bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Slagelse, Sjællandske Næstved, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred og Nordvestnyt Kalundborg den 1. december 2018 -
https://sn.dk/Debat-/Price-broedre-gaar-til-kamp-mod-julens-madspild/artikel/794701
Rester varer længe - koster ingen penge. Måske skal dette være det nye motto, når man forbereder sig til julen.
Brødrene James og Adam Price er kendte for mange gode ting. James er mangeårig komponist og kapelmester ved Cirkusrevyen, mens Adam er forfatter og dramatiker og står bag prisvindende tv-serier som »Borgen« og »Herrens Veje«, hvoraf sidstnævnte netop har indbragt seriens hovedrolleindehaver Lars Mikkelsen en Emmy som bedste mandlige skuespiller. I mange år har James og Adam Price også været ambassadører for Stop Spild Af Mad, Danmarks største organisation mod madspild.
Julen kan betegnes som årets store »madspildshøjtid«, og tal fra Landbrug og Fødevarer viser, at i december smider danske husholdninger mad ud for 1,1 milliard kroner. Derfor går brødrene Price nu til kamp mod julens madspild og løfter sløret for de gode råd, tips og tricks mod julens madspild, som de selv bruger i deres egen familie.
Brødrene Price fortæller, at det at forhindre madspild er noget, der ligger dem meget på sinde, da de elsker gode råvarer og lægger megen kærlighed i madlavningen.
Farseret julekalkun
Brødrene Price beretter, at deres familie har en særlig tradition for at lave farseret julekalkun, og de har lige så faste traditioner for, at måltidet fortsætter dagen efter, hvorfor der er god grund til at lave rigeligt sovs. Det kolde kalkunkød kan sagtens spises med en lun sovs, og når vi er helt henne på tredjedagen, så kan der laves en fantastisk ragout, hvor det sidste kød kommes i den sidste sauce (som eventuelt kan tilføjes lidt mere fond) sammen med lidt udskårne rodfrugter og løg.
Er man blevet træt af kalkun på dette tidspunkt, så lav retten alligevel og frys den ned, siger brødrene Price. Når du kommer stresset hjem en januar- eller februardag, så er det de færreste, der takker nej til en kalkunragout, der bare skal varmes op og serveres med kartoffelmos til. Dette princip gælder naturligvis også for andestegen - og for dem, der endnu ikke har prøvet en biksemad på kold flæskesteg - så er det bare med at komme i gang.
Ikke det hele
I forhold til ris a la mande, siger brødrene Price, at her kan man jo vælge ikke at blande alt risengrøden med flødeskum fra starten af, hvis man nu bliver mange om bordet, og det er svært at regne den nødvendige mængde ud. Kold risengrød bliver jo til de mest fantastiske klatkager dagen efter, som kun tager et øjeblik at lave og er en fremragende dessert i sig selv.
Velbekomme og god jul.