Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Mindre madspild i julen skaber mere overskud

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde den 7. december 2019 -
https://sn.dk/Debat-/Mindre-madspild-i-julen-skaber-mere-overskud/artikel/894862

Julen nærmer sig - og vi smider julemad ud i julemåneden for svimlende 1,4 mia. kroner, estimerer Landbrug & Fødevarer.

Yvonne Luff Gottfredsen, madekspert, forfatter og frivillig ambassadør for Stop Spild Af Mad, har lavet en ny nem femtrins guide til at hjælpe danskerne med at undgå madspild i julen.

1. Planlæg og få planlægningen til at gå op.
Planlæg at få tømt fryseren og køleskabet inden julens mange julefrokoster, så du får plads til resterne. Planlæg, hvor mange personer der skal handles mad ind til. Beregn i gennemsnit cirka 500-700 gram mad per person afhængig af, om det er frokost eller aftensmad. Suppler med ekstra brød, hvis du er bange for, at der ikke er nok mad. Planlæg juleretterne, så de også kan indgå i andre retter imellem julefrokosterne eller på anden-, tredje- og fjerdedagen. For eksempel kan en mørbrad med bløde løg indgå i en gryderet og medisterpølsen i en svensk pølseret.

2. Undgå at sætte al maden ind på julebuffeten på samme tid.
Præsenter juleretterne for dine gæster, eller lav en synlig kuvertliste, så gæsterne ved, hvad der serveres i løbet af julefrokosten/middagen. På den måde er der flow i maden, som du efterhånden sætter ind på bordet og ligeledes tager ud fra bordet og straks herefter sætter på køl igen.

3. Tænk i portionsanretninger.
Lav gerne juletapas retter - en lille portion af hver anretning, og hav tillid til at der er mad nok, selvom du kun anretter et stykke/en portion af hver ret til hver, for eksempel en halv fiskefilet, én tartelet, to minifrikadeller, to små andebryst med tilhørende kål og salater, en skive mørbrad med bløde løg, en lille portionsanrettet dessert eller to skiver/slags ost pr. person. Lidt men godt.

4. Restehylde - »Spises først«.
Det er smart at lave en resthylde i køleskabet med den restmad, du har til overs fra julefrokosten/middagen og madvarer med kortest holdbarhedsdato. Det øger restemadens overlevelse og mulighed for at blive spist først og planlagt ind i en ny ret i morgen eller i overmorgen. Hvis du har meget mad til overs, så overvej at fryse ned i passende portionsstørrelser og gem til aftensmaden i januar. Opbevar helst i en gennemsigtig emballage.

5. Kom sjatterne i en isterningbakke
Sjatter af flydende drikke for eksempel champagne, rødvin, hvidvin, portvin eller en sjat fløde, kan alt sammen fryses ned i isterningebakker og senere bruges i din grøntsagswok, gryderet, suppe, sauce - det giver et ekstra pift til smagen.

Velbekomme og god jul.

Dansk Handelsblad - Selv Vatikanet har fået fokus på madspild - og det forpligter

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 6. december 2019 -
https://dhblad.dk/selv-vatikanet-har-faaet-fokus-paa-madspild-og-det-forpligter-09/12-2019

Mange ved, hvor travlt jeg har det. Men min november måned var ikke bare travl – men måske en af de travleste måneder i mit liv.

I starten af november udgav jeg bogen “Mad med respekt” med bidrag, forord og opskrifter fra Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, opskrifter fra tv-kokken Timm Vladimir, mad-iværksætteren Anh Lê, de gastronomiske superstjerner Francis Cardenau og Michel Michaud samt kogebogsforfatteren Louisa Lorang. Det tog næsten 3 år at lave vores bog. Dansk Handelsblad var med til bogudgivelsen.

Dagen efter bogudgivelsen var jeg medarrangør på vores årlige Annual International Stop Wasting Food Dinner, i år arrangeret sammen med Sveriges Ambassade - med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie som æresgæst.

