bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 27. februar 2019 -
Danmarks store demokratifest, folketingsvalget, truer i horisonten! Løfterige valgkampagner smiler fra busreklamer, politiske prøveballoner opsendes stadig oftere i den tynde luft over Christiansborg, og alle venter på at Statsministeren trykker på valgknappen.
Den grønne dagsorden fylder tungt i vælgernes bevidsthed, og mange politiske partier har allerede iklædt sig moderigtigt klimagrønne klæder. Madspild er blandt de evigt populære emner, når der snakkes klima og grøn omstilling, og emnet er taknemmeligt at adressere for selv de mest klima-skeptiske politiske partier.
Fokus på madspild giver nemlig mening i snart sagt alle egne af det partipolitiske landskab, det sikrer substantiel og ikke mindst positiv medieomtale, det høster sympati blandt vælgerne, og det udgør et sjældent effektivt pudsemiddel til at pudse grønne glorier i. What’s not to like?
Med baggrund i min erfaring i Stop Spild Af Mad og mit samarbejde med samtlige danske regeringer siden 2009, vil jeg her give et par nyttige fif og råd til politikerne, så de er klædt godt på til det kommende folketingsvalg, skulle de ønske at sætte madspild på menuen.
Politisk påstand: Ingen gør noget ved madspild i Danmark.
Ikke korrekt. Kampen mod madspild har stået på i snart 11 år med Stop Spild Af Mad i spidsen. Den daværende Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) tog tilbage i 2009 det første politiske spadestik i kampen mod madspild. Siden er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse - og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild.
Politisk påstand: Der er ikke sket noget i kampen mod madspild.
Jo da. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdningers madspild er reduceret med 14.000 tons på 6 år. Der bliver fortsat smidt ufattelige mængder af god spiselig mad us og vi er bestemt ikke i mål, men vi er på vej. På rette vej.
Politisk påstand: Vi skal lovgive mod madspild, som de gør i Frankrig!
Studerer man det franske forbud mod madspild nærmere, vil man kunne observere, at lovgivningen ikke rigtigt fungerer. Faktisk har forskere fra Syddansk Universitet researchet sig frem til, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse i frygt for bøde og fængsel. Maden strander derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte. Man skal tænke sig grundigt om, hvis sådan et forbud mod madspild indføres i Danmark.
Politisk påstand: Vi skal give al madspild til hjemløse, så løser vi hele problemet.
Det er godt og vigtigt at hjælpe hjemløse og udsatte med god gratis overskudsmad. Men at blive ved med kun at give overskudsmad til udsatte løser ikke problemets rod. Vi skal se på, hvorfor madspildet opstår, og vi skal fokusere på at forebygge problemet og løse kilden til problemet – og ikke kun symptombehandle.
Politisk påstand: Man skal bare forbyde butikker at have så stort udvalg af mad på hylderne.
Øh. Er vi i Sovjetunionen eller Danmark? Markedet i Danmark er altså liberaliseret, og de frie markedskræfter bestemmer selv.
Politisk påstand: Mængderabatter i supermarkeder skal forbydes.
Allerede i 2008 var detailkæden REMA 1000, med inspiration fra Stop Spild Af Mad, den første, som afskaffede mængderabatter i alle kædens butikker. Og det fungerer godt for de især 1,5 mio. danske singler og enlige, som ikke har brug for de store portioner - kæden har stor succes med det. Men der er også storfamilier, som nyder godt af mængderabatter. Så lad supermarkeder bestemme selv.
Politisk påstand: Fødevareproducenter er de største madspildere, så lad os bare angribe dem.
Ikke korrekt. Miljøstyrelsens tal viser, at det er os forbrugere, som er de største madspildere, hvis man sammenligner alle sektorer. Desuden er kampen mod madspild ikke noget blame game. Vi er allesammen en del af problemet – og vi er alle sammen en del af løsningen. Blindt at angribe alle ”de andre aktører” er ikke konstruktivt.
Politisk påstand: Der bør oprettes et statsligt initiativ, som håndterer madspild i Danmark.
Det er allerede på vej: Miljø- og Fødevareministeriets kommende Tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, som (i øvrigt med inspiration fra undertegnede) lanceres til foråret.
Politisk påstand: Al mad skal have kun en datomærkning, så det bliver nemmere.
