Dagbladet Information - Vores indre julehamster

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Information den 16. december 2015 -
http://www.information.dk/555478

Hvem har skabt de uskrevne regler for, at man skal give sine kære mindst otte julegaver pr. person, og at man skal lave mad til 20, selv om man kun bliver otte til julefrokosten?

Vi begynder med en velkendt scene fra udlandet: en europæisk turistfamilie på all inclusive-charterferie, som går amok i buffeten. Den bugner af mad, det flyder med propfyldte tallerkener på familiens bord, men kun halvdelen bliver spist.

Noget tilsvarende har man måske oplevet andre steder sydpå, hvor en flok nyrige russere på restaurant viser al deres bling-bling og bevidst gør et stort nummer ud af at overbestille diverse retter, hvorefter maden bliver efterladt næsten uspist – alt imens fråseriet som social status er blevet fremvist til tilfældige vidner og forbipasserende (som russiskfødt krummer jeg tæer over det). Mjah, penge er ikke ensbetydende med god stil – og jo, man kan vel sagtens være rig med omtanke, ikke?

Sceneskift til de hjemlige forhold: Vores indre hamster vågner op her i juletiden – den skal hamstre igennem. Alle gode intentioner om grøn omstilling og bæredygtighed kommer i allersidste række, for nu skal der købes ind til jul – nu skal vi hygge os.

Siden hvornår er vi begyndt at definere overforbrug, overspisning, overfodring af vores skraldespande, overtræk på kontoen og ondt i maven som hygge?

»Du skal ikke fortælle mig, hvordan jeg skal holde jul – jeg vil have lov til at smide ud!« lød engang en kommentar til min daværende blog på Jyllands-Posten. Javel ja. Som om der er nogen, der forbyder folk at tjene penge og hælde dem direkte ud i kloakken. Værsgo’ – det er da tilladt, vi lever i et demokratisk samfund. Men hvor klogt er det lige at smide sine penge og sin tid i skraldespanden?

Lemmingeeffekt
Hvad er det for en knap, der aktiverer vores lemmingeeffekt? Allerede i november så man folk med vilde blikke i øjnene storme butikker under Black Friday, som i øvrigt slog alle rekordomsætninger, for at få fat i de gode tilbud. I USA går folk endda mere amok, hvor videooptagelser fra Black Friday viste amerikanske husmødre i bedste Zombie Apocalypse-stil komme i slåskamp over nogle ellers ligegyldige materielle goder på tilbud.

»Jo flere ting vi ejer, desto flere ting ejer os,« plejede min afdøde papfar at sige. I en sidebemærkning sagde han også, at når vi er færdige med vores menneskeliv her og går videre, tager vi jo ikke nogen af de materielle ting med os – der er ikke lommer i ligklæder.

I en verden med stigende ressourceknaphed, klimaforandringer og en eskalerende verdensbefolkningstilvækst har vi i fremtiden ikke råd til at købe ind for bare at smide ud igen. Med andre ord skal vi blive bedre til at genbruge og til at få mere ud af mindre – noget som også bliver taget op på klimatopmødet COP21 i Paris.

Jul med omtanke
Måske handler julen i sidste ende hverken om overflod af mad eller gaver – men om at være sammen med dem, vi elsker. Alt for tit glemmer vi selve essensen af julen, at den egentlig handler om kærlighed.

Måske skal vi ikke stresse over, at vi har købt to gaver i stedet for otte. Og at der lige mangler den tredje slags sild på bordet. Det handler ikke om at skrue ned for hygge – men at skrue op for omtanke.

Jul med omtanke for hinanden, maden og ressourcerne vil blive en god jul. Og måske ender julen med mindre stress, når vi ikke lader os fange i opfyldelsen af de urealistiske materielle forventninger og regler, som i sidste ende kun vi selv har skabt de uskrevne regler for.

The Nordic Council - COP21: Is humanity approaching its expiration date?

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark

published on The Nordic Council on November 13th 2015 -
http://www.norden.org/en/theme/new-nordic-climate-solutions/blog/cop21-is-humanity-approaching-its-expiration-date

Here we go again. This December, the world’s decision-makers will gather in Paris for COP21 to have another go at slowing the pace of global climate change. The nations of the world must commit to limiting their emissions of greenhouse gases, and COP21 in Paris may indeed be one of mankind’s last chances to save our civilization.

Escalating climate change, world population growth, loss of biodiversity, and lack of resources all now point to an inevitable future, in which the human race itself is endangered - with humanity’s possible expiration date in 200-300 years from now. This is the reality if mankind continues doing what it has always done – business as usual.

As humans, our mindset tends to be “someone will save us, won’t they?” When the Mayan calendar came to an end on 21st December 2012, the world was supposedly going to an end. Many people in the alternative communities believed, that there would be some sort of miracle, that our world would be reborn in a new age, and all the evils and problems in the world would be banished. Sadly, these people were wrong – the human race and all its problems are still here.

In reality, the belief that the world would end in 2012 was pure escapism: we would rather be somewhere else, absolved of responsibility, than face our problems.

Another example of such escapism can be seen in the huge interest in the up-coming Mars One reality show – a mission with a one-way ticket to Mars in 2023. The project had 202,586 applicants – including 489 Danes – all ready and willing to leave Earth with no hope of returning.

And who knows... NASA has recently announced evidence of  liquid water on Mars, so in the very distant future it might possibly be terraformed and become civilization’s plan(et) B.

