af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i LandbrugsAvisen den 15. oktober 2022 -
Lad os se det i øjnene. Danskerne har ikke længere råd til at smide maden ud. Fødevarepriserne er ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik steget med 15,9 procent siden samme tid sidste år. Ifølge Berlingske skal børnefamilie nu af med 45.000 kroner mere for samme varer end for et år siden.
Krigsforbryderen Putin, inflationen og stigende prisstigninger på dagligvarer, gas, benzin og el har skabt en ny dyster verdensorden. Læg dertil nye kommende COVID-19 mutationer, energikrisen, klimaforandringer samt usikkerhed i den globale forsyning.
Madspild fylder mere i danskernes bevidsthed: det viser en Gallup-måling, der er foretaget af Kantar Public for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad tidligere på året. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 39 procent af danskerne, at de har fået et større fokus på madspild i husstanden siden sidste år - blandt andet er stigende fødevarepriser en af de medvirkende årsager.
I den allerseneste måling i forbindelse med lanceringen af Madspildsindeks 2022, viser tallene at hver anden dansker peger på sig selv, som dem, der har det største ansvar for at mindske madspild i Danmark. Flere velgørende madspildsorganisationer oplever også en stor stigning i madfattige borgere, som beder om madhjælp - en stigning helt op til 25 procent.
Som landmand skal man så, gro, høste, forarbejde, pakke og transportere mad før maden havner i supermarkedet - og på vores tallerken og i vores mave. Alle de mellemled og alt det arbejde, som ligger i den mad, som vi får på bordet, er for os forbrugere et stort og desværre usynligt stykke arbejde.
I virkeligheden handler det om at stoppe madspild om een ting: at behandle mad med respekt. Respekt for mad. Respekt for landmænd. Respekt for råvarerne. Respekt for dyrene. Respekt for ressourcer. Respekt for alle de mennesker, som er med til at give os mad på tallerkenen. Derfor håber jeg også, at den kommende regering vil efter folketingsvalget også få fokus på madspild, selvom at madspild er ikke længere noget, som skaber de helt store overskrifter i medierne og TV.
Helt konkret er der brug for at få skabt en national madspildsstrategi og derudover sætte kampen mod madspild på finansloven: at oprette en statsfinansieret National Fond for Forebyggelse og Reduktion af Madspild, efter den engelske og den amerikanske regerings modeller.
Fondens formål kan være at give vedvarende støtte til kampen mod madspild fra jord til bord, herunder alt fra forskning til kampagner - men også at yde konkret vedvarende støtte til økonomisk drift af de mange frivillige velgørende madspildsorganisationer, som på daglig basis redder overskudsmad og hjælper Danmarks udsatte.
Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfunds- og klimaproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale deres drift og udgifter ud af egen lomme. Jeg vil gerne kvittere, at Venstre i 2020 foreslog 10 millioner kroner på finansloven for at støtte kampen mod madspild. Også Alternativet, SF og Frie Grønne har i år taget en madspildsfond med i deres respektive finanslovsforslag.
Kampen mod madspild er ved at nærme sin udløbsdato. Hvis kampen mod madspild er primært afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den at dø helt ud.