Inspiration for Paven
Kort efter var jeg inviteret til at tale i Vatikanet på en international konference om madspild. Ved konferencens afslutning blev der produceret et dokument til Pave Frans, som konferencens 55 deltagere og jeg skulle bidrage til. Dokumentet skal hjælpe med at forankre kampen mod madspild i den katolske kirke samt skal inspirere 1,4 mia. katolikker til mindre madspild.

Jeg boede i selve Vatikanet, faktisk i selvsamme hus, hvor Paven selv bor, Domus Sanctae Marthae. Det var en stor ære og fornøjelse at bidrage til Vatikanets arbejde.

Fokus på madspild står også højt på regeringens dagsorden som en af Statsminister Mette Frederiksens mærkesager. Jeg sidder med i regeringens Tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab og det nyligt nedsatte klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren samt Klimapartnerskab for handel, hvor bekæmpelse af madspild også står højt på agendaen.

Det kører godt for kampen mod madspild. Men det forpligter også.

Fokus på indhold frem for form
Flere og flere journalister og medier er begyndt at være kritiske overfor fødevaresektorens og detailhandlens gode intentioner i kampen mod madspild. Journalister kontakter mig, fordi de undrer sig over detailkædernes store reklamer mod madspild, mens de farverige skraldere samtidig finder tonsvis af tilsyneladende god mad og brugbare nonfood-produkter i de selvsamme detailkæders affaldscontainere.

Flere og flere borgere er begyndt at stille spørgsmål til, hvorfor detailkæder kun donerer overskudsmad til fattige i her julen - og ikke også til hverdag.

Med andre ord er der nye boller på madspilds-suppen. Folk og journalister og medier er begyndt at forvente handling. Det er ikke længere nok at spise kunderne af med et pænt “vi kæmper mod madspild” skilt – uden reelt at gøre noget.

Kampen mod madspild er blevet en gigantisk trend, måske en af tidens største. Alene i Dansk Handelsblad optræder ordet “madspild” i næsten hver eneste udgave. Medierne leverer ca. 10-20 historier om ugen om diverse madspildsinitiativer landet rundt. Flere undersøgelser viser, at dét at undgå madspild er blandt de mest populære tiltag i kampen mod klimaforandringer, hvis man spørger danskerne om deres personlige indsats.

Når der opstår en trend, opstår der også voksende krav. Forbrugere er blevet mere intelligente i kampen mod madspild. De er begyndt at kræve handling. Snakke om det på sociale medier. Optage videoer. Demonstrere. Skrive til politikerne. Skabe shitstorme. Med andre ord: handle selv.

Derfor ville det være klogt, hvis hele fødevarebranchen og detailkæderne kan blive mere opmærksomme på at fokusere noget mere på indholdet – og ikke kun på formen. På at gøre noget reelt, i stedet for at kæmpe om at komme i TV-Avisen den 23. december med en historie om deres paller med overskudsmad doneret til hjemløse og fattige.

Når regeringen, Kongehuset - og nu også Vatikanet - har fået fokus på madspild, forpligter det også. Kampen mod madspild er ikke for sjov. Det er ramme alvor.

Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis - Mindre madspild er din nemmeste indsats i klimakampen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis den 4. oktober 2019 -
https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/ad36b9bc-5871-46ef-84c0-084e6227e369/

Fokus på klimaet fylder mere og mere i vores hverdag, og klimaforandringerne er efterhånden umulige at overse. Mange danskere føler sig usikre på, hvad vi selv skal gøre for at mindske CO2-udslippet. Heldigvis er dét at stoppe madspild, blandt de mest lavthængende frugter.

Den globale produktion af fødevarer er, ifølge FN, verdens tredjestørste CO2-udleder. Og en tredjedel af al verdens mad går, ifølge FN, til spilde - mad, som bliver groet og produceret til ingen verdens nytte. Vi kan derfor gøre en stor forskel for klimaet, ressourcerne og kloden ved at mindske vores madspild.

