bragt i Dansk Handelsblad den 20. september 2019 -
https://dhblad.dk/er-koebmaendene-i-horsens-ved-at-vinde-kampen-mod-madspild-23/09-2019
I sommer formidlede Dansk Handelsblad en interessant nyhed: Fire dagligvarebutikker er blevet så gode til at undgå madspild, at det frivillige initiativ Overskudscafeen i Horsens, der i tre år modtog deres ikke-solgte varer, måtte lukke og slukke.
Overskudscafeen, som var et projekt igangsat af Bo Trivsel – den boligsociale indsats i Horsens – nåede i sin levetid at levere mere end fire ton overskudsmad til udsatte danskere. I tre år har frivillige hentet varerne i fire butikker for at sortere dem og sælge dem videre til brugerne af Overskudscafeen for at hjælpe borgere, som har det økonomisk svært. Men til sidst var der simpelthen ikke nok overskydende madvarer i de fire butikker, der har leveret varer til Overskudscafeen i Horsens. Butikkerne var blevet bedre til at undgå madspild og få solgt sine varer.
Selvom det kan se trist ud for det meget sympatiske frivillige projekt Overskudscafeen, som måtte lukke, tyder noget på, at set med stop-madspild-briller er det en succeshistorie. Altså, at butikkerne er blevet så gode til at undgå madspild og få solgt deres varer, at der ikke var noget overskudsmad til overs.
Tag fat i roden af problemet
De mange sympatiske initiativer såsom Wefood, Too Good To Go, YourLocal mm. er glimrende og dygtige aktører og bidragsydere i kampen mod madspild, men man skal huske på, at man også skal adressere roden af problemet. Og roden af problemet ligger i at få solgt maden, inden den bliver til overskudsmad – og få solgt de rigtige mængder af mad. Mange køber brød gennem apps som f.eks. Too Good To Go, men hvis kunderne ender med at smide halvdelen af brødet fra Too Good To Go’s ”lykkepose” ud derhjemme, fordi de ikke kan nå at spise det, bliver bagerens madspild jo bare flyttet ud til forbrugeren.
Det er godt og sympatisk, at Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at åbne endnu en Wefood-butik – og det har min støtte – men hvis fødevaresektoren genererer så store og kontinuerlige mængder af overskudsmad, at der kan åbnes endnu flere Wefood-butikker, er kampen mod madspild faktisk slet ikke vundet.
Derfor er eksemplet med lukningen af Overskudscafeen faktisk et skridt i den rigtige retning. Fordi de fire butikker – hhv. SuperBrugsen i Stensballe, Dagli’Brugsen i Lund og de to REMA 1000’er ved Bygholm og Sundparken – er begyndt at blive bedre til at undgå at generere overskudsmad.
Det er et godt tegn.
Rom blev ikke bygget på én dag
Hvis verden skal følge FN’s målsætning om at halvere det globale madspild og fødevaretab inden 2030, bliver man nødt til at sætte større fokus på forebyggelse, også selvom det ikke skaber ligeså store overskrifter i aviserne, som når en sending overskudsmad fra industrien eller detailhandlen går til fattige og hjemløse. For der vil problemet være løst på den korte bane, men ikke på den lange bane – da der vil fortsat blive genereret overskudsmad.
Rom blev ikke bygget på én dag. Ting tager tid. Selvom Dyrenes Beskyttelse har eksisteret i 144 år, lider mange dyr stadig nød. Selvom kampen mod diabetes bliver bedre og bedre, dør fortsat mange folk af diabetes. Men det betyder ikke, at hverken Dyrenes Beskyttelses arbejde eller kampen mod diabetes er udkæmpet forgæves.
Og selvom der fortsat ryger utroligt meget mad ud i butikkernes affaldscontainere, som af og til bliver fundet af de farverige skraldere og blæst op i landets medier, betyder det ikke, at kampen mod madspild de seneste 11 år er udkæmpet til ingen verdens nytte.
Hvis man vil ændre folks måde at handle på, skal man ændre folks måde at tænke på. Og der er i den grad en mentalitetsforandring i gang, en mentalitetsændring hos forbrugere – og kampen mod madspild er ved at blive mainstream. Kampen mod madspild er gennem de sidste 11 år blevet forankret i Danmark – men måske skal vi tage et nyt skridt og sætte noget større fokus på selve forebyggelsen af madspild. Her kan de ovennævnte købmænd i Horsens være et godt eksempel.
