Landbrug & Fødevarer Food & Culture - Madspild: Forbrugerne har også et ansvar

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt hos Landbrug & Fødevarer Food & Culture den 14. oktober 2011 - http://www.foodculture.dk/Debat/2011/Oktober/Madspild_forbrugerne_har_ogsaa_et_ansvar.aspx#.TphI-a76ZBk

Madspild, et emne som på de sidste tre år har tilkæmpet sig stort fokus i medierne og blandt befolkningen, ikke mindst ved hjælp af Landbrug & Fødevarers samt Stop Spild Af Mads vedvarende indsatser, har tendens til at udstille detailhandlen eller fødevareproducenterne som ”skurke”. Vi skal ikke mindst glemme at forbrugerne også har et ansvar. Aarhus Universitet og FØI estimerer nemlig, at husholdninger årligt madspilder 237.000 tons, hvilket ifølge Landbrug & Fødevarer koster 16 mia. kroner om året.

Dertil kommer, at mange forbrugere ikke ser sig selv som ”madspildere” – ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse, påstår hele 48 pct., at de næsten aldrig smider mad ud. Mange mennesker ikke regner dét at smide endeskiven af brødet ud, at skære ender af agurken af eller at smide gode rester ud som madspild. Det er også et generationsspørgsmål, da vores bedsteforældre er opdraget til en hel anderledes og mere respektfuld omgang med fødevarer. Det handler også om madkultur og folkeoplysning. Den samme folkeoplysning, som bør lære forbrugere at turde at købe mælken, som er tæt på udløbsdatoen, i stedet for altid at tage den nyeste mælk bagerst i køleskabet med mejeriprodukter. Når forbrugere forarges over detailhandlens massive madspild, skal forbrugere også lære at kigge indad og selv bestræbe sig på at mindske madspild.

Derfor gør Stop Spild Af Mad nu en ekstra indsats for at oplyse, hvad madspild er. Ved hjælp af vores nye kampagneside Madspild.net fortæller vores rådgiverpanelmedlem og kogebogsforfatter Nethe Plenge, hvad madspild egentligt er, og hvad man kan gøre for at undgå det. Kampagnen har allerede givet genlyd i radio, aviserne og i bloggosfæren.

Men formidling er ikke nok. Der er behov for bindende og forpligtende løsninger, der eksempel er skitseret i forbindelse med Miljøministerens Charter om Mindre Madpild, som begge vores organisationer har medunderskrevet. Der er mange nye initiativer og samarbejder på vej i de kommende år – både på det nationale og det europæiske plan. Vores nabo Sverige har som mål at reducere den samlede mængde af madaffald med 20 pct. inden 2015. Den samlede samfundsøkonomiske gevinst regnes for at blive 11-23 mia. SEK. Det kunne være en tanke, at Danmark også satte nogle nationale mål om reduktion af affald – og ikke mindst madspild. Men vi skal huske på at adressere alle aktører og ikke mindst forbrugerne, som er et af de vigtigste led i kampen mod madspild.

Kost & Ernæringsforbundet - Rester på menukortet kan afhjælpe madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt hos Kost & Ernæringsforbundet den 13. oktober 2011 - http://www.kost.dk/netnyt/2011/10/17020111012010

http://www.kost.dk/debat/-/id-309

Debatten om madspild fylder efterhånden godt op i mediebilledet, hvilket er en positiv udvikling. Mange aktører spiller en rolle i problemet med madspild, og blandt disse skønner Miljøstyrelsen, at restauranter, kantiner og storkøkkener bidrager med 15.750 ton spild af mad årligt. 

En af ideerne til løsning på mindre madspild i restauranter, kantiner og storkøkkener kom til mig, da min kæreste og jeg var på ferie i Sydfrankrig. Da vi efter en lang dag ankom til en af de små, lokale restauranter i Provence, var klokken allerede mange, og restauranten var ved at afslutte aftenen. Selvom der på menukortet var Coq au vin, var restauranten på daværende tidspunt løbet tør for retten, og min kæreste fik dét, som restauranten ellers havde serveret den aften - nemlig en lammegryde, som smagte ham ganske glimrende. Deraf kom ideen til en metode til mindskning af madspild hos hos restauranter, kantiner og storkøkkener. 

