Waste Management World magazine - Turning the Tables on Food Waste

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark

published on Waste Management World magazine on December 13th 2012 -
http://www.waste-management-world.com/index/display/article-display/0752557790/articles/waste-management-world/opinion/2012/12/Turning_the_Tables_on_Food_Waste.html

"Your garbage is the key to the future survival of our civilization. Don't throw away that future" I said during my TEDxCopenhagen talk a couple of months ago. The message was repeated during my recent panel discussion at Bocconi University in Milan during Barilla Center for Food & Nutrition's 4th International Forum on Food and Nutrition.

At the very same event, Lester R. Brown, founder of Worldwatch Institute and president of Earth Policy Institute, author of 'Full Planet, Empty Plates: The New Geopolitics of Food Scarcity' and one of the world's most influential thinkers according to Washington Post said: "Food is the new oil."

Food is the new gold 

Needless to say, the food and resource scarcity will become the one of the main future issues of human civilisation. A civilisation, which by 2050 will count 9 billion people and according to FAO, will crave two planets of resources. Not just the clime change, but the issues of fighting global food losses and food waste will become on top of everybody's agenda.

And yet. Everybody is waiting for everybody else to take action.

89 million tonnes of good edible food. This is how much the countries of the EU are wasting each year. This is equivalent to 179 kg for every EU citizen - and EU forecasts indicate that European food waste will increase by 42% over the next eight years - to astronomical 126 million tonnes per year.

When we look at food in the waste perspective, it's a loss of a great resource. Not only the waste and losses of food must be prevented in the beginning of the value chain, but the problem must also be addressed in every corner of the value chain: from farmers to transportation, to retailers, to canteens, hospitals and restaurants, consumers and waste management companies.

Can the food losses and food waste be minimised at the beginning of the value chain? Can the surplus food be fed to homeless people? Can we use the bi-products to feed the livestock? Can the unavoidable food waste be used for biogas? And the answer is: yes it can.

Not only can the new paradigm of resource efficiency contribute to rethinking and restructuring our waste and 'use-and-throw-away' society, it can also contribute to green growth. Creating more jobs is on the top agenda of almost every European government.

Intelligent resource efficiency has great potential for creating new jobs, such as manpower for sorting organic waste for the biogas plants, the creation of social supermarkets that sell good food which doesn't meet the cosmetic standards and new education methods on avoiding food losses and food waste, etc. - the possibilities are endless.

And yet… everybody is waiting for everybody else to take action.

Well, the wait is now over and the tables on food waste are turning.

FUSIONS 

In 2010, I signed a Joint Declaration Against Food Waste in the European Parliament, Brussels. In January 2012, the Parliament has adopted a resolution against food waste, which was partly inspired by the Declaration. 2014 is now being planned to become a European Year Against Food Waste - and a target of reducing food waste in EU Member States by 50% by the year 2020 is about to be set in motion.

FUSIONS is the new black. FUSIONS (Food Use of Social Innovation by Optimising Waste Prevention Strategies) is the first European alliance against food waste - a grand 4 year long project of gigantic proportions with 21 strong partners from 13 countries such as FAO, WRAP, Stop Wasting Food movement Denmark, Last Minute Market and Wageningen University, etc.

FUSIONS is funded by the European Commission's FP7 and more than 80 European organisations have expressed their support in the project.

The initial objective of FUSIONS is to standardise the measurement of food waste. The next aim is to create a European platform of governmental and non-governmental organisations and companies from the food chain, i.e. industry, retailers and consumer organisations.

The platform aims to provide simplified data that can identify and evaluate new initiatives to reduce food waste. Furthermore, the results will be disseminated to the public, and the development of technical and policy recommendations to the entire value chain and the EU.

The platform will then activate, engage, and support the main stakeholders in the European food value chain in order to deliver a reduction of 50% of food waste by 2020.

The new paradigm is upon us. There is no turning back now - and the waste is becoming the new gold.

Welcome to the new era of intelligent resource efficiency. 

