af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 17. februar 2011 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/et-blik-ind-i-en-fremtid-vi-endnu-kan-undga
Lad os forestille os at året er 2025. Der er sket mange forandringer. Mange begivenheder. Ting, som ville ske alligevel. Ting, som måske kunne forhindres. Dette er et fiktivt fremtidsindblik i året 2025, ren fiktion og rent gætværk. For at få dig til at tænke, for at plante nogle frø, for at grundlægge nogle handlinger. Det er ren fiktion, men som vi alle ved: der er noget sandhed i vores fiktion - og noget fiktion i vores sandhed.
ÅRET ER 2025. Tiden for stor innovation og teknologiske fremskridt. Tiden for store forandringer. Forandringer, som vi kunne havde undgået, hvis vores befolkninger og vores regeringer havde handlet i tide. Forandringer, som ikke behøvede at ske.
Der er over 9 milliarder mennesker på planeten i dag. Langtfra alle kan blive mætte - på trods af det kunstige kød, som dyrkes i kar. På trods af en ny og stærk mutation af influenza A (H1N1), som ofrede over 8% af jordens befolkning i de fattige dele af verden, samt utallige naturkatastrofer, er Jorden stadig overbefolket og 2/3 dele af jordens befolkning sulter.
Klimaforandringerne har accelereret og bidraget til dårlig høst i store dele af verden. Massive solstorme i 2012 samt ustabilitet i Jordens magnetiske poler har bidraget med yderligere forringelse af den dyrkbare jord. EUs og FNs forsøg på global begrænsning i madspild og omfordeling af globale fødevareressourcer blev overhalet af den stærkt voksende verdensbefolkning, så EU og FN omdirigerede fokus til udvikling af landbrugs-nanoteknologi og kunstige fødevarer.
Oversvømmelser, jordskælv, tsunamier, sinkholes og det ekstreme vejr og klimaforandringer er blevet en del af hverdagen. På trods af at den daværende miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) har brugt 3 milliarder på en ydre ring af diger, som skulle sikre København mod vandmasserne som følge af ekstrem regn og stigende havvandstand, var planen slået fejl. Yderligere 5 milliarder er tilført projektet i samarbejde med Københavns nye overborgmester Pia Allerslev (V) og Miljøminister Dan Jørgensen (S). Alligevel skulle flere danske familier genhuses, hvilket skabte stor social uro. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde ved flere lejligheder forsøgt at løse problemet ved at love alle familier bedre boliger, men der var endnu ikke kommet en endelig løsning på problemet.
Den amerikanske Dollar kollapsede i midten af i 2011, efterfulgt af utallige bank- og børskollaps i store dele af den vestlige verden, hvilket førte til økonomisk kaos, som varede i over 8 måneder. Det resulterede i en ny global valuta, Monero, som er stærkt domineret af de finansstærke BRIC-lande - Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Også USA, som ikke længere er supermagt, fik lov til at tilslutte sig den nye verdensvaluta, men ikke længere som en hovedaktør. Kort efter var der forslag til stiftelse af en Fælles Verdensregering, med hovedkontoret hos FN i New York. Den Fælles Verdensregering konventionen er stadig ikke trådt i kraft og under udarbejdelse den dag i dag, på grund af de massive folkelige protester i mange lande. Ruslands præsident Vladimir Putin og USAs præsident Chelsea Clinton viser forsat stor opbakning til dannelsen af en Fælles Verdensregering.
En ny form for terrorisme, "Cyberterrorism" kom som modreaktion på det uopklarede mord på WikiLeaks stifteren Julian Assange. Mange hjemlige statslige, offentlige og kommercielle hjemmesider og virksomheder blev saboteret og hacket, deriblandt store danske netaviser og nyhedsmedier. Også resten af Europa samt USA led store tab. Dette resulterede i forstærket kontrol over Internettet, samt indførelse af GoogleChip, som 6,8 milliarder mennesker har implanteret under huden i dag. GoogleChip, udover at være det seneste teknologiske fremskridt i bekæmpelsen af terrorisme, giver direkte adgang til Internettet, nyheder, mail, netbank, GPS positionering og mange andre online tjenester uden at man behøver at tænde sin computer. Det konkurrerende firma Apple, har for nyligt introduceret iChip, der også giver adgang til deres nyeste 3D iCinema og 3D iGaming teknologi, som mange teenagere har allerede taget til sig.
