Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Madspildsdag hver dag

af Klaus Jørgensen, områdechef hos Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Slagelse, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Køge, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Roskilde den 21. september 2020 -
https://sn.dk/Debat-/Madspildsdag-hver-dag/artikel/1358392

Den 29. september fejres ny National Madspildsdag i tråd med FN's Internationale Madspildsdag. For godt 14 år siden var Landbrug & Fødevarer den første, der fik sat fokus på omfanget af danskernes madspild - og for 12 år siden blev forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad stiftet.

Selvom det går i den rigtige retning, og Danmarks madspild ifølge Miljøstyrelsen i årene 2011 til 2017 blev reduceret med 14.000 tons, så er der fortsat meget, der kan gøres for at mindske madspildet. I Danmark smider vi ifølge Miljøstyrelsen årligt over 700.000 tons mad ud - og det er især forbrugerne, som har det allerstørste madspild.

Det er positivt, at både Danmark, de andre lande, EU og FN afvikler en madspilddag. Men det allerbedste er at lave madspilddag hver eneste dag, året rundt.

Smider grøntsager ud
Ifølge rapporten »Consumer Food Waste in Denmark« af Fødevarestyrelsen og Aarhus Universitet smider husholdningerne for det meste grøntsager, frugt, brød og mejeriprodukter ud. Tidligere markedsanalyser fra Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viste, at det er især middagsrester, som danske familier smider ud.

Coronavirus og en efterfølgende økonomisk krise vil måske betyde, at der kommer endnu mere fokus på madspild i de enkelte husholdninger, da der er mange penge at spare ved at mindske madspildet.

Derhjemme i vores egne køkkener kan man gøre en stor forskel for mindre madspild, så hvorfor ikke holde Madspildsdag hver eneste dag?

Start med at udnytte, hvad du allerede har i dit køleskab, køkkenskab og i din fryser. Mange gode rester kan f.eks. puttes i en lækker omelet eller tærte. Kedelige grøntsager i grøntsagsskuffen kan snittes og fryses til senere brug. Trist frugt i frugtskålen blendes til en velsmagende smoothie.

Husk at kigge på dine madvarer i køkkenskabet. Er »bedst før/mindst holdbar til« datoen overskredet, kan maden for det meste stadig spises. I fryseren skal man undgå UFO'er - Uidentificerede Frosne Objekter - som er de gode rester, som du gemmer - og glemmer.

En anden god idé kunne være at indføre en »tøm køleskab dag« én gang om ugen. Og hvis du indfører en »tøm fryseren uge« fx en gang hver anden måned, vil du sørge for at få brugt al din gode mad op.

Husker du at holde en Madspildsdag hver eneste dag året rundt, vil du spare tid og penge og hjælpe klimaet lidt på vej. Mad skal nemlig spises og ikke spildes.

Velbekomme og god Madspildsdag.

Altinget.dk | Fødevarer - Opret en national fond til kampen mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 28. august 2020 -
https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/selina-juul-opret-en-national-fond-til-kampen-mod-madspild

Jeg har sagt det i Vatikanet, da jeg talte der sidste år. Jeg har sagt det til The New York Times. Jeg har sagt det i Europa-Kommissionen. Og nu siger jeg det igen til de danske politikere. Det er ikke holdbart, at kampen mod madspild bæres for det meste på skuldrene af frivillige og velmenende borgere.

En ny dansk politisk efterårssæson står for døren, og det betyder at forhandlingerne om næste års finanslov begynder at spidse til. Efter 12 års kamp mod madspild, er det i den grad på tide at sætte kampen mod madspild på finansloven.

Gode projekter lukker
For nyligt bragte både Lokalavisen Favrskov og Randers Amtsavis en trist nyhed: Den frivillige organisation mod madspild, Del Maden, var nødt til at lukke og slukke på grund af manglede ressourcer.

Del Maden var en frivillig jysk forening, der indsamlede god, frisk overskudsmad fra supermarkeder, restauranter og fødevareproducenter og uddelte maden til socialt udsatte børn og voksne.

I deres levetid har Del Maden indsamlet over 60 tons overskudsmad og ydet gratis madhjælp til 130 udsatte husstande. Hvis Del Maden kunne få solid økonomisk støtte til drift og til at ansætte folk, ville Del Maden have overlevet.

