Dyrenes Beskyttelses kampagne Den Store Forskel - Hvor mange flere dyr skal ofres på madspildets alter?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på DyrenesBeskyttelse.dk og DenStoreForskel.dk den 16. november 2012 -
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hvor-mange-flere-dyr-skal-ofres-paa-madspildets-alter

Når man tænker på madspild, så dukker der primært billeder af Fru Hansens skraldespand, eller billeder af overfyldte affaldscontainere bag butikkerne op. Man tænker ikke altid over alt det, som madspildet egentligt indebærer. At f.eks. resterne af gårsdagens bøf, som endte i skraldespanden, fordi man var for doven til at putte den i fryseren, engang var en del af en glad ko. Og hvordan vil du så fortælle til sådan en sød ko, at den i øvrigt en dag skal dø og havne i skraldespanden – til ingen verdens nytte?

94.000 køer i skraldespanden! 

Fødevareøkonomisk Institut ved Aarhus Universitet vurderer at Danmarks årlige madspild, alene når vi tænker på kød, ligger på 85.000 ton. Dette svarer til for eksempel ca. 94.000 køer af kvægracen Hereford, som hvert år i Danmark må lade deres liv til ingen verdens nytte!

Smider man mad ud i skraldespanden, er det ikke kun ens egne penge, der går til spilde, men også dyreliv. Hvis vi forbrugere på vores nethinder havde et klarere billede af de dyr, der må lade deres liv for, at vi har mad på tallerkenen, så ville vi måske tænke os om en ekstra gang, inden vi kylede madresterne ud.

Fokus på madspild er kommet for at blive, og bliver et af fremtidens vigtigste områder. Vores organisation Stop Spild Af Mad har allerede indgået et fireårigt europæisk samarbejde ’FUSIONS’, med bl.a. selveste FN’s Fødevareorganisation FAO, for at sætte en stopper for denne globale tragedie. For madspildets værdikæde er langt større, end bare Fru Hansens skraldespand - da madspildet findes i alle led og derfor skal bekæmpes på alle områder. 

Intet madspild i naturen

Vi bliver flere og flere mennesker på Jorden – og om blot 40 år runder verdensbefolkningen ni milliarder. Til den tid skal vi producere 70 % mere mad, end vi gør i dag. Allerede i dag, som jeg påpegede ved min nyligt afholdte TEDxCopenhagen Talk, går der mad til spilde i verden, der kan brødføde alle verdens sultende mennesker – TRE gange.

Flere og flere skovarealer i verden ryddes til fordel for landbrug og kvægdrift, og med den fremtidige efterspørgsel på 70 % mere mad til at brødføde verdensbefolkningen, er udsigterne ret tankevækkende. Allerede i dag påvirkes planetens biodiversitet, ikke mindst på grund af stigende klimaforandringer, som er forårsaget af bl.a skovrydningen og yderligere industrialisering af vores planet. En ond cirkel, med andre ord.

Hvor mange flere dyr må ofres på madspildets alter? Kan vi virkelig være det bekendt? Kan vi virkelig blive ved med at voldtage vores planet og dens knappe ressourcer til fordel for vores bevidstløse forbrug? Eller er det på tide at tænke i opbrug og intelligent udnyttelse af ressourcer?

Madspild findes ikke i naturen, for alt indgår i naturens kredsløb, som bliver brugt, opbrugt og genbrugt. Den eneste race på denne planet, som bidrager til madspild, er os mennesker. Og ofte ser vi os selv på toppen af fødekæden, hævet over alle de andre levende væsener på vores planet. 

Lad os vende det hele på hovedet. Tænk nu hvis dyrene var på vores plads – og vi mennesker var avlet blot for at være føde for dyrene. Og vel at mærke med den viden, at ca. halvdelen af os vil dø til ingen verdens nytte, for blot at gå til spilde, og havne i en skraldespand. Tænk nu hvis dit liv er til for, at du blot vil blive fodret, derefter slagtet og derefter smidt ud. Et værdigt liv? Nej, vel.