BPs olieudslip i Den Mexicanske Golf tilbage i 2010, var en større naturkatastrofe end antaget. Da resten af olien sank til havbunden i slutningen af 2010, var der allerede gjort massiv skade på havets flora og fauna og det resulterede i en global ubalance, efterfulgt af udryddelse af over 60% af alle havets dyr og flora. På trods af den nanoteknologiske oprydningsindsats på havbunden, kunne ingen ikke stoppe udviklingen i tide. Men hvad ingen havde forudset var den underjordiske gaslomme i Den Mexicanske Golf. Et jordskælv i Haiti på 9,8 på Richterskalaen i 2012 forårsagede en større underjordisk eksplosion, der bredte sig langs Mississippi floden og har efterladt dyb kløft ved at dele det nordamerikanske kontinent i to. De miljømæssige og økonomiske konsekvenser for det hårdt pressede USA var enorme.
Altimens lykkedes det for Nordkorea, med Kim Jong Un i spidsen, at detonere en mindre atombombe med planer om at likvidere store dele af Sydkorea. Planen var slået fejl og atombomben nåede aldrig til Sydkorea og blev detoneret på den Nordkoreanske territorium. Landet har lidt gigantiske tab, men har afvist hjælp fra det internationale samfund.
NASAs store begejstring over at havde fundet liv på Mars, fik en rolig modtagelse fra verdenssamfundet, muligvis på grund af selve fundet, som blot indeholdt bakterier og ikke intelligent liv. Men muligheden for at kolonisere andre planeter har affødt nye teknologiske fremskridt og projekter, især efter pressekonferencen med verdens førende forskere og videndskabsmænd, som har annonceret en "udløbsdato" for Jorden - omkring året 3000, som følge af voksende CO2-udslip, den globale opvarmning samt stigende verdenstemperaturer. Til den tid, vil Jorden være ubeboelig.
Konflikter i Israel, Iran, Afganistan og Mellemøsten blev erstattet af nye, på grund af de massive problemer med klimaflygtninge, mangel på rent drikkevand og medicin samt bekæmpelsen af nye sygdomme. Milliarder af Monero var allerede brugt på et kunstigt flydende kontinent, Atlantis 2, som skulle indvies i år 2030.
Når man kigger tilbage i tiden, til lad os sige året 2011, vil man undre sig. Vil man kunne have undgået dette fremtidsscenarie? Kunne man have ændret historiens gang? Vil man kunne påvirke fremtiden? Og måske vil man kunne det. Måske kunne historien være påvirket i en mere positiv retning. Måske havde vi tid til at ændre begivenhederne.
Men man skal ikke græde over spildt mælk.
For året er 2025.
Og nu er det for sent.
torsdag den 17. februar 2011
torsdag den 3. februar 2011
Børsen - Madspild koster 16 mia om året
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Børsen den 1. februar 2011 -
http://borsen.dk/soeg.html?query=madspild&x=0&y=0
Madspild koster årligt danskerne 16 mia. kr. og Miljøstyrelsen estimerer, at dansk detailhandels madspild ligger på min. 43.700 tons om året. Indtil videre har kun detailkæden Rema 1000 A/S som den eneste i Danmark - bl.a. inspireret af Stop Spild Af Mad - fjernet mændgerabatter i 164 butikker. Det medfører mindre madspild og optimerer privatøkonomien - bl.a. hos de 1,5 mio. danske singler, der ikke har gavn af mængderabatter typisk rettet mod familier.
