fredag den 24. april 2026

Politiken Klimamonitor - Kampen mod madspild har bred folkelig opbakning – nu mangler vi bare 'Borgen'

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Joan Ulvedal, bestyrelsesformand hos Forenede MadBanker og Michael Diekelmann, næstformand hos Forenede MadBanker

bragt i Politiken Klimamonitor den 20. april 2026 -

Kampen mod madspild er en af de mest konkrete løsninger på klimakrisen.

Kampen mod madspild har ingen politisk farve – mindre madspild betyder mere respekt for landmanden og alle mennesker og dyr, som har bidraget til, at vi har mad på bordet.

Det er en sag, der kan samle alle 12 partier i Folketinget – både Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Borgernes Parti.

Fordi sund fornuft ikke har nogen politisk farve, og fordi danskerne er klar: knap ni ud af 10 danskere er motiverede til at reducere deres madspild i 2026, viser nyeste tal fra Verian for Stop Spild Af Mad.

Kun 6 procent siger, at de ikke ønsker fokus på madspild. Der er med andre ord en bred folkelig opbakning til kampen mod madspild, også set i lyset af høje fødevarepriser.

Alligevel smider vi i Danmark ifølge Fødevareministeriet hvert år 881.062 ton mad ud til en værdi af 11 milliarder kroner.

Dog har EU fastsat bindende reduktionsmål: Danmark skal reducere madspild med 10 procent i fødevareindustrien og 30 procent i husholdninger, detailhandel og restauration frem mod 2030.

Det kræver politisk handling nu.

Afhjælper fire problemer på én gang
Ved at reducere madspild er vi med til at afhjælpe fire problemer på én gang:
  1. Et økonomisk problem: 11 milliarder kroner årligt ud ad vinduet.
  2. Et klimaproblem: 3,4 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.
  3. Et etisk problem: 673 millioner mennesker sulter globalt, 48.600 danske børn lever i fattigdom.
  4. Og et ressourceproblem: spild af vand, energi, gødning, ressourcer, brændstof og arbejdskraft.
I år har Stop Spild Af Mad i 18 år båret kampen – ofte drevet af frivillige, der knokler på hverdage og helligdage.

Eksempelvis har Stop Spild Af Mad’s landsdækkende portal for overskudsmad GratisMad.dk rundet 860.000 besøg og huser 728 lokale organisationer. Portalen sørger for, at udsatte danskere og hjemløse kan få nem adgang til lokal overskudsmad.

Den landsdækkende organisation de Forenede MadBanker er i dag i 24 danske byer, rummer 24 madspildsorganisationer med flere på vej, og har tæt på 1.000 frivillige på landsplan, som hvert år redder tæt på 2 millioner kilo overskudsmad og formidler maden gratis og uden gebyrer til de socialt udsatte.

Men det er ikke holdbart, at kampen mod madspild primært hviler på frivilliges skuldre. Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfundsproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale drift og udgifter ud af egen lomme.

Hvis kampen mod madspild primært er afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den i det lange løb at dø helt ud. Hvis kampen mod madspild skal fremtidssikres, skal den sættes på finansloven.

Kunstig Intelligens kan også være med til at revolutionere kampen mod madspild. Nestlé har reduceret madspild med 87 procent på en enkelt fabrik ved hjælp af AI.

KLM har nedbragt madspild med 63 procent, og IKEA har halveret deres madspild og reddet over 20 millioner måltider på fire år. Potentialet er enormt, både i industrien og i de private hjem.

Den nemmeste personlige indsats i klimakampen
Derfor er vores klare opfordring til det nye Folketing: opret en statsfinansieret Madspildsfond på finansloven.

Fondens formål skal være at give vedvarende økonomisk støtte til kampen mod madspild fra jord til bord: alt fra forskning, food tech (herunder Kunstig Intelligens), kampagner og ikke mindst økonomisk drift af frivillige organisationer, der aftager overskudsmad og videreformidler maden til udsatte.

