af Anne Ginderskov Hansen, direktør for APPLiA Danmark og Elektronikbranchen samt medlem af Advisory Board i Stop Spild Af Mad og Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad
bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 16. januar 2026 -
Køleskabet og fryseren behøver ikke at være det sidste stop inden skraldespanden - og med den teknologi, som vi har i forvejen i køkkenet, kan vi gå på gastronomisk skattejagt. Ikke mindst for pengepungens skyld, da fødevarepriserne ifølge Danmarks Statistik er steget med over 30 procent de seneste fire år.
Alligevel ender vi ofte med at gentage de samme mønstre. En bøtte rester i fryserens bund, som langsomt forsvinder under lag af frost og glemsel og bliver til et UFO - et "Uidentificeret Frossent Objekt". Frugt og grønt, der aldrig når længere end til køleskabets bageste hjørne. Fordi hverdagen er kompleks.
Madspild handler langt mindre om manglende vilje - det handler om overblik, timing og opbevaring. Ifølge Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen koster madspild samfundet cirka 11 milliarder kroner om året - og en gennemsnitshusstand smider mad ud for omkring 2.160 kroner årligt.
Det er især børnefamilier og yngre danskere, som har udfordringer med madspild, især fordi hverdagen er travl og uforudsigelig. Madspild opstår, når madens holdbarhed ikke matcher vores kalender.
Når vi taler om madspild, taler vi ofte om vaner og adfærd. Men vi taler alt for sjældent om teknologi. Og det er paradoksalt, for netop her ligger en stor del af løsningen.
Elektronik kan fungere som vores forlængede sanser, hukommelse og planlægning i køkkenet. Ikke ved at fortælle os, hvad vi burde gøre, men ved at gøre det lettere at gøre det rigtige, når tiden er knap.
Det handler om at bruge de apparater, vi allerede har, som aktive medspillere i stedet for passive redskaber.
Mange fødevarer bliver ikke smidt ud, fordi de er dårlige, men fordi de ikke længere passer ind i den form, vi havde tænkt dem i. Blenderen kan forvandle frugt og grønt på kanten til smoothies og supper. Sous vide og præcisionsopvarmning gør det muligt at genopvarme og planlægge mad uden kvalitetstab.
Dehydratorer og fermenteringsapparater kan omdanne overskud til mad med lang holdbarhed. Vakuummaskiner kan forlænge holdbarheden markant ved at fjerne ilt og bremse de mikroorganismer, der får maden til at fordærve. Ost, kød, rester og råvarer kan holde sig langt længere på den måde. Teknologi kan ikke bare bevare mad – den kan forvandle den.
En af de mange årsager til madspild er glemsel. Her kan både køkkenteknologi og kunstig intelligens (AI) hjælpe. Flere moderne køleskabe har i dag zoner med meget lave temperaturer og justerbar luftfugtighed, hvor frugt, grønt, kød og fisk kan holde sig væsentligt længere, hvis de placeres rigtigt.
Samtidig vinder intelligente funktioner frem, hvor sensorer og apps giver overblik over indholdet og minder os om mad, der bør bruges først. Og har køleskabet ikke disse funktioner, findes der allerede digitale værktøjer, der kan hjælpe. At bruge AI-tjenester som ChatGPT, Claude eller Gemini til at foreslå opskrifter ud fra det, der faktisk ligger i køleskabet, er også en måde at lade teknologien tage del i planlægningen.
Elektronik kan fungere som vores forlængede sanser og planlægning i en hverdag, hvor ingen har tid til at være perfekte. Derfor kommer det grønne - og ikke mindst økonomiske - gennembrud i køkkenet ikke kun fra gode intentioner, men fra en mere bevidst brug af køkkenteknologi, som vi allerede har.
De fleste af os har allerede køkkenteknologiske løsninger i vores køkkener. Januar er det perfekte tidspunkt til at tage dem i brug og redde maden, før den ender i skraldespanden.