Men der er andre aspekter af madspild. I en ideel verden er det optimalt, hvis den sidste kunde i butikken får det sidste salathoved fra hylden. Det er paradoksalt, at meget mad i butikkerne bevist kun er ”til pynt” og aldrig når forbrugernes maver, fordi der indkøbs-psykologisk skal være flere varer på hylderne, end der er behov for.
Kun noget af den usolgte mad bliver udnyttet i butikkerne: fisk bliver til fiskefrikadeller, kød bliver til fars osv. Men set i lyset af stigende fødevarepriser og økonomisk krise er det perverst ikke at udnytte eller sælge al maden. Og i alle led af fødevarernes liv fra produktion til indkøbskurv – i detailhandel og hos fødevareproducenter – eksisterer komplekse statistik-modeller og avancerede beregninger, som nøje kan forudse kundernes efterspørgsel. Alligevel finder der omfattende madspild sted hos detailhandelen – kun fordi ”der må aldrig være tomme hylder i butikken”.
Bedre planlægning
FN’s Fødevareorganisation FAO forudser store prisstigninger på fødevarer de kommede år. Madspild er et indiskutabelt etik-, miljø- og samfundsproblem. Men det ser ikke ud til, at detailhandlen - bortset fra Rema 1000 - har planer om at sætte fokus på madspild. Flere butikskæder fremviser stolt kampagner om bæredygtighed og globalt medansvar, men ordet ”madspild” fremkommer ikke på deres hjemmesider. Derfor opfordrer vores organisation dansk detailhandel til at arbejde med mulige løsninger til forebyggelse af madspild. Disse kan være:
Stop Spild Af Mad har netop sammen med europæiske søsterorganisationer været medafsender på den internationale Joint Declaration against Food Waste, som er blevet overdraget til EU og FN. Erklæringen foreslår bl.a. en global reduktion af madspild med mindst 50% inden 2025. Derudover udgiver Stop Spild Af Mad en restekogebog med danske top madfolk på Gyldendal i starten af marts.
Debatten om madspild er kun lige begyndt.
bragt i Børsen den 1. februar 2011 -
http://borsen.dk/soeg.html?query=madspild&x=0&y=0
Madspild koster årligt danskerne 16 mia. kr. og Miljøstyrelsen estimerer, at dansk detailhandels madspild ligger på min. 43.700 tons om året. Indtil videre har kun detailkæden Rema 1000 A/S som den eneste i Danmark - bl.a. inspireret af Stop Spild Af Mad - fjernet mændgerabatter i 164 butikker. Det medfører mindre madspild og optimerer privatøkonomien - bl.a. hos de 1,5 mio. danske singler, der ikke har gavn af mængderabatter typisk rettet mod familier.
Men der er andre aspekter af madspild. I en ideel verden er det optimalt, hvis den sidste kunde i butikken får det sidste salathoved fra hylden. Det er paradoksalt, at meget mad i butikkerne bevist kun er ”til pynt” og aldrig når forbrugernes maver, fordi der indkøbs-psykologisk skal være flere varer på hylderne, end der er behov for.
Kun noget af den usolgte mad bliver udnyttet i butikkerne: fisk bliver til fiskefrikadeller, kød bliver til fars osv. Men set i lyset af stigende fødevarepriser og økonomisk krise er det perverst ikke at udnytte eller sælge al maden. Og i alle led af fødevarernes liv fra produktion til indkøbskurv – i detailhandel og hos fødevareproducenter – eksisterer komplekse statistik-modeller og avancerede beregninger, som nøje kan forudse kundernes efterspørgsel. Alligevel finder der omfattende madspild sted hos detailhandelen – kun fordi ”der må aldrig være tomme hylder i butikken”.
