bragt i Børsen den 27. februar 2019 -
https://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/219741/artikel.html
Hver tredje dansker er i tvivl om datomærkningens egentlige betydning. Konsekvensen er et unødvendigt madspild.
Duer pastaen en uge efter, den påtrykte dato er overskredet? Gør mælken eller mayonnaisen? Hvad med øl, slik og chokolade? Hver tredje forbruger er i tvivl, og for en sikkerheds skyld ryger maden i skraldespanden, selv om den ofte er god nok.
Den uappetitlige sandhed er desværre, at en tredjedel af al mad spildes. På verdensplan er det 1,6 mia. ton spildt spiselig mad hvert eneste år - det er i sig selv nok til at brødføde 3 mia. mennesker.
I Danmark alene har det årlige madspild en kampvægt på 715.000 ton og en værdi af 13,5 mia. kr. Det giver ingen mening - og så er madspildets påvirkning på miljøet ikke engang nævnt endnu.
Madspild er en stor klimasynder, og FN's levnedsmiddel- og landbrugsorganisation, FAO, estimerer, at 8 pct. af udledningen af drivhusgasser kan tilskrives madspild.
Det er helt unødvendigt, at madspildet er så stor en klimasynder. For at mindske madspild som forbruger skal man egentlig ikke ændre det store. Man behøver ikke spise mindre, og man behøver ikke spise noget andet. Man skal bare lade være med at smide god mad ud. Det burde være nemt. Hvorfor er det så åbenbart så svært?
Madspild er uvidenhed
En tredjedel af alle danskere tror, at datomærkningerne "bedst før" og "sidste anvendelsesdato" har samme betydning. Oplysningskampagner har ikke kunnet løse problemet, og konsekvensen er, at kæmpe mængder spiselige fødevarer fortsat ender i danskernes skraldespande helt unødvendigt.
De to former for datomærkning har to vidt forskellige betydninger: Fødevarestyrelsen informerer om, at "bedst før" er vejledende, og fødevarer med den mærkning skal vurderes ved at se, lugte og eventuelt smage på dem, fordi mange af varerne sagtens kan holde sig længere, end datomærkningen indikerer. Et eksempel kunne være tørre fødevarer, da de er naturligt konserveret. Derimod skal man rette sig efter "sidste anvendelsesdato"-mærkningen, fordi varer markeret sådan kan udgøre en sundhedsmæssig fare ved indtagelse efter udløbsdatoen.
Nye samarbejder
Tilbage i december 2014 blev det besluttet politisk at ændre datomærkningen "mindst holdbar til" til "bedst før". Denne ændring skal fødevarevirksomheder implementere ved førstkommende lejlighed og senest 1. januar 2020. Ændringen skete i erkendelse af, at den eksisterende ordning var uklar - men det er den nye jo desværre også.
Og danskerne er bestemt ikke alene om at være i tvivl om datomærkningens egentlige betydning. En undersøgelse fra Europa-Parlamentet viser, at 53 pct. af alle europæere ikke aner, hvad "bedst før" betyder, og op mod 10 pct. af fødevarespildet i EU skyldes forbrugernes forvirring over datomærkningen.
I Norge har organisationen Matvett i samarbejde med en stor del af landets madbranche med succes vedtaget den fælles ordlyd "ofte god etter", som et muligt supplement til den norske datomærkning "best før".
Erfaringen derfra er, at forbrugerne finder det nyttigt og bedre forstår meningen med mærkningerne.
Ifølge Fødevarestyrelsen vil det være i orden som producent at skrive "Bedst før [dato]. Ofte god efter". Ved at tilføje de tre ord "ofte god efter" bliver det meget tydeligere for forbrugerne, at det ikke er en hård slutdato, men den dato hvortil kvaliteten er allerhøjest ifølge producenten.
Det opfordrer derudover forbrugeren til at bruge sine sanser og dermed se, lugte og smage maden, inden den bare bliver smidt ud.
Nye koalitioner
EU og FN har en målsætning om at halvere madspild og fødevaretab inden 2030. Datomærkning er et oplagt sted at starte. På sigt bør lovgivningen selvfølgelig ændres. Det er et EU-anliggende, som i sagens natur kan have lange udsigter. Det kolossale madspild har som nævnt betydelige miljømæssige konsekvenser, og der er hverken tid eller grund til at vente på, at lovgivningen bliver ændret.
En række organisationer og toneangivende virksomheder inden for fødevarebranchen går nu forrest ved at skabe en koalition af aktører, som begynder at inkludere "ofte god efter" på danske produkter allerede i år. Carlsberg, Unilever, Løgismose, Meyers, Arla, Coop, Thise, Toms og Urtekram er blandt de første virksomheder, der har meldt sig på banen, men der er brug for alle fødevarevirksomheder og samme mærkning.
Hvis vi skal komme madspildet til livs, skal også forbrugere gøre en aktiv indsats. Det handler om adfærden derhjemme, så husk det nu, næste gang du står med en pose pasta, en liter mælk eller en øl, der har passeret datoen: Maden er bedst før, ofte god efter.