I udlandet er de allerede i gang: England har eksempelvis afsat 123 millioner kroner til lignende formål. Derudover bør regeringen også kigge på at fjerne barrierer for virksomheder og gøre det endnu lettere og mindre bureaukratisk at donere overskudsmad til velgørende organisationer.

Selvom danskerne i 2026 fokuserer meget mere på at spare penge end klimaet, når man taler om madspild, er mindre madspild stadig den nemmeste personlige indsats i klimakampen.

Ifølge CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på førstepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Kampen mod madspild mangler ikke information – den mangler handling.

Gør kampen mod madspild til en prioritet og skab rammerne, der gør det lettere for både borgere og virksomheder at handle.

Hos Stop Spild Af Mad og de Forenede MadBanker glæder vi os til at samarbejde med det nye Folketing og regeringen om at sikre Danmarks forpligtelser over for EU og skabe en bæredygtig fremtid, hvor mad respekteres og ikke spildes.



Indsendt af kl.
Etiketter: , ,

mandag den 30. marts 2026

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Opfordring til det nye Folketing: Gør kampen mod madspild til en politisk prioritet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Sjællandske Slagelse den 31. marts 2026 -


Kampen mod madspild er en af de få dagsordener, der samler danskerne på tværs af politiske skel. Mindre madspild handler ikke kun om økonomi, men også om respekt for dét arbejde og ressourcer, der ligger bag vores fødevarer.

Dette er en sag, der kan samle alle 12 partier i Folketinget - både Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Borgernes Parti - fordi sund fornuft ikke har nogen politisk farve.

Opbakningen til kampen mod madspild er markant: knap 9 ud af 10 danskerne er motiverede til at reducere deres madspild i 2026, viser nye tal fra Verian for Stop Spild Af Mad. Alligevel smider vi hvert år enorme mængder mad ud i Danmark. Samtidig har EU fastsat ambitiøse mål for reduktion af madspild frem mod 2030. Det forpligter.

Når vi reducerer madspild, løser vi flere problemer på én gang: vi sparer penge, reducerer klimabelastningen, mindsker spild af ressourcer og tager et større socialt ansvar i en verden, hvor folk mangler mad.

I dag bæres en stor del af indsatsen af frivillige organisationer, som hver dag arbejder for at få overskudsmad ud til de udsatte danskere. Deres indsats er uvurderlig, men det er ikke rimeligt, at ansvaret primært hviler på frivillige skuldre.

Derfor er der brug for politisk handling. En statsfinansieret Madspildsfond vil kunne støtte både innovation, oplysning og den daglige drift af organisationer, der arbejder med at reducere madspild i praksis.

Kampen mod madspild mangler ikke viden - den mangler prioritering.

Hos Stop Spild Af Mad, som har Prinsesse Marie som protektor, glæder vi os til at samarbejde med det nye Folketing og regering om at sikre Danmarks forpligtelser over for EU og bidrage til en grønnere fremtid.
Indsendt af kl.
Etiketter: , ,

lørdag den 28. marts 2026

Avisen Danmark m.fl. - Lad ægget være din madspildshelt i påsken

af Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for brancheorganisationen Danske Æg og Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 27. marts 2026 -


Påsken står lige for døren, og med den følger de hyggelige traditioner, samvær med familien og selvfølgelig det store, danske påskebord. Det er en tid for glæde og overskud. Midt i denne festlighed har vi en enestående mulighed for at gøre noget godt for både pengepungen og miljøet.

Vi lever i en tid præget af store overskrifter og komplekse globale udfordringer. Det kan ofte føles overvældende, og man kan fristes til at spørge: ”Hvad kan jeg overhovedet selv gøre?”

Men de små, positive handlinger i vores egen hverdag har en enorm værdi. En af de nemmeste og mest effektive måder at gøre en forskel på, findes allerede i din køleskabsdør. Det er på tide, at vi hylder en af køkkenets sande helte: ægget.