Bedre planlægning
FN’s Fødevareorganisation FAO forudser store prisstigninger på fødevarer de kommede år. Madspild er et indiskutabelt etik-, miljø- og samfundsproblem. Men det ser ikke ud til, at detailhandlen - bortset fra Rema 1000 - har planer om at sætte fokus på madspild. Flere butikskæder fremviser stolt kampagner om bæredygtighed og globalt medansvar, men ordet ”madspild” fremkommer ikke på deres hjemmesider. Derfor opfordrer vores organisation dansk detailhandel til at arbejde med mulige løsninger til forebyggelse af madspild. Disse kan være:
- Bedre logistik og planlægning som fremmer salg af kun de fødevarer, der reelt er behov for.
- Styk-rabatter til singler sideløbende med mængderabatter til familier.
- Fremme af fødevareemballage, som bidrager til mindre madspild og fremme af gennemsigtig emballage (op til 25% af mad går til spilde pga. fødevareemballage. Kilde: Politiken og 24timer).
- Fremme af fødevareforpakninger med mindre indhold pr. pakke (60% af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandleniflg. Kilde: FDB Analyse).
- Viderefomidling af friske overskudsfødevarer fra supermarkeder til lokale herberger, folkekøkkener o.lign.
Stop Spild Af Mad har netop sammen med europæiske søsterorganisationer været medafsender på den internationale Joint Declaration against Food Waste, som er blevet overdraget til EU og FN. Erklæringen foreslår bl.a. en global reduktion af madspild med mindst 50% inden 2025. Derudover udgiver Stop Spild Af Mad en restekogebog med danske top madfolk på Gyldendal i starten af marts.
Debatten om madspild er kun lige begyndt.
Miljøsk kronik - Mindre madspild vil reducere global opvarmning
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i magasinet Miljøsk den 14. januar 2011 -
http://noah.dk/miljoesk/
Hvorfor smider vi danskere - på trods af finanskrise, nedskæringer og regeringens spareplaner - mad ud, som svarer til 16 milliarder kroner om året? En gennemsnitsfamilie smider ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer god og spiselig mad ud for 10.000 kroner om året. Og Danmark ligger ifølge Verdensnaturfonden WWF’s rapport ’Living Planet Report’ på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal. Samtidig begynder alvoren af klimaforandringerne at blive klare. I sommeren 2010 oversvømmede massive regnskyl i Danmark Lyngby-motorvejen samt forårsagede store vandskader i over 370 huse. Forskere på Niels Bohr Instituttet har beregninger, som viser, at havene i løbet af de næste 100 år vil stige med op til 1,2 meter på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Plankton i havene forsvinder på grund af stigende temperaturer, og polare isflager begynder at knække. I Sibirien medvirker global opvarmning til, at permafrost er ved at tø op. Det er med til at accelererer den globale opvarmning, fordi det frigiver metan, som er 20 gange mere effektiv drivhusgas end CO2. En række forskere mener oven i købet, at fremtiden ser sortere ud, end hvad FN’s klimapanel IPCC fremlægger i sine rapporter. Selv skeptikeren Bjørn Lomborg har udtalt sig, at klimaforandringer bliver en af menneskehedens største udfordringer. Man kan vælge at lukke øjnene for det, man kan give Solen hele skylden, eller kan man vælge at tro, at verden alligevel går under i december 2012. Men man kan ikke benægte, at klimaet forandrer sig, og vi er nødt til at gøre et forsøg på at rette op på klimaet.
Dobbeltmoral
Hvordan kan så mange fødevareproducenter og supermarkeder stolt fremvise kampagner om bæredygtighed, klima og globalt medansvar og samtidig bruge mængderabat til at lokke kunderne til at købe mere mad, end de har brug for? Hvordan kan det være, at fødevareproducenter stolt fremviser den bæredygtige og selvgode glorie udadtil, mens de ikke skænker deres fødevareemballage en tanke – fødevareemballage, som bidrager til, at op til 25 procent af indholdet går til spilde? Hvordan kan det være, at en stor COP15 klimademonstration under temaet bæredygtighed efterlader sig et langt spor af affald på vej gennem byen? Hvordan kan det være, at Danmark, som var vært for Klimatopmødet i december 2009, har EU-rekord i skrald?