En halv time inden lukketid, kan en restaurant eller en kantine ikke altid stille op med alle ingredienser til alle retter på menukortet. Derfor kunne det være oplagt, at de gæster, som ankommer sent, får et prisattraktivt tilbud på dén mad, som man har nu til overs sidst på dagen - som en slags "dagens bonusmenu". Derved vil restauranten/kantinen undgå madspild og få alle råvarer brugt op i stedet for at smide dem ud. Metoden skal naturligvis ikke appellere til, at gæsterne så spekulerer i at ankomme ved lukketiden for at få billigere mad - men det tror jeg nu heller ikke, at størstedelen af publikum vil gøre. Det er vigtigt at denne konstruktion er praktisk tilrettelagt og økonomisk fordelagtigt for både restauranten/kantinen såvel som for gæsterne.

Dagens rester vil give besparelser 

Madspild er - udover ressourcespild og ved siden af de klimamæssige og etiske aspekter - først og fremmest spild af penge. Og det må vel alle - og selvsagt også restauranterne og kantinerne - under en finanskrisen ønske at mindske. Kreativ tækning er ofte nødvendig, når vi er under pres. Nogle kantiner er således begyndt at indføre a la carte menu i stedet for en buffet, hvilket sparer en betydelig mængde madspild. Andre er begyndt at servere restemad. Nogle restauranter og kantiner har indført doggybags - Stop Spild Af Mad samarbejder om doggybags kampagner på en del restauranter i både Albertslund og Vanløse. I Frankrig bliver man ofte spurgt på restauranter, hvor stor en portion, man ønsker, og derved får kunden mulighed for at spise op samtidig med, at restauranten servere mad, som bliver brugt. I Spanien serverer de tapas, som også kan være overskudsrester fra andre retter. Og ved at tilbyde dagens rester via den førnævnte "dagens bomusmenu" vil restauranten/kantinen også kunne spare en betydelig sum penge samt afsætte alle de indkøbte råvarer, så de ender i folks maver i stedet for skraldespanden.

Ansvar overfor gæsterne 

Ifølge Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse fra 2011 peger 95% af kantineledere på spild af tilberedt mad - altså spild udenfor køkkendøren. Kantinens kokke og personale bærer også et ansvar overfor gæsterne: mindre madspild handler også om folkeopdragelse og ikke mindst appellering til gæsterne om at spise op og ikke tage mere på tallerkenen, end det er nødvendigt. At vænne folk af med at "spise med øjnene". Man skal naturligvis ikke agere "madspilds-politi" med løftede pegefingre, og man behøver ikke at følge strafgebyr-modellen, som for eks. den restaurant i Hjørring, der har indført gebyr på madspild, hvis restaurantens gæster ikke spiser op. Der er mange andre måder at appellere til, at gæsterne ikke madspilder, for eks. synlige kampagner om madspild, mindre størrelser tallerkener og at turde lade et halvtomt fad stå fremme, til gæsterne har spist op, inden den nye fad ruller ind. Der er mange positive eksempler på mindre madspild, for eksempel i kantinen hos Vestas, hvor alt serveres i små skåle. Ordningen kræver mange hænder i køkkenet, men det har betydet en reduktion af madforbruget på 30%. 

Stigende fokus på madspild 

Der har de seneste tre år hersket stort fokus på madspild blandt befolkningen og i medierne. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har spillet en stor rolle i at sætte fokus på emnet, bl.a. ved at udgive en reste-kogebog, være medudvikler af en fælles erklæring mod madspild til EU og FN og sætte fokus på madspild hos FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO. Fokus på madspild er også vokset hos detailhandlen, hvor butikskæden Rema 1000, med bl.a. inspiration fra Stop Spild Af Mad, har droppet mængderabat i kædens over 200 danske butikker og derved medvirker til mindre madspild. 

Også på den politiske arena fylder madspild en del - på det sidste med Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne "Brug mere - spild mindre", som viste sig at være effektiv: hver tredje af de borgere, der har hørt om kampagnen, har ændret adfærd ved at nedbringe mængden af affald i hverdagen. Tidl. Fødevareminister Henrik Høegh har ligeledes gennemført konferencen "Det skjulte madspild" med fokus på madspild i landbruget og hos det fødevareproducerende sektor. Og tidl. Miljøminister Karen Ellemann har igangsat Charter om Mindre Madspild - en fælles erklæring, som forpligter de underskrivende parter til at frembringe løsninger, der begrænser madspild. Stop Spild Af Mad har sammen med 19 store virksomheder og organisationer skrevet under på erklæringen, og aftalen løber indtil videre frem til udgangen af 2012, hvor alle medunderskrivere skal indberette, hvilke initiativer de er i gang med. 