Overskudscafeen, som var et projekt igangsat af Bo Trivsel – den boligsociale indsats i Horsens – nåede i sin levetid at levere mere end fire ton overskudsmad til udsatte danskere. I tre år har frivillige hentet varerne i fire butikker for at sortere dem og sælge dem videre til brugerne af Overskudscafeen for at hjælpe borgere, som har det økonomisk svært. Men til sidst var der simpelthen ikke nok overskydende madvarer i de fire butikker, der har leveret varer til Overskudscafeen i Horsens. Butikkerne var blevet bedre til at undgå madspild og få solgt sine varer.
Selvom det kan se trist ud for det meget sympatiske frivillige projekt Overskudscafeen, som måtte lukke, tyder noget på, at set med stop-madspild-briller er det en succeshistorie. Altså, at butikkerne er blevet så gode til at undgå madspild og få solgt deres varer, at der ikke var noget overskudsmad til overs.
Tag fat i roden af problemet
De mange sympatiske initiativer såsom Wefood, Too Good To Go, YourLocal mm. er glimrende og dygtige aktører og bidragsydere i kampen mod madspild, men man skal huske på, at man også skal adressere roden af problemet. Og roden af problemet ligger i at få solgt maden, inden den bliver til overskudsmad – og få solgt de rigtige mængder af mad. Mange køber brød gennem apps som f.eks. Too Good To Go, men hvis kunderne ender med at smide halvdelen af brødet fra Too Good To Go’s ”lykkepose” ud derhjemme, fordi de ikke kan nå at spise det, bliver bagerens madspild jo bare flyttet ud til forbrugeren.
Det er godt og sympatisk, at Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at åbne endnu en Wefood-butik – og det har min støtte – men hvis fødevaresektoren genererer så store og kontinuerlige mængder af overskudsmad, at der kan åbnes endnu flere Wefood-butikker, er kampen mod madspild faktisk slet ikke vundet.
Derfor er eksemplet med lukningen af Overskudscafeen faktisk et skridt i den rigtige retning. Fordi de fire butikker – hhv. SuperBrugsen i Stensballe, Dagli’Brugsen i Lund og de to REMA 1000’er ved Bygholm og Sundparken – er begyndt at blive bedre til at undgå at generere overskudsmad.
Det er et godt tegn.
Rom blev ikke bygget på én dag
Hvis verden skal følge FN’s målsætning om at halvere det globale madspild og fødevaretab inden 2030, bliver man nødt til at sætte større fokus på forebyggelse, også selvom det ikke skaber ligeså store overskrifter i aviserne, som når en sending overskudsmad fra industrien eller detailhandlen går til fattige og hjemløse. For der vil problemet være løst på den korte bane, men ikke på den lange bane – da der vil fortsat blive genereret overskudsmad.
Rom blev ikke bygget på én dag. Ting tager tid. Selvom Dyrenes Beskyttelse har eksisteret i 144 år, lider mange dyr stadig nød. Selvom kampen mod diabetes bliver bedre og bedre, dør fortsat mange folk af diabetes. Men det betyder ikke, at hverken Dyrenes Beskyttelses arbejde eller kampen mod diabetes er udkæmpet forgæves.
Og selvom der fortsat ryger utroligt meget mad ud i butikkernes affaldscontainere, som af og til bliver fundet af de farverige skraldere og blæst op i landets medier, betyder det ikke, at kampen mod madspild de seneste 11 år er udkæmpet til ingen verdens nytte.
Hvis man vil ændre folks måde at handle på, skal man ændre folks måde at tænke på. Og der er i den grad en mentalitetsforandring i gang, en mentalitetsændring hos forbrugere – og kampen mod madspild er ved at blive mainstream. Kampen mod madspild er gennem de sidste 11 år blevet forankret i Danmark – men måske skal vi tage et nyt skridt og sætte noget større fokus på selve forebyggelsen af madspild. Her kan de ovennævnte købmænd i Horsens være et godt eksempel.