En del af løsningen
Vi pynter os med lånte fjer. Danmark er hverken så bæredygtig eller ansvarsbevidst, som vi går og bilder os ind. Ja, vi er blevet lidt grønnere. Er begyndt at tage cyklen i stedet for bilen. Er begyndt at købe mere fornuftigt ind. Men takket være finanskrisen har danskere ikke længere råd til at frådse, fortæller Dansk Statistik - i alt køber hver husstand 109 kilo mindre mad end for tre år siden.
Vil vi så vende tilbage til vores frådseri, når der kommer et økonomisk opsving? Amagerforbrænding kalder det et sandsynligt scenarie - de kan registrere, at affaldsmængderne stiger i takt med, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Mindre madspild er ikke løsningen til at mindske den globale opvarmning. Men det er en del af løsningen. Det er en håndgribelig og relativ simpel løsning, der hverken kræver store anstrengelser eller ressourcer. Tristram Stuart, verdens førende ekspert på madspild og forfatter af bogen WASTE - Uncovering The Global Food Scandal har estimeret at 10 procent af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist. Ved at mindske madspild kan vi altså bidrage til 10 procent mindre CO2-udslip.
Tænk over, hvor mange ressourcer, der bliver brugt på for eksempel en bøf fra Sydamerika. Først skal regnskoven fældes til fordel for kvægdrift, så slagtes kvæget, transporteres hele vejen til Danmark for så at smide halvdelen af bøffen i skraldespanden.
Mange har ansvar
Madspild har mange ansvarlige – forbrugere er kun en del af det. mange ansvarlige – forbrugere er kun en del af det. Fødevareproducenter producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen lokker folk til at købe mere mad, end de har brug for. Fødevareemballage forhindrer at man kan få de sidste rester ud – nogle gange op til 25 procent af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, det private og det offentlige sektor smider tonsvis af god mad ud. Imens venter vi på, at politikere og beslutningstagere begynder at gøre noget. Men vi glemmer, at her kan vi alle gøre en forskel, og det kræver hverken penge eller store anstrengelser. Vi er faktisk selv en del af løsningen på problemet.
Men vi er nødt til at gøre noget - tage et globalt medansvar. Og vi skal gøre det nu.
bragt i magasinet Miljøsk den 14. januar 2011 -
http://noah.dk/miljoesk/
Hvorfor smider vi danskere - på trods af finanskrise, nedskæringer og regeringens spareplaner - mad ud, som svarer til 16 milliarder kroner om året? En gennemsnitsfamilie smider ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer god og spiselig mad ud for 10.000 kroner om året. Og Danmark ligger ifølge Verdensnaturfonden WWF’s rapport ’Living Planet Report’ på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal. Samtidig begynder alvoren af klimaforandringerne at blive klare. I sommeren 2010 oversvømmede massive regnskyl i Danmark Lyngby-motorvejen samt forårsagede store vandskader i over 370 huse. Forskere på Niels Bohr Instituttet har beregninger, som viser, at havene i løbet af de næste 100 år vil stige med op til 1,2 meter på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Plankton i havene forsvinder på grund af stigende temperaturer, og polare isflager begynder at knække. I Sibirien medvirker global opvarmning til, at permafrost er ved at tø op. Det er med til at accelererer den globale opvarmning, fordi det frigiver metan, som er 20 gange mere effektiv drivhusgas end CO2. En række forskere mener oven i købet, at fremtiden ser sortere ud, end hvad FN’s klimapanel IPCC fremlægger i sine rapporter. Selv skeptikeren Bjørn Lomborg har udtalt sig, at klimaforandringer bliver en af menneskehedens største udfordringer. Man kan vælge at lukke øjnene for det, man kan give Solen hele skylden, eller kan man vælge at tro, at verden alligevel går under i december 2012. Men man kan ikke benægte, at klimaet forandrer sig, og vi er nødt til at gøre et forsøg på at rette op på klimaet.