Frivillige trækker læsset
Stop Spild Af Mad bevægelsen er netop fyldt 12 år. I dag er madspild på alles læber, halvering af madspild i 2030 er en del af EU’s og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og Danmark har sågar fået en tænketank, Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, ONE\THIRD, hvor jeg er frivilligt bestyrelsesmedlem, som er tovholder på en ny National Madspildsdag, der fejres verden over den 29. september.

Det er fortsat vigtigt at sætte ind mod madspild. Alene i Danmark smider vi ifølge Miljøstyrelsen årligt over 700.000 tons madspild ud, og det koster ifølge Landbrug & Fødevarer danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året. På verdensplan går årligt op mod en tredjedel af maden, ifølge FN, spildt eller tabt.

Men kampen mod madspild i Danmark bæres for det meste på skuldrene af frivillige og velmenende danskere. Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfundsproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale deres drift og udgifter ud af egen lomme.

Opret en national fond
Derfor foreslår jeg til politikerne, som netop skal i gang med forhandlingerne om næste års finanslov, at afsætte penge på finansloven til oprettelsen af en statsfinansieret National Fond for Forebyggelse og Reduktion af Madspild.

Fondens formål kan være at give vedvarende støtte til kampen mod madspild fra jord til bord, herunder alt fra forskning til kampagner - men også at yde vedvarende støtte til økonomisk drift af frivillige velgørende organisationer såsom Stop Spild Lokalt, Projekt Hjemløs, Mad med Hjertet, Mad til Alle, Kolding Madhjælp og lignende, som aftager overskudsmad fra lokale supermarkeder og fødevareproducenter og videreformidler disse til fattige familier, hjemløse og udsatte.

I England er de allerede godt i gang - den engelske regering har afsat en pulje på 15 millioner britiske pund (123 millioner kroner) til at støtte projekter, initiativer og organisationer mod madspild. I USA har man lavet en tilsvarende madspildsfond på en million dollars svarende til seks millioner kroner.

Coronakrisen har påvirket alle i vores samfund og især dem, som er samfunds allermest sårbare. At afhjælpe madfattigdom og at kæmpe mod madspild er fortsat rigtig nødvendigt i disse coronatider.

COVID-19 fører også en række økonomiske udfordringer og en stigende arbejdsløshed med sig, som understreger vigtigheden af at hjælpe hjemløse og socialt udsatte.

Men hvis kampen mod madspild er primært afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den at dø helt ud.

Dansk Handelsblad - Opfordring til dagligvarehandlen: Tjen penge på kampen mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 21. august 2020 -
https://dhblad.dk/opfordring-til-dagligvarehandlen-tjen-penge-paa-kampen-mod-madspild-21/08-2020

Forbrugerne er vilde med det. Politikerne er vilde med det. Medierne er vilde med det. Hvorfor så ikke tjene penge på kampen mod madspild? Dagligvarehandlen er heldigvis blandt de brancher, som klarer sig godt gennem coronakrisen.

Selvom flere medier var begyndt at omtale COVID-19 i datid, og flere danskerne er blevet lidt trætte af at høre om coronakrisen, er epidemien her stadig. Derudover forventer den internationale valutafond, IMF, at den globale økonomi vil gå i recession i år.

Et sted, hvor man kan skabe større indtjening, er kampen mod madspild. De seneste tendenser viser, at forbrugere tager godt imod diverse initiativer mod madspild. Men disse initiativer kan også implementeres og forankres i detailhandlen, så handlen selv igangsætter lignende initiativer i egne butikker.

Wefood-metoden
Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butikker vækster, og der er kommet flere butikker til. Wefood har øget omsætningen med 40 pct. under coronakrisen, hvor Wefood-butikkerne alene i marts solgte mellem 28 og 30 tons overskudsvarer.

Wefood er et rigtigt sympatisk projekt, men der er intet, der står i vejen for, at detailhandlen selv kan skabe sit eget ”Wefood” i egne butikker, altså skabe flere områder i butikkerne, hvor datovarer bliver solgt til nedsatte priser.

Den seneste madspildsanalyse fra Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viser nemlig, at halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild.

Too Good To Go-metoden
Det er imponerende, at den danske virksomhed og app, Too Good To Go, indtager foodservicebranchen og detailbranchen med så hastige skridt. Too Good To Go har senest øget samarbejdet med Lidl, 7-Eleven og samtlige Netto-butikker.

