FoodCulture - Mindre madspild skal skabe jobs - ikke koste jobs

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på FoodCulture den 7. februar 2014 -
http://www.foodculture.dk/Debat/Miljoe_og_Klima/2014/Mindre_madspild_skal_skabe_jobs_ikke_koste_jobs.aspx#.UvTWgYta9UN

Mange tror fejlagtigt at mindre madspild skal blive en trend. Dette er en anelse fejlopfattet - da en trend er noget, der på et tidspunkt går over. Mindre madspild skal tværtimod blive til en tendens, noget som skaber positiv og vedvarende forandring i samfundet.

Regeringen har sat grøn omstilling på dagsordenen og dette betyder også, at der er tilført millionbeløb til diverse pengetanker for at støtte nye grønne projekter, herunder mindre fødevarespild.

Og her skal man netop indtænke hele værdikæden. Det nytter ikke at reducere madspild kun i det ene led, hvor i det andet led kommer det til at koste arbejdskraft eller indtjening. 

Mindre spild og flere jobs

Danmarks årlige ca. halve million tons madspild er ikke en forhindring, men en mulighed: Det handler om at tænke i vækst og nye arbejdspladser. At indtænke overskudsproduktionen i nye muligheder, hvor for eks. skæve frugt og grønt bliver til pesto, chutney, supper eller babygrød. Eller nye netværksprojekter og afsætningsmuligheder, hvor for eks. et hospital kan købe overskudsproduktionen, der ellers ikke er pæn nok til at blive solgt hos detailhandlen. 

GTS-instituttet AgroTech arbejder for eks. i øjeblikket på et netværksprojekt, hvor porrer, som ikke har den rigtige størrelse til at blive solgt i supermarkederne, kan afsættes til foodservice og catering. Dansk fødevaresektor er ved at blive ganske effektiv og mange virksomheder har allerede store fremskridt på området, noget som Danmark med stolthed kan fremvise og videnseksportere til andre lande. 

Nye jobmuligheder kan der komme på tale, når hospitaler, hoteller, kongrescentre, storkøkkener, festivaler og anden form for offentlig bespisning indfører madspildsansvarlige eller madspildskonsulenter, som flere virksomheder er allerede begyndt at gøre brug af. Dette kan endda også skabe behov for en ny form for uddannelse og dermed flere arbejdspladser.

Gammelt madspild på nye tallerkener

Madspild er i dag efterhånden kommet på næsten alles dagsordener: EU, FN, regeringer og store organisationer, store medier samt tunge eksperter og opinionsdannere. Flere og flere protokoller, deklarationer, erklæringer og konferencer finder sted overalt på kloden, herunder hvor jeg selv ivrigt deltager og taler på - og fokusset vokser. Det er positivt, men desværre er der også en del ”gammelt madspild på nye tallerkener” derude i verden – nye rapporter, der koger ny suppe på gamle tal, emner på konferencer, der gentager sig selv år efter år, samt indsatser der ikke altid fører til den store forandring eller effekt.

Hele madspildsområdet skal gentænkes

Det er hverken konstruktivt eller produktivt at diverse madspildsaktivister skælder ”de onde kapitalister” ud i håb om forandring. At pege fingre er heller ikke en løsning, for det flytter blot ansvaret væk fra een selv – og især i en sag, hvor alle bærer sin del af ansvaret til at forandre tingene.

Vil man engagere folk i at arbejde med mindre madspild, skal man gøre det attraktivt. Det skal kunne mærkes på bundlinjen og det skal kunne gøres som en positiv indsats. Når for eks. en hotelkæde kan dokumentere millionbesparelser ved små nemme tiltag som at indføre mindre størrelse tallerkener ved deres buffeter og servere på mindre størrelse fade ved kantinens lukketid, bliver det lige pludseligt meget attraktivt at kæmpe mod madspild. 

Eller når kantine- og storkøkkenmedarbejdere begynder at veje deres madspild for at finde ud af hvor meget de egentligt smider ud. Dette fokus skaber god forandring og stor engagement, hvor folk aktivt selv begynder at tage del i reduktionen af spildet og således bliver en del af løsningen.

