Jyllands-Posten - Vi er alle syndere

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 20. februar 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/02/20/syndere/

Den netop afgåede Pave Benedikt XVI har på sin Twitter skrevet en lidt barsk farvelhilsen til alle sine følgere: ”Vi må stole på den mægtige Guds barmhjertighed. Vi er alle syndere, men Hans nåde forvandler os og skaber os igen.”

Og den aldrende herre i Vatikanet har skam en pointe.

For uanset hvor Østerbro-spelt-hellige, klimafanatiske og øko-frelste vi er (eller rettere: bilder os ind at være), skal vi allesammen huske på, at vi er en del af det samme hamsterhjul – et system, som udleder CO2, et system, som bidrager til fråds og spild, et system, hvor folk smider mad ud, mens andre sulter og et system, som vi er født i.

Det tager mange generationer at ændre dette system. Og der skal arbejdes hårdt og målrettet på det.

For den utopiske verden med vedvarende energi, økologisk landbrug, mad nok til alle, fred i alle lande, klappeløver og hvad der ellers hører med, skal nok komme en dag. Det er – hvad enten vi er bevist om det eller ej – en verden, vi alle ønsker. En verden, hvor ingen lider, og en verden med fred og lykke på hele planeten.

Men vi er ikke i den verden i dag – og bare fordi man anlægger høns i sin baghave og iklæder sig økologske klæder, har man ikke reddet planeten. Det er et bidrag, indrømmet – men det sikrer een altså ikke en automatisk Nobels fredspris og middag med kongehuset.

Så lad os bare se det i øjnene, som den gamle Pave Benedikt XVI udtrykte: vi er alle syndere.

Ønsker vi at forandre verden, skal vi selv være en forandring, ja - men vi må ikke blindt tro, at verden bliver forandret fra een dag til den anden. For verden er stadig ussel, formørket, kold og egoistisk. Der er stadig uligheder og uretfærdigheder, ressourcekrise og spild. Og Jordens kassekredit er forlængst overtrukket. Alle gode intentioner og forandringer tager tid.

Og måske når vi mennesker inden da at køre vores egen civilisation i sænk og udslette hinanden og vores omgivelser.

Og må Guds nåde være med os, skulle det ske.

Jyllands-Posten - Hestekødsskandalen: Stop Spild af Dyreliv

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 13. februar 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/02/13/heste/

Hestekødsskandalen hærger Europa: 10 mio. bøffer er tilbagekaldt efter fund af hestekød i farsen hos irske kødproducenter. Selvom SuperGros garanterer, at der ikke er nogen som helst sundhedsfare ved at spise lasagner med indhold af hestekød, har kæden alligevel fjernet frosne lasagner med hestekød fra danske butikker. Det samme gør detailhandlen i de øvrige EU-lande.

Debatten om hestelasagne spreder sig som steppebrand på sociale medier og også blandt medlemmer af vores organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad. For nogle typer hestekød er nemlig ligefrem egnede til konsum (slagterheste), mens andre ikke er det.

Men den virkelige tragedie i den aktuelle hestekødsskandale ligger dog i det perspektiv, at så mange dyreliv går til spilde, når kødprodukter med muligt indhold af hestekød bliver kasseret.

I forvejen er kød meget miljøbelastende at producere - Miljøstyrelsen estimerer, at det kræver 15.500 liter drikkevand til at producere 1 kg oksekød. Og mange flere dyr, end man forestiller sig, bliver ofret på madspildets alter. For slet ikke at tale om de omfattende eksempler på skammeligt ringe dyrevelfærd, vi verden over ser eksempler på i så velopdræt som transport og slagtning af dyr.

Det mindste vi mennesker kunne gøre, når vi opdrætter og slagter dyr kun til konsum, er da at spise dem i stedet for med en ligegyldig bevægelse blot at smide dem ud.

Og måske burde vi kigge over til vores naboer. For i Sverige er producenten Findus ved at omdanne de ca. 20.000 tilbagetrukne hestelasagner til biogas og energi, så dyrenes liv i det mindste ikke har været helt forgæves.

