af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad
bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 27. september 2024 -
I nydere tid daterer systematisk kamp mod madspild tilbage til 2008. Kampen mod Madspild 1.0 tegnede årene 2008-2013. Stop Spild Af Mad-bevægelsen blev stiftet, og der begyndte danskerne at vænne sig til begrebet “madspild”.
Kampen mod Madspild 2.0 var fokus på økologi i årene 2014-2017. Kantiner og storkøkkener måtte mindske deres madspild for at få råd til økologi - og de gik forrest i kampen mod madspild. Kampen mod Madspild 3.0 var fokus på klima i årene 2018-2019. #Klimastrejker, #Klimavalg og masser af klima-forskrækkede strejkende teenagere.
I dag er Kampen mod Madspild 4.0 fløjtet i gang. Efter at Coronavirus-pandemien lærte danskerne at købe ind én gang om ugen for at mindske smitten - og derved bruge al maden op - kom inflationen. Dermed blev kampen mod madspild omdannet fra "nice to have" til "need to have" - og i dag handler det altså om at spare penge.
I dag er der mange andre presserende emner i verden, som har taget dagsordenen. Efter 16 år skaber kampen mod madspild ikke længere de store overskrifter i medierne. Men blot fordi mediefokus på madspild daler, forsvinder problemet ikke. Heldigvis handler ansvarlighed ikke om, hvor mange presseklip man kan opnå.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har tidligere på år lanceret Danmarks første nationale madspildstrategi - og det er positivt, at regeringen har fokus på madspild. Regeringen har på Finansloven 2025 fremlagt en plan med besparelser og politisk prioriteret opgavebortfald af indsatser vedrørende madspild, gastronomi og madkultur.
Det er dog glædeligt, at på Finansloven 2024 var der afsat hele 12 millioner kroner til kampen mod madspild, herunder til transportrelaterede udgifter hos lokale madspildsorganisationer. Ordsproget siger: “lad falde, hvad ikke kan stå”. Hvis flere organisationer og aktører i længen ikke selv kan skabe en økonomisk bæredygtig model for deres drift, vil de blive erstattet af andre, som formår dette. Derved bliver kampen mod madspild liberaliseret og ikke noget, som skal støttes af offentlige finanslovspenge.
Flere store virksomheder gør allerede en stærk indsats i kampen mod madspild. For eksempel har Scandic Hotels allerede på tre år reduceret madspild med 17 procent. Væksthus-grøntsagsproducenten Nordic Greens halverede virksomhedens madspild. Kantineleverandøren Jespers Torvekøkken har mindsket madspild med over 30 procent. Detailkæden REMA 1000, som var den første detailkæde i Danmark der gik aktivt ind i kampen mod madspild allerede for 16 år siden i samarbejde med Stop Spild Af Mad, har sidste år reduceret kædens madspild med 10 procent, primært på bagerbrød, pålæg, mejeri og fersk kød.
Priserne på fødevarer fortsætter med at stige, selvom energipriserne og inflationen er kommet under kontrol. Ifølge Jyllands-Posten er fødevarerne er nu i gennemsnit 22 procent dyrere i forhold til januar 2022, hvor inflationen for alvor begyndte at stige.
Madspild er i virkeligheden et menneskeskabt problem, for der findes faktisk intet madspild i naturen. Klimavenlig mad er kun klimavenlig, hvis den bliver spist. Og uanset om vi nu spiser vegetarisk, vegansk eller vi spiser kød, så er det vigtigt, at vi bestræber os på, at al den mad, som vi køber og tilbereder, bliver brugt og spist.
Vi skal for eksempel også huske på at se, lugte og smage på maden, når den er ved at gå på sidste dato, for der er faktisk et liv efter datomærkningen - “bedst før” betyder altså ikke “giftigt efter”.
Kampen mod madspild er sund fornuft - og har derved ingen udløbsdato.