Ifølge Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Husk de tre tre-taller:

• Den globale produktion af fødevarer er verdens tredje-største CO2-udleder

• En trejedel af al verdens mad går til spilde

• Mindre madspild ligger på tredjepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger

Heldigvis går tingene i Danmark i den rigtige regning. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdninger i årene 2011 til 2017 har reduceret deres madspild med 14.000 tons. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har eksisteret i over 11 år, og det glæder os, at vores arbejde bærer frugt. Men der er lang vej endnu.

For eksempel er æblesæsonen i gang.

Har du lyst til at blive millionær og tjene 50 millioner kroner? Så find på en god forretningsidé til at udnytte æbler og pærer fra danske private haver.

Beregninger fra Landbrug & Fødevarer anslår nemlig, at der produceres årligt omkring 10 millioner kilo pærer og æbler i danskernes private haver - og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten - svarende til en værdi af 50 millioner kroner omsat til priser hos dansk detailhandel - går til spilde.

Helt til spilde går æbler og pærer dog ikke. Havens dyr og fugle nyder godt af nedfaldsfrugter, og det hjælper dem med til at stå imod kulden om vinteren.

Med andre ord kan æble- og pære-spild ikke rigtigt sammenlignes, når en detailkæde smider frugterne, som ovenikøbet kan være fløjet fra den anden side af jorden, ud.

Alligevel bør der være mad nok til alle, og det er sund fornuft at udnytte sine frugter i haven, når de nu alligevel hænger der.

Mange køber økologiske æbler i supermarkedet. Fordi vi håber, de er lidt sundere, og fordi vi dermed håber at gøre kloden, klimaet og miljøet en grøn tjeneste. Men ofte ser vi kun økologi-mærket og overser resten af emballagen, hvorved vi ikke opdager, at æblerne måske kommer hele vejen fra New Zealand, Chile eller Argentina.

Tilsvarende glemmer vi, at æblesæsonen i Danmark lige nu faktisk er i fuld gang. Måske står der sågar i ens egen baghave derhjemme smukke æbletræer, som har brugt hele året på netop nu at kunne tilbyde os lækre, saftige og modne, danske æbler.

Men alligevel oplever vi det som nemmere at købe æbler i butikken i stedet. I hvert fald sker det samme år efter år efter år: vi udnytter ikke æbler fra vores egne haver. Og samtidig køber vi pligtskyldigt samme slags æbler i butikkerne - frugt som vel at mærke er fløjet ind fra Langbortistan.

Har man selv ikke tid eller overskud til at få plukket sine æbler, vil man med garanti kunne finde venner og bekendte og andre frivillige til at tage tjansen. Og så kommer man da også hinanden ved.

Flere kommuner er derudover begyndt at udlåne saftpressere til borgerne, så de kan udnytte deres frugt lidt bedre. Flere virksomheder er begyndt at lave cider på danske æbler, og flere mosterier tager imod æbler fra danskernes haver. Der er en god bevægelse i gang, men der er fortsat en del spild.

Derfor er mindre madspild din nemmeste indsats i klimakampen, og den mest lavthængende frugt at plukke. Det gør ikke ondt. Og så sparer du ovenikøbet tid og penge.

Du kan starte med at udnytte æblerne i din egen have.

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Stop madspild og tjen 50 millioner

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde den 25. september 2019 -
https://sn.dk/Debat-/Stop-madspild-og-tjen-50-mio/artikel/874753

Æblesæsonen er i gang. Har du lyst til at blive millionær og tjene 50 millioner kroner? Så find på en god forretningsidé til at udnytte æbler og pærer fra danske private haver.

Beregning fra Landbrug & Fødevarer anslår nemlig, at der årligt produceres omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i danskernes private haver - og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten - svarende til en værdi af 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel - går til spilde.