Måske kan svenskernes handling inspirere de danske fødevareproducenter og detailhandelen, som nu står for at skulle skrottede mange tons mad med muligt indhold af hestekød - det ville klæde den danske forbrugerkultur og vores syn på og omgang med dyreliv.

Digital Development Debates - Stop Wasting Food

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark

published in Digital Development Debates on February 8th 2013 -
http://www.digital-development-debates.org/issue-10-hunger--for-responsibility--stop-wasting-food.html

Remember what our grandmas always used to tell us: Do not waste food – think of all the hungry children in Africa.

At my recent TEDx talk, I mentioned that global food waste could feed every starving child, man and woman on this planet – three times over in fact! Here is some food for thought:

A global shame

Globally, human beings produce enough food waste to feed 3 billion people: over 30% of the world's food supply is wasted. The annual food waste in Italy could feed 44 million people – all of Ethiopia's undernourished population. The annual food waste in France is enough to feed the entire population of the Democratic Republic of Congo. Just five per cent of United States' food waste could feed 4 million people for one day.

In 2011, United Nations Secretary-General Ban Ki-Moon noted that there is enough food in the world, yet millions are still starving – and unless we take action, it will devastate our planet.

Who could possibly disagree: food waste is a global shame, especially in a world in which over a billion people are starving. And yet: everybody is waiting for somebody else to take action.

Can we send our leftovers to starving children in Africa? No, that is clearly not a permanent or sustainable solution. The problem in Africa is food loss. The amount of food lost per year in sub-Saharan Africa could feed 48 million people. Due to poor harvesting facilities, storage, packaging, distribution and the lack of a stable infrastructure, good food is lost in the fields before it even has a chance to reach peoples' bellies.

Food loss and food waste

In the West we waste approximately 40% of our food. This 40% happens at the end of the food value chain – by retailers and consumers. The same percentage of food, 40%, is lost in developing countries, though here the food losses happen at the beginning of the value chain. If we look at global food wasters, according to the Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO), we find that Western populations, such as EU member states, top the list. Here approximately 179 kg is wasted per capita per year. In developing countries, only 6-11 kg is wasted per capita per year.

This global imbalance must be corrected. But how does the food we waste in our homes in the Western world actually affect developing countries and hungry children in Africa? Does it actually matter?

Indirectly, it does.

I participated in a panel debate during the People's Meeting (Folkemødet) in Bornholm at which the Secretary-General of the Danish Red Cross, Anders Ladekarl, said the following:

"The Western world's overconsumption of food is affecting global food prices: The more we in the West consume (and the more we throw out), the greater global demand for food becomes – and the higher food prices rise globally."

Let's imagine a pile of bananas, grown and produced in a developing country, transported all the way across the globe to a Western country just to be wasted because of some silly cosmetic reason. People in the very same developing country lack food. Imagine looking those hungry people in the eyes and telling them that the good bananas grown in their very own country are being thrown away just as fast they arrive in the Western world.

Food is the new gold

At my most recent panel debate at the Barilla Center for Food and Nutrition 4th Annual Forum on Food and Nutrition, I addressed the food challenges of future generations. One of the speakers at the Forum, globally respected author and founder of the Worldwatch Institute, Lester R. Brown, mentioned that food was the new oil. I would say, however, that food is the new gold.

Why? Because fighting food scarcity will be one of the central geopolitical issues of the future.

1st fact: Population growth. By 2050, the earth's population will reach 9 billion people. By then, food production must be increased by 70 per cent to meet demand. Today we already produce enough food waste to feed 3 billion human beings. Reducing food waste should number among our key focal areas. The UN estimates that in just 20 years, the earth's population will need at least 50 per cent more food, 45 per cent more energy and 30 per cent more water.

2nd fact: Climate change. The increasing changes to our climate affect the world's agriculture and thus, the production of food. Floods, droughts and other increasingly irregular climate patterns will only worsen in future. More and more farmers are being forced to use GMOs and pesticides to ensure the survival of their harvest due to a changing climate, which in turn affects the loss of biodiversity.

