fredag den 20. november 2026

Dansk Markedsføring - Madspildskampen er ikke slut, men marketing skal tage næste skridt

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad
 


Kampen mod madspild er blevet myndig.

I år et det 18 år siden, at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad så dagens lys – og der er bestemt ikke udsigt til, at kampen er ved at nå sin udløbsdato.

Tværtimod. Vi er kun lige begyndt.

Allerede i 2008 grundlagde undertegnede bevægelsen Stop Spild Af Mad på baggrund af de første beregninger af danskernes madspild fra daværende områdechef i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen.

Blot tre måneder senere afskaffede REMA 1000 Danmark alle mængderabatter i samtlige danske butikker med inspiration fra bevægelsen.

Siden er kampen blevet en folkesag. EU, FN, Nordisk Ministerråd, Kongehuset, politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har arbejdet for at forebygge og reducere madspild.
 
 
Hvor blev kampgejsten af?

Madspild er stadig højaktuelt.

De seneste tal fra det nu nedlagte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at Danmarks samlede madspild udgør 881.062 tons om året.

Det svarer til vægten af cirka 149 Rundetårne.

Samtidig viser Verians undersøgelse for Stop Spild Af Mad lanceret tidligere på året, at knap 9 ud af 10 danskere er motiveret for at reducere deres madspild i 2026.

Problemet er altså ikke blevet mindre relevant. Men medieopmærksomheden er blevet det. Mindre.

For 18 år siden ryddede kampen mod madspild alle forsider. I dag er spotlightet flyttet videre. Men blot fordi fokusset på madspild i medierne ikke længere er der, er det ikke ensbetydende med, at alt madspild i Danmark er forsvundet.

Og efter omorganiseringen af fødevareområdet er ansvaret samtidig blevet mere decentraliseret. Det betyder én ting for marketings-og kommunikationsbranchen: Vi kan ikke længere forvente, at nogen andre bærer dagsordenen for os.

Vi skal gøre det selv.
 
 
Burde være en drøm for en marketingafdeling

Det fantastiske ved kampen mod madspild er, at den grundlæggende er en win-win-dagsorden.

Mindre madspild sparer tid og penge, beskytter klima og ressourcer og er samtidig en respektfuld måde at behandle den mad, de landmænd og de dyr, der har produceret den.

I en ny geopolitisk virkelighed handler mindre madspild desuden ikke kun om god samvittighed. Det handler også om forsyningssikkerhed og samfundets modstandskraft.

Det burde være en drøm for enhver marketingafdeling.

Men hvis virksomheder vil bruge dagsordenen i deres markedsføring, kræver det mere end en flot kampagne, en pressemeddelelse, et flygtigt SoMe fremstød eller en velkoreograferet paneldebat på Folkemødet.

Danske forbrugere er ikke naive. De kan hurtigt gennemskue, hvis et brand pynter sig med lånte fjer uden at ændre sin praksis.

Derfor må man insistere på, at markedsføringen følger handlingen. Reel kommunikation kræver reel forandring.
 
 
Byg på allerede eksisterende erfaring

Først og fremmest, må marketing- og kommunikationsfolk finde ud af, hvad der mangler derude i madspilds-landskabet, som ikke er blevet kommunikeret før.

Se på madspild med nye øjne: Væk med de løftede pegefingre og formynderiet – og ind med empowerment, hvor borgeren – og dermed slutkunden – er i centrum.

Fokus på løsninger, fremfor udskamning.

Alt for ofte lanceres nye initiativer og kampagner mod madspild, som om ingen har prøvet noget lignende før. “Nu må der altså nogen gøre noget ved dét der madspild!” har flere aktører deklareret de seneste 18 år. Igen og igen. Og igen.

Men efter 18 års kamp mod madspild findes der enorme mængder erfaring, data og dokumentation. Vi behøver ikke at starte fra scratch.

Brug evt. Kunstig Intelligens (AI) til at få et overblik, hvad deres skabt de seneste 18 år.

AI kan hjælpe os med at skabe overblik over det, der allerede er afprøvet: Hvad virkede? Hvad virkede ikke? Hvilke løsninger kan skaleres? Og hvor findes de blinde vinkler?

Skab målbare effekter og lav realistiske benchmarks: mål befolkningens holdning til madspild før og efter indsatsen. Identificer, hvad virkede hvad virkede ikke – og hvorfor.
 
 
’Singlebananer’ gav pote

Her et lille hyggeligt lokalt eksempel på en indsats, der gav resultater.

REMA 1000 supermarkedet i Valby havde taget ny kommunikationsværktøj i brug. For at stoppe spild af single-bananer, har de lavet et skilt i butikken: “Tag mig – jeg er single!”

Med deres egen udsagn har dette resulteret i, at deres eget single-bananspild blev reduceret med 90 %. Med et enkelt skilt. Nogle gange skal der ikke mere til.