Mange køber økologiske æbler i supermarkedet, fordi vi håber, de er lidt sundere, og fordi vi dermed håber at gøre kloden, klimaet og miljøet en grøn tjeneste. Men ofte ser vi kun økologi-mærket og overser resten af emballagen, hvorved vi ikke opdager, at æblerne måske kommer hele vejen fra den anden side af kloden.

Tilsvarende glemmer vi - måske specielt i vores travle hverdag med job, familie, fritidsinteresser og venner, at æblesæsonen i Danmark lige nu faktisk er i fuld gang med gode danske æbler. Måske står der sågar i ens egen baghave derhjemme smukke æbletræer, som har brugt hele året på netop nu at kunne tilbyde os lækre, saftige og modne æbler. Men alligevel oplever vi det som nemmere at købe æbler i butikken i stedet.

Har man selv ikke tid eller overskud til at få plukket sine æbler, vil man med garanti kunne finde venner og bekendte og andre frivillige til at tage tjansen. Og så kommer man da også hinanden ved. Flere kommuner er derudover begyndt at udlåne saftpressere til borgerne, så de kan udnytte deres frugt lidt bedre. Flere virksomheder er begyndt at lave cider på danske æbler, og flere mosterier tager imod æbler fra danskernes haver. Men der er fortsat en del spild.

Dog skal det nævnes, at denne form for frugtspild i private haver ikke er den samme form for madspild, som f.eks. finder sted i detailhandlen, eftersom frugtspildet indgår i naturens kredsløb og er til gavn for havens vilde dyr.

Mads Hansens danske folkevise fra 1868 »Marken er mejet« påpeger klogt: »Riv I marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.« Og det gælder ikke kun i marken men såmænd også under æbletræet. Nedfaldsæbler er vigtige fødekilder for fugle og gnavere - så lad altid en god portion nedfaldsæbler blive liggende.

Alligevel bør der være mad nok til alle - og det er sund fornuft at udnytte sin frugt i haven, når de nu alligevel hænger der.

Dansk Handelsblad - Er købmændene i Horsens ved at vinde kampen mod madspild?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 20. september 2019 -
https://dhblad.dk/er-koebmaendene-i-horsens-ved-at-vinde-kampen-mod-madspild-23/09-2019

I sommer formidlede Dansk Handelsblad en interessant nyhed: Fire dagligvarebutikker er blevet så gode til at undgå madspild, at det frivillige initiativ Overskudscafeen i Horsens, der i tre år modtog deres ikke-solgte varer, måtte lukke og slukke.

Overskudscafeen, som var et projekt igangsat af Bo Trivsel – den boligsociale indsats i Horsens – nåede i sin levetid at levere mere end fire ton overskudsmad til udsatte danskere. I tre år har frivillige hentet varerne i fire butikker for at sortere dem og sælge dem videre til brugerne af Overskudscafeen for at hjælpe borgere, som har det økonomisk svært. Men til sidst var der simpelthen ikke nok overskydende madvarer i de fire butikker, der har leveret varer til Overskudscafeen i Horsens. Butikkerne var blevet bedre til at undgå madspild og få solgt sine varer.

Selvom det kan se trist ud for det meget sympatiske frivillige projekt Overskudscafeen, som måtte lukke, tyder noget på, at set med stop-madspild-briller er det en succeshistorie. Altså, at butikkerne er blevet så gode til at undgå madspild og få solgt deres varer, at der ikke var noget overskudsmad til overs.

Tag fat i roden af problemet
De mange sympatiske initiativer såsom Wefood, Too Good To Go, YourLocal mm. er glimrende og dygtige aktører og bidragsydere i kampen mod madspild, men man skal huske på, at man også skal adressere roden af problemet. Og roden af problemet ligger i at få solgt maden, inden den bliver til overskudsmad – og få solgt de rigtige mængder af mad. Mange køber brød gennem apps som f.eks. Too Good To Go, men hvis kunderne ender med at smide halvdelen af brødet fra Too Good To Go’s ”lykkepose” ud derhjemme, fordi de ikke kan nå at spise det, bliver bagerens madspild jo bare flyttet ud til forbrugeren.