3rd fact: Increasing food prices. This third fact has its roots in the 1st and 2nd facts, but additional factors include: the financial crisis, land grabbing (and the resulting desertification and deforestation), the world trade market structure, the global imbalance in food distribution, global and local food policy making, a lack of infrastructure, and a general lack of transparency in the food production value chain from farm to fork.

We must remember that there is enough food in the world, more than enough. Yet billions are still starving.

Who is to blame?

So, who should we point the finger at? Who is to blame? The industry? The politicians? The farmers? The retailers? Ourselves?

At a conference in Bonn where I was a panel speaker, I learned from a fellow panel speaker from sub-Saharan Africa that African countries' agriculture often needs aid from the Western world. Unfortunately, this agricultural aid is often not used to improve agriculture. Instead, the money is appropriated by local politicians due to the lack of local infrastructure. In this particular case, a local politician bought 4 limousines from the agricultural aid money. This demonstrates that people on the ground are needed in Africa too in order to ensure that the money is indeed used to improve agriculture.

Sometimes I wonder if the global food waste scandal is a self-perpetuating system. Why have we, the consumers, become accustomed to such high standards that we cannot accept wonky fruit and vegetables in our supermarkets? Our choices affect the entire food production value chain and force farmers to toss out perfectly good fruits and vegetables because of the way they look.

Would there be a paradigm shift if Western countries were be able to cut their food waste? Would it affect developing countries? Would there be enough food for everyone? Is it even possible?

Yes, I think it is.

Imagine if every child, man and woman on this planet had enough food. Imagine what it would do to our human civilization. If every single human being on this planet had enough food, it would change our societies. It would stop wars, put an end to suffering and even change the course of human history. It could create a paradigm shift, a new era of peace on this planet. And I strongly believe that we can achieve that paradigm shift. That is why I have been working – for over 4 years and putting in over 40 volunteer hours a week – on the Stop Wasting Food movement. Because I strongly believe that humanity can and will come up with a solution. And I think about it every day.

We must remember that food is the most powerful basic necessity for human beings. It is what keeps us going. It is what is keeping us alive. Food waste is a clear indication that there is something fundamentally wrong with our civilization.

Look at nature: There is no food waste in nature whatsoever. Everything is used and recycled. Every resource is used intelligently. The only species on this planet unable to cut down on food waste is us humans.

You are in control

So, what are the solutions to the global food waste scandal? Are we still waiting for everybody else to do something about it?

Consumers have the power to change the entire system. And it would take just one simple personal step: stop wasting food. Will you continue to waste your food – and your money – after reading my article? Don't you think it's time for action?

Buy only what you actually need. Cook leftovers. Share food with your neighbors. Use it up. It is the simple wisdom of our grandmas, the very same grandmas who admonished us as children not to waste food and to think of all the hungry children in Africa. Do the industry and the retailers dictate your shopping habits – or do you? Who is actually in control of this situation? You are of course. You are in control.

Demand wonky fruit and vegetable in the stores. Don't fall for quantity discounts if you don't need that amount of food. Don't overstuff your plate at the cafeteria if you already know that you can only eat half. Ask for a doggy bag at a restaurant.

And speak your mind: Encourage positive action everywhere! Encourage the food industry to donate edible surplus food to charities. Join consumer movements. Encourage politicians to act.

The European Alliance against Food Waste

You see, I am neither a celebrity chef nor a politician. I am just a simple consumer. In 2008, I got very tired of food waste. I created a group on Facebook: "Stop Wasting Food". Today, over four years later, the Stop Wasting Food movement Denmark (Stop Spild Af Mad) has become Denmark's largest non-profit consumer movement against food waste. We now number over 7,000 members and enjoy the support of high-ranking politicians who even include our former Prime Minister. We have published an award-winning leftovers cookbook; we have brought the topic of food waste to numerous Danish and international print media, radio and TV; we distribute good surplus food to homeless people; we have convinced a large retail chain, Rema 1000, to drop all quantity discounts; and we have helped put the topic of food waste on the UN and EU agendas.

