bragt i Altinget magasin den 9. august 2018 -
https://issuu.com/altinget/docs/altinget_august2018_web/63
https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/selina-juul-kampen-mod-madspild-er-kun-lige-begyndt
Snart indtager Miljø- og Fødevareministeriets internationale topmøde “World Food Summit - Better Food for More People” København for 3. år i træk. Emner som bl.a. fødevaresikkerhed og madspild står højt oppe på den internationale dagsorden. Men kan vi nå at indfri EU’s og FN’s målsætning om at halvere global madspild og fødevaretab inden året 2030?
I år er det 10 år siden at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad så dagens lys. Fra at være en græsrodsorganisation har bevægelsen formået at skabe en folkebevægelse mod madspild, som er blevet indkorporeret og forankret i hele værdikæden fra jord til bord. De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser at danskere husholdninger de seneste seks år reduceret sit madspild med 14.000 tons.
Danmark er godt på vej
Ifølge Fødevarestyrelsens seneste meningsmåling er hele 85 % af danskerne er blevet gjort bekendt med madspildsproblematikken i løbet af det seneste år.
Detailhandlen er også med i kampen mod madspild: I 2017 præsterede Fakta-kæden sit laveste niveau af madspild i 4 år: sammenlignet med 2016 har Fakta reduceret madspild for mere end 20 millioner kroner. Dansk Supermarked har fra 2015 til 2016 reduceret sit madspild med 5,2 %. Og i Coop er butikkernes madspild i perioden januar til september i 2014 faldt med næsten 10 %.
REMA 1000 har siden 2008 arbejdet aktivt i kampen mod madspild med inspiration fra bevægelsen Stop Spild Af Mad - og senest har REMA 1000 i samarbejde med Stop Spild Af Mad, Alfred Pedersen & Søn ApS og Gartneriet Østervang Sjælland lanceret salg af krumme agurker, grimme tomater og andre uperfekte 2. sorterings grøntsager. Kampen mod madspild er i Danmark i dag ifølge organisationen De Samvirkende Købmænd blevet et konkurrenceparameter hos både detailhandlen, landbruget og industrien.
Hvad kan måles, kan også mindskes
I Danmark, selvom vi bestemt ikke er i mål endnu, er vi godt på vej. Men kan vores land inspirere store nationer som USA, Indien og Kina - og alle de mange andre lande, hvor kampen madspild er ikke engang kommet på dagsordenen?
Da jeg havde talt på de seneste internationale topmøder “World Food Summit - Better Food for More People”, stod det klart for mig, at der ligger stadig et stort arbejde foran os. I lande som Indien, hvor ca. 40 % af frugt og grøntsager er allerede tabt inden de når ud til supermarkeder, er der lang vej endnu.
Hvis alle verdens lande skal blive enige om at reducere deres madspild og fødevaretab, skal de også blive enige om en standardiseret måling. Europa-Kommissionens platform, EU Platform on Food Losses and Food Waste samt den globale koalition mod madspild Champions 12.3, som begge er undertegnede er medlem af, arbejder benhårdt på at finde frem til fælles standartiserede målinger for madspild og fødevaretab.
For hvad kan måles, kan også mindskes. Og EU agter at påbegynde målingen af madspild og fødevaretab i alle EU lande allerede fra det kommende år.
Men når vi at halvere det globale madspild og fødevaretab inden 2030? Og hvad skal der til før alle EU og verdens lande er med på den samme dagsorden? Og kan vores danske “World Food Summit - Better Food for More People” topmøde være med til at skubbe tingene i den rigtige retning?
Een ting står klart: i takt med eskalerende klimaforandringer, voksende befolkningstilvækst og tab af biodiversitet, har vi travlt. Rigtigt travlt.
I år er det 10 år siden at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad så dagens lys. Fra at være en græsrodsorganisation har bevægelsen formået at skabe en folkebevægelse mod madspild, som er blevet indkorporeret og forankret i hele værdikæden fra jord til bord. De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser at danskere husholdninger de seneste seks år reduceret sit madspild med 14.000 tons.
Danmark er godt på vej
Ifølge Fødevarestyrelsens seneste meningsmåling er hele 85 % af danskerne er blevet gjort bekendt med madspildsproblematikken i løbet af det seneste år.
Detailhandlen er også med i kampen mod madspild: I 2017 præsterede Fakta-kæden sit laveste niveau af madspild i 4 år: sammenlignet med 2016 har Fakta reduceret madspild for mere end 20 millioner kroner. Dansk Supermarked har fra 2015 til 2016 reduceret sit madspild med 5,2 %. Og i Coop er butikkernes madspild i perioden januar til september i 2014 faldt med næsten 10 %.
REMA 1000 har siden 2008 arbejdet aktivt i kampen mod madspild med inspiration fra bevægelsen Stop Spild Af Mad - og senest har REMA 1000 i samarbejde med Stop Spild Af Mad, Alfred Pedersen & Søn ApS og Gartneriet Østervang Sjælland lanceret salg af krumme agurker, grimme tomater og andre uperfekte 2. sorterings grøntsager. Kampen mod madspild er i Danmark i dag ifølge organisationen De Samvirkende Købmænd blevet et konkurrenceparameter hos både detailhandlen, landbruget og industrien.
Hvad kan måles, kan også mindskes
I Danmark, selvom vi bestemt ikke er i mål endnu, er vi godt på vej. Men kan vores land inspirere store nationer som USA, Indien og Kina - og alle de mange andre lande, hvor kampen madspild er ikke engang kommet på dagsordenen?
Da jeg havde talt på de seneste internationale topmøder “World Food Summit - Better Food for More People”, stod det klart for mig, at der ligger stadig et stort arbejde foran os. I lande som Indien, hvor ca. 40 % af frugt og grøntsager er allerede tabt inden de når ud til supermarkeder, er der lang vej endnu.
Hvis alle verdens lande skal blive enige om at reducere deres madspild og fødevaretab, skal de også blive enige om en standardiseret måling. Europa-Kommissionens platform, EU Platform on Food Losses and Food Waste samt den globale koalition mod madspild Champions 12.3, som begge er undertegnede er medlem af, arbejder benhårdt på at finde frem til fælles standartiserede målinger for madspild og fødevaretab.
For hvad kan måles, kan også mindskes. Og EU agter at påbegynde målingen af madspild og fødevaretab i alle EU lande allerede fra det kommende år.
Men når vi at halvere det globale madspild og fødevaretab inden 2030? Og hvad skal der til før alle EU og verdens lande er med på den samme dagsorden? Og kan vores danske “World Food Summit - Better Food for More People” topmøde være med til at skubbe tingene i den rigtige retning?
Een ting står klart: i takt med eskalerende klimaforandringer, voksende befolkningstilvækst og tab af biodiversitet, har vi travlt. Rigtigt travlt.