Forbrugernes magt

De gamle indianske stammer i Amerika, før det blev til USA, havde dyb respekt for dyr og levede efter et princip om ikke at jage flere dyr, end stammen kunne nå at spise. De dyr, der blev nedlagt, blev spist op og brugt op til den allermindste stump.

Vi forbrugere har en utrolig stor magt til at forandre tingene. Vores magt ligger i vores indkøbskurv uanset om vi f.eks. støtter økologi og dyrevelfærd eller om vi støtter burhønsindustrien. Men vi har også en pligt til, at bruge det vi har købt, ligesom de gamle indianere, der respekterede og brugte dyr op med den største omhu – og ikke tog mere fra naturen, end de havde behov for.

Valget er altid i sidste ende vores. Og når Europa-Parlamentets seneste rapport peger på, at det i Vesten er os forbrugere, der er de største syndere, hvad madspild angår, er det også ensbetydende med, at vi har den største magt til at skabe et forandringspotentiale.

Lad os skabe en verden og et bæredygtigt forbrug og ikke mindst opbrug – hvor de 94.000 køer ikke behøver at leve alene med det formål at havne i vores skraldespande. For det er os, forbrugere, der har den endelige magt til at bestemme det – det er os, med vores små og måske lidt mere intelligente handlinger i vores hverdag, der kan skabe en forandring.

Hvad venter vi på?  

Jyllands-Posten - Det er ikke pinligt ikke at have råd

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 12. november 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/11/12/lavkonjunktur/

Nu hvor julepynten allerede lokker i butikker og storcentre, ens børn flittigt producerer kilometerlange ønskelister og juleforventningerne lægger ekstra pres på hverdagens hamsterhjul, lægger også mange tegnebøger ansigterne i de bekymrede folder. Mangt en pengepung står lige nu foran en hård juletid, især fordi Danmark stadig befinder sig i en lavkonjunktur, og den økonomiske krise langtfra er overstået.

Julen er år efter år forbrugerismens højtid, hvor vi skal leve op til hinandens forventninger, bruge tid på at købe de helt rigtige gaver (som alligevel ender med at bliver byttet i januar), vise overflod og frås på julebordet (som medvirker til madspild), få overtræk på kassekreditten og tage de forbandede 3 kilo på, som man har tabt sig i løbet af sommeren. Og til Julen næste år er det the same procedure as every year.

Men måske vi for en stund bør stoppe op og få det store overblik over Julens forbrugerpsykologi. Hvorfor opfører egentligt vi os som jagede flokdyr hele november og december for at leve op til de urealistiske forventninger? Handler Julen i virkeligheden ikke om nærvær og kærlighed – eller handler Julen om gaver og materialisme?

Det er OK at sige fra. Det er OK at sige ”nej, kan jeg få en billigere udgave?” til hende den smarte ekspedient i Magasin. Det er OK at sige ”nej, lillepigen må nøjes med en helt almindelig taske i stedet for den latterligt dyre Burberry.”

Det er OK at sige, at man ikke har råd. For det er en ærlig sag. For det er 2012 og finanskrise, og det er en yderst almindelig tilstand ikke at have råd. Det er ikke pinligt.

Og måske bør man stoppe op og indse, at man i stedet eller i det mindste også skulle prøve at være lidt taknemmelig. Eller lidt ekstra taknemmelig. Taknemmelig for alt dét, man i forvejen har. Være glad for at man stadig har et job, at vi i Danmark stadig har gratis hospitaler og et gratis uddannelsessystem, at landet stadig klarer sig hæderligt gennem krisen. At vi har stadig mad på bordet.

For når man sætter det hele i perspektiv og kigger på, hvordan vores europæiske medbrødre og -søstre har det i Spanien og Grækenland, så får man pludseligt dårlig smag i munden over den latterligt dyre taske på datterens ønskeseddel.

Jeg føler virkelig med alle jer som har mistet et job, alle jer som er jobsøgende, alle jer som er hårdt ramt pga. krisen. Det er ikke en nem tid og det er svært at bevare lidt optimisme. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det hele nok gå skal altsammen. At krisen snart vender. At det er lige om hjørnet. Jeg ville ønske, at Det Økonomiske Råd sagde det samme. Men det gør de ikke – der er ikke det store opsving lige om hjørnet.

