Århus Stiftstidende kronik med Miljøministeren - Giv madspildet mere modspil

af Kirsten Brosbøl, Miljøminister (S) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Århus Stiftstidende den 26. november 2014 -
http://mim.dk/ministeren/ministerens-debatindlaeg/kronik-i-århus-stiftstidende-giv-madspildet-mere-modspil/

I Favrskov vil initiativet Del Maden samle overskudsmad ind fra fødevareproducenter, bagerier eller supermarkeder. I stedet for at ende i skraldespanden vil frivillige nu sørge for, at det bliver fordelt til væresteder eller krisecentre.

Aarhus Kommune har blæst til kamp mod madspildet, og senest har vi set virksomheden DinnerdeLuxe, som vil gøre op med madspild, åbne et nyt storkøkken i Viby.

Rundt omkring i landet spirer nye projekter frem, som alle er med til at give modspil til madspild.

Én ting står klart fra forbrugere og foreninger over restauranter og butikker til hospitaler og institutioner: Kampen mod madspild er i gang!

Men den er ikke vundet endnu, og der er behov for, at vi giver madspildet endnu mere modspil.

Vi er overbevist om, at det ikke kun er os, der ønsker det. Vi tror på, at både forbrugerne, butiksejerne, fødevareproducenterne, politikerne, ngo'erne og mange andre er enige.

Udfordringen
Ifølge Miljøministeriets tal udgør madspildet næsten en fjerdedel af det, vi smider i skraldespanden derhjemme.

Det bliver til over 260.000 tons madspild om året. Og vi ved fra undersøgelser, at fra servicesektoren, som for eksempel supermarkeder, restauranter og kantiner, bliver der hver eneste dag smidt mad ud svarende til, hvad der kan være i over 5.000 indkøbsvogne. Og så har vi ikke engang medregnet landbrug og fødevareindustrien.

Også skidt for pengepungen
Når vi smider mad ud, er det ikke kun spild af energi, vand, næringsstoffer og de sprøjtemidler, der bruges til at producere fødevarerne. Det er også skidt for pengepungen.

Derfor er madspild et centralt tema i miljøministerens kommende strategi for forebyggelse af affald.

Og allerede i denne uge lancerer vi et partnerskab med repræsentanter fra landbrug, industri, detailhandel, restauranter og forbrugerorganisationer som Stop Spild Af Mad.

For skal vi for alvor give modspil til madspild, skal der sættes ind i alle led - fra produktionen af fødevarerne til de ender på spisebordet. Det er afgørende, at vi får samlet alle aktører om samme bord. Madspild er alles ansvar.

For eksempel kan supermarkederne hjælpe ved at gøre det nemt og billigt at købe lige det, man har brug for, f. eks. ved at gøre det nemmere at købe ind i mindre portioner og sælge frugt og grønt efter vægt frem for stykpris.

Det er også en god idé at sætte datovarer ned i pris og få solgt varerne, inden maden bliver til madspild. Vi opfordrer samtidig detailhandlen til at efteruddanne deres butikspersonale, så alle medarbejdere ved, hvilke varer der giver mest madspild.

Hvad kan du selv gøre? 
Vi har brug for både erhvervslivet, det offentlige og private organisationer som aktive medspillere i kampen mod madspild.

Men det er i den grad vigtigt, at kampen også bliver taget op hjemme i vores køkkener.

Her er tre gode råd til, hvad du selv kan gøre:

1) Julen står for døren. Og dermed også mange julefrokoster med bugnende borde, hvor der typisk er masser af mad i overskud. Alene ved at planlægge mængden af mad bedre, kan vi komme meget madspild til livs. Men man kunne også stå klar med beholdere eller doggy bags, så julegæsterne kan få del i resterne og tage dem med hjem.

2) Køb mindre ind og få mere tid med familien og vennerne. Planlæg aftensmad en uge ad gangen, så du kun behøver købe ind én gang. Gratis apps som »For resten«, »Aftensmad« og »Indkøbsliste« gør det nemmere at købe rigtigt ind og bruge resterne.

3) Lad være med at købe store mængder, hvis du ikke kan nå at få det spist. Du sparer ikke noget ved at gå efter mængderabatter, hvis du alligevel ikke har brug for så meget mad.

Ikke en flygtig trend 
Nogle mener, at dét at give modspil til madspild bare er en flygtig trend. At danskerne ikke gider spise rester eller spare på madbudgettet, når højkonjunkturen kommer, og vi får flere penge mellem hænderne.

Vi tror det ikke.

For at passe på vores ressourcer er ikke noget, vi kun gør i trange tider.

At undgå madspild er netop tegn på overskud og hensyn. Jo mere overskud vi har, jo mere magter vi at gøre for at mindske madspildet.

Langt hen ad vejen handler kampen mod madspild om almindelig snusfornuft.

Vi sparer penge og tid, når vi ikke smider mad ud. Men vi er også overbevist om, at det spirende modspil til madspild har grobund i en voksende forståelse af, at vi kun har én planet at leve på.