And we are all just ordinary consumers, ordinary people. But ordinary people can do extraordinary things.

Consumers cannot fight food waste alone though. All the stakeholders in the food production value chain must be involved: farmers, industry, retailers, canteens, restaurants and food services.

A new EU project involving a team of 21 partners (including the Stop Wasting Food movement) will take a joint stand against food waste. Food Use for Social Innovation by Optimising Waste Prevention Strategies (FUSIONS) is a 4-year European project to combat food waste. The 21 partners from the 13 European countries involved include universities, institutions, NGOs, companies, and FAO itself. The project has been funded by the European Commission's FP7 and more than 80 European organizations have expressed their support for FUSIONS. It is the world's first joint and transnational action to end food waste.

The project's initial objective is to standardize the measurement of food waste. The next goal is to create a European platform of governmental and non-governmental organizations and companies from the food chain, i.e. industry, retailers and consumer organizations. The platform aims to provide simplified data that can identify and evaluate new initiatives for reducing food waste. The results will be disseminated to the public, and technical and policy recommendations will be developed for the entire value chain and the EU. The platform will then activate, engage, and support the main stakeholders in the European food value chain in order to deliver a 50 per cent reduction in food waste by 2020.

Can FUSIONS help feed hungry children in Africa? In the long run, it can.

Transparency across the entire food production value chain must be achieved. And FUSIONS can help create that transparency.

But don't wait for FUSIONS, the industry, the EU, politicians or someone else to act. Take action yourself. No matter who we are, we are all consumers, we all eat, we all waste food - and we are all a part of the problem. And thus, we are also part of the solution.

The next time you are considering feeding good food to your rubbish bin, ask yourself: how many starving African families would approve of your actions?

Not one.

There, you have your answer.

You have the power. You have the knowledge. Don't wait for someone else to take action. Do it yourself.

Stop wasting food.

Jyllands-Posten - Bæredygtig kapitalisme - at få mere ud af mindre

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 7. februar 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/02/07/kapitalisme/

Købestop udgør en ny trend blandt forbrugerne. Dels pga. nød og dels pga. omtanke for verdens ressourcer køber vi ikke længere helt så meget nyt – vi køber genbrug, reparerer vores ting, så de holder sig længere, deltager i madfællesskaber og kører i delebiler. Vi er med andre ord begyndt at få mere ud af mindre.

På nettet og sociale medier blomstrer stadig flere tiltag og initiativer op såsom IKEA Hackers, Unconsumption, Non Shoppers, Nojsom, Nabokassen, Foodring og På Røven, som allesammen har op- og genbrug til fælles.

Der er intet at sige til, at industrien og detailhandlen bløder.

De nyeste tal fra Dansk Handelsblad viser, at dagligvaresalget nåede nyt bundniveau i 2012 – der blev solgt ca. 10% færre fødevarer og andre dagligvarer i 2012 end 5 år tidligere, altså før finanskrisen.

Een ting står klart: vi skal ud af krisen. Men vi kan ikke komme ud af krisen ved at meditere i en rundkreds og bare bede til, at det alt sammen løser sig af sig selv, så verden bliver et bedre sted at være. (Massevis af håbefulde folk mediterede løs den 21. december 2012, men intet skete!) Vi kan ej heller vente på at ”de andre” gør noget og på mirakuløs vis redder os.

Al Gore, blev i forbindelse med lanceringen af sin nye bog ”The Future” ristet på Jon Stewarts ”The Daily Show”. Og dog. Så man hele programmet, så kunne man lægge mærke til, at gode gamle Al havde et par interessante pointer, såsom Bæredygtig Kapitalisme (Sustainable Capitalism).

For ord som ”grøn vækst” og ”cirkulær økonomi” er på manges læber – men hvad betyder de egentligt?

Konkrete eksempler:

• Amerikansk tæppeproducent, som udgør en case i den amerikanske dokumentar om skrald TRASHED indsamler folks gamle tæpper, hvorefter gummiet skraldes af og bliver brugt til at fremstille nye tæpper.

