gøre den målsætning til deres egen. I 2015 har FN lanceret FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling - heriblandt delmål 12.3 om at halvere verdens madspild og fødevaretab. Delmål 12.3 er jeg selv ambassadør for gennem den globale koalition mod madspild Champions 12.3, som er ledet af World Resources Institute i Washington D.C. Men er det så realistisk at skære en 3. del af af sit madspild inden 2030 - som er altså om blot 5 år? Heldigvis er flere virksomheder og detailkæder blevet bedre og bedre til at forebygge og reducere madspild.
Sammen om prepping
Generelt er fødevarepriserne herhjemme steget med knap 25 % siden slutningen af 2021, og det vil sige stort set samme omfang som stigningen det globale FAO fødevareprisindeks, beretter Lån & Spar bank. Og de seneste tal fra YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad afslører, at hver 5. dansker er bekymret over stigende fødevarepriser.
De nyeste tal fra Landbrug & Fødevarer viser at tilbageholdenhed, tilbudsjagt og opsparing præger forbruget. Undersøgelsen afslører at danskerne vurderer stadig deres økonomiske situation som presset, og forbrugertilliden er faldet en smule i forhold til niveauet i januar 2024. Flere danskere har over de senere år ændret deres indkøbsvaner og fokuseret på at finde tilbud og købe billige fødevarer. Forbruget har over de senere år flyttet sig fra supermarkeder til discountbutikker. Discountkæder som bl.a. REMA 1000 vinder fortsat markedsandele fra supermarkederne, hvilket vidner om danskernes øgede fokus på pris. Flere forbrugere vælger at handle i discountbutikker for at få de samme varer billigere, hvilket har medført, at discountkæderne nu står for en større andel af den samlede dagligvarehandel end tidligere.
Kampen mod madspild er med andre ord ikke længere "nice to have" men "need to have" - og ikke kun for kloden og klimaet, men for økonomien, stabiliteten og sikkerheden. Kampen mod Madspild 5.0 handler i dén grad om forsyningssikkerhed.
Også prepping begynder at fylde mere og mere hos danskerne. Ifølge RetailNews skabte det spektakulære skænderi i Det Hvide Hus mellem den amerikanske præsident Donald Trump og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy fredag den 28. februar 2025 overskrifter - men også større utryghed i Europa - og hos online-supermarkedet Nemlig.com mærkede man "en mindre stigning" i salget af "prepper"-varer, såsom vand, batterier og konserves, i weekenden efter skænderiet.
Fremtiden
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad fylder i år 17 år. De seneste tal fra Landbrug & Fødevarer afslører at flere end 8 ud af 10 danskere svarer, at de “altid” eller “ofte” undgår madspild i husstanden - så selvom kampen mod madspild skaber i dag ikke længere de helt store overskrifter i medierne og TV, er der noget, der tyder på, at bevægelsen har bidt sig fast.
Og apropos Kunstig Intelligens (AI) - så er AI ikke roden til alt ondt. Bruger man AI fornuftigt - og vel at mærke meget sparsommeligt, da AI er ekstremt energikrævende - kan gratis tilgængelige AI-værktøjer som ChatGPT, Gemini eller Claude være værdifulde partnere i kampen mod madspild - ikke kun for forbrugere, men også for detailkæder og virksomheder. For forbrugere kan AI hjælpe med at skabe opskrifter, "tøm køleskabet"-retter og give inspiration til holdbarhed, portionsberegning og opbevaring. AI kan også hjælpe med inspiration til gode prepping lister. For detailkæder og virksomheder kan AI optimere fødevareforsyningskæder, analysere blockchain-data og forbedre lagerstyring, hvilket gør det nemmere at reducere madspild og spare ressourcer.
Fremtiden er lige nu ekstrem usikker. Men lad os ikke glemme den utrolige magt, vi har som individer og som et kollektiv. Sammen kan vi vælge håb frem for frygt, samarbejde frem for splittelse - og modstandskraft frem for polarisering.