Lige nu samarbejder Stop Spild Af Mad med Rigshospitalets Centralkøkken for at sætte fokus på og nedbringe madspild. Også den århusianske institut AgroTech er i gang med et projekt om forebyggelse af madspild hos kantiner, storkøkkener og catering. Den nye Miljøminister Ida Auken og Fødevareminister Mette Gjerskov ser også ud til at have fortsat fokus på madspild, da en række meget grønne tiltag er under vejs fra den nye regering. 

Semiokolog.dk - Madspild hos detailhandlen bør komme hjemløse tilgode

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Semiokolog.dk den 27. august 2011 -
http://www.semiokolog.dk/stop-madspild/


Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at 300.000 danskere lever under OECD’s fattigdomsgrænse. Set i det lys, er det uartigt at supermarkederne smider 45.000 tons mad ud – især i en tid med finanskrise, hvor flere herberger er nødlidende pga. stramme økonomiske midler. Flere herberger skriger på hjælp og flere af dem drejer desværre nøglen om.

Selvom Danmarks årlige samlede 540.000 tons madspild ikke kan reddes af de ca. 5.000 hjemløse, ej heller kan detailhandelens 45.000 årlige madspild, er det stadig yderst vigtigt at sætte fokus på at hjælpe hjemløse, især i lyset at det store madspild, som finder sted hos detailhandlen.

Der er heldigvis flere, der handler: flere og flere godgørende initiativer er igangsat og flere nye frivillige organisationer er på vej, som har til formål at formidle gode overskudsfødevarer til fattige og hjemløse. Hele 4 nye organisationer er ved at starte op og Stop Spild Af Mad hilser alle nye initiativer velkommen. Lige inden sommerferien har Stop Spild Af Mad medvirket til at 14 tons mad, som intet fejlede og som var på vej mod destruktion, blev videreformidlet til tre store asylcentre hos Dansk Røde Kors på Sjælland og maden kom værdigt trængende tilgode. Det er en dråbe i havet, men det har alligevel gjort en forskel.

Udover bedre proces fra jord til butik, bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre planlægning i kæden fra jord til butik, bedre lagerstyring og bedre logistik, er der også andre konkrete løsninger på problemet:
Stop Spild Af Mad er i dialog med Last Minute Market – en italiensk organisation som beskæftiger sig med at formidle god overskudsmad fra supermarkeder til hjemløse. De har en uddannelsesmodel til detailhandelen, hvor man i supermarkeder uddanner en butiksansat i fødevarehygiejne og viden til at sortere den gode mad: for eks. hvis een tomat i kassen er dårlig, men resten fejler intet, tager den uddannede butiksansat resten af gode tomater ud og samler dem et sted, hvorefter en godgørende organisation henter den gode overskudsmad og kører til et herberg.

Butikken sparer en masse renovationsomkostninger og herberger får god og frisk overskudsmad til hjemløse. Last Minute Market har filialer i Brasilien, Argentina, Israel og med vores håb snart i Danmark. Hvis vel og mærke detailhandelen er med på idéen. Indtil videre har vi mødt larmende tavshed.

Efter jeg har talt om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles sidste år, kan jeg konstatere at flere europæiske lande er meget længere fremme end Danmark. I Frankrig har de organisationen A.N.D.E.S. I England videregiver supermarkedskæder Sainsbury og Marks & Spencer overskudsfødevarer til hjælpeorganisationen FareShare. I Sverige har en lokal ICA butiksbestyrer lavet et køleskab i butikken, hvor alt den gode mad, som ikke kan sælges, anbringes og maden bliver derefter hentet af en medarbejder fra et herberg. Der er mange løsninger.

Vi ønsker derfor at se infrastrukturændring på dette område. Og ikke mindst detailhandelens forpligtende involvering.