Danske forbrugere er noget forvirrede over datomærkninger ”bedst før”/”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Men de to datoer skal ikke smeltes sammen i én datomærkning. Mærkningen ”bedst før”/”mindst holdbar til” bruges på pasta, ris, chokolade, havregryn o.lign. Maden kan godt spises efter udløb af denne dato. Mærkningen ”sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling o.lign. Man skal helst ikke spise maden efter udløb af denne dato.
Politisk påstand: Man skal ændre regler, så man skal kunne sælge alle appelsiner i nettet, selvom én af dem er dårlig.
EU kigger på det netop nu, men EU supertankeren er ikke hurtig. Det glædelige nyhed er, at EU, ligesom FN, også har en målsætning om at halvere madspild inden 2030, og jeg deltager jævnligt i Europa-Kommissionens vidensplatform EU Platform on Food Losses and Food Waste i Bruxelles, som jeg er medlem af. Så der sker noget på området.
Politisk påstand: Vi skal have flere skraldere!
Skraldere mindsker ikke madspild, idet maden er allerede blevet smidt ud – og desværre ofte smidt ud af årsager såsom indhold af fx. listeria, metalspåner, glasskår o.lign. Det er korrekt, at selvom detailkæder gør, hvad de kan for at forebygge madspild, havner der nogle gange god spiselig mad ud i affaldscontaineren. Skraldning giver også mad på bordet til massevis af fattigste familier. Og jo mere man sætter fokus på skraldere i medierne eller bruger skraldere som led i sin politiske valgkampagne, desto flere butikker aflåser deres affaldscontainere, hvorved man ødelægger muligheden for, at fattigste danskere får mad på bordet. Så lad skralderne være i fred. Det bedste scenarie ville være, om der ikke var noget overskudsmad, som havnede i affaldscontainere, og der ikke var borgere i vores samfund, som var så fattige, at de var nødt til at finde aftensmaden i en affaldscontainer. Måske skal man hellere arbejde på det.
Politisk påstand: Vi voksne er den tabte generation, men børn må føre an i kampen mod madspild.
Gennem de seneste snart 11 år har mange aktører, inklusivt vores organisation, været med til at sætte madspild på skoleskemaet blandt danske børn. Og flere og flere børn og unge er blevet opmærksomme på problemet. Men selvom den unge generations fremtid ser ud til at være klimatruet, skal vi voksne ikke forvente, at de kan redde os alle. Mor og far skal tage ansvar og gå forrest med det gode eksempel.
Politisk påstand: Nogen må gøre noget mht. hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener.
Netop hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener har været et fokusområde hos flere regeringer siden 2010. Der blev sågar afsat penge på finansloven til de såkaldte ”Madspildsjægere” til storkøkkener af flere regeringer. Og ”Madspildsjægere” ser ud til at virke: fx. har Nordic Catering, som havde ”Madspildsjægere” på besøg, øget indtjeningen med 2,3 millioner kroner på blot et år.
Politisk påstand: De frivillige foreninger skal løse Danmarks madspildsproblem.
Og det gør vi bestemt også – vi knokler! Men vi mangler alle sammen penge og ressourcer. Alle har en forventning om, at vi frivillige foreninger og organisationer skal og vil løse Danmarks madspildsproblem, men kun de færreste forstår, at det store knoklearbejde fortjener økonomisk støtte. Det er ikke rimeligt at forvente, at Danmarks kamp mod madspild år efter år skal bæres på skuldrene af de frivillige, som knokler dag og nat, weekender og helligdage uden at få en krone for deres/vores gigantiske arbejde. Opret en madspildsfond, sæt den på finansloven, og lad os alle frivillige organisationer få en mulighed for at søge en smule vedvarende økonomisk støtte til vores fortsatte arbejde.
Og det med småt til politikeren midt i valgkamp:
Generelt skal man huske på, at madspild er et meget komplekst problem. Og det handler ikke om at pege fingre af dét, som gøres forkert - det handler om at bidrage med gode ideer til, hvad vi kan gøre bedre.
Som det fremgår, er meget allerede blevet afprøvet de seneste snart 11 år, og man skal ikke genopfinde den dybe (reste)tallerken hvert år. Danmarks årlige madspild omfatter over 700.000 tons god spiselig mad, så der er med andre ord fortsat meget at tage fat på - kampen mod madspild er kun lige begyndt.
Under alle omstændigheder er det altid en god idé at lave research på madspildsområdet, inden man med bind for øjnene kaster emnet ind i valgkampen. Og skulle du som kandidat til folketinget være i tvivl midt i valgkampens hede, kan du altid for viden og inspiration kontakte flere dygtige organisationer, som har masser af viden om madspild, bl.a. Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Stop Spild Af Mad, HORESTA, Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), Kost & Ernæringsforbundet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.