Men vi må ikke opgive håbet. Og vi skal huske at være taknemmelige over dét, vi har og ikke mindst være taknemmelige over de mennesker i vores liv, som elsker os. For Julen (men ikke kun Julen) handler netop om at være sammen med de mennesker og om at stå sammen igennem en kold og mørk tid.

Jyllands-Posten - Tante Forsigtig ændrer ikke verden

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 5. november 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/11/05/tanteforsigtig/

Vi bor i et land, hvor man som hovedregel ikke må være ”for meget”, når det angår kampagner og tiltag, der skal få os til at komme ud af vores hamsterhjul: ændre vores vaner, opføre os ordentligt, begrænse vores affald, forbruge med omtanke, få os til at dyrke mere motion og generelt være bedre samfundsborgere. Uha, der må endelig ikke være nogen løftet pegefinger! Ingen skræmmebilleder, tak. Ingen dårlig samvittighed til borgerne. Men forsigtige - fesne - kampagner, nudging og gennemsnitlige tiltag er derimod den anerkendte vej frem. For man skulle jo nødig træde nogen over tæerne, vel?

Og bevares - det er nok en anelse frastødende at se billeder af cancerramte ryger-lunger på en cigaretpakke, eller billeder af vansirede høns, som trist kigger på een fra dyreværnsorganisationens facebookside. Ja, man har en tendens til at klikke hurtigt væk, når man konfronteres med disse rædselsfulde billeder. Men ikke desto mindre: De billeder sætter sig på nethinden. De gør indtryk. De giver stof til eftertanke. Og frem for alt: de fører til handling, fordi vi netop bliver berørt på vores samvittighed.

For lidt over fem år siden blev jeg semi-vegetar og droppede med at spise kød og fjerkræ. Beslutningen tog mig blot 3 minutter. De 3 minutter skyldtes en YouTube film fra en dyreværnsorganisation, som på stærkt billedlig vis fremstillede, hvordan dyrene blev behandlet – de dyr som jeg til daglig og med glæde puttede i munden. Jeg har ikke rørt hverken kød eller fjerkræ siden. Ikke for at spille hellig, ikke for at prædike over andre – men fordi min samvittighed vandt. Jeg vil ikke missionere overfor folk – ikke engang i Stop Spild Af Mad’s egen restekogebog. Mennesker skal have lov til at træffe deres egne beslutninger. Jeg har truffet min.

Pointen er, at den løftede pegefinger og de stærke billeder, som - uha uha, endelig ikke må tages i brug – faktisk virker og påvirker folk. Og måske er det værd at tænke over, når vi borgere bliver forsøgt dresseret af alverdens (ofte aldeles dyre!) offentlige og halvoffentlige Tante Forsigtig-fesne nu-skal-I-opføre-jer-ordentligt kampagner og tiltag.

Måske skal vi turde satse, køre linen ud og kalde en spade for en spade for at kunne skabe en reel og vedvarende forandring.

Worldwatch Institute Europe - A United Stand Against Food Waste

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark

published on Worldwatch Institute Europe on October 31st 2012 -
http://www.worldwatch-europe.org/node/120

Food waste is a indication of that there is something fundamentally wrong with our human civilization. FAO estimates that the global food waste can feed every starving child, man, and woman in the world - three times over.

Fight the future

The future of our civilization is facing severe challenges. Not only climate change, but the rising issues with growing demand for the world’s resources such as food, water, and energy. The pre-Rio+20 UN report “Resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing” states that in just 20 years, Earth's population will need at least 50% more food, 45% more energy and 30% more water. Already by 2030, we will need 2 planets to sustain our consumption.

The countries of the EU are wasting 89 million tonnes of food every year. This is equivalent to 179 kg for every EU citizen – and EU forecasts indicate that European food waste will increase by 42% over the next eight years; it will send food waste in Europe to astronomical 126 million tonnes per year. We must act today – and fortunately, help is on its way.