Dobbeltmoral
Hvordan kan så mange fødevareproducenter og supermarkeder stolt fremvise kampagner om bæredygtighed, klima og globalt medansvar og samtidig bruge mængderabat til at lokke kunderne til at købe mere mad, end de har brug for? Hvordan kan det være, at fødevareproducenter stolt fremviser den bæredygtige og selvgode glorie udadtil, mens de ikke skænker deres fødevareemballage en tanke – fødevareemballage, som bidrager til, at op til 25 procent af indholdet går til spilde? Hvordan kan det være, at en stor COP15 klimademonstration under temaet bæredygtighed efterlader sig et langt spor af affald på vej gennem byen? Hvordan kan det være, at Danmark, som var vært for Klimatopmødet i december 2009, har EU-rekord i skrald?
En del af løsningen
Vi pynter os med lånte fjer. Danmark er hverken så bæredygtig eller ansvarsbevidst, som vi går og bilder os ind. Ja, vi er blevet lidt grønnere. Er begyndt at tage cyklen i stedet for bilen. Er begyndt at købe mere fornuftigt ind. Men takket være finanskrisen har danskere ikke længere råd til at frådse, fortæller Dansk Statistik - i alt køber hver husstand 109 kilo mindre mad end for tre år siden.
Vil vi så vende tilbage til vores frådseri, når der kommer et økonomisk opsving? Amagerforbrænding kalder det et sandsynligt scenarie - de kan registrere, at affaldsmængderne stiger i takt med, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Mindre madspild er ikke løsningen til at mindske den globale opvarmning. Men det er en del af løsningen. Det er en håndgribelig og relativ simpel løsning, der hverken kræver store anstrengelser eller ressourcer. Tristram Stuart, verdens førende ekspert på madspild og forfatter af bogen WASTE - Uncovering The Global Food Scandal har estimeret at 10 procent af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist. Ved at mindske madspild kan vi altså bidrage til 10 procent mindre CO2-udslip.
Tænk over, hvor mange ressourcer, der bliver brugt på for eksempel en bøf fra Sydamerika. Først skal regnskoven fældes til fordel for kvægdrift, så slagtes kvæget, transporteres hele vejen til Danmark for så at smide halvdelen af bøffen i skraldespanden.
Mange har ansvar
Madspild har mange ansvarlige – forbrugere er kun en del af det. mange ansvarlige – forbrugere er kun en del af det. Fødevareproducenter producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen lokker folk til at købe mere mad, end de har brug for. Fødevareemballage forhindrer at man kan få de sidste rester ud – nogle gange op til 25 procent af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, det private og det offentlige sektor smider tonsvis af god mad ud. Imens venter vi på, at politikere og beslutningstagere begynder at gøre noget. Men vi glemmer, at her kan vi alle gøre en forskel, og det kræver hverken penge eller store anstrengelser. Vi er faktisk selv en del af løsningen på problemet.
I forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som jeg stiftede 2008, vil vi give folk værktøjer og redskaber til at komme madspild til livs. Det er gratis at være med, og bevægelsen tæller i dag over 6.000 medlemmer, deriblandt top-politikere og opinionsdannere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Gitte Seeberg og madpersonligheder som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Jan Hurtigkarl. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og medvirket til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens 164 butikker for at minimere madspild. Også regeringen er begyndt at interessere sig for sagen - for eksempel indgår Stop Spild Af Mad i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010, og jeg sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 ’Brug mere - spild mindre’.
Politiske mål
I oktober i år var jeg inviteret som gæstetaler på EU’s fødevarekonference ’How to Transform Food Waste Into a Ressource’ i Europa-Parlamentet i Bruxelles. På konferencen deltog organisationer som A.N.D.E.S. (Frankrig), FareShare (England), politikere som Paolo De Castro (Formand for Europa- Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne), medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGO’er for at diskutere og fremlægge løsninger på madspild.
Konferencen sluttede med at der blev fremlagt et fælles dokument, som skal udarbejdes af alle deltagende parter og videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50 procent inden år 2025. For eksempel foreslår dokumentet, at mindre madspild bør blive en ny UN Millennium Development Goal.
