bragt i Kristeligt Dagblad den 2. oktober 2018 -
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/det-holder-ikke-det-kun-er-frivillige-der-kaemper-mod-madspild-politikerne-maa-ind-i
Kampen mod madspild i Danmark bæres for de meste på skuldrene af frivillige og velmenende danskere - de usynlige madspildshelte. Men det er ikke holdbart i længden, at kampen mod madspild skal udkæmpes af de frivillige.
Der er mange gode frivillige organisationer, som helt ulønnet bidrager til at mindske det gigantiske madspild i Danmark, som løber op på 700.000 tons om året - og samtidig sørger for, at madspild bliver til måltider for socialt udsatte danskere, hjemløse og mindrebemidlede familier. Her er et lille udpluk:
Foodsharing Copenhagen er blandt de største frivillige madspildsorganisationer i Danmark. Siden 2016 har de reddet over 200 tons mad. Organisationen har over 600 fast tilknyttede frivillige.
Projekt Hjemløs i København har siden 2013 reddet mere end 100 tons overskudsmad, som kom Københavns hjemløse til gode.
Mad til Alle er et fødevarefællesskab i Gilleleje, som redder og videreformidler op mod to tons mad om ugen og hjælper op mod 110 socialt udsatte familier. De seneste to år har Mad til Alle reddet cirka 144 tons mad.
Kolding Madhjælp redder cirka 300 kilo mad om ugen og hjælper udsatte familier i Kolding. De har senest modtaget prisen Årets Klimahelt 2017, der blev overrakt af energi-, forsynings-og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Stop Madspild Silkeborg er en frivillig forening, som redder cirka 2,2 tons mad om ugen.
Del Maden i Favrskov redder cirka 350 kilo om ugen og fordeler maden til udsatte i lokalområdet.
Fem Brød Og To Fisk i Aalborg ledes af en ægtepar og redder op mod 1,5 tons mad om ugen.
Nordjysk Fødevareoverskud sørger for at redde op mod flere tons god overskudsmad om ugen og hjælpe socialt udsatte familier i Nordjylland.
Stop Spild Lokalt er, når det gælder overskudsmad, Danmarks største organisation mod madspild og er på omtrent to år blevet udbredt til over 104 byer i Danmark. Organisationen redder op mod syv tons mad om dagen og leverer maden til social udsatte danskere og familier med små midler.
Fællesnævneren for alle disse organisationer er, at de knokler frivilligt og ulønnet hverdage, weekender og helligdage for at gøre verden til et bedre sted. Alle disse - og mange flere - organisationer yder hver dag en gigantisk samfundsgavnlig indsats i kampen mod madspild og sørger samtidig for, at madspild bliver til måltider for Danmarks hjemløse og socialt udsatte familier.
Og de er alle sammen ludfattige og mangler penge. Deres ledere er nødt til at tage flere jobs og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. Legater og fonde står ikke i kø for at uddele penge, og de store og kendte organisationer, der i forvejen får masser af økonomisk støtte, bliver ofte opprioriteret frem for de mindre kendte.
Efter 10 års kamp mod madspild er det i dén grad på tide at etablere en fond, som skal have til formål at støtte de mange gode foreninger og organisationer, som bidrager til at skabe en stor miljømæssig og social værdi for vores samfund.
Derfor er det på tide at opfordre både lokalpolitikere samt politikere i Folketinget til at kigge nærmere på kampen mod madspild i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger med henblik på etablering af en ny fond til at yde vedvarende støtte til gode foreninger og organisationer, som forebygger og reducerer madspild.
Det er ikke holdbart, at kampen mod madspild skal bæres på de frivilliges og de velmenende danskernes skuldre.