It may only be a matter of time until climate change and rising temperatures mean we can no longer prevent the situation, and can only adapt to the new scenarios we will be faced with.

But we can also take action.

Instead of having blind faith that our politicians and world leaders will save the world for us at COP21, we can actively take responsibility ourselves and contribute to saving civilization.

There are many who are already contributing: from corporations like Arla, IKEA and Unilever who have green strategies - to citizens, who are engaging in new sharing and recycling initiatives.

There is an enormous power in the actions of ordinary citizens.

For instance, the consumer movement against food waste has resulted in 25% less food waste in Denmark over the last five years, and most of the country’s food companies and supermarkets today have food waste prevention strategies. As citizens, we have the power to start green revolution, which ultimately creates green demand for businesses and fuels up the green transition and green growth.

There are no miracle solutions. Focus, determination, courage, a change in mentality, action, technology, and adaptability all play a role in our steps towards a green transition.

“We’re not meant to save the world. We're meant to leave it,” says Dr. Brand in the film Interstellar.

But if we’re unable to figure out how to save civilization here on Earth, will we be able to do so on other planets in some distant future?

And how long will it take for an established human colony for example on Mars to run into exactly the same problems that we face on Earth today?

Perhaps we should take a good look at ourselves first before looking to the stars.

The Huffington Post - How to Avoid the Food Waste Traps During the Holiday Seasons

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark

published on The Huffington Post on November 9th 2015 -
http://www.huffingtonpost.com/selina-juul/how-to-avoid-the-food-was_b_8495374.html

Holidays are coming! Thanksgiving, Christmas or Hanukkah - people are looking to spend time with their loved ones and families. Unfortunately, our garbage bin has become our extra family member. During the holidays we often end up cooking and serving for 20, even if we are just 8 people having a Christmas lunch. It's the same procedure as every year: we cook and serve too much, we overfeed ourselves - and we overfeed our garbage cans.

There are a lot of things which can be done to avoid the Food Waste Traps - and this November I will highlight many of them in my upcoming second TEDx Talk. However, this important issue cannot wait, so already now, here on my Huffington Post blog, I want to share some good life hacks with you and give you a guide on how to become better at not feeding your garbage can with your good edible food - based on my 7 years of experience working with reduction of food waste.

Trap no. 1: We need to get rid of these UFO's
While planning grocery shopping for the big Holiday Seasons, we tend to forget what we already have in our kitchen cabinets, our fridges and our freezers. Oftentimes we have those UFO's - Unidentified Forgotten Objects and Unidentified Frozen Objects. Spooky, Mulder!

Yes, UFO's are the perfectly good leftovers, left to die slowly in our fridges or in our freezers. So, remember to use those UFO's (before they go bad) and remember to make room in the fridge and freezer for all the new good leftovers from the Holiday Seasons. New leftovers must be stored carefully; remember to label them with date, freeze the food in smaller potions and have a certain place in your freezer just for the leftovers, so they won't get lost.

A good time in advance before the holidays, start using up and eating up those UFO's - it will save you money and extra trips to the grocery store. Keeping a healthy fridge and freezer is the rule number one to fight those food waste traps. Imagine the huge electricity bills we are paying to freeze the food, which ends up in our garbage!

Trap no. 2: We are scared of not having enough food
A common mistake is that we are always worried that we don't have enough food for our guests. A Danish survey shows that especially families with small children tend to buy and cook 30% more food than they actually eat. During the Christmas lunches, we tend to buy, cook and serve food for 20 people, even if we are only 8 people having a Christmas lunch. A good idea is to start planning the grocery shopping wisely: How many people have you invited over for Christmas lunch? How much do they actually use to eat? What are the typical leftovers from your Christmas lunch? How can you plan on incorporating the good leftovers in new dishes? Keeping a food waste diary is also a good thing, so you can keep track of your progress and learn from your earlier experiences.

Trap no. 3: We help supermarkets to take out their trash - and we pay for it
Yes, literally. Supermarkets are not the bad guys - they're just very very good at making us buying food that we don't actually need. So unless you are an aware and awakened consumer, you end up buying food to feed your trash. Bulk discounts is a huge food waste trap: buy 3 pay for 2 - waste for 3. It's what happens in the end, if you are not using all the food in time.

If you don't have the time to make a shopping list before you go grocery shopping, you can take your smartphone, open your fridge and take a picture of its contents. Thus, you have a simple and easy reminder of what food you already have. In the supermarket, if you don't want to be tempted to buy more food than you actually need, choose a smaller shopping cart or a smaller shopping basket, if possible. The bigger the shopping cart or a shopping basket is, the more food you are tempted to buy.

Trap no. 4: We serve too much food - and portions are too large
Earlier this year, during a food waste conference in Italy, a retail space management expert told me that not only shopping carts and shopping baskets have grown by 20% for the last 20 years, but also the size of our plates.

A good trick is to serve food in plates of smaller size. If you have a plate of smaller size, you can reduce food waste by 25%, since you are not tempted to fill up your plate with more food than you can actually eat. The same goes with dishes: serve the food in dishes of smaller sizes, and serve it gradually. There is no need to put all the food on the table at once, if you and your loved ones end up only eating half.

Good leftovers mustn't sweat on the Christmas lunch table for hours - be sure to get them back in the fridge as soon as possible.