Fra madspild til måltider

Det uundgåelige madspild vil der altid forekomme i hele værdikæden, hvorfor er det vigtigt ikke alene at reducere dette, men også at udnytte til for eks. biogas, dyrefoder - eller som hjælp til socialt udsatte.

Flere gode hjælpeorganisationer, såsom Projekt Hjemløs, aftager allerede i dag flere tons gode gratis overskudsfødevarer fra producenter, detailhandlen, catering og lign. og videreformidler disse til hjemløse og socialt udsatte. Det samme gør Kirkens Korshær, Projekt Udenfor, Morgencafeen og mange flere hjælpeorganisationer. Initiativer som disse har enorm socialøkonomisk og samfundsmæssig værdi.

Men initiativer som disse skal sættes i system og blive endnu mere effektive, så der bliver taget hånd om alle Danmarks voksende antal hjemløse, som i dag tæller ca. 6.000 mennesker. Derfor arbejder vi i Stop Spild Af Mad i øjeblikket på et fast system, hvor den gode overskudsmad fra hele fødevarernes værdikæde vil nemt og direkte kunne videreformidles til landets væresteder, herberger, asylcentre, kvindehjem, omsorgshjem og andre boformer for socialt udsatte – uden store behov for ekstern transport, ekstern lager eller logistik.

Initiativet har allerede involveret førende aktører i fødevaresektoren og har økonomisk støtte fra bl.a. Nordisk Råd og EU. Der er allerede interesse for projektet både hos EU, FN samt hos flere organisationer i USA.

Mindre madspild er en mulighed, der ikke bør gå til spilde. Der findes ikke een mirakelløsning på problemet, men mange gode tiltag, som kan tilsammen udgøre løsningen. Det er på tide lave madspild om fra et problem til handling og forandring - og for at knække kurven, skal der i hele værdikæden belyses nye, positive og resultatorienterede tiltag.

Politiken - Det er ikke ulovligt at 'stjæle' mad fra supermarkedernes affaldscontainere

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Politiken den 31. januar 2014 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2195331/det-er-ikke-ulovligt-at-stjaele-mad-fra-supermarkedernes-affaldscontainere/

”Skraldere? Er det ikke dem, som stjæler affald?” lyder det en anelse nedladende i røret fra en ung receptionist i Justitsministeriet, mens jeg forsøger at researche til denne artikel. Tjoh - javel ja, jeg var ikke klar over, at det kan opfattes som værende ulovligt at stjæle noget, som er blevet smidt ud.

Lige efter Julen kom skralderne igen i massivt mediefokus pga. fotografiet af en seddel ophængt på en affaldscontainer i Netto. På sedlen stod skrevet, at der var blevet ”tisset på maden i skralde-containeren - velbekomme, kære Skraldere”.

Den offentlige debat rejste sig lynhurtigt til en veritabel shitstorm på sociale medier, i radio og TV, hvorefter Netto undskyldte hændelsen og forklarede, at virksomhedens medarbejder havde handlet på egen hånd. Og at teksten på sedlen i øvrigt var en joke, eftersom ingen i virkeligheden havde tisset på maden i containeren.

Joke eller ej var det trist at opleve folk bliver forsøgt behandlet som ”undermennesker”. Den slags klæder ingen – ej heller Netto.

Mange af mine bekendte er Skraldere. Og de er bestemt ikke en laverestående race, deres IQ er ikke under gennemsnittet, og man skal ikke se ned på dem. Skraldere er derimod et udtryk for en voksende anti-forbrugs-kultur, et modsvar på brug-og-smid-væk mentaliteten, og en bevægelse som har eksisteret i mange årtier, siden Klunserne dukkede op engang i 1960’erne. I USA og England kaldes skraldere i øvrigt for Freegans.

Skraldere kan skam både være akademikere og iværksættere og unge og gamle – de findes i alle samfundslag. Alene på Facebook har gruppen ”Skraldere” over 10.000 medlemmer, og antallet vokser for hver uge. I gruppen kan man hver dag se nye fotos af rene skatte, som bliver fundet i Danmarks affaldscontainere. 