DenOffentligeSektor.dk - Stop madspild i det sultende Afrika

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 25. august 2011 -
http://www.denoffentligesektor.dk/blog/stop-madspild-i-det-sultende-afrika


Lad os kigge på de to modsætninger:

Danmark. Årlig madspild på 540.000 tons. Koster samfundet 16 milliarder kr om året.
Afrikas Horn. Den værste sultkatastrofe i 60 år. Over 12 millioner sulter.

Men hvad med dette:

Værdien af tabt korn under høsten i Afrika syd for Sahara er på omkring 20 milliarder kr. om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker.

Hvabehar..? Sådan reagerede jeg, da jeg hørte tallet under FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD i Düsseldorf, som jeg talte på i foråret. Der er madspild i det sultende Afrika. Stort madspild. I udviklingslandene sker 40% af madspild i produktionsleddet: mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter for at kunne imødekomme efterspørgslen. Mangel på at stoppe andreb fra skadedyrene. Friske produkter som frugt, grøntsager, kød og fisk direkte fra primærproduktionen eller efter fangsten bliver ødelagt i varmt klima på grund af manglende infrastruktur til transport, opbevaring, køling og markeder. I det østlige og sydlige Afrika alene, værdiansættes madspild til 1,6 milliarder dollar om året, eller omkring 13,5% af den samlede værdi af kornproduktionen.

I Afrika. Hvor folk dagligt dør af sult.

Mens i vestlige lande bliver der spildt i gennemsnittet 60-115 kilo mad ud per person om året, er det årlige madspild i udviklingslandene blot på 6-11 kilo per person. Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. Med andre ord, er der mad nok til alle i verden - men på grund af infrastrukturen, som åbenbart er ikke optimal, forekommer der sult i visse dele af verden, mens der er madspild og overflod i de andre. I 2008 var verdens samlede mængde af mad, som var givet til fødevarehjælp til fattige lande, på 6,3 millioner ton. Dette er mindre end en 10. del af den mængde mad, som britiske forbrugere alene smider ud hvert år. Tankevækkende.

Stop Spild Af Mad har forleden medvirket til at 14 tons mad, som intet feljede og som var på vej til destruktion, blev videreformidlet til tre Dansk Røde Kors asylcentre og endte i folks maver. Da jeg forleden talte med Generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl om at kunne gennemføre en lignende aktion med overskudsmad til sultende Somalia, blev jeg klogere på at det ikke kan lade sig gøre: udgifter for flytransporten alene vil overstige omkostninger til maden, som ellers vil kunne skaffes fra et sted tættere på Somalia. Med andre ord, nej vi kan ikke sende vores madrester til Afrika.

Men vi kan begynde at hjælpe det sultende Afrika og ikke mindst sætte fokus på forbedring af deres infrastruktur af fødevareproduktion, så maden ender i folks maver i stedet for at rådne op på markene.

Altinget.dk | Fødevarer - 540.000 tons madspild kan ikke reddes af 5.000 hjemløse

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 15. august 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/540000-tons-madspild-kan-ikke-reddes-af-5000-hjemloese


Lige inden sommerferien har Stop Spild Af Mad medvirket til at 14 tons mad, som intet fejlede og som var på vej mod destruktion, blev videreformidlet til tre store asylcentre hos Dansk Røde Kors på Sjælland og maden kom værdigt trængende tilgode. Men kan Danmarks ca. 5.000 hjemløse aftage de ca. 45.000 tons mad, som årligt bliver genereret hos detailhandlen? Langtfra.

Hvordan redder vi 540.000 tons mad?
De 14 tons mad - 26 paller med 38.842 dåser røde kidneybønner og gourmetmajs - blev i samarbejde med Bonduelle, Rema 1000, Stop Spild Af Mad og Det Glade MadBud reddet fra destruktion og videreformidlet til værdigt trængende i de tre store Dansk Røde Kors asylcentre på Sjælland, som havde forsikret os at al maden vil blive brugt og spist og derudover fordelt internt til de andre asylcentre. Stor ros til fødevarevirksomheden Bonduelle for nytænkning og ros til Rema 1000 for lån af transportmuskler til redningen af de 14 tons mad. Bare der var flere virksomheder, der tænkte i samme baner og donerede god overskudsmad til dem, der virkeligt havde behov for det, i stedet for at smide maden ud. Heldigvis er der nogle, der tænker i dén retning og allerede donerer overskudsmad til hjemløse. Og efter aktionen med redning af de 14 tons mad, blev forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad kontaktet af flere aktører, som gerne vil både donere og aftage overskudsmad. Denne udvikling er utrolig positiv, men er stadig en dråbe i havet, hvis vi skal redde de ca. 540.000 tons mad, som ifølge Fødevareministeriet hvert år ender som madspild i Danmark.

