Jyllands-Posten - At rydde op efter folk, der ikke rydder op efter sig selv

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 22. januar 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/01/22/affald-2/

En halv milliard kroner om året. Så meget koster det, ifølge Hold Danmark Rent, årligt for danske kommuner at rydde op efter folk, der ikke rydder op efter sig selv. En halv mia. for at fjerne henkastet affald. Penge, som især under finanskrisen kunne bruges på noget mere fornuftigt, hvis bare ”folk kunne lære at opføre sig ordentligt”. Men kan de – eller måske rettere: vi – nu det?

Noget tyder på, at en adfærdsændring så småt på vej. En ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark blandt 1.000 danskerne i forbindelse med Stop Spild Af Mad’s og AVV Hjørrings netop lancerede frivillige oplysningskampagne Stop Affald viser, at ca. to tredjedele af os faktisk ikke smider skrald på gaden eller i naturen. Vi forbinder affaldsforebyggelse med god samvittighed, og vi er opmærksomme på at undgå madspild – ifølge analysen.

Og når lavkonjunkturen en gang vender, og vi atter får flere penge mellem hænderne – ja, så forventer vi (især de højtuddannede) at bevare de gode affaldsvaner og ikke generere mere skrald. Økonomisk opsving vil ikke øge madspild og affald hos 7 ud af 10 danskerne, viser vores nye undersøgelse.

Men ét er naturligvis, hvad folk siger, når de bliver spurgt af et analyseinstitut. Her vil man typisk gerne udstille et lidt pænere billede af sig selv og give indtryk af at være en god og ansvarsfuld borger. Men noget helt andet er, hvad folk reelt gør derhjemme i Hamsterhjulet bag de lukkede døre. For ingen af os er perfekte og fejlfrie.

Men noget tyder i vores undersøgelse på, at de mange kan-I-nu-opføre-jer-ordentligt-kampagner - de offentlige, de halvoffentlige, de private og de frivillige - stille og roligt er ved at bide sig fast.

Så lad os håbe, at Danmark i fremtiden skal bruge knap så mange penge på at rydde op efter medborgere, der ikke rydder op efter sig selv.

Jyllands-Posten - Gammelt madspild på nye tallerkener

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 18. januar 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/01/18/gentagelse/

Er det fakta eller sensationalisme, der sætter dagsordenen i dagens mediebillede? Sidste torsdag udgav den britiske ingeniørorganisation The Institution of Mechanical Engineers en ny rapport om madspild, med ”rystende” nye tal. Rapporten spredte sig som en steppebrand i alverdens medier. Problemet er bare, at der næsten intet nyt er i den nye rapport.

Mine amerikanske kollegaer, mine samarbejdspartnere fra FN samt jeg selv rynkede panden en ekstra gang, da de ”nye” tal blev lanceret i den internationale presse, og rapporten præsenterede, at mellem 30 og 50% af verdens mad går til spilde (tal, som ellers har været ude allerede for tre år siden).

Og det hjalp ej heller på sagen, at nogle af verdens medier bidrog med yderligere sensationalisering af rapporten og i en snuptag ”rundede op til 50%”. Mellem 30 og 50% er IKKE ensbetydende med at det er 50%!

Heldigvis fik jeg lov til i fredags i Berlingske at påpege fejlen om rapporten og samme aften at brokke mig yderligere om det i TV 2 NEWS. Efter at have læst over 30 forskellige rapporter og notater om madspild gennem de seneste fire år har jeg en vis faglig stolthed. Også Per Pinstrup-Andersen, Professor of Food, Nutrition and Public Policy på Cornell University, New York har i P1 Orientering i går nævnt, at der var vist ikke meget nyt i rapporten.

I dialog med Dr. Tim Fox, Head of Energy, Environment and Climate Change at IMechE - manden i spidsen for denne rapport - fik jeg bekræftet, at der faktisk var ikke meget nyt i denne rapport. Han og jeg blev hurtigt enige om, at indholdet blot var en sammenkogning af eksisterende data. Og at den britiske ingeniørorganisationens bagtanke med rapporten var at sætte madspild højere på dagsordenen. Hvilket lykkedes storartet for dem.

Rapporten formidler desværre ikke synderligt mange løsninger på problemet, hvilket egentligt er ærgeligt. Ej heller nævnes den allerede eksisterende indsats, som for eks. den nuværende største europæiske alliance mod madspild, FUSIONS, som Danmark er en del af.

Det er naturligvis godt med ekstra fokus på madspild, for det skaber debat, som kan føre til handling. Og gentagelse fremmer jo forståelsen. Med handling skal der jo til – altså reel handling – for madspild må ikke gå hen og blive en ny form for greenwashing, hvor: 1) alle er enige om, at det er et problem, 2) alle kan tage en aktiv del i debatten, men 3) ingen rigtigt flytter noget, fordi de blot alle venter på, at ”de andre gør noget”.

Det er ikke brug for mere gammelt madspild på nye tallerkener – der er brug for at stoppe madspildet.

Jyllands-Posten - Befri de uperfekte fødevarer

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 7. januar 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/01/07/uperfekte/

Du står i køen i butikken. Blandt dine indkøb er en net med appelsiner, fløjet til Danmark fra Langbortistan. Ved kassen påpeger kassedamen venligt, at een appelsin i nettet er dårlig og tilbyder dig derefter at smide dem ud, så du kan få et nyt net. Hvad gør du? Du ved, at kassedamen smider hele nettet ud, så både den ene dårlige appelsin - og de ni gode - bliver kasseret. Vil du købe dem alligevel, også på trods af undrende blikke fra andre i køen? Eller vælger du den nemme løsning og lader hele nettet ryge ud?

Forleden var jeg i den samme situation i mit lokale supermarked. Jeg valgte at købe hele nettet med appelsiner, også på trods af løftede øjenbryn fra andre i køen, samt fra kassedamen. Så hjem med appelsinerne, frasortere den dårlige, vaske de ni gode - og så var dét madspild undgået.

Men eksemplet gælder ikke kun appelsiner - det er almindelig praksis i detailhandlen. Er een clementin i nettet dårlig, smides alle clementiner ud. Har konservesdåsen fået et hak, men er stadig fint forseglet, skal dåsen smides ud. Er cornflakes-kartonen beskadiget, skal den også ud - vel og mærke selvom cornflakesene stadig er pakket ind i en forseglet plastikpose indeni kassen.

Er kiksepakken delvis åben (mens kiks indeni er pakket fint ind i ekstra plastikforsegling) skal hele pakken ud. Er et par æbler stødt, eller har en klase bananer lidt brune pletter, ryger de ud. Er agurken eller guleroden krum, skal de heller ikke regne med langt liv i butikken. Osv, osv - listen er lang.

Men hvad med mug, vil skeptikere nu sikkert sige. Ja, muggen mad skal man naturligvis ikke spise. Et muggent stykke rugbrød kan nemt ”smitte” hele pakken - så her skal hele pakken ud. Det siger sig selv.

Men gode fødevarer kan og bør reddes, hvis deres eneste fejl er, at de har ”været i selskab med beskadigede kollegaer”, og såfremt de ødelagte fødevarer ikke udgør elle har udgjort den mindste sundhedsrisiko for de gode fødevarer. I England har man flere ”andensorterings” butikker, hvor folk befrier og sælger uperfekte fødevarer, såsom de ovnnævnte stadig forseglede cornflakes eller krumme agurker, til stærkt nedsatte priser, så en del unødvendig madspild undgås. Måske kunne der være en idé for Danmark.