Med ønsket om en konstruktiv debat: god valgkamp!
Den grønne dagsorden fylder tungt i vælgernes bevidsthed, og mange politiske partier har allerede iklædt sig moderigtigt klimagrønne klæder. Madspild er blandt de evigt populære emner, når der snakkes klima og grøn omstilling, og emnet er taknemmeligt at adressere for selv de mest klima-skeptiske politiske partier.
Fokus på madspild giver nemlig mening i snart sagt alle egne af det partipolitiske landskab, det sikrer substantiel og ikke mindst positiv medieomtale, det høster sympati blandt vælgerne, og det udgør et sjældent effektivt pudsemiddel til at pudse grønne glorier i. What’s not to like?
Med baggrund i min erfaring i Stop Spild Af Mad og mit samarbejde med samtlige danske regeringer siden 2009, vil jeg her give et par nyttige fif og råd til politikerne, så de er klædt godt på til det kommende folketingsvalg, skulle de ønske at sætte madspild på menuen.
Politisk påstand: Ingen gør noget ved madspild i Danmark.
Ikke korrekt. Kampen mod madspild har stået på i snart 11 år med Stop Spild Af Mad i spidsen. Den daværende Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) tog tilbage i 2009 det første politiske spadestik i kampen mod madspild. Siden er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse - og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild.
Politisk påstand: Der er ikke sket noget i kampen mod madspild.
Jo da. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdningers madspild er reduceret med 14.000 tons på 6 år. Der bliver fortsat smidt ufattelige mængder af god spiselig mad us og vi er bestemt ikke i mål, men vi er på vej. På rette vej.
Politisk påstand: Vi skal lovgive mod madspild, som de gør i Frankrig!
Studerer man det franske forbud mod madspild nærmere, vil man kunne observere, at lovgivningen ikke rigtigt fungerer. Faktisk har forskere fra Syddansk Universitet researchet sig frem til, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse i frygt for bøde og fængsel. Maden strander derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte. Man skal tænke sig grundigt om, hvis sådan et forbud mod madspild indføres i Danmark.
Politisk påstand: Vi skal give al madspild til hjemløse, så løser vi hele problemet.
Det er godt og vigtigt at hjælpe hjemløse og udsatte med god gratis overskudsmad. Men at blive ved med kun at give overskudsmad til udsatte løser ikke problemets rod. Vi skal se på, hvorfor madspildet opstår, og vi skal fokusere på at forebygge problemet og løse kilden til problemet – og ikke kun symptombehandle.
Politisk påstand: Man skal bare forbyde butikker at have så stort udvalg af mad på hylderne.
Øh. Er vi i Sovjetunionen eller Danmark? Markedet i Danmark er altså liberaliseret, og de frie markedskræfter bestemmer selv.
Politisk påstand: Mængderabatter i supermarkeder skal forbydes.
Allerede i 2008 var detailkæden REMA 1000, med inspiration fra Stop Spild Af Mad, den første, som afskaffede mængderabatter i alle kædens butikker. Og det fungerer godt for de især 1,5 mio. danske singler og enlige, som ikke har brug for de store portioner - kæden har stor succes med det. Men der er også storfamilier, som nyder godt af mængderabatter. Så lad supermarkeder bestemme selv.
Politisk påstand: Fødevareproducenter er de største madspildere, så lad os bare angribe dem.
Ikke korrekt. Miljøstyrelsens tal viser, at det er os forbrugere, som er de største madspildere, hvis man sammenligner alle sektorer. Desuden er kampen mod madspild ikke noget blame game. Vi er allesammen en del af problemet – og vi er alle sammen en del af løsningen. Blindt at angribe alle ”de andre aktører” er ikke konstruktivt.
Politisk påstand: Der bør oprettes et statsligt initiativ, som håndterer madspild i Danmark.
Det er allerede på vej: Miljø- og Fødevareministeriets kommende Tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, som (i øvrigt med inspiration fra undertegnede) lanceres til foråret.
Politisk påstand: Al mad skal have kun en datomærkning, så det bliver nemmere.
Danske forbrugere er noget forvirrede over datomærkninger ”bedst før”/”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Men de to datoer skal ikke smeltes sammen i én datomærkning. Mærkningen ”bedst før”/”mindst holdbar til” bruges på pasta, ris, chokolade, havregryn o.lign. Maden kan godt spises efter udløb af denne dato. Mærkningen ”sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling o.lign. Man skal helst ikke spise maden efter udløb af denne dato.