The power of consumers

In my recent TEDxCopenhagen Talk, I addressed the problem of food waste though the eyes of a consumer. While the food waste in developing countries is caused by post harvest food losses, food waste in developed countries is mainly caused by retailers and consumers.

As a consumer, you can do a great deal to fight food waste. By doing so, you can both reduce your CO2 emissions and save your money: a win-win situation. First of all, you have to remember that as a consumer you have a great power: you have power over the retailers - they do not have power over you. While most of the retailers want to force their customers to buy more food than they actually need, the consumers have the power to buy only what they actually need. Planning, shopping lists, cooking of leftovers, and sharing food with neighbors are some examples of good tools against food waste. The main objective is to stop being a “Consumer Zombie” – and start buying only what you actually need – and use all of what you have bought.

In European countries such as Denmark, consumers have taken a remarkable stand and are taking action against food waste. Our organisation Stop Wasting Food Movement - Denmark's largest non-profit consumer movement against food waste – has contributed to this constructive development of influencing public opinion. Four years ago, when the movement was founded, there was not much talk about food waste in Denmark. Today, “food waste” has become one of the central buzzwords in the media - and politicians, as well as the European Parliament and FAO are taking action.

European Alliance Against Food Waste

But consumers cannot fight food waste alone. All stakeholders must be involved: farmers, industry, retailers, canteens, restaurants, and food services. A new EU project, which teams up 21 partners (including Stop Wasting Food Movement), will take a joint stand against food waste.

A 4-year European cooperation against food waste FUSIONS (Food Use of Social Innovation by Optimising Waste Prevention Strategies). Among the 21 Partners from 13 European countries involved are universities, institutions, NGOs, companies, and FAO. The project is funded by the European Commission's FP7. More than 80 European organizations have expressed their support for the FUSIONS. The project is the world's first joint and transnational action against food waste.

The initial objective of the project is to standardize the measurement of food waste. The next aim is to create a European platform of governmental and non-governmental organizations and companies from the food chain, i.e. industry, retailers and consumer organizations. The platform aims to provide simplified data that can identify and evaluate new initiatives to reduce food waste. Furthermore, the results will be disseminated to the public, and the development of technical and policy recommendations to the entire value chain and the EU. The platform will then activate, engage, and support the main stakeholders in the European food value chain in order to deliver a reduction of 50% of food waste by 2020.

We must stand united against food waste to ensure the green future of our civilization.

Jyllands-Posten - Gør som de andre, stil ikke spørgsmål og tænk ikke selv

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 22. oktober 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/10/22/muuuuh/

Forbruger. Egentligt talt et ret nedlandende ord, når man tænker over det. Forbrug. Gør som de andre. Stil dig i køen. Køb og smid væk. Køb noget nyt igen. Tænk ikke selv. Stil ikke spørgsmål. Passér gaden.

Der er mange andre aspekter i vores liv, hvor vi gør noget, fordi de andre gør det, uden at sætte spørgmålstegn ved hvorfor vi egentligt gør det. Når en person omsider har mod til at forlade hamsterhjulet og gå mod strømmen og protestere, bliver den pågældende som udgangspunkt mistænkelig- eller latterliggjort. Derefter bliver personen stærkt modsagt. Hvis han/hun på trods af alle ydmygelserne holder fast, opstår så pludselig et turning point, hvor andre mennesker nu begynder at følge ham/hende, og så er protesten blevet til en trend, andre tilslutter sig. Man ender ovenikøbet med at være udenfor, hvis man ikke følger trenden og tilslutter sig som de andre. Glemt er den indledende latterliggørelse og mistænkelighed – muuuuh, gungre glad ud over marken!

Der er mange eksempler på, at forbrugere selv begynder at tage magten i stedet for at være passive forbrugerzombier. Flere fødevarefællesskaber springer op som protest mod detailhandens stømlignende og kosmetisk perfekte frugt og grønt. Flere er begyndt at købe genbrugstøj. Flere er begyndt at undgå madspild. Flere er begyndt at tænke selv (ja, finanskrisen har nok også hjulpet en del på det). Flere og flere er begyndt at stille spørgsmål til forbruger-tilværelsen:

Hvem er det egentligt, der har kontrollen? Hvem bestemmer, og hvem følger blot efter?