Det omfatter salg af de såkaldte ”lykkeposer”. Dog kunne Dansk Handelsblad i juni måned berette, at virksomheden Too Good To Go kommer ud af 2019 med et driftsunderskud på 51 mio. kr. og et negativt resultat på næsten 49 mio. kr. Siden 2017 har Too Good To Go haft et samlet underskud på 99 mio. kr. og et samlet driftsresultat på minus 103 mio. kr.

Men denne udvikling bremser ikke danskernes vilje til at stoppe madspild – og her kan detailkæderne og købmænd blive inspireret til selv at lave og sælge egne ”lykkeposer” til kunderne, hvis man af og til får overskud af varer, som man kan sælge til gode priser.

Grimme grøntsager-metoden
De grimme grøntsager er blevet et hit – og den danske måltidskasse-start up-virksomhed Grim stormer frem på de sociale medier. Også i foreningen Stop Spild Af Mad er der stor udvikling: Over 370 tons ”grimme” grøntsager fra Alfred Pedersen & Søn er blevet reddet hen over de sidste to år og solgt i Rema 1000 og Salling Group.

Desuden viser en undersøgelse fra Epinion for Stop Spild Af Mad, at over halvdelen af danskerne (55 pct.) ville foretrække at købe et fødevareprodukt med et mærke, der viser, at produktet bidrager til mindre madspild.

Her kan kæderne overveje at begynde at tage imod alle de ”skæve og grimme” grøntsager fra danske gartnerier og få dem solgt – for der er åbenbart en stigende efterspørgsel efter dem. Også flere ”madspildsprodukter” som tomatsupper og ketchup fremstillet af grimme grøntsager kunne være ganske populært.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad fejrer for tiden sin 12 års fødselsdag. Der er sket ufatteligt meget de sidste 12 år. I dag er kampen mod madspild blevet et konkurrenceparameter for dagligvarehandlen og fødevareindustrien. Set i lyset af den stigende efterspørgsel fra forbrugerne og med en ulmende finanskrise ude i horisonten kan kampen mod madspild derfor blive noget, som handlen faktisk kan tjene lidt ekstra penge på – og samtidigt bidrage til endnu større ansvarlighed.

Glade kunder, at redde maden fra at havne i containeren, at tjene lidt ekstra penge samt yde et større bidrag til at reducere klimaaftryk – det er ikke så ringe endda.

Folkeskolen.dk - Sæt madspild på skoleskemaet til Danmarks Nationale Madspildsdag - og til hverdag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Folkeskolen.dk den 7. august 2020 -
https://www.folkeskolen.dk/1848649/saet-madspild-paa-skoleskemaet-til-danmarks-nationale-madspildsdag---og-til-hverdag

Den 29. september - og samme dag hvert år fremover - fejres ny National Madspildsdag, som er en del at FN’s Internationale Madspildsdag, United Nations International Day of Awareness of Food Loss and Waste (IDAFLW). Stop Spild Af Mad deltager i National Madspildsdag med flere spændende aktiviteter. Om det bliver fysiske aktiviteter eller digitale, for at mindske Coronavirus (COVID-19) smitterisiko, må tiden vise. I Danmark er togføreren på National Madspildsdag Regeringens Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab ONE\THIRD, som Stop Spild Af Mad sidder i bestyrelsen i.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad fejrer i disse dage 12 års fødselsdag - og kampen mod madspild de sidste 12 år er blevet til en ægte folkebevægelse. Selvom at tal fra Miljøstyrelsen viser at danske husholdninger har i årene 2011 til 2017 reduceret madspild med 14.000 tons, har vi lang vej endnu.

Ifølge Landbrug & Fødevarer koster madspild de danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Og hvert år spildes der ifølge Miljøstyrelsen cirka 700.000 tons fødevarer i Danmark. Det svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 procent af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Børn og unge har fokus på madspild
Vi oplever en tendens til at flere børn og unge er begyndt at blive sultne efter viden om madspild. Fx. viser den nyeste undersøgelse fra Danmarks Statistik at hver sjette dansker reducerer madspild ved brug af madspildsapps og det er især yngre danskere, der benytter madspildsapps - og hver femte, helt ned til alderen af 16 år, køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild.

Den seneste undersøgelse fra Madkulturen viser at de unge er begyndt at spise flere rester. Den største udvikling i brugen af rester finder man blandt de 18-25-årige, hvor andelen, der spiser rester eller bruger rester i aftensmaden, er næsten fordoblet siden 2016 - fra 15% af måltiderne i 2016 til 25% i 2019.