Jyllands-Posten - COP18: Nekrolog for klimabølgen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 7. december 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/12/07/cop18/

Det seneste klimatopmøde, COP18, synger i dag på sidste vers i Doha, Qatar - landet, som ifølge flere eksperter ironisk nok har så stort et ressourceforbrug, at det ville kræve 6,6 jordkloder af ressourcer, hvis alle i verden levede på samme måde. Kampen for at begrænse verdenstemperarutens stigning til ”kun” 2 grader bliver sværere og svære, især da flere klimaforskere allerede forudsiger at verdenstemperaturen i gennemsnit vil stige omkring 4 grader frem mod år 2100. Og det bliver stedse sværere generelt at kæmpe for et bedre klima, eftersom interessen og opmærksomheden for emnet er alvorligt dalende.

Climate Deniers er en ny betegnelse til den relativt hurtigtvoksende gruppe  mennesker, som mener, at klimaforandringer er det pure opspind, og at det regnede ligeså kraftigt den gang Moster Åse var ung. Ak ja, og så et det dem, der giver Solen hele skylden eller mener, at klimaforandringer bare er en dyster konspiratorisk illusion skabt af en hemmelig skyggeregering, der i det skjulte forsøger at overtage verdensherredømmet og indføre en ny verdensorden.

Men disse protestbevægelser, der længe har produceret flere hundrede nekrologer over klimabølgen fjerner ikke klimaproblemerne. Og de forsvinder ej heller ved at vi lukker øjnene og vender vores interesse mod andre og mere artige temaer.

Jordens kassekredit er for længst overtrukket, og en nærmest science fiction-agtig virkelighed med klimaflygtninge, global mangel på fødevarer og ressourcer, nye konflikter og krige udgør en plausibel realitet i fremtiden, selvom at de fleste af os vælger ikke at forholde os til det. Nok fordi vi i hverdagens hamsterhjul ikke kan overskue problemets omfang - eller fordi problemerne stadig ligger så langt ude i fremtiden, at vores mentale kikkert ikke kan stille skarpt på dem.

Og bevares. Vi kan da glæde os en smule over, at Danmark ifølge rapporten Climate Change Performance Index, er det land i verden, der gør mest for at forbedre klimaet og mindske CO2-udslippet. En skam i den forbindelse at vi så er så lident et land. Det vil virkelig batte noget på den globale klimaskala, hvis vi var på størrelse med USA eller Kina – og så var verdens fremmeste klimaduks.

Da jeg i sidste uge talte på den italienske tænketanks Barilla Center for Food & Nutrition’s fødevarekongres i Milano, var fremtidens fødevareforsyning øverst på dagsorden. Hvordan vil vi eksempelvis i 2050 brødføde 9 mia. mennesker, når vi ikke engang i dag kan brødføde den nuværende 1 mia. sultende mennesker? Måske er ressourceknaphedsbølgen ved at erstatte klimabølgen og blive den nye grønne ”dille”. Og måske bliver teknologien menneskecivilisationens fremtidige redning. Kunstigt kød, vertikale haver, RFID teknologi, stabilisering af verdens befolkningstilvækst samt vind- og vandenergi bliver blot nogle af fremtidens muligheder.

Men desværre oplever jeg på alle disse konferencer altid et gennemgående og bagvedliggende tema, som gang på gang på gang dominerer billedet - nemlig:

Everybody is waiting for everybody else to take action.

Jyllands-Posten - Verden går alligevel ikke under

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 23. november 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/11/23/21122012/

Hurra! Verden går alligevel ikke under. Der er håb. Over halvdelen af danskerne er positive overfor fremtiden. 51% af danskerne tror på, at vores verden i 2050 bliver mere bæredygtig, fordi vi til den tid har 1) fundet metoder, hvorpå vi kan genbruge vores ressourcer, 2) etableret en ny grøn vækst der øger levestandarden og 3) minineret skellet mellem rig og fattig.

