Jyllands-Posten - Tante Forsigtig ændrer ikke verden

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 5. november 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/11/05/tanteforsigtig/

Vi bor i et land, hvor man som hovedregel ikke må være ”for meget”, når det angår kampagner og tiltag, der skal få os til at komme ud af vores hamsterhjul: ændre vores vaner, opføre os ordentligt, begrænse vores affald, forbruge med omtanke, få os til at dyrke mere motion og generelt være bedre samfundsborgere. Uha, der må endelig ikke være nogen løftet pegefinger! Ingen skræmmebilleder, tak. Ingen dårlig samvittighed til borgerne. Men forsigtige - fesne - kampagner, nudging og gennemsnitlige tiltag er derimod den anerkendte vej frem. For man skulle jo nødig træde nogen over tæerne, vel?

Og bevares - det er nok en anelse frastødende at se billeder af cancerramte ryger-lunger på en cigaretpakke, eller billeder af vansirede høns, som trist kigger på een fra dyreværnsorganisationens facebookside. Ja, man har en tendens til at klikke hurtigt væk, når man konfronteres med disse rædselsfulde billeder. Men ikke desto mindre: De billeder sætter sig på nethinden. De gør indtryk. De giver stof til eftertanke. Og frem for alt: de fører til handling, fordi vi netop bliver berørt på vores samvittighed.

For lidt over fem år siden blev jeg semi-vegetar og droppede med at spise kød og fjerkræ. Beslutningen tog mig blot 3 minutter. De 3 minutter skyldtes en YouTube film fra en dyreværnsorganisation, som på stærkt billedlig vis fremstillede, hvordan dyrene blev behandlet – de dyr som jeg til daglig og med glæde puttede i munden. Jeg har ikke rørt hverken kød eller fjerkræ siden. Ikke for at spille hellig, ikke for at prædike over andre – men fordi min samvittighed vandt. Jeg vil ikke missionere overfor folk – ikke engang i Stop Spild Af Mad’s egen restekogebog. Mennesker skal have lov til at træffe deres egne beslutninger. Jeg har truffet min.

Pointen er, at den løftede pegefinger og de stærke billeder, som - uha uha, endelig ikke må tages i brug – faktisk virker og påvirker folk. Og måske er det værd at tænke over, når vi borgere bliver forsøgt dresseret af alverdens (ofte aldeles dyre!) offentlige og halvoffentlige Tante Forsigtig-fesne nu-skal-I-opføre-jer-ordentligt kampagner og tiltag.

Måske skal vi turde satse, køre linen ud og kalde en spade for en spade for at kunne skabe en reel og vedvarende forandring.

Worldwatch Institute Europe - A United Stand Against Food Waste

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark

published on Worldwatch Institute Europe on October 31st 2012 -
http://www.worldwatch-europe.org/node/120

Food waste is a indication of that there is something fundamentally wrong with our human civilization. FAO estimates that the global food waste can feed every starving child, man, and woman in the world - three times over.

Fight the future

The future of our civilization is facing severe challenges. Not only climate change, but the rising issues with growing demand for the world’s resources such as food, water, and energy. The pre-Rio+20 UN report “Resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing” states that in just 20 years, Earth's population will need at least 50% more food, 45% more energy and 30% more water. Already by 2030, we will need 2 planets to sustain our consumption.

The countries of the EU are wasting 89 million tonnes of food every year. This is equivalent to 179 kg for every EU citizen – and EU forecasts indicate that European food waste will increase by 42% over the next eight years; it will send food waste in Europe to astronomical 126 million tonnes per year. We must act today – and fortunately, help is on its way.

The power of consumers

In my recent TEDxCopenhagen Talk, I addressed the problem of food waste though the eyes of a consumer. While the food waste in developing countries is caused by post harvest food losses, food waste in developed countries is mainly caused by retailers and consumers.

As a consumer, you can do a great deal to fight food waste. By doing so, you can both reduce your CO2 emissions and save your money: a win-win situation. First of all, you have to remember that as a consumer you have a great power: you have power over the retailers - they do not have power over you. While most of the retailers want to force their customers to buy more food than they actually need, the consumers have the power to buy only what they actually need. Planning, shopping lists, cooking of leftovers, and sharing food with neighbors are some examples of good tools against food waste. The main objective is to stop being a “Consumer Zombie” – and start buying only what you actually need – and use all of what you have bought.

