Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Kampen mod madspild har ingen udløbsdato

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Sjællandske Slagelse den 26. juli 2024 -

https://www.sn.dk/art6121699/danmark/debat/kampen-mod-madspild-har-ingen-udloebsdato/

Efter 16 år skaber kampen mod madspild ikke længere de store overskrifter i medierne. Der er færre TV-indslag og presseklip om madspild og også på de sociale medier snakker man mindre om madspild, end tidligere. Men blot fordi mediefokus på madspild daler, forsvinder problemet ikke. Heldigvis handler ansvarlighed ikke om, hvor mange presseklip, man kan opnå - og mange virksomheder er allerede i fuld sving med at indfri FN’s Verdensmål om at halvere madspild - og resultater fra ikke mindst Stop Spild Af Mad-bevægelsens arbejde, som fylder netop 16 år i år, kan tydeligt ses hos både detailhandlen, foodservice, store fødevarevirksomheder samt hos de danske husholdninger. Kampen mod madspild har derved ingen udløbsdato.

Kamp mod Madspild 4.0

Kampen mod madspild daterer tilbage til 2008. Kampen mod Madspild 1.0 tegnede årene 2008-2013. Stop Spild Af Mad-bevægelsen blev stiftet og der begyndte danskerne at vænne sig til begrebet “madspild”. Kampen mod Madspild 2.0 var fokus på økologi i årene 2014-2017. Kantiner og storkøkkener måtte mindske deres madspild for at få råd til økologi - og de gik forrest i kampen mod madspild. Kampen mod Madspild 3.0 var fokus på klima i årene 2018-2019. #Klimastrejker, #Klimavalg og masser af klimaforskrækkede strejkende teenagere. I dag er Kampen mod Madspild 4.0 fløjtet i gang. Efter at Coronavirus (COVID-19)-pandemien lærte danskerne at købe ind en gang om ugen for at mindske smitten - og derved bruge al maden op - kom inflationen. Dermed blev kampen mod madspild omdannet fra nice to have til need to have - og i dag handler det altså om at spare penge.

I dag er der mange andre og meget presserende emner i verden, som har taget dagsordenen - fx. krigsforbryderen Vladimir Putins brutale invasion af Ukraine, konflikten i Gaza, Trumps mulige comeback i USA, andre geopolitiske spændinger og nu også yderst reelle klimaforandringer, som bogstaveligt talt efterlader oversvømmede kældre og ødelagte huse. Ikke desto mindre, efter 16 år holder Stop Spild Af Mad fortsat fokus - for man kan se at flere arbejder i dag i dybden med kampen mod madspild.

Virksomheder

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har tidligere i år lanceret Danmarks første nationale madspildstrategi - og det er positivt, at regeringen har fokus på madspild. Flere danske virksomheder gør allerede en aktiv indsats i kampe mod madspild. Fx. har Danmarks og Nordens største hotelkæde Scandic Hotels har allerede på tre år reduceret kædens madspild med 17 % ved at implementere forskellige tiltag i kampen mod madspild. Danmarks største væksthus-grøntsagsproducent Nordic Greens har halveret virksomhedens madspild og allerede opnåede FN’s Verdensmål mod madspild ti år før deadline. 

Også en af Danmarks største kantineleverandører Jespers Torvekøkken har implementeret flere processer, som mindsker madspild med mindst 30 % både i virksomhedens egen produktion og hos kunderne. Detailkæden REMA 1000 gik som den første detailkæde i Danmark aktivt ind i kampen mod madspild allerede for 16 år siden i samarbejde med Stop Spild Af Mad. Sidste år har REMA 1000 reduceret kædens madspild med 10 % primært på bagerbrød, pålæg, mejeri og fersk kød - og REMA 1000’s samlede udsmidningsprocent er derved reduceret til 1,56 %.

Menneskeskabt problem

Madspild er i virkeligheden et menneskeskabt problem, for der findes faktisk intet madspild i naturen - da al mad i naturen indgår i natures kredsløb. Så hvis vi fx. lader en del af æblerne blive hængende på æbletræet i haven, vil det glæde både fuglene, insekter og havens andre dyr. Maden går ikke til spilde i naturen på den samme måde, som den går til spilde i fx. butikkernes affaldscontainere.

Det er vigtigt at huske, at klimavenlig mad kun er klimavenlig, hvis den bliver spist. Uanset om vi nu spiser vegetarisk, vegansk, pesco-vegetarisk eller vi spiser kød, så er det vigtigt at vi bestræber os på, at al den mad, som vi køber og tilbereder bliver brugt og spist. Vi skal fx. også huske på at se, lugte og smage på maden når den er ved at gå på dato, for der er faktisk et liv efter datomærkningen - “bedst før” betyder altså ikke “giftigt efter”.

Kampen mod madspild kan ikke fikses ved en mirakelløsning - for kampen mod madspild skal vindes sammen med bidrag fra alle - ikke mindst os danske husholdninger, som står for knap en tredjedel af Danmarks madspild. Kampen er desværre langt fra vundet, idet Miljøstyrelsens nyeste tal viser, at hele Danmarks madspild fra jord til bord udgør svimlende 873.014 tons årligt, så der er lang vej endnu. Men al rejse begynder med det første skridt, så vejen er bestemt ikke umulig.

Sammen kan vi vinde kampen mod madspild og bestige det enorme madspildsbjerg. Ved at mindske madspild, sparer vi både tid og penge og gør klimaet og naturen en tjeneste.