Vigtigheden af at hjælpe de hjemløse og socialt udsatte med donationer af overskudsfødevarer kan ikke understreges nok. Og Stop Spild Af Mad kaster sig gerne ud i lignende mad-redningsaktioner, ligeså snart muligheden byder sig igen. Vi hyler også alle de andre gode frivillige initiativer, som hjælper socialt udsatte med god overskudsmad. Men hverken deres eller vores indsats kan bestemt ikke ses som løsningen, og slet ikke som nok. De ca. 5.000 hjemløse i Danmark kan ikke aftage alle de årlige ca. 45.000 tons mad, som for det meste ender som madspild hos detailhandlen.

Derfor bør man kigge på løsninger til mindskning af madspild ikke kun med ”hjemløse-briller” med også med de andre briller – som bl.a. kan være bedre proces fra jord til butik, bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre planlægning i kæden fra jord til butik, bedre lagerstyring, bedre logistik, forbedring af fødevareemballage, mulig salg af maden efter udløb af ”mindst holdbar til” datoen, indførelse af mulighed for styk-rabatter samt indførelse af køb-per-vægt på frugt og grønt.

Der er brug for udvidelse af fokus
Medierne har desværre en tendens til at udpege ”skurke” – og det er en anelse trist at være vidne til, at detailhandlen gang på gang står for skud. Ikke fordi detailhandlen er på nogen måder fredet eller hellige, men ved at sætte fokusset kun på detailhandlen (hvilket unægteligt giver gode billeder på TV, affaldscontainere fyldt med god spiselig mad, skraldere, osv) fjerner man fokusset fra de andre medskyldige, ikke mindst fra os selv – forbrugere. Men det er jo altid lettere for os forbrugere at pege fingre ad en ”ond” supermarked og føle os hellige, mens vi glemmer at vi forbrugere genererer madspild for 16 milliarder kroner om året.

Derfor opfordrer jeg hermed politikere og ikke mindst journalister til at udvide fokusset, når det gælder madspild. Ikke altid kun fokusere på detailhandlen som den eneste skurk og hjemløse som den eneste løsning på madspild. Danmarks årlige samlede 540.000 tons madspild kan ikke reddes af de ca. 5.000 hjemløse. Der er mange andre aktører, udover detailhandlen, som også er skyldige i madspild - både fødevareproducenter, det offentlige og det private sektor, restauranter, kantiner og storkøkkener, fødevareemballageproducenter og ikke mindst os, forbrugere. Og der er mange løsninger på madspild, som bl.a. kan findes i Idékataloget i forbindelse med Miljøminister Karen Ellemanns Charter om Mindre Madspild, som 19 store organisationer, deriblandt vores organisation, har udviklet og medunderskrevet på.

Mindskning af madspild skal ikke kunne bruges som undskyldning til at få seertal, til politiske prøveballoner, til CSR-glorier eller andre intentioner. En seriøs og vedvarende forebyggelse af madspild handler om udvidelse af fokusset og adressering af alle medskyldige – og ikke mindst, reel handling.

Debatindlæg med Folketingsmedlem Tage Leegaard (K) - Større fokus på biogas kan medvirke til mindre madspild

af Tage Leegaard, fødevareordfører, Det Konservative Folkeparti og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Morsø Folkeblad, Horsens Folkeblad, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad og Midtjyllands Avis den 2., 7., 29. juli og 1. august 2011 -
http://www.skivefolkeblad.dk/article/20110729/DEBAT/707299987/-1/RSS


I kampen mod det overforbrug af vores ressourcer, som madspild udgør, er det allervigtigste element forebyggelsesstadiet med en bedre proces fra jord til bord: bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre lagerstyring, bedre logistik og mere håndterlige kvanta, hvor forbrugeren ikke lokkes til at købe mere, end der er behov for.