Quality vs. quantity: try to get more out of less. For example, if you end up saving $90 USD per month by reducing your food waste, you can afford using this money to buy food of better quality, which is more expensive - but undeniably more delicious.

Trap no. 5: We forget that leftovers is a treasure - not a punishment
Leftovers are good - and free - food. Well, if you remember to use them. Start having a flow in your daily life, where you incorporate your good leftovers in your cooking. Leftover turkey, meat or fish can be used in pies, leftover porridge can be used in baking of sweet breads, leftover potatoes can be used in potato salad or an omelet - there are virtually no limits where you can use your good leftover food.

And perhaps we shall stop calling them leftovers, and start calling them bonus food. It's a bonus for your private economy, bonus for your time and bonus for the environment as well.

While storing your bonus food, try to keep it placed on one shelve in the fridge or a freezer, and remember not to mix it with other food while storing, so it's easier for you to use your bonus food in new dishes.

At last, we need to remember that the Holiday Seasons are not only just about the food. Holiday Seasons are all about spending time with our loved ones. The food, the gifts and the decorations are just helpful background features to create a great atmosphere for sharing time with the people we love and care about.

Love is all that matters.

Dagbladet Information - Red verden med din biksemad

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Information den 4. november 2015 -
http://www.information.dk/550782

Vi køber ting, som vi ikke har brug for med penge, som vi ikke har, for at imponere mennesker, som vi ikke kan lide. Citat om overforbrug fra filmen Fight Club.

Brug-og-smid-væk-kulturen er i den vestlige verden ganske udbredt. Men der er lys forude, for vi forbrugere er i stigende grad på vej fra at være forbrugere til at blive opbrugere. Vores indkøbsmønstre bliver stedse mere kloge og bevidste. Kloge i forhold til vores egen privatøkonomi og hensynet til klodens knappe ressourcer.

Den grønne omstilling er i fuld gang. Og det er den uanset, hvilken regering, vi lige har, og uanset hvad man nu når frem til på det kommende klimatopmøde COP 21, som jeg i øvrigt glæder mig til at opleve tæt på i Paris til december. Al Gore forudså det allerede for snart 10 år siden: ”De eneste meningsfulde og effektive løsninger på klimakrisen indebærer massive ændringer i menneskelig adfærd og tænkning.”

Ifølge FN’s Klimapanel IPCC rammer alvorlige klimaforandringer en række lande allerede om 60-80 år. I takt med en varmere klode vil det i fremtiden blive sværere at producere ressourcer og al den mad, en voksende verdensbefolkning får brug for. Intelligent udnyttelse af Jordens ressourcer bliver derfor et af de allermest centrale fokusområder i fremtiden.

Vi kan nemlig ikke bare give op og flytte til en anden planet. Ej heller selvom NASA antyder, at der muligvis er vand på Mars – og Mars One missionen, som lægger an til koloniseringen af Mars, ellers har høstet global interesse og 202.586 ansøgere, heriblandt over 489 danske.

Før vi begynder at terraforme andre planeter og bygge rumkolonier i en fjern fremtid, skal vi først få styr på vores egen koloni her på Jorden – så vi i fremtiden ikke gentager fortiden og nutidens fejl.

Vi kan gøre rigtigt meget som individer allerede i dag, uden af vi behøver at vente på at politikere eller industrien handler for os.

Begrebet ”grøn omstilling” er efterhånden blevet lidt slidt, så lad os i stedet kalde det for ressourceeffektivitet. Altså at vi omgås og anvender klodens knappe ressourcer på ansvarlig vis. Og det er efterhånden talrige eksempler på:

Vi er blevet bedre til at låne og dele. Hvorfor bruge mange penge på en dyr boremaskine, som man kun bruger to gange om året? Bor man i en opgang med gode naboer, kan man ligeså godt låne hos hinanden – og så kommer man også hinanden ved.

Vi er blevet bedre til genbrug. Flere og flere genbrugsmarkeder skyder op – og vi benytter dem flittigt og giver brugte ting nye liv. Kunsten er ikke at købe mærketøj til mange tusinde kroner – men at købe tøj, som måske endda er genbrug, der ligner en million.

Vi er blevet bedre til at minimere vores plastik- og emballageforbrug. I supermarkederne ser man flere og flere kunder med egne stof-indkøbsposer. Fra at være noget ældre damer gjorde for 20 år siden er bring-selv-indkøbsposen i dag blevet nærmest trendy og fås i et hav af spændende designs og farver.

Vi er blevet bedre til at undgå madspild. Danmark har slået EU-rekord: de sidste 5 år har vi mindsket vores madspild med 25%. Vi forbrugere er blevet bedre til at udnytte maden og handle mere fornuftigt, hvorfor de fleste danske supermarkeder i dag sælger datovarer til nedsatte priser. Hvilket både mindsker madspild, hjælper os med at få god mad til billige penge og samtidigt sørger for lidt mere indtjening til supermarkederne.

Vores nye ressourceeffektiviserede forbrug er i den grad med til at påvirke industrien – også på den kloge måde. Vi forbrugere kan skabe efterspørgsel på nye og bæredygtige produkter og løsninger, som industrien kan efterkomme.

Så ja, din biksemad af gode rester er et skridt mod en bedre verden.