• Den danske tomatproducent Katrine & Alfreds tomater bruger de ”skæve” tomatstørrelser i nye typer produkter såsom ketchup, chutney, supper og pesto. Tomaterne opfylder ikke detailhandlens skønhedskrav og ville ellers være endt som madspild.

• Danske Egetæpper er begyndt at genanvende 70% af det vand, virksomheden bruger i produktionen.

Den verdens anerkendte coach Anthony Robbins har tidligere sagt: “Hvis du gør, hvad du altid har gjort, vil du kun opnå det, som du altid har opnået.”

Har man brug for at opnå nye resultater, skal man tænke i nye baner. Man skal med andre ord begynde at tænke ud af boksen og komme ud af Hamsterhjulet.

Mange virksomheder tænker allerede i dag den nye, opmærksomme og sparsommelige forbruger ind i deres salgsstrategier. Eksempelvis ved at flere daglivarebutikker begynder at sælge flere fødevarer, som er ved at nå udløbsdatoen, til nedsatte priser - i stedet for at smide dem ud.

Med tiden er jeg sikker på, at væksten atter kommer op i gear. Men væksten må genopfindes på ny – de nye forbrugerstrømninger og ikke mindst fremtidens ressourcekrise skal indtænkes i nye løsninger.

Og om ikke andet kan finanskrisen have bidraget til, at vi blev mere bæredygtige – fordi vi ikke havde råd til andet.

JydskeVestkysten kronik med Fødevareministeren - Vi kan handle os ud af madspild

af Mette Gjerskov, Fødevareminister (S) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i JydskeVestkysten den 3. februar 2013 -
http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/vi-kan-handle-os-ud-af-madspild/

Omkring en tredjedel af verdens mad ender som affald. I Danmark er vi ikke bedre end resten af verden, men vi har gode forudsætninger for at gøre noget ved det. Både forbrugere, spisesteder, industri og detailhandel.

Længe før julen var overstået, havde skraldespanden nået mætningspunktet. Og det var bestemt ikke krøllet gavepapir alt sammen. Anden, flæskestegen, rødkålen og ris ala manden tyngede ikke kun i maven men lagde også ekstra kilo i skraldespanden.

Selvom vi danskere de seneste år er blevet mere bevidste om madspild, er der fortsat alt for meget mad, der bliver smidt ud. Og det er ikke kun i husholdningerne. Det sker hos landmanden og fiskerne, i fødevarevirksomhederne, i dagligvarebutikkerne og i kantiner og restauranter. 540.000 tons om året.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Ikke alene ved at tænke os om og planlægge, når vi køber ind, men på flere måder.

Der er allerede taget en række initiativer. Med hjælp fra Stop Spild Af Mad har flere restauranter indført doggybags, supermarkeder er begyndt at sælge krumme agurker, der før blev kasseret, og er tilbageholdende med at sælge fødevarer på tilbud i store mængder, som vi alligevel ikke kan spise, og frivillige organisationer uddeler overskudsmad tilhjemløse og socialt udsatte.

Rigtigt gode tiltag, der viser den sociale bevidsthed og den ressourceansvarlighed, der er så vigtig for, at vores samfund hænger sammen. Men der skal mere til. 

I storkøkkener på landets sygehuse, plejehjem, i børnehaver, offentlige og private kantiner bliver der hver eneste dag smidt oceaner af mad i skraldespanden. Men samtidig har vi set, at der bliver kasseret meget mindre mad på sygehuse, der har valgt at satse på højere kvalitet. For det første fordi patienterne spiser op, når maden smager godt, og det er jo et kæmpe plus i betragtning af, at mange patienter lider af underernæring. Og for det andet fordi det simpelthen er nødvendigt at udnytte råvarerne optimalt for at få økonomien til at hænge sammen. Det er også det billede, der tegner sig i de storkøkkener, der har lagt om til økologi.

Fødevareministeriet støtter omlægning til økologisk drift, og har i hvert af årene 2012 og 2013 sat 28 millioner kroner af til, at spisesteder kan ændre fra konventionel til økologisk mad. Indtil videre har 343 kantiner og restauranter lagt om, så de har fået et økologisk spisemærke, og fra mange steder er meldingen, at de er holdt op med at smide så meget mad ud. Det hænger rigtig godt sammen med de økologiske principper om at passe godt på ressourcerne.