Det peger FDB’s nyeste undersøgelse Grønne Forbrugerindex på, som blev afsløret på den fornyligt afholdte FDB-konference ”Grøn omstilling og nye forretningsmuligheder”. Alt tyder på, at den nye grønne trend ikke kun er forbeholdt klima-hippier og de miljø-frelste, men er en vedvarende tendens, som er kommet for at blive. Trenden er ved at blive mainstream.

Om det er på grund af de stigende fødevarepriser, den økonomiske krise, folks egne halvtomme lommer eller reel vilje til en grøn omstilling, er der noget, der tyder på, at brug-og-smid-væk kulturen for alvor er ved at ophøre. Nogle forbrugere, især de ældre, tror ikke, at de kan gøre en forskel via deres handlinger, at det er lige meget, og at det ikke nytter noget. Alligevel peger FDB’s analyse på, at folk, der tror, at de kan gøre en forskel, reelt også gør en forskel.

Med andre ord: hvis du bruger genbrugsbæreposen til indkøb og er af den overbevisning, at denne handling bidrager til en grønnere verden, er du også mere tilbøjelig til at bruge genbrugsbæreposen til indkøb igen og igen. Og måske du oven i købet tænker over dit madspild i samme moment. Ifølge FDB er hele 51,3% af danskerne i dag blevet grønne - målt på 40 konkrete handlinger såsom at undgå madspild, sortere aviser fra husholdningsaffald, mm.

Men ifølge den engelske trendforsker Nigel Salter, som også talte på konferencen, tyder noget også på, at vi forbrugere skal udstyres med nemme løsninger til at handle mere bæredygtigt. For ingen af os orker at dyrke fattigdomskulturen og bo i en jordhule. Og ja, vi har også alt for travlt. Det skal være nemt at være grøn. Tiltag som for eks. at sælge skæve, naturlige frugter og grøntsager i butikkerne, som nu omsider bliver introduceret i Danmark, vil medvirke til, at vi forbrugere på en nem måde kan bidrage til mindre udsmid af god mad på markerne – med minimal egen indsats.

Dette kræver dog også noget af os –  og vi forbrugere skal vænnes og opdrages til det. For mange, især børn og unge, har ingen anelse om, at æbler kan forekomme med pletter, agurker kan være krumme, og gulerødder kan fås i flere farver og former.

På det EU-projektmøde i Holland, som jeg  for nylig deltog i, blev der fortalt om et supermarked i EU, der havde afprøvet at sælge de skæve, naturlige frugter og grøntsager. Og hvad gjorde kunderne så? Jo, de gik i en stor bue udenom hylden og direkte til de konventionelle og kosmetisk pæne ”fabriks”-frugter og -grøntsager, som de var vant til. Kunderne troede, at der var noget galt med butikkens sortiment på grund af de skæve gulerødder. Så meget for grøn omstilling. Med andre ord, der skal der arbejdes en del med forbrugerpsykologien.

Dét, der i sidste ende driver det hele, er ret simpelt – nemlig penge. Ligeså snart man kan se, at man ikke alene sparer penge på at blive grøn – men også tjener penge på det, vil der ske et kolossalt paradigmeskift i vores samfund. Gør man det nemt, attraktivt, populært og billigt for forbrugerne at være grønne, så vil de også blive grønne. Besparelser for den enkelte forbruger er måske det største og mest afgørende incitament til at blive grøn.

Dyrenes Beskyttelses kampagne Den Store Forskel - Hvor mange flere dyr skal ofres på madspildets alter?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på DyrenesBeskyttelse.dk og DenStoreForskel.dk den 16. november 2012 -
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hvor-mange-flere-dyr-skal-ofres-paa-madspildets-alter

Når man tænker på madspild, så dukker der primært billeder af Fru Hansens skraldespand, eller billeder af overfyldte affaldscontainere bag butikkerne op. Man tænker ikke altid over alt det, som madspildet egentligt indebærer. At f.eks. resterne af gårsdagens bøf, som endte i skraldespanden, fordi man var for doven til at putte den i fryseren, engang var en del af en glad ko. Og hvordan vil du så fortælle til sådan en sød ko, at den i øvrigt en dag skal dø og havne i skraldespanden – til ingen verdens nytte?