Det er godt og sympatisk, at Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at åbne endnu en Wefood-butik – og det har min støtte – men hvis fødevaresektoren genererer så store og kontinuerlige mængder af overskudsmad, at der kan åbnes endnu flere Wefood-butikker, er kampen mod madspild faktisk slet ikke vundet.

Derfor er eksemplet med lukningen af Overskudscafeen faktisk et skridt i den rigtige retning. Fordi de fire butikker – hhv. SuperBrugsen i Stensballe, Dagli’Brugsen i Lund og de to REMA 1000’er ved Bygholm og Sundparken – er begyndt at blive bedre til at undgå at generere overskudsmad.

Det er et godt tegn.

Rom blev ikke bygget på én dag
Hvis verden skal følge FN’s målsætning om at halvere det globale madspild og fødevaretab inden 2030, bliver man nødt til at sætte større fokus på forebyggelse, også selvom det ikke skaber ligeså store overskrifter i aviserne, som når en sending overskudsmad fra industrien eller detailhandlen går til fattige og hjemløse. For der vil problemet være løst på den korte bane, men ikke på den lange bane – da der vil fortsat blive genereret overskudsmad.

Rom blev ikke bygget på én dag. Ting tager tid. Selvom Dyrenes Beskyttelse har eksisteret i 144 år, lider mange dyr stadig nød. Selvom kampen mod diabetes bliver bedre og bedre, dør fortsat mange folk af diabetes. Men det betyder ikke, at hverken Dyrenes Beskyttelses arbejde eller kampen mod diabetes er udkæmpet forgæves.

Og selvom der fortsat ryger utroligt meget mad ud i butikkernes affaldscontainere, som af og til bliver fundet af de farverige skraldere og blæst op i landets medier, betyder det ikke, at kampen mod madspild de seneste 11 år er udkæmpet til ingen verdens nytte.

Hvis man vil ændre folks måde at handle på, skal man ændre folks måde at tænke på. Og der er i den grad en mentalitetsforandring i gang, en mentalitetsændring hos forbrugere – og kampen mod madspild er ved at blive mainstream. Kampen mod madspild er gennem de sidste 11 år blevet forankret i Danmark – men måske skal vi tage et nyt skridt og sætte noget større fokus på selve forebyggelsen af madspild. Her kan de ovennævnte købmænd i Horsens være et godt eksempel.

Dansk Handelsblad - Mørbradbøffen sveder på toiletpapir-hylden

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 23. august 2019 -
https://dhblad.dk/moerbradboeffen-sveder-paa-toiletpapirhylden-27/08-2019

Jeg har sat fokus på det i medierne før. Og for nylig eksploderede det i medierne igen, efter at jeg gæstede TV 2 en varm julidag og satte fokus på det én gang til. Men folk fatter det stadigvæk ikke.

Mørbradbøffen hører ikke til på toiletpapir-hylden. Punktum. Ikke desto mindre er det et hverdagsscenarie i stort set samtlige supermarkeder. En pakke frosne rejer, som egentlig burde ligge i frysedisken, befinder sig i stedet ensom og glemt blandt shampoo og bodylotion. Smør, som burde svale sig i mejeriafdelingen, står nu og sveder blandt opvaskebørster og skurepulver. Mørbradbøffen næsten græder i stuetemperaturen -skulder ved skulder med maxi-pakkerne med toiletpapir. Og listen er lang.

Alt for ofte bliver køle- og frostvarer i butikkerne efterladt på tilfældige steder udenfor køle- og frostrum, når kunden ombestemmer sig i allersidste øjeblik - og så ikke lige bruger fem sekunder på at sætte varen tilbage på plads.