The Huffington Post - You Have the Power to End the Global Food Waste Scandal

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark

published on The Huffington Post on September 28th 2015 -
http://www.huffingtonpost.com/selina-juul/you-have-the-power-to-end_b_8193954.html

Here is some food for thought. Imagine, after finishing your grocery shopping, you take one out of three shopping bags of food you just bought and dispose it in the nearest garbage bin. Basically, that's exactly what's happening with our food globally: a third of all the food produced in the world is either lost or wasted.

Recently, the UN said that if the amount of food wasted around the world was reduced by just 25%, there would be enough food to feed all the malnourished people on this planet.

This month, the U.S. Department of Agriculture and the Environmental Protection Agency announced the first ever national target for food waste: to reduce USA's food waste by 50% by the year 2030. This is a good start. I remember back in 2010 speaking in the European Parliament and signing a joint declaration to pledge politicians to take action on reducing food waste by 50% by the year 2025. Finally, it seems that governments around the world start taking the global food waste scandal seriously -- and even the UN has included the fight against food waste among the new 17 Sustainable Development Goals.

The good news is that this reduction of food waste is in fact achievable, especially in the Western countries.

Part of the solution
Earlier this fall, The Huffington Post brought some good news: the food waste in Denmark has been reduced by 25% within the last five years. It looks like a European record, only followed by the UK (21%) -- and news were spreading like wildfire from USA to Asia to South America.

Now, how did we Danes achieve such reduction in food waste in just five years? We still have a long way to go, but we are on the right track.

While many environmental NGO's all across the globe look upon the food industry and farmers as monoliths which Can Never Ever be Moved, our NGO Stop Wasting Food movement Denmark (Stop Spild Af Mad) invites collaboration and focuses on the solutions.

We are all part of the problem -- and we are all part of the solution. Pointing fingers and creating scapegoats won't work in the long run: If you need to end the global food waste scandal, you need to be united against food waste.

Ordinary consumers -- people like you and I -- are easy to mobilize and have an incredible power to change the future of our food system. We the consumers can create a strong movement and demand, with which the food industry must deal with -- and eventually adapt to. That's exactly why our NGO targets and mobilizes the consumers.

A fifth of the Danish population is singles without the need of bulk discounts. Our NGO made a buzz in the press -- and now several retail chains offer single item discounts. More and more Danish people demand doggy bags in restaurants, so once again our NGO made a push for it -- and now already over 300 Danish restaurants offer doggy bags to their customers.

Less waste, more green growth
Right now, the stop wasting food trend in Denmark has become so big, that almost every week, new food reduction initiatives pop up in supermarkets, restaurants, canteens and food industry. The fight against food waste has become a strong demand among the consumers - and it is becoming a competitive factor among the retailers as well, which is taken seriously by the industry.

Because of the consumer demand for solutions on less food waste, the industry starts listening to our voices. For example, some Danish supermarkets introduce "ugly" fruits and vegetables of all shapes. Initiatives like this also contribute to a bigger upstream growth: the farmers start selling their stuff, which they previously couldn't sell.

Today, because of the stop wasting food trend, almost every Danish supermarket sells food close its expiry date at a reduced price. Thus, people can buy good food at a reduced price, the supermarket avoids food waste and earns some money on the food, which otherwise would not have been sold.

Danish canteens, restaurants and hospitals start reducing food waste by serious numbers, which saves them a lot of money. Money earned or money saved is a great incentive for the food industry to reduce its food waste.

And you can start the fight against food waste right here, right now -- after you've finished reading this article. Start using what you already have in your fridge. Make shopping lists and stick to them while grocery shopping. Choose smaller shopping carts and shopping baskets in the grocery store, if it's possible. Be mindful of the portion sizes while cooking, and use smaller plates when serving food. Save and use your leftovers: leftovers are free food, not a punishment. By these small steps, you will save both time and money -- a win-win situation.

Food waste reduction champions
At the moment, the global number of food waste reduction champions and initiatives is growing: USA has world's no. 1 food waste expert, the author and campaigner Jonathan Bloom. As well as NRDC's Dana Gunders and Food Tank's co-founder Danielle Nierenberg. World Resources Institute USA is now developing the Food Loss & Waste Protocol -- and the Canadian movie makers Grant Baldwin and Jenny Rustemeyer recently made an award-winning Just Eat It: A Food Waste Story movie.

In Australia, the OzHarvest is feeding thousands with surplus food, in Europe, the UN FAO launched the SAVE FOOD initiative and a FAO/UNEP campaign, Think.Eat.Save. EU projects like FUSIONS and REFRESH take a scientific approach on food waste, while UK's Love Food Hate Waste campaign by WRAP targets the households. In Italy, Barilla CFN is developing the Milan Protocol, while all over the world new start-ups and events against food waste are gaining speed. And this is just the tip of the iceberg. Our NGO is involved in many of the above-mentioned initiatives, and I currently work to initiate the world's first international Think Tank against food waste.

If we helped reducing the food waste in Denmark by 25%, imagine what we can achieve globally.

Let's make a united stand against food waste -- starting today.

Politiken - Vi skubber vores madspild frem i tiden

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Politiken den 16. september 2015 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2843852/vi-skubber-vores-madspild-frem-i-tiden/

Fryseren er en slags kunstigt åndedræt til maden, der senere ofte aflives i skraldespanden.

De fleste af os kender situationen: Man finder nogle frosne madrester i bunden af fryseren, som man ikke lige kan huske, hvad er. Måske har man frosset maden for et år eller længere tid siden og ovenikøbet i en al for stor portion. Og så er det jo allernemmest at smide det hele ud og begynde forfra – for en sikkerheds skyld.

