af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
https://dhblad.dk/grim-mad-hoester-kaerlighed-hos-forbrugerne-27/11-2020
Der er begyndt at ske noget interessant under coronakrisen – kampen mod madspild version 2.0: grim og frasorteret mad høster kærlighed hos forbrugere som aldrig før. Markedet for de “skæve” og de “frasorterede” madvarer er for alvor ved at tage fat.
Den slags smed Danmarks største rodfrugtsproducent DanRoots ud før i tiden. Men her i sommer kontaktede de foreningen Stop Spild Af Mad – og det resulterede i et erhvervspartnerskab om at sælge poser med økologiske frasorterede minigulerødder med det velkendte Stop Spild Af Mad-logo på. De sælges i Rema 1000’s butikker – og der er flere skæve og frasorterede rodfrugter ude i horisonten.
370 tons tomater og 300 tons æbler
Ketchup kan også laves på overskudstomater. Stop Spild Af Mad har på to år reddet 370 tons sammen med Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn. De grimme sager sælges i Rema 1000 og Salling Groups butikker.
Og Danmarks største mosteri, Ørbæk Mosteri hos Orskov Foods, har i år reddet 300 tons overskudsæbler i samarbejde med Stop Spild Af Mad, hvor danskerne har kunnet aflevere æbler fra deres private haver til Ørbæk Mosteri på Fyn – og for hver 10 kilo æbler, man afleverede, modtog man en liter æblemost som betaling. Derudover kan man købe æblemosten som “Årets Ævlerov 2020” med Stop Spild Af Mads logo på i Remas butikker.
Alle disse producenter nævnt ovenfor har selv kontaktet Stop Spild Af Mad. Og der er allerede flere store producenter, der har frasorteret eller andenklasses produktion, som har kontaktet os med henblik på samarbejde. Vi har travlt.
Ved at finde nye måder, hvorpå de skæve og de frasorterede madvarer og produkter kan blive brugt og solgt – i stedet for at blive pløjet ned i jorden – kan en virksomhed udvise målbar, social ansvarlighed overfor forbrugerne.
Og netop uden de løftede pegefingre, uden at være irriterende eller virke ”klimahellig“. Desuden kan producenten tjene penge på de solgte varer – og forbrugeren kan købe sjove, skæve størrelser og derved være med til aktivt at tage del i kampen mod madspild.
Noget tyder på, at forbrugerne er klar til at tage godt imod de skæve størrelser. For syv år siden lavede Stop Spild Af Mad et samarbejde med Coop Danmark om at sælge skæve gulerødder i Coops butikker. Desværre blev det ikke til nogen stor succes. Men tiderne er noget anderledes i dag, og de skæve størrelser begynder at høste forbrugernes kærlighed.
Masser overskud til alle
Det er et ædelt og værdigt formål at hjælpe de udsatte. Og det skal man naturligvis blive ved med. Men ser man på det med økonomiske briller, tjener fødevareproducenter ikke en krone på at donere overskudsmadvarer til udsatte – og forbrugere får sådan set heller ikke noget ud af det, andet end at pudse egen glorie.
Men hvad gjorde alle de velgørende organisationer før? Altså for over 12 år siden, før bekæmpelse af madspild og overskudsmad blev forvandlet til en godhedsindustri?
De fik også den gang doneret masser af mad fra butikker og fødevareproducenter. Det fortæller formand og stifter af Kolding Madhjælp, Ida Merete Jørgensen, til mig. En sej og erfaren dame, som har sørget for at give gratis mad til udsatte danskere i flere årtier. Skulle madspilds/overskudsmads-godhedsindustrien stoppe en dag, vil velgørende organisationer stadig kunne få doneret mad, siger hun.
Med andre ord, er der masser af overskud til alle – både til at sælge de “skæve” og de “frasorterede” madvarer som nye madspildsprodukter – og til at hjælpe de hjemløse og socialt udsatte med god overskudsmad.
Skulle man være i tvivl, bør man tage et kig på Miljøstyrelsens tal, som peger på, at servicesektoren, primærproduktionen og fødevareindustrien til sammen står for et årligt madspild på 460.000 tons.
Set i det lys er det mere end rigeligt at tage fat på. De skæve og frasorterede produkter er der. Markedet er der. Efterspørgslen er der. Så det er nu, man skal gribe chancen.
