bragt i Dansk Handelsblad den 21. oktober 2016 -
http://www.dhblad.dk
Den grønne bølge er ikke længere kun forbeholdt hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream. Derfor skaber denne madrevolution en ny indtjeningsmulighed for landbruget, industrien og detailhandlen - og kan tiltrække helt nye typer kundesegmenter. Ser man på et estimat fra Landbrug & Fødevarer, kan detailhandler årligt blive 2,7 mia kr. rigere blot på at tjene penge på madspild.
Mindre madspild er ikke længere en aktivistisk undergrundsbevægelse. Kampen mod madspild skaffer på 8. år overskrifter og intet længere tyder på, at det er en forbipasserende trend.
Den nyeste familiemedlem i kampen mod madspild er initiativet Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, og som er i fuld gang ved at vokse sig til en franchise, med butik nr. to som åbner i senere på efteråret. På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 mio. kr. om året. Hvis Wefood ender fx. med 250 butikker landet over, kan det i princippet være til fare for de konventionelle supermarkeds omsætning. Medmindre at de konventionelle supermarkeder netop bruger dette som inspiration til at øge deres egen omsætning.
Som jeg sagde til Berlingske, at med inspiration i dette kan et almindeligt supermarked oprette et synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden og samtidigt give kunderne nem adgang til kampen mod madspild. Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra industrien og nye typer fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” også ende på supermarkeds hylder. Både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har success med disse typer produkter.
Mindre emballage og salg i løsvægt trenden er voksende, senest med Københavns første og meget omtalte emballagefrie supermarked LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90 % af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men ikke har noget valg. Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”.
Måske kan konventionelle supermarkeder blive netop inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler og enlige, der ikke kan forbruge de store pakker mad.
Kødfrie dage er begyndt at hitte hos danskerne. Et stigende antal danskerne afholder med jævne mellemrum en kødløs dag om ugen. Tal fra Dansk Vegetarforenings undersøgelse viser, at ca. 160.000 danskere opfatter sig som vegetarer - og ca. 60 % af danskerne mener, at der kan være gode grunde til at spise mindre kød. Derfor bør industrien og detailhandlen kigge på denne voksende udvikling og overveje at indføre større udvalg af kødfrie produkter i supermarkeder.
Mindre madspild er ikke længere en aktivistisk undergrundsbevægelse. Kampen mod madspild skaffer på 8. år overskrifter og intet længere tyder på, at det er en forbipasserende trend.
Den nyeste familiemedlem i kampen mod madspild er initiativet Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, og som er i fuld gang ved at vokse sig til en franchise, med butik nr. to som åbner i senere på efteråret. På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 mio. kr. om året. Hvis Wefood ender fx. med 250 butikker landet over, kan det i princippet være til fare for de konventionelle supermarkeds omsætning. Medmindre at de konventionelle supermarkeder netop bruger dette som inspiration til at øge deres egen omsætning.
Som jeg sagde til Berlingske, at med inspiration i dette kan et almindeligt supermarked oprette et synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden og samtidigt give kunderne nem adgang til kampen mod madspild. Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra industrien og nye typer fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” også ende på supermarkeds hylder. Både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har success med disse typer produkter.
Mindre emballage og salg i løsvægt trenden er voksende, senest med Københavns første og meget omtalte emballagefrie supermarked LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90 % af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men ikke har noget valg. Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”.
Måske kan konventionelle supermarkeder blive netop inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler og enlige, der ikke kan forbruge de store pakker mad.
Kødfrie dage er begyndt at hitte hos danskerne. Et stigende antal danskerne afholder med jævne mellemrum en kødløs dag om ugen. Tal fra Dansk Vegetarforenings undersøgelse viser, at ca. 160.000 danskere opfatter sig som vegetarer - og ca. 60 % af danskerne mener, at der kan være gode grunde til at spise mindre kød. Derfor bør industrien og detailhandlen kigge på denne voksende udvikling og overveje at indføre større udvalg af kødfrie produkter i supermarkeder.
