bragt i Jyllands-Posten den 5. marts 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/03/05/affald/
Det tager op imod fem år før et stykke tyggegummi er blevet nedbrudt i naturen. Kapsler, plastikposer, plastikflasker og aluminiumdåser har en nedbrydningstid på op til 500 år. Henkastet affald er et stigende problem i Danmark og i resten af verden.
Efter at jeg holdt et af mine mange foredrag om madspild, kom en sød pige til mig og berettede en historie om henkastet affald, som jeg vil viderebringe her: I sommer kørte hun og hendes veninde på vej til sommerhuset. De skulle holde pause og kørte ind på en rasteplads. Ved siden af dem parkerede en mindre lastvogn. Chaufføren rullede vinduet ned og tømte indholdet af affald fra førerhuset direkte ned på asfalten. Pigerne så på, og så besluttede den førnævnte søde pige at handle. Hun steg ud af bilen, samlede affaldet op, som chaufføren har henkastet og bankede på hans rude. Han rullede vinduet ned. ”Du tabte noget”, sagde hun, hvorefter hun kastede al chaufførens affald ind i skødet på ham. De to piger skyndte sig ind i deres egen bil og kørte afsted, mens lastvognschaufføren sad måbende tilbage.
Een af mine gode læsere her på bloggen, Ulrik Jensen fra Espergærde, har gentagne gange opfordret mig til at sætte fokus på emballageproblematikken og affald, hvilket jeg vil gøre i dette indlæg. For problemet omhandler ikke kun selve affaldet, plastikemballagen eller madspildet – men i dén grad også om den bagvedliggende adfærd hos menneskerne. Tal fra EU viser, at danskerne udsmider 802 kg affald om året, hvilket regnes for at være Europas rekord.
Vi behøver ikke at tilføje endnu en side i kataloget over den dårlige samvittighed, for vi ved det jo godt. Ingen af os er frelste og skal spille hellige, og alle har vi – med vilje eller uden at tænke over det – på et eller andet tidspunkt i vores liv smidt affald i naturen. Både Miljøstyrelsen, Hold Danmark Rent og andre organisationer har talrige gange med et venligt smil løftet pegefingeren overfor svineriet. Ikke alene er der store samfundsøkonomiske omkostninger på op mod en halv mia. kr. om året forbundet med henkastet affald - det har også alvorlige konsekvenser for miljøet.
Henkastet affald er ikke alene en dansk problematik. Rejser man sydpå, er henkastet affald ved vejene et helt almindeligt syn. Under ferien i Sydspanien sidste år brugte jeg timer på at samle tomme plastikflasker på stranden, som folk åbenbart ikke magtede at parkere i de opstillede affaldscontainere. Jeg ved godt, at den handling naturligvis blot var en dråbe i havet - og på den næste strand lå der endnu flere plastikflasker i vandkanten.
Hvis man vender blikket længere ud i verden, kan man i Stillehavet finde Great Pacific Garbage Patch, som er en stor plastik-ø på størrelse med to gange Texas. Plastik-øen består af alt fra tomme vandflasker til chipsposer - kastet overbord fra bla. færger, boreplatforme og skibe. Dette nærmest faste stykke plastik-land flyder rundt og forårsager stor ubalance i havets fauna. Der er konstateret utallige eksempler på døde havfugle og -dyr såsom havskildpadder, som blev fundet med over tusinde småtykker plastik i maven. Også levende havskildpadder, fugle og andre havdyr lever i mange tilfælde med stykker af plastik i sig, som deformerer deres kroppe. Undersøgelser viser at op til 50% af de døde havdyr, som bliver skyllet op på kysterne, er døde af skader påført af menneskeskabt affald - heraf størstedelen plastik.
Hvad vi kan gøre, for at afhjælpe problemet med henkastet affald? Ja, først og fremmest kan vi starte hos os selv og selv undgå at bidrage til svneriet. Måske vi som forbrugere kan appellere til at industrien om at indføre mere bæredygtige emballageløsninger. Og måske kan flere oplysningskampagner også bidrage til bedre vaner.