Spørgsmålet er, om der kommer handling ud af konferencen? Vil EU og FN forpligte sig til en verdensreduktion af madspild på mindst 50 procent inden året 2025? Eller vil konferencens gode intentioner, taler og forslag drukne i den bureaukratiske maskine og lobbyisme? For vi har ikke tid til at vente – vi skal handle.
Global omlægning
Der er kræfter i EU, der arbejder på et mål, der hedder 30 procent frem for 20 procents reduktion af CO2-udslippet i 2020. Men er det nok? Og hvad nytter det, at EU reducerer sit CO2-udslip, hvis andre industrilande fortsætter med at gøre, som de plejer? Der er brug for en global omlægning - alt andet er symptombehandling.
En global omlægning skal ikke påduttes os fra politikere, beslutningstagere, kommercielle aktører eller forskere. En global omlægning starter med os - almindelige mennesker. Vi skal begynde at handle. Gå ind i kampen. Begynde at ændre os selv. Begynde at ændre systemet. Vi kan ikke kræve, at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke selv ændrer os selv.
Politiske mål
I oktober i år var jeg inviteret som gæstetaler på EU’s fødevarekonference ’How to Transform Food Waste Into a Ressource’ i Europa-Parlamentet i Bruxelles. På konferencen deltog organisationer som A.N.D.E.S. (Frankrig), FareShare (England), politikere som Paolo De Castro (Formand for Europa- Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne), medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGO’er for at diskutere og fremlægge løsninger på madspild.
Konferencen sluttede med at der blev fremlagt et fælles dokument, som skal udarbejdes af alle deltagende parter og videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50 procent inden år 2025. For eksempel foreslår dokumentet, at mindre madspild bør blive en ny UN Millennium Development Goal.
Spørgsmålet er, om der kommer handling ud af konferencen? Vil EU og FN forpligte sig til en verdensreduktion af madspild på mindst 50 procent inden året 2025? Eller vil konferencens gode intentioner, taler og forslag drukne i den bureaukratiske maskine og lobbyisme? For vi har ikke tid til at vente – vi skal handle.
Global omlægning
Der er kræfter i EU, der arbejder på et mål, der hedder 30 procent frem for 20 procents reduktion af CO2-udslippet i 2020. Men er det nok? Og hvad nytter det, at EU reducerer sit CO2-udslip, hvis andre industrilande fortsætter med at gøre, som de plejer? Der er brug for en global omlægning - alt andet er symptombehandling.
En global omlægning skal ikke påduttes os fra politikere, beslutningstagere, kommercielle aktører eller forskere. En global omlægning starter med os - almindelige mennesker. Vi skal begynde at handle. Gå ind i kampen. Begynde at ændre os selv. Begynde at ændre systemet. Vi kan ikke kræve, at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke selv ændrer os selv.
Forandringen starter i det daglige og handler om at have en smule omtanke i hverdagen. Ikke smide resten af den gode og friske mad ud, fordi man er for doven til at sætte den i fryseren. Bruge remouladen helt op, inden man åbner en ny. Huske en genanvendelig indkøbspose til indkøb i stedet for at købe nye plastikposer hver gang. Kun købe det, som man har brug for – og bruge det, som man har købt.
Forbrugernes magt er meget større, end vi tror. Med vores daglige handlinger kan vi ændre hele systemet og sætte en kædereaktion i gang, som i sidste ende vil påvirke detailhandlen, fødevareproducenterne, politikere og beslutningstagere.
Forbrugernes magt er meget større, end vi tror. Med vores daglige handlinger kan vi ændre hele systemet og sætte en kædereaktion i gang, som i sidste ende vil påvirke detailhandlen, fødevareproducenterne, politikere og beslutningstagere.
Men vi er nødt til at gøre noget - tage et globalt medansvar. Og vi skal gøre det nu.
Abonner på:
Opslag (Atom)