Jeg kan godt forstå, at folk bliver forarget over at se sækkevis af udsmidt mad og andre sager, der tilsyneladende intet fejler. Flere af mine bekendte beskriver deres første dyk i affaldscontaineren som en nærmest religiøs oplevelse og en stærk øjenåbner, når man pludseligt møder bagsiden af vores (over)forbrugssamfund.

Nogle Skraldere skralder mad af idealistiske årsager, andre gør det af nød, simpelthen fordi deres månedlige madbudget ikke rækker. Der findes også Skraldere, der skralder for at hjælpe de fattige mennesker her i landet. Faktisk findes der flere hjælpegrupper og sider på Facebook – eksempelvis ”MADAM Skrald - Mifan's Hood” – som skralder mad til fattige familier. 

Skraldere er ikke imidlertid glade for overdreven mediefokus, og selv denne artikel er ikke god for sagen (undskyld, venner). For når Skaldere kommer i medierne, inspirerer det endnu flere til at skralde. Og nybegyndere kan sjældent finde ud af at ”skralde ordentligt”, hvilket vil sige, at de efterlader en masse affald efter sig, hvilket i sidste ende får supermarkederne til at låse deres affaldscontainere, hvilket gør livet surt for alle de andre Skraldere. (Så hvis du, kære læser, efter at have læst denne artikel, får lyst til at begynde at skralde: Husk at rydde pænt op efter dig).

I yderste konsekvens begynder nogle supermarkeder også at overhælde deres mad i containerne med klorin eller maling for at sikre, at ingen skraldere kan anvende maden. 

Men hvornår er det så juridisk lovligt at ”stjæle affald”? Justitsministeriet oplyser til mig, at såfremt affaldscontainere er ulåst og står på et ulåst grund, er det i hvert fald ikke ulovligt at skralde:

”Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at det er almindelig antaget, at straffelovens §§ 276 og 277 om tyveri og ulovlig omgang med hittegods ikke finder anvendelse på tilegnelse af affald, hvortil ejendomsretten er opgivet, jf. Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov, Speciel del, 10. udgave, 2012, siderne 514 og 523.” 

Tilgengæld er det ulovligt at bryde de låste affaldscontainere op eller skralde fra affaldscontainere, som står på et låst område:

”Justitsministeriet skal yderligere henlede opmærksomheden på, at det er i strid med straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, at skaffe sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt område. Ligeledes skal Justitsministeriet henlede opmærksomheden på, at såfremt der ødelægges eller beskadiges genstande, vil dette kunne straffes efter straffelovens § 291, stk. 1, om hærværk.”

Jeg er ikke selv Skralder, da jeg arbejder med forebyggelse af madspildet og ikke symptombehandling. Men jeg er ikke afvisende overfor at prøve det en dag. Det er interessant at stå i – bogstaveligt talt – affald op til begge knæ ude på Vestforbrændingen og analysere indholdet af danskernes husholdningsaffald til TV Avisen, Politiken eller en dokumentarfilm. Og jeg er ikke berøringsangst for at optræde på de bonede gulve i FN det ene dag og være op til begge ører i skrald dagen efter. Ikke desto mindre er det vigtigst at arbejde med forebyggelse for at forhindre, at al den gode mad netop havner i affaldscontaineren. Og her ved jeg, at dansk detailhandel er begyndt at gøre en stor indsats, bl.a. ved at sælge gode datovarer til nedsatte priser i stedet for at smide dem ud.  

I bund og grund, hvis supermarkederne een gang for alle vil af med Skraldere, så er der kun een ting at gøre: Sørge for at den gode mad bliver solgt, i stedet for at den havner i affaldscontainere.

Jeg har talt med detailhandlen og kan se, at de generelt anser Skraldere for et problem: supermarkedernes største problem med Skraldere ligger i al det affald, som bliver efterladt efter skraldeturene, og som supermarkederne må døje med. Og som i visse tilfælde ligefrem tiltrækker rotter. Supermarkederne er ret kede af at rydde op efter Skraldere, fordi det er besværligt og koster dyrt. Et andet problem opstår, hvis folk bliver syge af at spise den skraldede mad. For selvom maden i containeren lugter og smager godt, kan maden være inficeret med bakterier/mug/svamp, som man hverken kan lugte eller smage (og derfor er der også problematisk at give den skraldede mad til især fattige småbørnsfamilier). 