Min opfordring er derfor enkel: Tag ejerskab over dagsordenen. Brug egne kanaler. Skab handling frem for noget, som ligner PR-stunts. Prioritér forebyggelse frem for symptombehandling.

Og byg videre på 18 års erfaring – i stedet for at genopfinde den dybe tallerken med gammel restemad.

Kampen mod madspild er bestemt ikke forbi.

Den skal blot genopfindes.



Rockstart - Uniting against food waste from farm to fork

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark



Eighteen years on, the fight against food waste no longer makes the headlines it once did. There are fewer television features and press stories about food waste nationally, internationally and across Europe, and the issue receives less attention on social media. But declining media attention does not mean the problem has disappeared.

In 2026, the world remains unsettled. Climate change is escalating, and wars and conflicts continue to shake global stability. Against this backdrop, wasting food is increasingly costly. Yet, viewed through a global lens, 13.2% of all food is lost, according to the FAO, before it reaches the retail sector, while a further 19% is discarded at the retail, food service and household levels. The figures also reveal a clear geographical divide. In the Global South, food loss occurs primarily at the farm and storage stages, while in the Global North, food waste is concentrated mainly in industry, retail and among consumers.

Almost 60 mn tonnes of food are wasted every year in the EU – 132 kg per person. Globally, food loss and waste result in more than US$ 1 tn in economic losses.

Progress against food waste is playing out on several fronts at once – policy, technology, funding and business models. Here’s where each one stands.

The EU takes action on food waste 
 
There is positive progress to highlight, too. On 9 September 2025, the European Parliament adopted new EU targets to reduce food waste. The updated legislation introduces binding food waste reduction targets to be met at national level by 31 December 2030: a 10% reduction in food processing and manufacturing, and a 30% per capita reduction in retail, restaurants, food services and households. These targets will be calculated against the annual average amount generated between 2021 and 2023.

Following the Parliament’s request, EU countries will also have to take measures to ensure that economic operators with a significant role in preventing and generating food waste – to be identified in each country – facilitate the donation of unsold food that is safe for human consumption.

As an active member of the EU Platform on Food Losses and Food Waste for the past 10 years, I welcome this latest development. Already in 2010, the Stop Wasting Food movement (Stop Spild Af Mad), together with several European organisations and stakeholders, signed the Joint Declaration Against Food Waste – a European declaration aimed at cutting global food waste by at least 50% by 2025. This collaboration helped pave the way for the European Commission’s own resolution on targets for reducing food waste in 2012. It later inspired the UN Sustainable Development Goals, adopted in 2015 in New York – specifically target 12.3, which calls for halving global food losses and waste by 2030.

By adopting binding reduction targets, Europe is not only strengthening action at home; it is also sending a powerful signal to the rest of the world that ambitious, systemic action is both possible and necessary.
 
New policy recommendations for governments
 
Harness Artificial Intelligence (AI). AI is gaining ground in the food industry, and we can already see its potential. Airline company KLM has reduced its food waste by 63% using AI. Danish food wholesaler Dagrofa Foodservice reduced waste by 112 tons, while IKEA has more than halved its food waste, saving over 20 mn meals in four years.

A new AI-powered solution developed by Zest is being tested by companies such as Nestlé in the UK. The tool monitors and tracks wasted ingredients and products in real time and reduced edible food waste by 87% in one of Nestlé’s factories during a two-week trial. AI has the potential to be a real game-changer in the fight against food waste.

Ensure continuous governmental financial support. If the fight against food waste depends primarily on volunteers and well-intentioned European citizens, there is a risk that progress will eventually disappear. Governments should provide continuous financial support for stakeholders, especially NGOs and charities, working to prevent food loss and waste.

Support initiatives based on side-streams and ugly produce. A recent Verian survey for the Stop Wasting Food movement (Stop Spild Af Mad) shows that 77% of Danes completely or mostly agree that they prefer to buy crooked or wonky fruit and vegetables in supermarkets. The survey also confirms that Danes judge by taste rather than appearance: 87% agree or mostly agree that imperfect vegetables taste just as good as attractive, perfect ones. Turning side-streams and ugly produce into viable businesses can create new and larger revenue streams for companies.
 
Progress is still slow
 
According to the World Resources Institute’s Champions 12.3 recent Progress Reports, with only four years remaining until 2030, the world is not on track to achieve SDG 12.3. Global reductions in food loss and waste have yet to accelerate sufficiently to meet this ambitious target, whether through companies or countries.

However, there are bright spots. Japan has become the first country in the world to cut food loss and waste in half compared to its base year and has now expanded its ambition to achieve even deeper reductions by 2030. Several other countries also have strategies in place to tackle food loss and waste.

Company-level reductions are promising as well. Ingka Group (IKEA), Ajinomoto and Carrefour have already halved their food loss and waste.