Det svarer lidt til at sætte penge i banken, hæve dem efter et år og så skylle dem ud i toilettet, fordi man har glemt, hvad man sparede op til.

Vi danskerne er blevet meget bedre til at undgå madspild og gemme vores overskudsmad i køleskabet og i fryseren i stedet for at smide den i skraldespanden, så gode at bl.a. The Huffington Post for nylig skrev om de gode danske fremskridt.

Den nyeste undersøgelse fra Epinion for Stop Spild Af Mad i samarbejde med Søndagsavisen viser, at vi især er blevet bedre til at gemme resterne fra aftensmaden, som tidligere undersøgelser ellers viste, vi var ret gode til at smide ud. Men selvom vi er blevet dygtige til at gemme vores rester i fryseren, er vi ikke gode til at bruge al maden. Undersøgelsen viser, at næsten hver anden dansker har mad liggende i fryseren, som aldrig bliver spist.

Godt nok gemmer vi vores overskudsmad, men så ligger den i fryseren i typisk et års tid, hvorefter vi alligevel smider den ud. Ude af øje ude af sind: Madspild bliver med andre ord skubbet frem i tiden, fordi vi efterhånden godt ved, at vi ikke bare bør smide den ud med det samme. Fryseren bliver derved en slags kunstigt åndedræt til maden, der alligevel senere aflives i en skraldespand.

Det er især kød og kødprodukter (herunder pålæg), rester fra aftensmaden, grøntsager og frugt, brød og rester af tilbehør (pasta, ris, kartofler, bønner o.lign.), som vi ifølge undersøgelsen ikke får brugt.

Det er både trist for vores husholdningsbudget og spild af den gode mad, vores tid og ikke mindst vores elregning, som bliver unødig høj af at fryse mad, som senere hen bliver kylet ud. Derfor er det en god idé at gå på skattejagt i din fryser.

Opret en ’restehylde’ i din fryser, hvor du placerer alle dine rester fra egentlige måltider. For at have endnu bedre overblik, kan du på emballagen skrive dato og indhold.

Opdel fryseren i forskellige madgrupper og placer dem sammen: alt brød samlet ét sted, kød samlet et andet sted og fisk et tredje, mm. Derved får du et godt overblik.

Brug desuden korrekt emballage til at fryse madvarer i. Det er ikke al slags emballage, der er egnet til at være i fryseren. Brug fryseposer og plasticbøtter, som netop er egnet til frostvarer. Bruger du anden emballage, skal den bære et kniv-og-gaffel symbol, som viser, at emballagen kan tåle at komme en tur i fryseren.

Når du fryser resterne ned, så husk at portions-opdele i mindre portioner. Derved står du ikke med to kilo optøet chili con carne, du ikke kan spise dig igennem.

Ompak den indkøbte mad. Jo mindre ilt, der er i pakken, desto bedre, da ilt får madvarer til at oxidere, hvorved kvaliteten af maden forringes. Vaccumpakkede fødevarer kan fryses uden ompakning.

Hav nogle månedlige ’fryse-restedage’, hvor du bevist laver retter med den overskudsmad, du har liggende i fryseren. Nogle folk har indført søndage som deres faste køleskabs/fryse-restedag. Biksemad, gryderetter, tærter og hjemmelavet pizza med fryserens skatte kan være et hit.

Optø den frosne mad i køleskabet frem for køkkenbordet, derved mindsker du både elregningen samt risikoen for bakterievæksten. Den optøede mad skal helst ikke genfryses. Kvaliteten af maden forringes og risikoen for bakterievækst øges.

Hav styr på temperaturen. Temperaturen i fryseren skal være minus 18 grader og i køleskabet plus 5 grader. Husk også jævnligt at afrime fryseren, for hvis rimlaget i fryseren er mere end 5 mm. tykt, vil køleeffekten forringes og elforbruget (og derved din elregning) øges.

For et endnu større overblik, kan du også begynde at føre et ’fryse-register’ på din smartphone, din tablet, computer eller en notesblok. Derved har du en nøje organiseret oversigt over alle dine madvarer i fryseren samt deres oprindelse og dato.

Gør det til en vane at se fryserens indhold igennem inden du planlægger indkøbsturen i supermarkedet, så kan du planlægge indkøbsturen efter, hvad du allerede har i forvejen.

I hele taget kan man også overveje en mindre fryser. Har man en stor kummefryser som konsekvent fungerer som dødsgang for madvarerne, kan man jo overveje at udskifte den til en mindre model. Det vil din elregning også blive ret taknemmelig for.

Politiken - Bor du også i en opgang, hvor din gamle nabo mangler mad?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Politiken den 20. juli 2015 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2764491/bor-du-ogsaa-i-en-opgang-hvor-din-gamle-nabo-mangler-mad/

Hjælp fattige pensionister med at få mad på bordet.

For nylig bragte Politiken ny viden på baggrund af en rapport fra Analyse & Tal om enlige forsørgere, som hver dag kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.
Men Danmarks usynlige fattigdom rammer desværre ikke kun de yngre generationer – blandt ældre eksisterer fænomenet desværre også.

Jeg vil ikke kloge mig på den tekniske definition af fattigdomsgrænsen, men blot konstatere følgende:

Ofte ser jeg på de sociale medier kommentarer til opslag om fx. donationer af god gratis overskudsmad til herberger og væresteder, at flere og flere enlige pensionister udtrykker mangel på mad.