Da jeg talte med supermarkederne, mens jeg lavede researh til denne artikel, fik jeg dog en svag fornemmelse af, at supermarkederne i virkeligheden ikke ville have noget imod Skraldere, sålænge de bare skralder lovligt, med omtanke og rydder pænt op efter sig.

At overhælde den potentielt gode mad i affaldscontaineren med klorin, maling eller tis – i forsøget på at hindre Skraldere i at skralde mad – er ikke konstruktivt. Måske burde detailhandlen tage initiativ til dialog med Skralderne i stedet. Det har en Lidl butik allerede i kølvandet på Nettos ”Tisse-gate” gjort ved at opsætte sedler om, at Skraldere er velkomne til at skralde, såfremt de rydder op efter sig. Skralderne skal dog også selv gøre en indsats for at rydde op i egne rækker og oplære nybegyndere i, hvordan man skralder ansvarligt og rydder op efter sig.

Skraldere er ikke en forbipasserende subkultur – tværimod kommer der flere og flere Skraldere hver dag. Hermed har jeg i hvert fald opfordret parterne til konstruktiv dialog frem for fjendtlige arme over kors. Lad os gøre en indsats for den fredelig sameksistens – og i bedste fald hjælpe hinanden.

Politiken - Spis op eller betal en bøde

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Politiken den 16. januar 2014 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2182018/spis-op-eller-betal-en-boede/

Pisk eller gulerod: Danske restauranter er begyndt at uddele bøder, hvis gæsterne levner på deres tallerkener. Om dette er et godt tiltag mod madspild? Mjah, om man betaler bøde for at levne eller ej ændrer ikke, at maden stadig bliver smidt ud. Tværimod, bør man ikke appellere til kontrol af danskernes spisevaner – eller værre endnu – til at folk overspiser.

Der findes andre, meget mere fornuftige og kreative tiltag, som restauranterne kan tage i brug. Jeg opfordrer alle interesserede i at sprede ordet, så det når ud til danske cafeer, restauranter og storkøkkener (som ifølge tal fra Nordisk Råd årligt genererer 140.000 tons madspild). Der findes nemlig andre veje til mindre madspild, end at uddele bøder for levninger – veje, som vil gøre livet noget lettere for restaurantgæsterne.

Portionsstørrelser i Small, Medium og Large: flere af os kan ikke spise os igennem en tallerken fyldt med så megen mad, som man ofte får serveret på restauranten. Når jeg spiser ude, bestiller jeg konsekvent to forretter – een til forret og een til hovedret – da jeg ved, at jeg sjældent kan spise mig igennem både en forret og en hovedret. Dette frarøver mig naturligvis muligheden for at smage rettener på hovedretsmenuen. Så hvis nu restauranten kunne tilbyde portionsstørrelser i Small, Medium og Large til voksne, ville man selv kunne vælge maden i dén størelse, som man har appetit til. 

Seniormenuer er en anden rigtig god idé at indføre på cafeer og restauranter. På restauranterne findes der i dag børnemenuer, men man ser ikke ældremenuer. En femtedel af Danmarks befolkning er singler og seniorer – og især mange seniorer er småtspisende og har ikke brug for de store portioner. 

Det grå guld er en voksende del af danmarksbefolkningen. Mange seniorer har det ovenikøbet ekstra svært med ikke at kunne spise sig igennem de store portioner, da de måske har oplevet tider med knaphed på mad. At de automatisk er nødt til at levne på tallerkenen, gør der ekstra hjerteskærende for dem. Ældremenuer er ikke løsningen på hele problemet, men kan være en del af løsningen. Som restaurant kan man gøre meget for at gøre livet lettere for de ældre kunder.