In September 2026, the International Organization for Standardization (ISO) released ISO 20001, a new international standardized procedure for minimising food loss and waste across the food supply chain. These standards are intended to apply to all stakeholders – including food producers, food processors and manufacturers, wholesalers, retailers, restaurants and food-related charities – within the food supply chain. I have also contributed to this work.

Having worked on food waste for the last 18 years, I believe preventing wasted food must remain a global priority. We need to shift towards a narrative that values the food we produce, ensures that people are fed and protects the planet for generations to come.

As we mark the International Day of Awareness of Food Loss and Waste, let us recognise the progress made – and the work that still lies ahead.

Avisen Danmark m.fl. - Vi er kommet langt, men kampen mod madspild har ingen udløbsdato

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad og Lone Hansen, Market Leader Food & Retail, Bureau Veritas
 
bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 29. september 2026 -


Når vi i dag tirsdag den 29. september markerer "Madspildsdagen", er det værd at anerkende de fremskridt, der allerede er skabt, samtidig med at vi husker på det arbejde, der ligger forude.

For blot 18 år siden var madspild et usynligt problem. I dag er madspild kommet på dagsordenen - og organisationer, virksomheder og forbrugere omsætter i stigende grad ord til handling.

Men udfordringen er langt fra løst. De seneste tal fra det nu nedlagte Ministerie for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at Danmark hvert år genererer 881.062 tons madspild.


Nej, mængden af madspild i Danmark er ikke nødvendigvis uændret

Der har floreret en påstand i medierne om, at mængden af madspild i Danmark har været uændret de seneste 15 år. Men ser man på tallene og metoden, de bygger på, tegner der sig et langt mere nuanceret billede.

Miljøstyrelsens rapport “Madaffald i detailhandel og anden fødevaredistribution 2023” fremhæver, at datagrundlaget for 2023 er væsentligt forbedret i forhold til tidligere målinger.

Samtidig er forudsætningerne bag beregningerne, blandt andet estimater for fejlsorteret madaffald, blevet justeret. Det betyder, at tallene ikke uden videre kan sammenlignes over en 15-årig periode.

Derudover overses en væsentlig faktor ofte i debatten: Befolkningen er vokset fra cirka 5,5 millioner indbyggere for 15 år siden til over 6 millioner i dag.

Hvis den samlede mængde madspild er uændret, betyder det derfor ikke nødvendigvis, at den enkelte dansker smider lige så meget mad ud som tidligere. Udviklingen bør også vurderes i forhold til befolkningens størrelse.


Når komplekse målinger bliver til forenklede konklusioner

Den mest interessante historie er ikke, at madspildet har været uændret i 15 år. Den er, at vi har brug for bedre og mere sammenlignelige data, før vi kan konkludere, hvordan udviklingen faktisk har været.

Når komplekse målinger formidles uden tilstrækkelig kontekst, risikerer nuancerne at gå tabt. Det understreger behovet for kildekritik, faktatjek og præcis formidling, så den offentlige debat forbliver faktabaseret. Forenklede eller misvisende fortællinger kan blive opfanget af AI, reproduceret og dermed forstærket.

Det handler ikke blot om at korrigere et tal. Det handler om at udfordre en potentielt skadelig konklusion: "Intet har ændret sig de seneste 15 år, så indsatsen virker ikke."

Det er en helt anden påstand, som kan skabe resignation frem for handling. Vi bør stille høje krav til fremskridt i kampen mod madspild.

Men hvis flere virksomheder, organisationer og borgere skal engagere sig, må vi også anerkende de fremskridt, der faktisk er opnået.


Hvad der kan måles, kan mindskes


"Hvad der kan måles, kan mindskes" er et mantra, der er mere relevant end nogensinde. Netop i dag lanceres verdens første internationale ledelsesstandard for reduktion af madspild, ISO 20001, som vi begge har bidraget til.

ISO 20001 giver virksomheder et struktureret værktøj til at kortlægge, måle og reducere madspild samt dokumentere deres indsats. Dermed kan standarden understøtte arbejdet med at nå EU's 2030-reduktionsmål.

Når råvarer udnyttes bedre, reduceres omkostningerne, forsyningssikkerheden styrkes, og konkurrenceevnen forbedres. Standardens systematiske tilgang, understøttet af en kommende teknisk standard for målemetoder, skal bidrage til mere pålidelige data og gøre det lettere at omsætte ambitioner til resultater.

Samtidig bliver dokumentation stadig vigtigere på grund af nye EU-regler om miljømarkedsføring, hvilket øger kravene til dokumentation af miljømæssige og etiske påstande.

Erfaringerne fra 18 års arbejde med madspild peger på én vigtig konklusion: Varige resultater skabes ikke gennem enkeltstående kampagner, men gennem en vedholdende og systematisk indsats. 

Derfor er bedre målinger ikke målet i sig selv, men en forudsætning for reel forandring.



_____________________________