Hvad enten det er et link til Folkekirkens Nødhjælps kommende sociale supermarked, indsamling af overskudsmad fra Roskilde Festival eller noget helt tredje, bemærker jeg de korte, men dog iøjnefaldende kommentarer fra fattige, danske, enlige ældre, som forsigtigt lufter, at ’det da kunne være dejligt, hvis også de kunne få lidt gratis mad’, eftersom de mangler mad i deres hverdag.

Jeg kender ikke til omfanget af problemet og ved ikke, hvor mange danske pensionister, der til dagligt mangler mad. Jeg konstaterer blot, at problemet åbenbart eksisterer herhjemme, i 2015 og lige midt i vores højtudviklede civilisation.

Det er hjerteskærende.

Intet menneske, som har arbejdet hele livet og bidraget til vores velfærdssamfund, skal stå og mangle mad, når vedkommende bliver gammel. Det må vi som samfund tage hånd om, både af politisk vej og på den rent medmenneskelige side.

Men hvordan hjælper vi så denne usynlige gruppe, de fattige ældre borgere i vores samfund? Af rapporten fra Analyse & Tal fremgår, at det for mange er skamfuldt at være fattig og bede om hjælp.

Og når jeg nu oplever nogle fattige pensionister på de sociale medier forsigtigt lufte, at de mangler mad på bordet, hvor mange findes der så ellers derude i Danmark, som ikke er på Facebook, som ikke beder om hjælp – men som mangler mad?

Bor der måske en ældre pensioneret enlig i din opgang, som mangler mad?

Politikere og den nye V-regering kan være med til at kortlægge og løse problemet, men vi almindelige borgere kan også gøre en forskel. Og her taler jeg ikke om luftige mode-begreber såsom ’cirkulær økonomi’ eller ’resiliens’, som jeg var med til at diskutere op og ned af stolper på Folkemødet i år. Nej, jeg taler om helt almindelig medmenneskelighed.

Vi danskere har vist vi kan udvikle os til kloge forbrugere, og eksempelvis er det danske madspild mindsket med 4,4 mia. kr. (25 %) i forhold til for fem år siden. Men naturligvis er der stadig plads til yderligere forbedring.

Sommeren er over os, og en beregning fra Landbrug & Fødevarer viser, at der årligt produceres omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i vores private danske haver, og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten, som svarer til en værdi på 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel, går til spilde.

Derudover har mange danske haveejere køkkenhaver, som måske ej heller bliver ’spist helt op’ hvert år. Og ikke at forglemme de over 50 mio. æg om året fra danske hobbyhønseejere, som i dag kan sælges eller foræres væk, efter at dette i 2013 blev lovliggjort for hobbyhønsehold på max. 30 høns. Bliver alle 50 mio. æg så også spist?

Med andre ord: Vi har i Danmark et eget og stort madoverskud, som vi sagtens kunne dele ud af.

En god dansk skik om sommeren er at stille en kurv med sit madoverskud (æbler, pærer, agurker eller andet hjemmegroet) ud foran sit sommerhus til fri afbenyttelse af de forbipasserende. Og tænk om man kunne kanalisere denne mad ud til netop de førnævnte ældre medborgere, der mangler mad – og ofte netop de vitaminer, der findes i frugt og grøntsager.

Ideen er nu i hvert fald kastet ud til Politikens læsere.

Tænk nu om man kan aktivere unge studerende, der alligevel i denne tid skal besøge forældrenes sommerhus. Forældrene indsamler madoverskud af frugt og grønt fra haven og giver ungerne maden med hjem. Derhjemme kan den unge så lige banke på hos den ældre enlige nabo, som så får lidt god og gratis madoverskud og gode vitaminer at stå imod med.

Og hvem ved, måske vi sågar som sidegevinst udviklede bedre naboskaber og fik nye venner.

Dansk Handelsblad - Spild skal veksles til kvalitet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 12. juni 2015 -
http://www.dhblad.dk

Vi i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som de sidste 7 år har været hovedkraften bag fokusset på madspild i Danmark, er naturligvis meget stolte. Reduktion af danskernes madspild med over 25% er et stort og håndgribeligt resultat af vores arbejde - både hundredevis af de frivillige, vores samarbejdspartnere, vores kollegaer og andre aktører i branchen, som er begyndt at mindske madspild.

Tænk, at vi sammen i løftet flok har sparet vores samfund 4,4 milliarder kroner - uden tvang og lovgivning - det er da et bedrift af dimensioner.

Når det så er sagt, så er det yderst vigtigt, at de penge, som danskerne sparer på at mindske madspild, skal de bruge på bedre kvalitet mad. Og dette er desværre ikke tilfældet, hvis man ser Landbrug & Fødevarers og vores fælles analyse: Danskerne vil hellere bruge penge på andet end fødevarer.

Danmark er dét land i EU, hvor folk bruger mindst penge på mad. P.t. bruger vi kun 9% af vores disponible husstandsindkomst på fødevarer. Hvorfor et det vigtigt at sætte fokus på madkvalitet og maddannelse blandt danskerne. For jo billigere maden er, desto nemmere har folk ved at smide maden ud.

Indtag af bedre kvalitet fødevarer vil også bidrage til større folkesundhed og færre hospitalsudgifter til det offentlige. Derfor hænger de ting sammen.