94.000 køer i skraldespanden! 

Fødevareøkonomisk Institut ved Aarhus Universitet vurderer at Danmarks årlige madspild, alene når vi tænker på kød, ligger på 85.000 ton. Dette svarer til for eksempel ca. 94.000 køer af kvægracen Hereford, som hvert år i Danmark må lade deres liv til ingen verdens nytte!

Smider man mad ud i skraldespanden, er det ikke kun ens egne penge, der går til spilde, men også dyreliv. Hvis vi forbrugere på vores nethinder havde et klarere billede af de dyr, der må lade deres liv for, at vi har mad på tallerkenen, så ville vi måske tænke os om en ekstra gang, inden vi kylede madresterne ud.

Fokus på madspild er kommet for at blive, og bliver et af fremtidens vigtigste områder. Vores organisation Stop Spild Af Mad har allerede indgået et fireårigt europæisk samarbejde ’FUSIONS’, med bl.a. selveste FN’s Fødevareorganisation FAO, for at sætte en stopper for denne globale tragedie. For madspildets værdikæde er langt større, end bare Fru Hansens skraldespand - da madspildet findes i alle led og derfor skal bekæmpes på alle områder. 

Intet madspild i naturen

Vi bliver flere og flere mennesker på Jorden – og om blot 40 år runder verdensbefolkningen ni milliarder. Til den tid skal vi producere 70 % mere mad, end vi gør i dag. Allerede i dag, som jeg påpegede ved min nyligt afholdte TEDxCopenhagen Talk, går der mad til spilde i verden, der kan brødføde alle verdens sultende mennesker – TRE gange.

Flere og flere skovarealer i verden ryddes til fordel for landbrug og kvægdrift, og med den fremtidige efterspørgsel på 70 % mere mad til at brødføde verdensbefolkningen, er udsigterne ret tankevækkende. Allerede i dag påvirkes planetens biodiversitet, ikke mindst på grund af stigende klimaforandringer, som er forårsaget af bl.a skovrydningen og yderligere industrialisering af vores planet. En ond cirkel, med andre ord.

Hvor mange flere dyr må ofres på madspildets alter? Kan vi virkelig være det bekendt? Kan vi virkelig blive ved med at voldtage vores planet og dens knappe ressourcer til fordel for vores bevidstløse forbrug? Eller er det på tide at tænke i opbrug og intelligent udnyttelse af ressourcer?

Madspild findes ikke i naturen, for alt indgår i naturens kredsløb, som bliver brugt, opbrugt og genbrugt. Den eneste race på denne planet, som bidrager til madspild, er os mennesker. Og ofte ser vi os selv på toppen af fødekæden, hævet over alle de andre levende væsener på vores planet. 

Lad os vende det hele på hovedet. Tænk nu hvis dyrene var på vores plads – og vi mennesker var avlet blot for at være føde for dyrene. Og vel at mærke med den viden, at ca. halvdelen af os vil dø til ingen verdens nytte, for blot at gå til spilde, og havne i en skraldespand. Tænk nu hvis dit liv er til for, at du blot vil blive fodret, derefter slagtet og derefter smidt ud. Et værdigt liv? Nej, vel.

Forbrugernes magt

De gamle indianske stammer i Amerika, før det blev til USA, havde dyb respekt for dyr og levede efter et princip om ikke at jage flere dyr, end stammen kunne nå at spise. De dyr, der blev nedlagt, blev spist op og brugt op til den allermindste stump.

Vi forbrugere har en utrolig stor magt til at forandre tingene. Vores magt ligger i vores indkøbskurv uanset om vi f.eks. støtter økologi og dyrevelfærd eller om vi støtter burhønsindustrien. Men vi har også en pligt til, at bruge det vi har købt, ligesom de gamle indianere, der respekterede og brugte dyr op med den største omhu – og ikke tog mere fra naturen, end de havde behov for.