Men som i mange andre sammenhænge spiller økonomien en væsentlig rolle, og pengene rækker nu engang længere, når maden havner i maven og ikke i skraldespanden.

Dermed kan erfaringerne fra økologisk omlægning anvendes mange andre steder. Det handler om at minimere spildet og optimere både produktionen og det færdige produkt. I vores tilfælde går det ud på at bruge alle dele af for eksempel en gris og at forarbejde og tilberede kødet til velsmagende koteletter, skinker og frikadeller af høj kvalitet. 

Nose-to-tail hedder et nyt koncept, der netop går ud på at udnytte hele dyret, når først det er slagtet. Her må vi erkende, at vi danskere ikke er så gode til at udnytte grisens tryne og hale, ører og tæer. Det er til gengæld kineserne, og den glædelige nyhed er, at vi har en stor og voksende eksport af blandt andet griseører grisehaler og grisetryner til Kina.

Det ligger helt i tråd med regeringens strategi om at vi skal eksportere mere til de store voksende markeder i udlandet, og Fødevareministeriet har for nylig gennemført et eksportfremstød i Kina sammen med Landbrug & Fødevarer.

Øget samhandel med blandt andet Kina kan altså også være med til at reducere madspild. Ikke mindst i et globalt perspektiv giver det god mening. FN har vurderet, at omkring en tredjedel af verdens fødevarer aldrig bliver spist, men ender som affald. Det gælder såvel i den rige del som i de fattige dele af verden. Og det er bekymrende. Ikke mindst når vi ved, at jordens ressourcer allerede er så pressede, at det bliver en kæmpe udfordring af producere mad nok til de ni milliarder mennesker, vi forventer at være i 2050. Hvis bare halvdelen af verdens madspild kunne forhindres, ville det betyde en kolossal forskel.

Her i Danmark er vi langt fra verdens sultproblemer, men med vores overskud har vi både mulighed for og en forpligtelse til at gå foran i kampen for at reducere madspild. Udover hvad vi hver især kan gøre for at udnytte maden bedre, ligger der en række udfordringer i fødevareindustrien og detailhandlen.

Det handler blandt andet om at forbedre afsætnings-kæderne, så der ikke går mad til spilde i processen fra jord til industri og videre til detailhandlen, og det handler om at udvikle nye teknologier og bedre emballager. Bedre emballager kan blandt andet give øget holdbarhed og sikre, at en stor del af maden ikke bliver hængende i emballagen, som vi kender det fra ketchupflasken og yoghurtkartonen.

Udviklingen af ny emballage, nye fødevareteknologier og logistiske løsningervil ikke alene kunne udnyttes til at begrænse madspild herhjemme, men kan også eksporteres og bruges i resten af verden. Sådan kan vi både bidrage til at løse en global problemstilling og skabe grønne arbejdspladser i Danmark.

Men uanset hvor meget vi anstrenger os for at begrænse madspild, vil der altid være madaffald. Derfor er det vigtigt at tænke på, hvordan vi slipper af med skraldet.

I dag er der stadig store mængder madaffald fra detailhandlen, der bliver sendt til forbrænding. Det betyder tab af næringsstoffer, som kunne udnyttes meget bedre. Hvis detailhandlen i stedet afleverede madaffald til blandt andet biogasanlæg, kunne det anvendes til CO2-neutral energi og gødning, der igen kunne bruges til produktion af nye fødevarer.

Der er altså mange muligheder for, at vi kan gøre noget ved madspildet, og både forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Fødevareministeriet er klar med en håndsrækning. Stop Spild Af Mad med frivilligt råd og bistand; Fødevareministeriet med støtte til forskellige projekter gennem Grønt Udviklings og Demonstrations Program, GUDP.

Problemet med tab af livsvigtige ressourcer i form af madspild er både lokalt og globalt. Og det er et problem, som vi alle sammen skal være med til at løse.