In European countries such as Denmark, consumers have taken a remarkable stand and are taking action against food waste. Our organisation Stop Wasting Food Movement - Denmark's largest non-profit consumer movement against food waste – has contributed to this constructive development of influencing public opinion. Four years ago, when the movement was founded, there was not much talk about food waste in Denmark. Today, “food waste” has become one of the central buzzwords in the media - and politicians, as well as the European Parliament and FAO are taking action.

European Alliance Against Food Waste

But consumers cannot fight food waste alone. All stakeholders must be involved: farmers, industry, retailers, canteens, restaurants, and food services. A new EU project, which teams up 21 partners (including Stop Wasting Food Movement), will take a joint stand against food waste.

A 4-year European cooperation against food waste FUSIONS (Food Use of Social Innovation by Optimising Waste Prevention Strategies). Among the 21 Partners from 13 European countries involved are universities, institutions, NGOs, companies, and FAO. The project is funded by the European Commission's FP7. More than 80 European organizations have expressed their support for the FUSIONS. The project is the world's first joint and transnational action against food waste.

The initial objective of the project is to standardize the measurement of food waste. The next aim is to create a European platform of governmental and non-governmental organizations and companies from the food chain, i.e. industry, retailers and consumer organizations. The platform aims to provide simplified data that can identify and evaluate new initiatives to reduce food waste. Furthermore, the results will be disseminated to the public, and the development of technical and policy recommendations to the entire value chain and the EU. The platform will then activate, engage, and support the main stakeholders in the European food value chain in order to deliver a reduction of 50% of food waste by 2020.

We must stand united against food waste to ensure the green future of our civilization.

Jyllands-Posten - Gør som de andre, stil ikke spørgsmål og tænk ikke selv

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 22. oktober 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/10/22/muuuuh/

Forbruger. Egentligt talt et ret nedlandende ord, når man tænker over det. Forbrug. Gør som de andre. Stil dig i køen. Køb og smid væk. Køb noget nyt igen. Tænk ikke selv. Stil ikke spørgsmål. Passér gaden.

Der er mange andre aspekter i vores liv, hvor vi gør noget, fordi de andre gør det, uden at sætte spørgmålstegn ved hvorfor vi egentligt gør det. Når en person omsider har mod til at forlade hamsterhjulet og gå mod strømmen og protestere, bliver den pågældende som udgangspunkt mistænkelig- eller latterliggjort. Derefter bliver personen stærkt modsagt. Hvis han/hun på trods af alle ydmygelserne holder fast, opstår så pludselig et turning point, hvor andre mennesker nu begynder at følge ham/hende, og så er protesten blevet til en trend, andre tilslutter sig. Man ender ovenikøbet med at være udenfor, hvis man ikke følger trenden og tilslutter sig som de andre. Glemt er den indledende latterliggørelse og mistænkelighed – muuuuh, gungre glad ud over marken!

Der er mange eksempler på, at forbrugere selv begynder at tage magten i stedet for at være passive forbrugerzombier. Flere fødevarefællesskaber springer op som protest mod detailhandens stømlignende og kosmetisk perfekte frugt og grønt. Flere er begyndt at købe genbrugstøj. Flere er begyndt at undgå madspild. Flere er begyndt at tænke selv (ja, finanskrisen har nok også hjulpet en del på det). Flere og flere er begyndt at stille spørgsmål til forbruger-tilværelsen:

Hvem er det egentligt, der har kontrollen? Hvem bestemmer, og hvem følger blot efter?

For hvis man ikke har kontrol over sin tilværelse, så tager andre den. En kontrol, som er pakket ind i farvestående reklametilbud, de hurtige lykkefix, gruppepres, trends og kunstige behov – ja, alt sammen markedsmanipulation.

Gør som de andre. Stil dig i køen. Køb og smid væk. Køb noget nyt igen. Tænk ikke selv. Stil ikke spørgsmål. Gentag efter os: ”Jeg er lykkelig.”