Dovne kunder sender 182.500 kroner i skraldespanden 
For nyligt delte jeg på Stop Spild Af Mad's facebookside, der har over 60.000 følgere, et frustreret opslag fra Kadir Sen, butikschef i Fakta Albertslund. I opslaget skrev Kadir Sen at han dagligt må kassere kølevarer for op mod 500 kroner, fordi kunderne fortryder og så efterlader dem tilfældigt rundt omkring i butikken. 500 kroner om dagen bliver til omtrent 182.500 kroner om året. Med andre ord mister Fakta Albertslund op mod 182.500 kroner om året, fordi kunderne er for dovne til at sætte tingene på plads! Og jeg fornemmer, at dette er et stort problem for stort set samtlige supermarkeder i Danmark.

Hvorfor opstår denne forbrugeradfærd? Dovenskab? Ligegyldighed? Man har endnu ikke betalt for varen, derfor kan man være ligeglad? Ville man gøre det samme derhjemme i køkkenet? Nej, vel? Det er i hvert fald mangel på respekt både overfor maden, købmændene, de mennesker, som har produceret maden, samt jordens ressourcer. Øv med øv på!

Medierne, som ellers er ret glade for skandalehistorier med farverige skraldere, der sætter samtlige detailkæder i et ekstremt dårligt lys, bør i den grad også sætte fokus på, at det er altså også os selv, forbrugerne, der er nogle værre madsvin.

Lidt større omtanke
Hvad kan man gøre ved problemet? Tja, finder man sådan en efterladt pakke fersk kød i butikken, som ligger og sveder på toiletpapir-hylden, kan man jo ikke bare sætte den tilbage i frysedisken. Man ved jo ikke, om den har ligget der i fire minutter eller i fire timer.

TV 2-historien med butikschef Kadir Sen fra Fakta Albertslund og undertegnende kom ud på Ritzau, og derved kom den godt og bredt i alle medier. Der var som sædvanligt stor diskussion om det på sociale medier. Men husker kunderne at opføre sig ordentligt dagen efter? Eller et det blot en agurketidshistorie, som bliver glemt hurtigt efter sommerferien? Vi skal have lidt større omtanke i supermarkederne. Derfor foreslår jeg samtlige supermarkeder at gøre følgende tre ting:

Tage billeder af de efterladte varer og lave opslag med dem på butikkernes facebooksider. Det får kunderne til at få øjnene op, lytte - og forhåbentligt handle derefter. Og gentagelse skaber forståelse.

Sætte skilte op i butikkerne, hvor butikkerne opfordrer kunderne til lidt større omtanke. Har du fortrudt, aflever maden tilbage med det samme, hvor den hører til, (eller i det mindste til kassedamen), så vi sammen undgår madspild.

Tag fat i os, Stop Spild Af Mad. Foreningen Stop Spild Af Mad og jeg har over 92.000 følgere på vores sociale medier. Vi laver gerne opråb og deler opslag, så folk med tiden tænker lidt mere over at ændre deres adfærd.

Mindre madspild er vores fælles ansvar - fra landmand til producent til detailkæde til kunde. Lige netop denne ændring af nogle kunders adfærd kræver gentagelse. Vi løser ikke problemet med et par medieomtaler i agurketiden - problemet skal løses hver eneste dag - og kunderne skal mindes om at vise mere omtanke og større respekt.

Altinget.dk | Fødevarer - Stop Spild Af Mad til nye ministre: Styrk vedvarende indsats mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 2. juli 2019 -

https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/stop-spild-af-mad-til-nye-ministre-styrk-vedvarende-indsats-mod-madspild

Kære Miljøminister Lea Wermelin, Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen og Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Stort og hjertevarmt tillykke med jeres nye stillinger. Vi i Stop Spild Af Mad glæder os meget til at samarbejde om et forstærket fokus i kampen mod madspild. Siden 2009 har Stop Spild Af Mad samarbejdet med samtlige danske regeringer om fokus på madspild - og vi havde også et godt samarbejde med jeres dygtige kollegaer Kirsten Brosbøl, Mette Gjerskov og Karen Hækkerup - samt havde fornøjelsen af at samarbejde med Dan Jørgensen, dengang han var Fødevareminister. Og i 2013 gav Socialdemokratiet Stop Spild Af Mad bevægelsen Svend Auken prisen for vores arbejde mod madspild.