Ser man på skolebørn, ser det lidt anderledes ud. Tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser at ni ud af ti børn i 4. - 6. klasse har hørt om madspild - og alligevel levner over halvdelen af eleverne lidt af frokosten i skolen og aftensmaden derhjemme.

Ser man på de allermindste børn, hersker der en vis interesse for madspild. 30% af børnene deltager i indkøb og madlavning derhjemme og de mener, at madspild skal begrænses, viser en undersøgelse fra Epinion for Københavns Kommune og Stop Spild Af Mad.

Med andre ord, er der stadig meget at tage fat på hos børn og unge - men der er også en stor interesse og et potentiale. Kiggede man ud i det danske bylandskab inden Corona-krisen ramte Danmark og resten af verden, kunne man se massevis af klimastrejker med tusindvis af klimabekymrede børn og unge.

Og når man taler om klimaet, så er mindre madspild den nemmeste personlige indsats i klimakampen. Ifølge CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på førstepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Sæt madspild på skoleskemaet
Derfor intensiverer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad nu kampen mod madspild ved at opfordre folkeskoler, gymnasier og andre videregående uddannelser til at sætte ekstra fokus på madspild i forbindelse med Danmarks Nye Nationale Madspildsdag den 29. september 2020. Om det er fysisk undervisning, eller digital undervisning for at mindske Coronavirus (COVID-19) smitterisiko, må tiden vise.

Om man har lyst til at gøre noget på selve dagen den 29. september, i ugen op til 29. september, i måneden op til den 29. september, kan man selv bestemme.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har de seneste otte år arbejdet med at fremstille gratis undervisningskampagner om madspild til Danmarks børn og unge. Derfor opfordrer vi folkeskoler, gymnasier og andre videregående uddannelser til at bruge vores gratis materialer og vidensbanker om madspild.

Stop Madspild
Denne gratis undervisningskampagne har Stop Spild Af Mad udviklet i samarbejde med Danmarks Lærerforening med støtte fra Miljøstyrelsen. Stop Madspild er et tilbud til de ældste elever i folkeskolen om at arbejde journalistisk med temaet madspild. Materiale fra undervisningskampagnen er allerede downloadet mere end 4.900 gange. http://www.stopmadspild.dk

Nationalt Videncenter om Madspild
Det er et virtuelt videncenter og Danmarks største vidensbank om madspild med tal og fakta om madspild i hele værdikæden fra jord til jord - alt fra primærproduktion til biogas. Videncentret er blevet til med støtte fra Metro-Schrøder Fonden og Miljøstyrelsen. http://www.madspild.dk

Stop Spild Af Mad
På forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad’s hjemmesider finder man noget som kan snilt være Danmarks største samling af tal og fakta om madspild. http://stopspildafmad.dk/madspildital.html

Opskrifter om madspild
Her har Stop Spild Af Mad samlet en del opskrifter og råd om restemad, retter med madrester samt redskaber til mindre madspild som kan bruges til fx. Madkundskabsfaget. http://stopspildafmad.dk/opskrifterograad.html

Madspild.net
Vores oplysningskampagne Madspild.net sørger for at gå dybere ind i emnet madspild og hvordan man mindsker madspild fx. i “madspildshøjtider” som julen og påsken - med bedste råd fra kendte Stop Spild Af Mad’s ambassadører og madeksperter. http://www.madspild.net

Stop Affald
Vores oplysningskampagne Stop Affald sætter et bredere fokus på affald og affaldsproblematikker. http://www.stopaffald.dk

Fokus på madspild til hverdag
Der er godt og vigtigt at sætte madspild på skoleskemaet til National Madspildsdag - men man behøver altså ikke en National Madspildsdag til at sætte madspild på skoleskemaet.

Det er nemlig ikke nok at lave en Madspildsdag én gang om året. Ligesom de nationale dage hvor man fx. skal samle affald i naturen o.lign., et det ikke nok kun at have fokus på det én gang om året for at få pudset glorien.

Lav derfor Jeres Madspildsdag i skolen den 29. september - og derudover når I får tid og lyst. I bestemmer selv hvor mange gange om året I skal sætte madspild på skoleskemaet.

 
Velbekomme - og rigtig god kamp mod madspild!