Nyeste tal fra Verian for Stop Spild Af Mad viser, at danskerne har en stor vilje til at bekæmpe madspild. Knap 9 ud af 10 danskere er motiveret for at reducere deres madspild i 2026. Det tyder på, at kampen mod madspild har en bred folkelig opbakning, også set i lyset af høje fødevarepriser.

Alligevel viser nyeste tal fra Danske Æg og Landbrug & Fødevarer, at næsten hver anden dansker ikke ved, at ægget faktisk er en af de allerbedste værktøj i kampen mod madspild. Det handler ikke om dårlig samvittighed eller om at gøre tingene perfekt. Det handler om at se muligheder frem for begrænsninger.

Ægget er nemlig køkkenets ultimative bindemiddel – både i bogstavelig og overført betydning. Det har en næsten magisk evne til at puste nyt liv i de rester, vi ellers ville have smidt ud.

De lidt trætte kartofler fra i går, den halve peberfrugt i bunden af skuffen eller de sidste stykker laks fra påskefrokosten kan med et par piskede æg forvandles til en gylden omelet, en mættende frittata eller en klassisk dansk æggekage.

Æggets fordele holder sig ikke blot til madspild. Det er nemlig en ferskvare, der kan holde sig i betragtelig længere tid end andre animalske fødevarer, ligesom det er rigt på proteiner og indeholder en række vitaminer. Og så har æg et noget mindre klimaaftryk end andre animalske fødevarer.

Hvorfor er æg det ultimative redskab? Fordi æg binder ingredienser sammen, giver struktur til retter, kan bruges i både søde og salte retter, kan tilberedes på utallige måder, holder længe i køleskabet - og så er æg relativt billige.

En glimrende ret med æg som madspilds-helt er æggetærte. Har du en rest kogte kartofler, en lille rest ost, nogle lidt trætte grøntsager fra grøntsagsskuffen og måske lidt tilberedt kød, fisk eller kylling fra forleden, kan det hele proppes i en velsmagende æggetærte og tilberedes i ovnen eller mikrobølgeovnen.

I stedet for at se på resterne efter påskefrokosten som et problem, der skal ryddes op, kan vi se dem som en invitation til kreativitet. Ægget gør det nemt at være en madspildshelt, fordi det kan bruges til alt, holder sig længe i køleskabet og er rigt på proteiner. Det er en af de mest alsidige og klimavenlige proteinkilder, vi har, og så er det ovenikøbet billigt.

I påsken 2026 behøver vi ikke fokusere på, hvad vi gør forkert. Lad os i stedet fokusere på, hvor let det er at gøre noget bedre. Ved at lade ægget binde vores måltider sammen, sparer vi penge, mindsker vores klimaaftryk og – vigtigst af alt – får vi nogle fantastiske smagsoplevelser, som hele familien kan samles om.

Så når påskefrokosten er slut, og du står med et køleskab fuldt af små rester, så husk på din madspildshelt. Ræk ud efter æggebakken før skraldespanden.

Lad os gøre kampen mod madspild til en positiv del af vores madkultur, hvor vi fejrer de råvarer, vi har - og forvandler overskud til nye yndlingsretter. 

Rigtig god påske!
Indsendt af kl.
Etiketter: , ,

torsdag den 12. februar 2026

Avisen Danmark m.fl. - Klog teknologi og mindre madspild går hånd i hånd

af Anne Ginderskov Hansen, direktør for APPLiA Danmark og Elektronikbranchen samt medlem af Advisory Board i Stop Spild Af Mad og Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 16. januar 2026 -


Der er altid håb. Ser man på nyhedsstrømmen, er 2026 startet uden meget håb. Vi kan ikke forandre globale begivenheder, men vi kan forandre vores hverdag - og en af de ting, som kan bidrage til forbedring af vores livskvalitet, er mindre madspild.