Køb-per-vægt portioner er en almen praksis på restauranterne i bl.a. Sydamerika og er et godt værktøj til buffet’en, som ellers er noget af en madspildsfælde. Også herhjemme kan man i flere kantiner, bl.a. i Glostrup Hospitalets centralkøkkens kantine, købe portioner, som man vejer inden. Dette resulterer i at, man er tilbøjelig til kun at købe dét, som man kan spise. 

Mindre størrelse tallerkener kan også være en løsning. Ifølge flere fødevareeksperter er tallerkenstørrelsen de sidste 50 år vokset – for ikke at glemme at både indkøbskurve og indkøbsvogne i butikkerne også har fået vokseværk. Dette problem opleves især i USA, da ikke kun er portionsstørrelserne, der er blevet større, men også amerikanernes taljer, der vokser i samme takt.

Flere kantineforsøg herhjemme med mindre størrelser tallerkener har resulteret i ca. 30% mindre tallerkenspild. Det er et forsøg værd, hvis man er kantine eller restaurant. 

Doggybags er et amerikansk fænomen, som så småt kommer ind i den danske madkultur. Faktisk viser vores TNS Gallup undersøgelse for Stop Spild Af Mad, at over halvdelen af danskerne gerne vil bede om en doggybag på restauranter, såfremt tjeneren selv diskret tilbyder det.

Over 100 danske restauranter har i dag indført Stop Spild Af Mads og Unilevers gratis doggybags, så det går skam den rigtige vej. Jeg vil dog tilføje, at en doggybag ikke altid er optimalt, hvis man ikke kan bringe maden hjem i køleskabet i en fart efter restaurantbesøget. Slatne levninger i sommervarmen kan være en bakteriebombe.

Klog udnyttelse af maden kan være at koge fond på løg- og gulerodsskaller, lave pesto af broccolistilke, fremstille chips af kartoffelskraller, indføre nose-to-tail princippet og udnyttelse af hele dyret samt at turde at have nogle af sine retter udsolgt sidst på dagen. Det københavnske non-profit Spisehus Rub & Stub har allerede taget flere af disse metoder i daglig brug og tilbyder retter fremstillet af ”skæv” frugt og grønt, som ikke lige opfylder de kosmetiske krav hos butikkerne.

Den kloge restaurant, café eller kantine tager én eller flere af disse ovennævnte metoder i brug. Ikke for etikkens, klimaets eller de sultne børn i Afrikas skyld – men af en mere håndgribelig årsag: nemlig at få flere penge på bundlinjen. Erfaringer viser, at et storkøkken kan spare op til over en halv mio. kr. ved klogere udnyttelse af maden. Og jeg er sikker på, at ingen kok eller restauratør med respekt for sig selv ønsker at betale kassen for gode råvarer, der så bare gang på gang ender som levninger på gæsternes tallerkener.

Politiken - Sæt skraldespanden på slankekur i Julen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Politiken den 5. december 2013 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2150034/saet-skraldespanden-paa-slankekur-i-julen/

Stå et øjeblik af juleindkøbsræset, træk vejret og lad det glødende dankort få et minuts fred. Indrømmet: Julen er lige om hjørnet, og naturligvis skal vi nyde lidt ekstra god mad og forkæle os selv og hinanden. Men måske vi skulle lægge en ny listig plan, inden vi igen i år og gennem the same procedure as every year overfordrer ikke bare os selv men også vores skraldespande. Måske vi skulle forkæle skraldespanden med affald og ikke med julemad – her kunne vi virkelig gøre en stor men dog ganske simpel indsats i december.

Alene julemånedens madspild løber nemlig op i 1,53 mia. kr. – eller næsten 1.000 kr. per familie. Skulle vi ikke hellere bruge de sparede penge på et par ekstra julegaver? Eller endnu bedre – når det nu alligevel er hjerternes fest – på mennesker i nød i andre dele af verden?

Madspildsfælde nr. 1 ligger i, at vi glemmer at at gøre os klar til Julen. Allerede nu bør du overveje at gøre plads til Julen, få plads i dine køkkenskabe, køleskabe og frysere, få tømt ud og spist op, rydde op i dit ”køleskabs-hospice”, så der er rigelig plads til den gode julemad sidst på måneden.