Med stadig flere mennesker på jorden og eskalerende klimaforandringer har vi ikke længere råd til at dyrke fødevarer til skraldespanden.

Dansk Handelsblad, DenOffentlige.dk - Et politisk spil om madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad samt på DenOffentlige.dk den 21. november 2014 -

http://www.denoffentlige.dk/et-politisk-spil-om-madspild

Der skal igangsættes Danmarks og verdens første tænketank mod madspild, og Danmark skal fastholde sin position som toneangivende aktør i kampen mod madspild.

På 6. år er der fortsat fokus på Danmarks årlige madspild, som løber op i ca. en halv mio. tons. Flere og flere gode initiativer er i gang. Men bortset fra de enkelte initiativer, som reelt måler reduktion af madspildet i kilo og kroner, er der indtil videre ikke lavet analyse af, hvilket overordnet effekt har madspildsreduktionen på det samlede helhedsbillede. 

Forebyggelse og symptombehandling

Over 90% af danskerne mener, at det er vigtigt at reducere madspild, og ifølge TNS Gallup for Berlingske, mener mere end hver 3. dansker at de smider mindre mad ud, end for 5 år siden. Men hvordan påvirker dette egentligt det store billede? Tal fra Danmarks Statistik netop viser, at detailhandlen har de seneste 5 år solgt 10% færre fødevarer. 

Hvordan påvirker det grossister og producenter, når et hospital i Nordjylland opnår madspildsreduktion på 50%? Vil dette reelt betyde at hospitalet halverer deres madindkøb? 

En stor kantine opnår 30% madspildsreduktion ved at indføre flere små skåle i buffeten i stedet for de store tallerkener. Godt for mindre madspild, men er der indtænkt, at der nu skal skal bruges dobbelt så meget energi på opvasken?  

Fornyligt stod detailhandlen for skud, da Miljøstyrelsens nyeste tal pegede på danske supermarkeder som skurk, som genererer een fyldt indkøbsvogn madspild per butik per dag. Folkekirkens Nødhjælps og Dansk Supermarkers initiativ med sociale supermarkeder er dybt sympatisk, men hvad kommer det reelt til at begynde for detailhandlen, når 250 sociale supermarkeder indtager landet, hvor danskerne får mulighed for at købe maden til under halv pris? Og kræves der ikke netop fortsat at generere madspild til at holde de sociale supermarkeder i gang? Og hvor skal dette kontinuerlige madspild komme fra, da både danske producenter og landbruget er i forvejen gode til at mindske spildet? 

Hvis dette madspild skal komme fra den danske detailhandel, og hvis man laver en grov beregning baseret på Miljøstyrelsens tal, vil detailhandlen levere knap 12 indkøbsvogne madspild per social supermarked per dag. Og hvorfor er det så ikke mere attraktivt for den danske detailhandel, som flere og flere supermarkeder allerede er begyndt på, at sælge datovarer til nedsatte priser – inden maden bliver til madspild? 

Fra december i år må danske supermarkeder, ifølge EU, sælge fødevarer, der har passeret ”bedst før”/”mindst holdbar til” datoen. Vil dette mindske madspildet – eller blot flytte madspildet et nyt sted hen, når forbrugere bliver i tvivl om maden stadig kan spises 3, 8 eller 24 måneder efter datoens udløb – og ender alligevel med at smide mad ud, for at være på den sikre side? 

Derfor er der netop brug for et helhedsbillede og skarpt overblik over hele værdikæden. 

Kampen mod madspild er stadig forholdsvis ung og det er stadig en jungle. Lige nu sker der mange gode madspildsreducerende initiativer, hvor nogle har en reel forebyggende effekt. Men der er også initiativer som genererer symptombehandling og symbolpolitik – skam ikke af ond vilje, men blot pga. manglende overblik om helhedsbilledet og den reelle effekt. 

Verdens første tænketank mod madspild

Vi skal reducere madspild, især i lyset af fremtidsperspektiver med stigende befolkningstilvækst, eskalerende klimaforandringer og mangler på ressourcer. Men dette skal ikke ske på bekostning af omsætning, arbejdspladser og symbolpolitik. Madspildet skal ej heller blot flyttes videre i værdikæden. 

Den reelle madspildsreduktion skal tage hånd om helhedsbilledet hos alle aktører - og skabe en god, afbalanceret og vedvarende forandring samt målbare effektive resultater, en ny form for vækst og flere nye arbejdspladser. Kampen mod madspild skal med andre ord være kvalificeret og sættes på det rette spor. 

Hvorfor jeg nu påbegynder arbejde på at stifte Danmarks og verdens første tænketank mod madspild, og samle verdens førende eksperter på området. Flere store danske og internationale aktører - bl.a. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO - har allerede meldt sig på banen og tænketanken forventes at gå i luften i 2015. 