Køleskabet og fryseren behøver ikke at være det sidste stop inden skraldespanden - og med den teknologi, som vi har i forvejen i køkkenet, kan vi gå på gastronomisk skattejagt. Ikke mindst for pengepungens skyld, da fødevarepriserne ifølge Danmarks Statistik er steget med over 30 procent de seneste fire år.

Alligevel ender vi ofte med at gentage de samme mønstre. En bøtte rester i fryserens bund, som langsomt forsvinder under lag af frost og glemsel og bliver til et UFO - et "Uidentificeret Frossent Objekt". Frugt og grønt, der aldrig når længere end til køleskabets bageste hjørne. Fordi hverdagen er kompleks.

Madspild handler langt mindre om manglende vilje - det handler om overblik, timing og opbevaring. Ifølge Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen koster madspild samfundet cirka 11 milliarder kroner om året - og en gennemsnitshusstand smider mad ud for omkring 2.160 kroner årligt. 

Det er især børnefamilier og yngre danskere, som har udfordringer med madspild, især fordi hverdagen er travl og uforudsigelig. Madspild opstår, når madens holdbarhed ikke matcher vores kalender.

Når vi taler om madspild, taler vi ofte om vaner og adfærd. Men vi taler alt for sjældent om teknologi. Og det er paradoksalt, for netop her ligger en stor del af løsningen.

Elektronik kan fungere som vores forlængede sanser, hukommelse og planlægning i køkkenet. Ikke ved at fortælle os, hvad vi burde gøre, men ved at gøre det lettere at gøre det rigtige, når tiden er knap.

Det handler om at bruge de apparater, vi allerede har, som aktive medspillere i stedet for passive redskaber.

Mange fødevarer bliver ikke smidt ud, fordi de er dårlige, men fordi de ikke længere passer ind i den form, vi havde tænkt dem i. Blenderen kan forvandle frugt og grønt på kanten til smoothies og supper. Sous vide og præcisionsopvarmning gør det muligt at genopvarme og planlægge mad uden kvalitetstab.

Dehydratorer og fermenteringsapparater kan omdanne overskud til mad med lang holdbarhed. Vakuummaskiner kan forlænge holdbarheden markant ved at fjerne ilt og bremse de mikroorganismer, der får maden til at fordærve. Ost, kød, rester og råvarer kan holde sig langt længere på den måde. Teknologi kan ikke bare bevare mad – den kan forvandle den.

En af de mange årsager til madspild er glemsel. Her kan både køkkenteknologi og kunstig intelligens (AI) hjælpe. Flere moderne køleskabe har i dag zoner med meget lave temperaturer og justerbar luftfugtighed, hvor frugt, grønt, kød og fisk kan holde sig væsentligt længere, hvis de placeres rigtigt.

Samtidig vinder intelligente funktioner frem, hvor sensorer og apps giver overblik over indholdet og minder os om mad, der bør bruges først. Og har køleskabet ikke disse funktioner, findes der allerede digitale værktøjer, der kan hjælpe. At bruge AI-tjenester som ChatGPT, Claude eller Gemini til at foreslå opskrifter ud fra det, der faktisk ligger i køleskabet, er også en måde at lade teknologien tage del i planlægningen.

Elektronik kan fungere som vores forlængede sanser og planlægning i en hverdag, hvor ingen har tid til at være perfekte. Derfor kommer det grønne - og ikke mindst økonomiske - gennembrud i køkkenet ikke kun fra gode intentioner, men fra en mere bevidst brug af køkkenteknologi, som vi allerede har.

De fleste af os har allerede køkkenteknologiske løsninger i vores køkkener. Januar er det perfekte tidspunkt til at tage dem i brug og redde maden, før den ender i skraldespanden.
Indsendt af kl.
Etiketter: , ,
Abonner på: Opslag (Atom)