Madspildafælde nr. 2 ligger i, at vi køber meget mere, end vi har brug for. Ifølge vores organisations undersøgelser køber og laver især børnefamilier - af frygt for at komme til at mangle mad - mere mad, end der er behov for. Dette kan man undgå ved realistisk planlægning. 

Den klassiske indkøbsliste er en god ting, men teknologien har også gjort dit liv lettere i køkkenet: Tag din smartphone og snup et billede af indholdet af dit køleskab. Derved ved, du hvad du i forvejen har i køleskabet, og hvad du ikke behøver at købe.

Madspildafælde nr. 3 består i, at vi ligger under for traditioner om, at der skal være rigtig, rigtig meget mad på julebordet – mange variationer af julelækkerier, overflod af julemedister, leverpostej, sylte og hvad der ellers hører til. Det er naturligvis ædelt at vise gæstefrihed og overflod, men det behøver ikke at kamme over og blive nærmest perverst. 

Gode tips og tricks er der mange af: Stil ikke al mad frem på bordet på een gang. Stil gradvis frem, i takt med at det bliver spist. Mindre størrelse fade, skåle og tallerkener på julebordet er ikke kun godt for mindre madspild, det er også sundt for dit helbred og modvirker de ekstra kilo på sidebenene efter Julen. 

Kvalitet fremfor kvantitet er også en glimrende idé – hellere een god økologisk medister end tre billige, der er lavet af hud og brusk. Jo bedre kvalitet madvarer du køber, desto sværere er det for dig at smide dem ud efterfølgende, fordi du har betalt så godt for dem. De penge, man sparer ved at minimere sit madspild, kan bruges på bedre kvalitet i fødevarer. Man behøver altså lidt mindre mad (fordi man smider mindre ud) og har i stedet råd til bedre kvalitet. 

Madspildafælde nr. 4 ligger i, at vi glemmer at udnytte vores rester. Faktisk viser den allernyeste undersøgelse foretaget af Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer, at vi danskere er mest kede af at smide kød ud – også selvom mange af os gør det, især ved middagen. Ifølge Danmarks Statistik udgør kød 25% af husstandens fødevareforbrug, hvilket er en større andel end de øvrige varegrupper. Især op til Julen fylder kødet mere i skraldespanden, end normalt. 

Har man fået nok af julemaden 2. og 3. juledag, skal man fryse resterne ned. Fryserne er din ven – og et glimrende redskab mod madspild. Rester af kød eller and, kartofler og andre grøntsager kan svitses på panden til biksemad, portionsopdeles og fryses ned. Har du er rest risengrød eller ris a la mande tilbage, som du ikke orker at tvinge i dig efter det store ædegilde, så brug det til at bage boller med. Bollerne fryses ned, så du har noget at glæde dig til i januar måned, når livremmen på dit budget er spændt helt ind.

Rester af sild kan røres op med creme fraiche og laves om til en sildesalat. Vin og fløde kan komme i isterningeposer og ned i fryseren – bruges efterfølgende i supper og saucer. Brød kan laves om til croutoner, brødchips eller fryses til senere. Selv krydderurter kan fryses.

Alt i alt handler det om at holde en fornuftig Jul, hvor man får ekstra luft i økonomien og ekstra tid med sin familie. Lige nu, i starten af december, er det netop en god idé at få lagt nogle planer om, hvordan Julen kommer til at blive i år – der er ingen grund til at vente til nytårsaften med at lave nytårsforsæt om at ”næste år skal der helt nye boller på suppen i Julen”. Man kan ligeså godt begynde at skabe forandring allerede nu.

Vi gør det år efter år: Vi stresser os som jagede hamstre gennem hele december måned for at købe julegaver, og vi kæmper os igennem julefrokoster og madorgier. Vi køber aflad på girokort ved at donere et beløb til en godgørende organisation, mens vi med den anden hånd kaster op imod halvdelen af vores indkøbte mad lige i skraldespanden. Men det mønster behøver vi ikke ende i år efter år. En smule omtanke og bedre panlægning i Julen kan spare os for en masse besvær, tid- og pengespild – lyder det ikke som noget, vi alle drømmer om, specielt i Julen?