Jeg har 11 paneldebatter på Folkemødet i år, hvor jeg bl.a. netop skal diskutere hvordan vi kommer fra madspild til sundhed.

Der skal også nævnes, at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er ikke interesseret i, at hverken landbruget, industrien eller detailhandlen skal lide under, at danskerne er begyndt at smide mindre mad ud. For det går jo ud over deres omsætning.

Det er i vores interesse, at landbruget, industrien og detailhandlen kan tilpasse sig situationen og begynder at producere “klogere” - for eks. afsætte de usælgelige “skæve" frugt og grønt til catering og hospitaler, og at detailhandlen kan indføre køb-per-vægt på frugt og grønt (ligesom REMA 1000 og Irma har det).

Man kan også begynde at sætte større fokus på det voksende og købestærk segment, nemlig 1,5 mio. singler og enlige, som ikke har brug for store slagtilbud og store forpakninger.

Dansk Handelsblad - Madpolitiet kommer: Fængselsstraf for madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 29. maj 2015 -
http://www.dhblad.dk

Forestil dig, at du som butikschef, risikerer at betale en bøde på 560.000 kr., eller – værre endnu – havne i fængslet, blot fordi du ikke lige nåede at afskaffe dit supermarkeds madspild. Dette en en ny lov og virkelighed, som det franske parlament har vedtaget for nyligt.

Hele verdens presse havde ”de onde supermarkeder” i deres søgelys, da den nye franske lov trådte for nyligt i kraft: Fra nu af skal alle franske supermarkeder give deres usolgte overskudsfødevarer til enten velgørenhed eller udnytte dem til andre formål, for eks. dyrefoder. Hvis ikke, risikerer supermarkederne bøder og fængselsstraf. Inden juli 2016 skal større franske supermarkeder underskrive aftaler med velgørende organisationer om aftagelse af usolgte fødevarer - ellers risikerer supermarkederne bøder på op til 75.000 Euro (560.000 kr.) - og sågar fængselsstraffe.

Sociale medier eksploderede i et ramaskrig, for omsider ser det ud til, at man har fundet skurken – og løsningen – på verdens madspildsproblem. Hurra for madpolitiet! Lad os bare straffe supermarkeder – så er dette problem løst.

Eller er det?

Inden vores danske folketingsvalgs-ivrige politikere begynder at blive inspireret af deres franske kollegaer – og eksperimentere -  bør man lige tage et dybere kig på hele problematikken.

Hjælpeorganisationer som ”skraldespande” for madspild
I Danmak har man ca. 6.000 hjemløse og socialt udsatte. De kan på ingen måder redde supermarkedernes ca. 163.000 tons årlige madspild. Den lille håndfuld hjælpeorganisationer, som i Danmark beskæftiger sig med at videreformidle god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte, vil drukne i mad og pludseligt risikerer de at blive til ”skraldespande” for detailhandlens madspild.

Hjælpeorganisationerne som for eks. Det Runde Bord og Landsorganisationen for udsatte kæmper i forvejen med at få skaffet midler til deres arbejde med at videreformilde overskudsmad til udsatte. Hvordan skulle disse organisationer pludseligt stå og håndtere ca. 163.000 tons overskudsmad, som skal formidles videre til socialt udsatte? Hvem skal betale for denne omfattende stykke logistik?

Det er heller ikke bare lige at videregive overskudsmad til udnyttelse til dyrefoder, for der er mange strenge regler for, hvad butikkerne må og ikke må give videre.

Og hvis man som supermarked risikerer bøder og fængselsstraffe for madspild og ikke kan få aftaget sit madspild, vil man så ikke blive tvunget ud i at bruge mindre fine metoder til at skaffe sig af med madspildet? Det er også en risiko.

Forebyggelse frem for symptombehandling
Allerede i flere medier og DR TV har jeg for nyligt tilkendegivet min holdning: Der bør sættes et større fokus på forebyggelse. For al den snak om hvad vi kan gøre med overskudsmaden er egentligt symptombehandling. Det mest ideelle ville være, hvis der ikke var al det madspild og overskudsmad til at starte med.

Når en detailkæde formår at sælge sine datovarer til nedsatte priser, er det godt for alle parter: maden undgår at havne i containeren, tjener detailkæden lidt penge og vi forbrugere kan købe gode datovarer til billige penge.

Noget, som praktiseres allerede med stor success hos mange detailkæder, bl.a. Coop, der lever op til vores fælles Madspilds Manifest, som Stop Spild Af Mad og Coop har igangsat i 2013.

Der vil naturligvis altid være en vis grad madspild, og dette kan videreformidles til hjælpeorganisationer, til dyrefoder eller måske til biogas. Men det allervigtigste er at forebygge og tage fat i roden af problemet – ikke tvangs-symptombehandle.

Forbrugere er de værste madspildere
Selvom at mediebilledet gang på gang giver os indtryk af, at supermarkeder er de allerstørste madsvin i Danmark, skal vi huske på at Miljøstyrelsens nyeste tal peger på os selv – forbrugere. Vi står nemlig for over 53% af Danmarks madspild, mens supermarkeder står for ca. 30%. Næsten det samme billede ses i andre lande i EU og den vestlige verden. Vil man med andre ord gøre en stor forskel for at mindske madspildet, skal man allerførst tage fat i forbrugere.