Valget er altid i sidste ende vores. Og når Europa-Parlamentets seneste rapport peger på, at det i Vesten er os forbrugere, der er de største syndere, hvad madspild angår, er det også ensbetydende med, at vi har den største magt til at skabe et forandringspotentiale.

Lad os skabe en verden og et bæredygtigt forbrug og ikke mindst opbrug – hvor de 94.000 køer ikke behøver at leve alene med det formål at havne i vores skraldespande. For det er os, forbrugere, der har den endelige magt til at bestemme det – det er os, med vores små og måske lidt mere intelligente handlinger i vores hverdag, der kan skabe en forandring.

Hvad venter vi på?  

Jyllands-Posten - Det er ikke pinligt ikke at have råd

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 12. november 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/11/12/lavkonjunktur/

Nu hvor julepynten allerede lokker i butikker og storcentre, ens børn flittigt producerer kilometerlange ønskelister og juleforventningerne lægger ekstra pres på hverdagens hamsterhjul, lægger også mange tegnebøger ansigterne i de bekymrede folder. Mangt en pengepung står lige nu foran en hård juletid, især fordi Danmark stadig befinder sig i en lavkonjunktur, og den økonomiske krise langtfra er overstået.

Julen er år efter år forbrugerismens højtid, hvor vi skal leve op til hinandens forventninger, bruge tid på at købe de helt rigtige gaver (som alligevel ender med at bliver byttet i januar), vise overflod og frås på julebordet (som medvirker til madspild), få overtræk på kassekreditten og tage de forbandede 3 kilo på, som man har tabt sig i løbet af sommeren. Og til Julen næste år er det the same procedure as every year.

Men måske vi for en stund bør stoppe op og få det store overblik over Julens forbrugerpsykologi. Hvorfor opfører egentligt vi os som jagede flokdyr hele november og december for at leve op til de urealistiske forventninger? Handler Julen i virkeligheden ikke om nærvær og kærlighed – eller handler Julen om gaver og materialisme?

Det er OK at sige fra. Det er OK at sige ”nej, kan jeg få en billigere udgave?” til hende den smarte ekspedient i Magasin. Det er OK at sige ”nej, lillepigen må nøjes med en helt almindelig taske i stedet for den latterligt dyre Burberry.”

Det er OK at sige, at man ikke har råd. For det er en ærlig sag. For det er 2012 og finanskrise, og det er en yderst almindelig tilstand ikke at have råd. Det er ikke pinligt.

Og måske bør man stoppe op og indse, at man i stedet eller i det mindste også skulle prøve at være lidt taknemmelig. Eller lidt ekstra taknemmelig. Taknemmelig for alt dét, man i forvejen har. Være glad for at man stadig har et job, at vi i Danmark stadig har gratis hospitaler og et gratis uddannelsessystem, at landet stadig klarer sig hæderligt gennem krisen. At vi har stadig mad på bordet.

For når man sætter det hele i perspektiv og kigger på, hvordan vores europæiske medbrødre og -søstre har det i Spanien og Grækenland, så får man pludseligt dårlig smag i munden over den latterligt dyre taske på datterens ønskeseddel.

Jeg føler virkelig med alle jer som har mistet et job, alle jer som er jobsøgende, alle jer som er hårdt ramt pga. krisen. Det er ikke en nem tid og det er svært at bevare lidt optimisme. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det hele nok gå skal altsammen. At krisen snart vender. At det er lige om hjørnet. Jeg ville ønske, at Det Økonomiske Råd sagde det samme. Men det gør de ikke – der er ikke det store opsving lige om hjørnet.

Men vi må ikke opgive håbet. Og vi skal huske at være taknemmelige over dét, vi har og ikke mindst være taknemmelige over de mennesker i vores liv, som elsker os. For Julen (men ikke kun Julen) handler netop om at være sammen med de mennesker og om at stå sammen igennem en kold og mørk tid.