Duer pastaen en uge efter, den påtrykte dato er overskredet? Gør mælken eller mayonnaisen? Hvad med øl, slik og chokolade? Hver tredje forbruger er i tvivl, og for en sikkerheds skyld ryger maden i skraldespanden, selv om den ofte er god nok.
Den uappetitlige sandhed er desværre, at en tredjedel af al mad spildes. På verdensplan er det 1,6 mia. ton spildt spiselig mad hvert eneste år - det er i sig selv nok til at brødføde 3 mia. mennesker.
I Danmark alene har det årlige madspild en kampvægt på 715.000 ton og en værdi af 13,5 mia. kr. Det giver ingen mening - og så er madspildets påvirkning på miljøet ikke engang nævnt endnu.
Madspild er en stor klimasynder, og FN's levnedsmiddel- og landbrugsorganisation, FAO, estimerer, at 8 pct. af udledningen af drivhusgasser kan tilskrives madspild.
Det er helt unødvendigt, at madspildet er så stor en klimasynder. For at mindske madspild som forbruger skal man egentlig ikke ændre det store. Man behøver ikke spise mindre, og man behøver ikke spise noget andet. Man skal bare lade være med at smide god mad ud. Det burde være nemt. Hvorfor er det så åbenbart så svært?
Madspild er uvidenhed
En tredjedel af alle danskere tror, at datomærkningerne "bedst før" og "sidste anvendelsesdato" har samme betydning. Oplysningskampagner har ikke kunnet løse problemet, og konsekvensen er, at kæmpe mængder spiselige fødevarer fortsat ender i danskernes skraldespande helt unødvendigt.
De to former for datomærkning har to vidt forskellige betydninger: Fødevarestyrelsen informerer om, at "bedst før" er vejledende, og fødevarer med den mærkning skal vurderes ved at se, lugte og eventuelt smage på dem, fordi mange af varerne sagtens kan holde sig længere, end datomærkningen indikerer. Et eksempel kunne være tørre fødevarer, da de er naturligt konserveret. Derimod skal man rette sig efter "sidste anvendelsesdato"-mærkningen, fordi varer markeret sådan kan udgøre en sundhedsmæssig fare ved indtagelse efter udløbsdatoen.
Nye samarbejder
Tilbage i december 2014 blev det besluttet politisk at ændre datomærkningen "mindst holdbar til" til "bedst før". Denne ændring skal fødevarevirksomheder implementere ved førstkommende lejlighed og senest 1. januar 2020. Ændringen skete i erkendelse af, at den eksisterende ordning var uklar - men det er den nye jo desværre også.
Og danskerne er bestemt ikke alene om at være i tvivl om datomærkningens egentlige betydning. En undersøgelse fra Europa-Parlamentet viser, at 53 pct. af alle europæere ikke aner, hvad "bedst før" betyder, og op mod 10 pct. af fødevarespildet i EU skyldes forbrugernes forvirring over datomærkningen.
I Norge har organisationen Matvett i samarbejde med en stor del af landets madbranche med succes vedtaget den fælles ordlyd "ofte god etter", som et muligt supplement til den norske datomærkning "best før".
Erfaringen derfra er, at forbrugerne finder det nyttigt og bedre forstår meningen med mærkningerne.
Ifølge Fødevarestyrelsen vil det være i orden som producent at skrive "Bedst før [dato]. Ofte god efter". Ved at tilføje de tre ord "ofte god efter" bliver det meget tydeligere for forbrugerne, at det ikke er en hård slutdato, men den dato hvortil kvaliteten er allerhøjest ifølge producenten.
Det opfordrer derudover forbrugeren til at bruge sine sanser og dermed se, lugte og smage maden, inden den bare bliver smidt ud.
Nye koalitioner
EU og FN har en målsætning om at halvere madspild og fødevaretab inden 2030. Datomærkning er et oplagt sted at starte. På sigt bør lovgivningen selvfølgelig ændres. Det er et EU-anliggende, som i sagens natur kan have lange udsigter. Det kolossale madspild har som nævnt betydelige miljømæssige konsekvenser, og der er hverken tid eller grund til at vente på, at lovgivningen bliver ændret.
En række organisationer og toneangivende virksomheder inden for fødevarebranchen går nu forrest ved at skabe en koalition af aktører, som begynder at inkludere "ofte god efter" på danske produkter allerede i år. Carlsberg, Unilever, Løgismose, Meyers, Arla, Coop, Thise, Toms og Urtekram er blandt de første virksomheder, der har meldt sig på banen, men der er brug for alle fødevarevirksomheder og samme mærkning.
Hvis vi skal komme madspildet til livs, skal også forbrugere gøre en aktiv indsats. Det handler om adfærden derhjemme, så husk det nu, næste gang du står med en pose pasta, en liter mælk eller en øl, der har passeret datoen: Maden er bedst før, ofte god efter.
