bragt i Berlingske den 18. september 2017 -
https://www.business.dk/debat/fra-mindre-madspild-til-big-business
Køkkenet på Aalborg Universitetshospital har det seneste år sparet syv mio. kr. ved at reducere mængden af madspild. Dansk Supermarkeds indsats mod madspild kunne aflæses på bundlinjen i form af 15 mio. kr. mere i kassen – og mindre mad i skraldecontainerne. Og den danske app Too Good To Go, som nu findes i seks lande, har på rekordtid reddet 1,6 mio. måltider fra at havne i skraldespanden og rejst et tocifret millionbeløb fra investorer, der tror på ideen.
Mere end en milliard ton mad går til spilde på globalt plan, alt imens hvert niende barn, kvinde og mand forbliver underernærede. Globalt madspild og fødevaretab udgør 940 milliarder dollar om året og er ansvarlig for ca. otte pct. af de årlige globale CO2-udledninger.
Hvis det fødevaretab var et land, ville det være verdens tredjestørste CO2-udleder – kun overgået af Kina og USA.
I Danmark har bekæmpelse af madspild gennem mange år været en opgave for institutioner og velgørende organisationer. Men det er tydeligt at se, at det er et problem, som kan og skal angribes fra flere fronter. Appen Too Good To Go er blot ét blandt flere beviser på, at kampen mod madspild er blevet »big business«.
De fleste danske supermarkeder sælger madvarer med kort holdbarhedsdato til en lavere pris for at undgå, at denne mad ender i skraldespanden. Til telefonen fås et bredt udvalg af apps, som hjælper forbrugeren med at handle smartere, få brugt resterne i køleskabet med videre.
På det internationale marked er initiativer, som har fokus på at udnytte de uperfekte fødevarer med buler og pletter, der ellers vælges fra, når supermarkedshylderne fyldes op. Også fødevareprodukter lavet af biprodukter og »grimme« frugter og grøntsager ser dagens lys.
Det er en sund udvikling, at flere af de nye initiativer er drevet på markedsvilkår, for derved sikres det, at indsatsen ikke som tidligere er afhængig af velgørenhed og få ildsjæle.
Senest er kampen mod madspild kommet på den internationale dagsorden hos EU og FN, BBC og CNN – og den danske organisation Stop Spild Af Mad har fået invitation til at blive medlem af den globale koalition mod madspild, Champions 12.3, der også tæller medlemmer som bl.a. Barack Obamas tidligere kok i Det Hvide Hus Sam Kass, og Unilevers CEO, Paul Polman.
Ifølge den seneste undersøgelse fra Danmarks Statistisk for Stop Spild Af Mad siger 44,5 pct. af danskere, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for et år siden.
Derfor nyder de mange initiativer mod madspild øget opbakning. Det er medvirkende til, at det vil blive et konkurrenceparameter for de større dagligvarekæder.
Forbrugerne forventer i stigende grad, at forretninger har en ansvarlig politik på området. Andet giver ikke mening, hverken for miljøet eller bundlinjen.
Mere end en milliard ton mad går til spilde på globalt plan, alt imens hvert niende barn, kvinde og mand forbliver underernærede. Globalt madspild og fødevaretab udgør 940 milliarder dollar om året og er ansvarlig for ca. otte pct. af de årlige globale CO2-udledninger.
Hvis det fødevaretab var et land, ville det være verdens tredjestørste CO2-udleder – kun overgået af Kina og USA.
I Danmark har bekæmpelse af madspild gennem mange år været en opgave for institutioner og velgørende organisationer. Men det er tydeligt at se, at det er et problem, som kan og skal angribes fra flere fronter. Appen Too Good To Go er blot ét blandt flere beviser på, at kampen mod madspild er blevet »big business«.
De fleste danske supermarkeder sælger madvarer med kort holdbarhedsdato til en lavere pris for at undgå, at denne mad ender i skraldespanden. Til telefonen fås et bredt udvalg af apps, som hjælper forbrugeren med at handle smartere, få brugt resterne i køleskabet med videre.
På det internationale marked er initiativer, som har fokus på at udnytte de uperfekte fødevarer med buler og pletter, der ellers vælges fra, når supermarkedshylderne fyldes op. Også fødevareprodukter lavet af biprodukter og »grimme« frugter og grøntsager ser dagens lys.
Det er en sund udvikling, at flere af de nye initiativer er drevet på markedsvilkår, for derved sikres det, at indsatsen ikke som tidligere er afhængig af velgørenhed og få ildsjæle.
Senest er kampen mod madspild kommet på den internationale dagsorden hos EU og FN, BBC og CNN – og den danske organisation Stop Spild Af Mad har fået invitation til at blive medlem af den globale koalition mod madspild, Champions 12.3, der også tæller medlemmer som bl.a. Barack Obamas tidligere kok i Det Hvide Hus Sam Kass, og Unilevers CEO, Paul Polman.
Ifølge den seneste undersøgelse fra Danmarks Statistisk for Stop Spild Af Mad siger 44,5 pct. af danskere, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for et år siden.
Derfor nyder de mange initiativer mod madspild øget opbakning. Det er medvirkende til, at det vil blive et konkurrenceparameter for de større dagligvarekæder.
Forbrugerne forventer i stigende grad, at forretninger har en ansvarlig politik på området. Andet giver ikke mening, hverken for miljøet eller bundlinjen.