Men biogas fortjener større opmærksomhed i debatten om madspild. For selvom biogas jo ikke hindrer overproduktion af mad, vil det afhjælpe en del af værdispildet. Men desværre er området plaget af en udbredt misforståelse: at det kræver god, spiselig mad som brændsel og derfor er uetisk.

Men det skal naturligvis være sådan, at kun fordærvede fødevarer anvendes. Vi bakker på den baggrund fuldstændig op om en ny vurdering af potentialet i udnyttelsen af organisk affald fra produktion og detailhandel til biogas i lyset af Energistrategi 2050, eventuelt ved en ændring af afgiftsstrukturen på området.

Ved at øge udbuddet af organisk materiale kan man forbedre den samlede økonomi i biogasproduktionen og dermed også muligheden for at nå regeringens målsætning om, at halvdelen af husdyrgødningen skal udnyttes til energi.

Og ved fortsat at udvikle enzymer som en metode til at skille det organiske husholdningsaffald fra resten, som for eksempel Dong har gjort det på Amagerforbrændingen, så kommer vi også uden om de generende parallelindsamlingssystemer.

Dansk Handelsblad - Dansk madspild i fokus hos FN

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet Dansk Handelsblad den 17. juni 2011 - http://www.dhblad.dk/arkiv/2011/24/danskhandelsblad2011_uge24_s15.pdf


Dansk madspild er kommet på verdenskortet, idet vores organisation Stop Spild Af Mad er nævnt i FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO’s nye rapport om madspild ’Global Food Losses and Food Waste’ som eksempel på et
initiativ, der øger fokus på madspild. Stop Spild Af Mad er derudover medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild, og FN anerkender, at vi danskere er blevet mere bevidste om madspild. Men er Danmark - med vores årlige madspild på 16 mia. kr. så et forgangsland på området?

Dystre tal på madspild
Madspild bør tages seriøst. På FAO’s kongres SAVE FOOD i forbindelse med Interpack messen i Düsseldorf, hvorpå jeg for nylig talte, blev der præsenteret nye dramatiske tal på madspild: 1/3 af verdens fødevarer årligt ryger i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. Da Jordens befolkning i år 2050 runder 9 mia. mennesker, og verdens fødevareproduktion til den tid skal øges med 70% for at efterkomme behovet, er reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad centrale forudsætninger for at vi klarer øvelsen.

Også i Danmark er der kommet større fokus på emnet, takket være Fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITOs konference ’Det skjulte madspild’. På konferencen blev der fremlagt ny viden – bl.a. at global udledning af drivhusgasser fra madspild er på niveau med belastningen fra hele transportsektoren.

Flere udfordringer
Der var gode intentioner og løsningsforslag til madspild på både Fødevareministerens konference samt FAO-kongressen. Madspild er et hot emne, som alle kan engagere sig i, men bliver det ved snakken? Hvad med handling? Ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse, påstår 48% af de adspurgte hårdnakket, at de næsten intet smider ud. Hvordan får man synliggjort madspild blandt disse mennesker? Og hvordan får vi fødevareproducenter og detailhandlen til at minimere madspild, når de samtidig lever af at sælge så mange fødevarer som muligt? Og hvordan får vi børn og unge til at ændre deres adfærdsmønstre, når de fleste af dem ikke skænker madspild en tanke?

Forpligtende handling versus CSR-glorier
Løsninger til mindskning af madspild er mange: oplysningskampagner, stykrabatter, indførelse af køb-per-vægt på frugt og grønt, indførelse af de ”uperfekte” frugt og grønt i detailhandlen, biogas, overskudsmad til hjemløse, mindre fødevarepakninger, udvikling af bedre fødevareemballage, fokus på madspild i det offentlige sektor, mm. Mange er allerede i gang med forpligtende handlinger, såsom Rema 1000, som for 3 år siden fjernede mændgerabatter fra kædes alle butikker for at mindske madspild. FAO har på kongressen antydet, at mindskning af madspild kan spille en afgørende rolle i fremtidens fødevarepolitik. Men det er ikke nok med gode intentioner, for der skal handling til. Forpligtende handling med vedvarende resultater – ikke bare en fiks CSR-idé til at pudse branding-glorierne i.