Men hvis alle forbrugere tænkte, besluttede og handlede selv, ville verdensøkomonien måske for længe siden være kollapset. Måske er den bevidstløse forbrugerisme i virkeligheden den lim, der holder verden i ro og den bedøvelse, der afholder masserne for at vågne op og kræve en meningsfuld, harmonisk, tryg og sund tilværelse.

Jyllands-Posten - 50 millioner kroner rådner op i danske haver

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 12. oktober 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/10/12/aebler/

Alle køber vi i stigende grad økologiske æbler i supermarkedet. Fordi vi håber, de er lidt sundere, og fordi vi dermed håber at gøre kloden, klimaet og miljøet en grøn tjeneste. Men ofte ser vi kun økologi-mærket og overser resten af emballagen, hvorved vi ikke opdager, at æblerne måske kommer hele vejen fra New Zealand, Chile eller Argentina. Hvilket jo ikke er specielt bæredygtigt på CO2-regnskabet.

Tilsvarende glemmer vi – måske specielt i byerne og i vores travle hverdag med job, familie, fritidsinteresser og venner, at æblesæsonen i Danmark lige nu faktisk er i fuld gang. Måske står der sågar i ens egen baghave derhjemme smukke æbletræer, som har brugt hele året på netop nu at kunne tilbyde os lækre, saftige og modne, danske æbler. Men alligevel oplever vi det som nemmere at købe æbler i butikken i stedet. Men er det også klogere…?

I hvert fald sker det samme år efter år efter år. Ifølge Landbrug & Fødevarers beregning produceres der årligt i Danmark omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i vores private haver - og kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten - svarende til en værdi af 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel - går til spilde. Og samtidig køber danskerne pligtskyldigt samme slags frugter i butikkerne - frugt som vel at mærke er fløjet ind fra Langbortistan.

Sidste år har Stop Spild Af Mad larmet en del i pressen og sendt flere opfordringer ud til danske haveejere om, at de skal huske at plukke deres frugt i havene. Og det hjalp faktisk lidt – folk blev lidt mere opmærksomme på at udnytte deres egne flugt, dele med naboer og give æblerne væk. I år gør vi det igen og opfordrer folk til for eks. at involvere sociale medier såsom Facebook og Twitter og spørge deres naboer om hjælp til at plukke. Har man selv ikke tid eller overskud til at få plukket sine æbletræer, vil man med garanti kunne finde venner og bekendte og andre frivillige til at tage tjansen. Og så kommer man da også hinanden ved. Flere kommuner er derudover begyndt at udlåne saftpressere til borgerne, så de kan udnytte deres frugt lidt bedre.

Dog skal det nævnes, at denne form for frugtspild i danskernes privathaver ikke den samme form for madspild, som f.eks. finder sted i detailhandlen, eftersom frugtspildet indgår i naturens kredsløb og er til gavn for vilde dyr. Mads Hansens danske folkevise fra 1868 ”Marken er mejet” påpeger klogt: ”Riv i marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.” Og det gælder ikke kun i marken men såmænd også under æbletræet. Nedfaldsæbler er vigtige fødekilder for fugle og gnavere – så lad altid en god portion nedfaldsæbler blive liggende.

Alligevel bør der være mad nok til alle – og finanskrise eller ej, er det sund fornuft at udnytte sin frugt i haven, når de nu alligevel hænger der.

Jyllands-Posten - Flokdyr på madindkøb i Nordkorea

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 28. september 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/09/28/nordkorea/

Hvem er disse usynlige kræfter, disse forbruger-hyrder, som får os forbrugere til at slukke for vores hjerner, ligeså snart vi træder ind i butikken. Fra at være selvstændigt tænkende individer bliver vi forvandlet til flokdyr, der i ulvetimen med tomme blikke bevæger sig mellem butikshylderne som jaget vildt. Selvom at det her er ikke Nordkorea, opfører vi forbrugere os tit, som om der i dette land var mangel på mad.

Danske forbrugere elsker at hamstre, også selvom vi ikke skal bruge den indkøbte mad. Ih, hvor vi elsker at gøre et godt køb og udnytte et godt tilbud. Og nu er det blevet bevist at eksperterne: vores nye madspildsrapport udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer viser at ca. hver anden dansker – hvis han/hun får tilbuddet – vil vælge at benytte et tilbud om at købe tre varer for to varers pris. Også selvom han/hun reelt kun skal bruge en enkelt af den pågældende vare.