Fyens Stiftstidende kronik med Fødevareministeren - Kom madspild til livs

af Dan Jørgensen, Fødevareminister (S) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Fyens Stiftstidende den 19. november 2014 -
http://fvm.dk/ministeriet/minister/debatindlaeg/indhold/nyhed/kom-madspild-til-livs/

I 1837 udgav Madam Mangor ”Kogebog for Små Husholdninger”. 

Det var før køleskabets og fryserens tid, så det var lidt af en udfordring for datidens husmødre at forhindre kødet i at rådne og mælken i at blive sur. Derfor indeholdt kogebogen blandt andet en opskrift på, hvordan man koger kød, der er blevet for gammelt, frisk igen. Dengang havde man simpelthen ikke råd til at lade maden gå til spilde. 

I dag - næsten 180 år senere - ser hverdagen i køkkenet noget anderledes ud. Køleskabet og fryseren giver os mulighed for at købe stort ind. Så stort at vi nogle gange glemmer eller ikke når at bruge den mad, vi køber. Det resulterer i, at 20 procent af vores indkøb ender i skraldespanden. 

Det svarer til hver femte fyldte indkøbsvogn. Det er spild af penge, ressourcer og ikke mindst spild af god mad.

I alt smider danske forbrugere over 260.000 ton mad ud om året. En stor del af maden fejler ikke andet, end at datomærkningen er overskredet. Madvarer som havregryn, knækbrød og yoghurt behøver ikke at blive smidt ud, blot fordi de har passeret den skæringsdato, hvor maden som minimum er holdbar til.

I Danmark har vi to forskellige holdbarhedsmærker: ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Det kan være svært for forbrugerne at skelne mellem de to holdbarhedsmærkninger, og rigtig mange smider mad ud, der blot har overskredet ”mindst holdbar til”. En række andre EU-lande som for eksempel England, Frankrig, Spanien, Sverige og Finland bruger formuleringen ”bedst før” i stedet for ”mindst holdbar til”. Den mærkning kan skabe en bedre forståelse for, at varen ikke nødvendigvis skal kyles ud, efter datoen er overskredet. 

Derfor bliver holdbarhedsmærkningen nu ændret i Danmark for de fødevarer, som ikke nødvendigvis bliver dårlige, fordi datoen er overskredet. Det betyder, at der fremover i stedet for ”mindst holdbar til” vil stå ”bedst før” på en lang række fødevarer.

Forhåbentlig kan ”bedst før” mærkningen hjælpe os til at lægge forskrækkelsen på hylden og i stedet bruge vores sunde fornuft. Vi skal ikke bare se bevidstløst på datomærket, men også kigge på maden og lugte til den, inden vi afgør, om den skal i skraldespanden eller i maven. ”Sidste anvendelsesdato” skal vi derimod tage helt bogstaveligt. 

Her skal maden kasseres.

Det er ikke kun hjemme i de danske hverdagskøkkener, der er brug for et opgør med vanetænkningen. Hvert år smider danske supermarkeder, kantiner og andre fødevarevirksomheder 303.000 ton spiseligt mad ud. Mad, der ikke nødvendigvis er noget galt med, og som gennem lokale væresteder herberger, kvindehjem og hjælpeorganisationer kunne nå ud til mange mennesker, der mangler mad. 

Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever 300.000 danskere under OECD’s fattigdomsgrænse. Derudover har vi cirka 6000 hjemløse i Danmark. 

Derfor er flere og flere virksomheder begyndt at donere mad til hjemløse og andre trængende.

Næste skud på stammen bliver et nyt landsdækkende system, Overskudsmad. Via en app og it-system vil overskudmad bygge en direkte bro mellem dem, der har mad i overskud, og dem, der har brug for mad. En bager, et supermarked eller en producent, som har god mad i overskud, der ellers ikke kan blive solgt, får dermed en ny og nem måde til at afsætte maden til velgørende organisationer.

Kampen mod madspild fik for alvor medvind under finanskrisen. Spørgsmålet er, om vi kan fastholde de gode takter, når vi begynder at få flere penge mellem hænderne. Flere affaldsselskaber melder allerede, at affaldsmængderne er begyndt at stige igen.

Madspild kan ikke kun bekæmpes med finanskriseretorik og med udsigten til alle de rejser og forbrugsgoder, der kan blive råd til, hvis vi mindsker madspildet. Madspild handler også om vores madkultur - om vores vaner og syn på maden. 

Det handler om, at vi skal tænke længere end til skraldespanden. Vi skal ikke spise råddent kød og sur mælk efter Madam Mangors forskrifter. Men vi kunne godt lære lidt af tidligere tiders husmordyder og ikke blive så forskrækkede, når datoen for, hvornår maden er mindst holdbar til eller bedst før, er overskredet. Vi skal kaste et kritisk blik på vores syn på maden, skabe nye vaner og tænke nyt. 

Vi skal begynde at se maden som en ressource, der kan komme flere til gode. Og ligesom datidens husmødre gjorde en dyd ud af at udvikle snedige tips og tricks til at få maden til at strække længere, skal vi gøre en dyd ud af at bruge vores sunde fornuft.