Politisk påstand: Man skal ændre regler, så man skal kunne sælge alle appelsiner i nettet, selvom én af dem er dårlig.
EU kigger på det netop nu, men EU supertankeren er ikke hurtig. Det glædelige nyhed er, at EU, ligesom FN, også har en målsætning om at halvere madspild inden 2030, og jeg deltager jævnligt i Europa-Kommissionens vidensplatform EU Platform on Food Losses and Food Waste i Bruxelles, som jeg er medlem af. Så der sker noget på området.
Politisk påstand: Vi skal have flere skraldere!
Skraldere mindsker ikke madspild, idet maden er allerede blevet smidt ud – og desværre ofte smidt ud af årsager såsom indhold af fx. listeria, metalspåner, glasskår o.lign. Det er korrekt, at selvom detailkæder gør, hvad de kan for at forebygge madspild, havner der nogle gange god spiselig mad ud i affaldscontaineren. Skraldning giver også mad på bordet til massevis af fattigste familier. Og jo mere man sætter fokus på skraldere i medierne eller bruger skraldere som led i sin politiske valgkampagne, desto flere butikker aflåser deres affaldscontainere, hvorved man ødelægger muligheden for, at fattigste danskere får mad på bordet. Så lad skralderne være i fred. Det bedste scenarie ville være, om der ikke var noget overskudsmad, som havnede i affaldscontainere, og der ikke var borgere i vores samfund, som var så fattige, at de var nødt til at finde aftensmaden i en affaldscontainer. Måske skal man hellere arbejde på det.
Politisk påstand: Vi voksne er den tabte generation, men børn må føre an i kampen mod madspild.
Gennem de seneste snart 11 år har mange aktører, inklusivt vores organisation, været med til at sætte madspild på skoleskemaet blandt danske børn. Og flere og flere børn og unge er blevet opmærksomme på problemet. Men selvom den unge generations fremtid ser ud til at være klimatruet, skal vi voksne ikke forvente, at de kan redde os alle. Mor og far skal tage ansvar og gå forrest med det gode eksempel.
Politisk påstand: Nogen må gøre noget mht. hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener.
Netop hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener har været et fokusområde hos flere regeringer siden 2010. Der blev sågar afsat penge på finansloven til de såkaldte ”Madspildsjægere” til storkøkkener af flere regeringer. Og ”Madspildsjægere” ser ud til at virke: fx. har Nordic Catering, som havde ”Madspildsjægere” på besøg, øget indtjeningen med 2,3 millioner kroner på blot et år.
Politisk påstand: De frivillige foreninger skal løse Danmarks madspildsproblem.
Og det gør vi bestemt også – vi knokler! Men vi mangler alle sammen penge og ressourcer. Alle har en forventning om, at vi frivillige foreninger og organisationer skal og vil løse Danmarks madspildsproblem, men kun de færreste forstår, at det store knoklearbejde fortjener økonomisk støtte. Det er ikke rimeligt at forvente, at Danmarks kamp mod madspild år efter år skal bæres på skuldrene af de frivillige, som knokler dag og nat, weekender og helligdage uden at få en krone for deres/vores gigantiske arbejde. Opret en madspildsfond, sæt den på finansloven, og lad os alle frivillige organisationer få en mulighed for at søge en smule vedvarende økonomisk støtte til vores fortsatte arbejde.
Og det med småt til politikeren midt i valgkamp:
Generelt skal man huske på, at madspild er et meget komplekst problem. Og det handler ikke om at pege fingre af dét, som gøres forkert - det handler om at bidrage med gode ideer til, hvad vi kan gøre bedre.
Som det fremgår, er meget allerede blevet afprøvet de seneste snart 11 år, og man skal ikke genopfinde den dybe (reste)tallerken hvert år. Danmarks årlige madspild omfatter over 700.000 tons god spiselig mad, så der er med andre ord fortsat meget at tage fat på - kampen mod madspild er kun lige begyndt.
Under alle omstændigheder er det altid en god idé at lave research på madspildsområdet, inden man med bind for øjnene kaster emnet ind i valgkampen. Og skulle du som kandidat til folketinget være i tvivl midt i valgkampens hede, kan du altid for viden og inspiration kontakte flere dygtige organisationer, som har masser af viden om madspild, bl.a. Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Stop Spild Af Mad, HORESTA, Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), Kost & Ernæringsforbundet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.
Med ønsket om en konstruktiv debat: god valgkamp!