For hvis man ikke har kontrol over sin tilværelse, så tager andre den. En kontrol, som er pakket ind i farvestående reklametilbud, de hurtige lykkefix, gruppepres, trends og kunstige behov – ja, alt sammen markedsmanipulation.

Gør som de andre. Stil dig i køen. Køb og smid væk. Køb noget nyt igen. Tænk ikke selv. Stil ikke spørgsmål. Gentag efter os: ”Jeg er lykkelig.”

Men hvis alle forbrugere tænkte, besluttede og handlede selv, ville verdensøkomonien måske for længe siden være kollapset. Måske er den bevidstløse forbrugerisme i virkeligheden den lim, der holder verden i ro og den bedøvelse, der afholder masserne for at vågne op og kræve en meningsfuld, harmonisk, tryg og sund tilværelse.

Jyllands-Posten - 50 millioner kroner rådner op i danske haver

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 12. oktober 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/10/12/aebler/

Alle køber vi i stigende grad økologiske æbler i supermarkedet. Fordi vi håber, de er lidt sundere, og fordi vi dermed håber at gøre kloden, klimaet og miljøet en grøn tjeneste. Men ofte ser vi kun økologi-mærket og overser resten af emballagen, hvorved vi ikke opdager, at æblerne måske kommer hele vejen fra New Zealand, Chile eller Argentina. Hvilket jo ikke er specielt bæredygtigt på CO2-regnskabet.

Tilsvarende glemmer vi – måske specielt i byerne og i vores travle hverdag med job, familie, fritidsinteresser og venner, at æblesæsonen i Danmark lige nu faktisk er i fuld gang. Måske står der sågar i ens egen baghave derhjemme smukke æbletræer, som har brugt hele året på netop nu at kunne tilbyde os lækre, saftige og modne, danske æbler. Men alligevel oplever vi det som nemmere at købe æbler i butikken i stedet. Men er det også klogere…?

I hvert fald sker det samme år efter år efter år. Ifølge Landbrug & Fødevarers beregning produceres der årligt i Danmark omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i vores private haver - og kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten - svarende til en værdi af 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel - går til spilde. Og samtidig køber danskerne pligtskyldigt samme slags frugter i butikkerne - frugt som vel at mærke er fløjet ind fra Langbortistan.

Sidste år har Stop Spild Af Mad larmet en del i pressen og sendt flere opfordringer ud til danske haveejere om, at de skal huske at plukke deres frugt i havene. Og det hjalp faktisk lidt – folk blev lidt mere opmærksomme på at udnytte deres egne flugt, dele med naboer og give æblerne væk. I år gør vi det igen og opfordrer folk til for eks. at involvere sociale medier såsom Facebook og Twitter og spørge deres naboer om hjælp til at plukke. Har man selv ikke tid eller overskud til at få plukket sine æbletræer, vil man med garanti kunne finde venner og bekendte og andre frivillige til at tage tjansen. Og så kommer man da også hinanden ved. Flere kommuner er derudover begyndt at udlåne saftpressere til borgerne, så de kan udnytte deres frugt lidt bedre.

Dog skal det nævnes, at denne form for frugtspild i danskernes privathaver ikke den samme form for madspild, som f.eks. finder sted i detailhandlen, eftersom frugtspildet indgår i naturens kredsløb og er til gavn for vilde dyr. Mads Hansens danske folkevise fra 1868 ”Marken er mejet” påpeger klogt: ”Riv i marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.” Og det gælder ikke kun i marken men såmænd også under æbletræet. Nedfaldsæbler er vigtige fødekilder for fugle og gnavere – så lad altid en god portion nedfaldsæbler blive liggende.

Alligevel bør der være mad nok til alle – og finanskrise eller ej, er det sund fornuft at udnytte sin frugt i haven, når de nu alligevel hænger der.