De nye franske regler er en del af et erklæret mål fra den franske regering om at halvere mængden af ​​madaffald inden 2025.

Da jeg i Bruxelles i 2010 sammen med flere europæiske organisationer underskrev den internationale erklæring mod madspild ”Joint Declaration against Food Waste”, som blev afleveret til – og inspireret - EU og FN og netop havde til formål at forpligte EU og FN til reduktion af globalt madspild med mindst 50% inden år 2025, havde jeg ikke forventet, at madspild skulle straffes med fængsel.

Minimering af madspild skal ikke ske via tvang, fængselsstraffe eller madpoliti – for det er et skråplan for kampen mod madspild.

Altinget.dk | Fødevarer - I fængsel for madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 27. maj 2015 -

http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/i-faengsel-for-madspild

Et ramaskrig har for nyligt ramt fødevareverdenen i Danmark og i udlandet: Nu skal ”de onde supermarkeder” omsider straffes for deres madsvineri!

Det franske parlament har vedtaget en ny lov om at forbyde madspild: Fra nu af skal alle franske supermarkeder give deres usolgte fødevarer til enten velgørenhed eller udnytte dem til andre formål, for eksempel dyrefoder. Hvis ikke, risikerer supermarkederne bøder og fængselsstraf.

Inden juli 2016 skal større franske supermarkeder underskrive aftaler med velgørende organisationer om aftagelse af usolgte fødevarer - ellers risikerer supermarkederne bøder på op til 75.000 euro (560.000 kroner) - og sågar fængselsstraffe.

Disse nye regler er en del af et erklæret mål fra den franske regering om at halvere mængden af ​​madaffald inden 2025.

Hurra! Så er problemet med madspildet løst!

Eller er det?

Madpolitiet kommer!
Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet, at madspild skulle straffes med fængsel, da jeg i Bruxelles i 2010, sammen med flere europæiske organisationer, underskrev den internationale erklæring mod madspild ”Joint Declaration against Food Waste”, som blev afleveret til EU og FN. Erklæringen havde netop til formål at forpligte EU og FN til reduktion af globalt madspild med mindst 50 procent inden år 2025.

Minimering af madspild skal ikke ske via tvang, fængselsstraffe eller madpoliti, for det er et skråplan.

Den franske lov er ikke helt gennemtænkt, kommenterede jeg i både aviser og DR TV forleden, og for eksempel kan den ikke implementeres med succes herhjemme.

Så kære politikere: Folketingsvalg eller ej – tænk jer venligst en ekstra gang om, inden I bliver inspireret af jeres franske kollegaer.

Her er mine argumenter:

Gør hjælpeorganisationer til skraldespande
Herhjemme i Danmark har vi cirka 6.000 hjemløse og socialt udsatte, en håndfuld organisationer, der kæmper en brav kamp for at mindske madspild og samtidig hjælpe de værdigt trængende med god overskudsmad – og et årligt madspild fra supermarkeder på cirka 163.000 tons.

Danmarks cirka 6.000 hjemløse og socialt udsatte kan umuligt hvert år spise alle de 163.000 tons madspild – de vil simpelthen drukne i mad. Og hvis alle de ovennævnte frivillige hjælpeorganisationer pludselig skulle stå og håndtere 163.000 tons overskudsmad, kan de hurtigt ende som ”skraldespande”.

I forvejen har hjælpeorganisationer som for eksempel Det Runde Bord og Landsorganisationen for udsatte svært ved at få rejst penge til deres indsats for at hjælpe de udsatte danskere. Hvordan kan hjælpeorganisationer som disse så pludselig håndtere systematisk videreformidling af 163.000 tons overskudsmad? Hvem skal betale for dette?

Det er heller ikke bare lige at videreformidle overskudsmad til dyrefoder, da der er mange strenge regler for, hvad man må og ikke må give videre til dyrene.

Og hvis der ovenikøbet er fængselsstraf for at smide mad ud, så kan supermarkederne ende med at blive fristet til at komme af med deres madspild på alle mulige tænkelige – men også utænkelige og mindre fine - måder.

Med andre ord: Skulle sådan en lov overhovedet komme på tale i Danmark, skal det først og fremmest undersøges grundigt, om der overhovedet kan skabes et solidt og vedvarende system til at gribe alt det omfattende madspild.

Symptombehandling
Når man påbegynder snakken om, hvad man kan gøre med overskudsmad, skal man huske på, at man behandler symptomet – ikke selve problemet.

I virkeligheden skal man kigge på årsagen til madspildet i starten af værdikæden – og minimere den.

Supermarkedernes gode overskudsmad skal først og fremmest sættes ned i pris og sælges. Derved undgår supermarkederne at smide maden ud i affaldscontainere, vi forbrugere kan købe gode datovarer til billige penge, og supermarkederne kan tjene lidt penge i stedet for at smide maden ud.

Flere detailkæder har allerede implementeret denne strategi med stor succes. For eksempel Coop, som de seneste to år har mindsket en del madspild i deres butikker og derved lever op til vores fælles Madspilds Manifest, som Stop Spild Af Mad og Coop har igangsat i 2013.

Der vil naturligvis altid være et vist spild, som ikke kan undgås. Og det er også yderst vigtigt at hjælpe de socialt udsatte – eller give madspildet til dyrefoder eller biogas.

Men ved at tvinge supermarkederne ud i symptombehandlingen, tager man ikke fat i roden af problemet - og selve årsagen til madspildet.