”Danske forbrugere benytter sig i stor stil af mængderabatter – for efterfølgende at kyle maden lige lukt i skraldespanden,” udtalte CBS-lektor Marcus Schmidt til flere medier i starten af året.

Sagt med andre ord frygter vi nærmest at få stemplet ”jeg gik glip af et kanon-tilbud” i panden, hvis vi nu ikke gungrer bissende af sted med flokken og køber tre varer for to varers pris, når tilbuddet nu er der. Om man derhjemme så bruger maden eller ej, kommer i anden rækkefølge – det vigtigste er tilsyneladende at komme hjem med den vare, som alle de andre dresserede indkøbs-flokdyr faldt for fristelsen til at købe. Ja, jeg er også med i flokken. Muuuh!

Men det ER altså os, der bestemmer over vores indkøb - det er ikke vores indkøb, der bestemmer over os, som jeg fornyligt har sagt i min TEDx Talk på TEDxCopenhagen. Det ER os, der betaler for maden, slæber den hjem op på 5. sal og efterfølgende smider maden i skraldespanden. Vi vil vel ikke også have ”nyttige idiot” skrevet i panden.

Jyllands-Posten - Den sidste rest fra emballagedjævlen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 14. september 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/09/14/emballage/

Du kender det alt for godt: en flaske ketchup, en tube remoulade, en karton yoghurt eller en tube creme er ved at dø, og du kan ikke få de sidste rester ud. Tilsyneladende er der ikke mere indhold, og du kyler hele molevitten ud. Men måske er du alligevel nysgerrig, finder saksen frem og klipper emballagen op. Og til din store overraskelse sidder der op imod en femtedel af indholdet tilbage.

Ifølge Politikens analyse går op til 20% af indholdet til spilde på grund af emballagen. Faktisk lovede vores tidl. fødevareminister Henrik Høegh at gøre noget ved problemet. For det er vel urimeligt, at vi betaler for varerene, ofte i dyre domme, for blot at smide op mod en femtedel af dem direkte i skraldespanden. Det har vi ikke råd til og slet ikke nu under finanskrisen.

Imidlertid er langt fra alle i stand til at klippe deres remouladeflasker op – eksempelvis vil en ældre dame med gigtplagede fingre have problemer med det.

Måske er der hjælp at hente i fremtiden, da flere emballageproducenter er begyndt at forske i nye emballageløsninger, som vil gøre det lettere at få al indholdet ud. Og nu vi snakker emballage, er det værd at tage op til overvejelse at vi stedse også søger at minimere emballagen.

Tag f.eks. en pakke kiks, som er pakket i en farverig plastemballage. Åbner man pakken, finder man mere emballage: 3 kiks ad gangen er pakket ind i små plastikpakker. Køber man vatrondeller på tilbud, er disse ofte pakket ind i yderligere en plastikforpakning. Een af mine læsere, Ulrik Jensen fra Espergærde, har gentagne gange opfordret mig at sætte fokus på emballageproblematikken.

Emballageindustrien siger selv, at emballage fører til mindre spild, hvilket naturligvis er logisk, da emballagen forhindrer tab af fødevarer, og fordi maden holder sig længere og dermed bliver beskyttet. Både svenske universitetsforskere og Nordisk Ministerråd har fastslået, at hvis madvarerne ikke pakkes godt nok ind, fører det til mere spild, som ofte har en endnu større negativ indvirkning på miljøet, end emballagen har.

Meeen vi skal ej heller drukne i plastik, som er skadelig for vores natur.

Emballagedjævlen kan vi ikke leve uden, selvom vi ved, at vi bør undgå den. Men vi forbrugere kan gøre meget for at tage kampen op: både at klippe vores emballage op for at få de sidste rester ud, sørge for at genbruge emballage (rengjorte kartoffelsalatbøtter kan for eks. være udmærkede beholdere til søm og skruer), huske at bruge genanvendelige bæreposer når vi køber ind og meget mere.

Men industrien skal også ind i kampen og tænke emballageoptimering og minimering, for vi forbrugere kan ikke trække hele læsset alene.