Det glæder os meget, at Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen havde et stort fokus på madspild både under og efter valgkampen - og at fokus på madspild er skrevet ind i Socialdemokratiets fælles forståelse om en ny regering “Retfærdig retning for Danmark” på side 5. Det er yderst godt og vigtigt, at I sætter fokus på madspild.

Vi er på rette spor
Fokus på klimaet fylder mere og mere i vores hverdag, og klimaforandringerne er efterhånden umulige at overse. Mange danskere føler sig usikre på, hvad vi selv skal gøre for at mindske CO2-udslippet. Heldigvis er dét at stoppe madspild, blandt de mest lavthængende frugter.

Den globale produktion af fødevarer er, ifølge FN, verdens tredjestørste CO2-udleder. Og en tredjedel af al verdens mad går, ifølge FN, til spilde – mad, som bliver groet og produceret til ingen verdens nytte. Vi kan derfor gøre en stor forskel for klimaet, ressourcerne og kloden ved at mindske vores madspild.

Mindre madspild er, ifølge flere danske undersøgelser, blandt de absolut populære tiltag blandt danskerne for at mindske eget CO2-udslip og hjælpe klimaet. Ifølge Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens ti bedste klimaløsninger.

Husk de tre 3-taller: Den globale produktion af fødevarer er verdens tredjestørste CO2-udleder, en tredjedel af al verdens mad går til spilde, og mindre madspild ligger på tredjepladsen over verdens ti bedste klimaløsninger.

Og vi har travlt, meget travlt. Der er knap ti år tilbage til at halvere verdens madspild og opfylde FN’s Verdensmål - for bæredygtig udvikling, delmål 12.3, som undertegnede er global ambassadør for. Heldigvis går tingene i Danmark i den rigtige regning.

Madspild målt i Marmorkirker
For 11 år siden blev Stop Spild Af Mad bevægelsen skudt i gang, og i dag er fokus på madspild kommet for at blive overalt fra jord til bord, fra industri til forbruger, fra Kongehuset til Christiansborg.

De fleste detailkæder har i dag strategier for reduktion og forebyggelse af madspild. Flere og flere kantiner og storkøkkener sætter fokus på madspild på menuen. Og forbrugere er begyndt at rykke på sig.

Tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at tingene går i den rigtige retning. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdninger i årene 2011 til 2017 har reduceret deres madspild med 14.000 tons. Men der er fortsat lang vej endnu, da der bliver smidt mad ud i Danmark hvert år, som svarer til vægten af syv Marmorkirker - og denne belastning koster, ifølge Landbrug & Fødevarer, de danske husholdninger cirka 13,5 milliarder kroner om året.

Som den største og mest toneangivende aktør på madspildsområdet, har foreningen Stop Spild Af Mad nogle anbefalinger til regeringen og de nye ministre om, hvordan man endnu bedre kan sætte ind mod madspild.

1. Nationale reduktionsmål i hele værdikæden
Allerede flere EU lande, som for eksempel Norge, England, Skotland, Tyskland, Frankrig og Belgien, har sat reduktionsmål for madspild. Som led i Europa-Kommissionens Cirkulær Økonomi-pakke skal alle 28 EU-medlemslande fra 2020 begynde at registrere og måle deres madspild og fødevaretab med henblik på at halvere det i 2030.

Stop Spild Af Mad var partner i det fireårige EU-projekt FUSIONS. Derudover har vi siden 2016 været medlem i Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, EU Platform on Food Losses and Food Waste, som netop bidrager til udarbejdelsen af den nye EU-vejledning om at måle madspild og fødevaretab. Derfor ville det være oplagt om Danmark også, i samarbejde med Europa-Kommissionen, kunne opstille nationale reduktionsmål for madspild. Hvad kan måles, kan også mindskes.

2. Evaluer og målret indsatsen
Vi vil vove at påstå, at kampen mod madspild foregår lidt i blinde. Der er et hav af gode initiativer i hele værdikæden og mange dygtige mennesker og organisationer, som seriøst arbejder med madspild hver eneste dag. Men kampen mod madspild er i den grad også præget af sensations-populisme og fake news.

For eksempel da en velgørende organisation modtager en palle overskudsmad, bliver det udlagt i medierne, som om at madspildet er stoppet. Men ingen stiller spørgsmål ved selve overproduktionen, og ingen sætter fokus på, hvorfor der opstår overproduktion til at starte med.

Danmark halverer ikke madspild og fødevaretab inden 2030 ved at donere endnu mere overskudsmad til udsatte - for det er på tide at kigge på, hvorfor denne overproduktion bliver ved med at opstå, og hvad man kan gøre bedre for at producere på en smartere måde. Med andre ord, forebyggelse fremfor symptombehandling.

Derfor er det en god idé, hvis regeringen støtter en grundig undersøgelse af effekterne af kampen mod madspild fra de seneste 11 år, så man derved kan rette indsatsen mod de initiativer og steder, som har givet størst effekt.

3. Opret en national Madspildsfond
Kampen mod madspild i Danmark bæres for det meste på skuldrene af frivillige og velmenende danskere - de usynlige madspildshelte. Men det er ikke holdbart i længden, at kampen mod madspild skal udkæmpes af de frivillige.

Der er mange gode frivillige organisationer, som helt ulønnet bidrager til at mindske det gigantiske madspild i Danmark. For eksempel organisationen Stop Spild Lokalt, som redder op mod 12 tons mad i 110 danske byer hver eneste dag. De fik i øvrigt af Mette Frederiksen i 2017 tildelt Fællesskabsprisen for deres gode indsats mod madspild.

Organisationer som disse knokler frivilligt og ulønnet hverdage, weekender og helligdage for at gøre verden til et bedre sted. Og de er alle sammen ludfattige og mangler penge. Deres ledere er nødt til at tage flere jobs og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. De fleste fonde i Danmark har gennem de seneste 11 år støttet mange madspildsprojekter. Men de fleste fonde har i dag ændret deres fokus. Så fonde, der allerede har støttet madspildsprojekter, bevæger sig videre til fokus på plastik og andre emner.

Men der er fortsat madspild i Danmark, selvom at fondene ikke længere har det store fokus på madspildsprojekter. Derfor foreslår vi en national Madspildsfond for at give vedvarende økonomisk støtte til Danmarks initiativer og organisationer mod madspild. I England er de allerede godt i gang - den engelske regering har afsat en pulje på 15 millioner Britiske Pund til at støtte projekter, initiativer og organisationer mod madspild. Man kan gøre noget tilsvarende i Danmark.

Mange af disse ovennævnte forslag kan i øvrigt også sagtens igangsættes i samspil med ONE\THIRD Tænketanken om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, som undertegnede sidder i bestyrelsen for. Tænketanken er allerede i godt gang med arbejdet sammen med dygtige aktører fra jord til bord.

Gør det smartere end Frankrig
Både SF og Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har under valgkampen udtrykt ønske om lovgivning mod madspild, som allerede er implementeret i Frankrig. Skulle den nye regering og de nye ministre ønske at lovgive mod madspild, skal vi gøre det noget smartere, end lovgivningen i Frankrig. Inden man lovgiver mod madspild, bør man undersøge alle aspekter af sagen.

Forskning fra Syddansk Universitet viser, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse i frygt for bøde og fængsel. Maden strander derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte. Man skal tænke sig grundigt om, hvis sådan et forbud mod madspild på et tidspunkt skal indføres i Danmark.

Gulerod frem for pisk
I stedet for pisk, bør man appellere til gulerod. For eksempel ved at fjerne barrierer for donation af overskudsmad, så virksomhederne og detailhandlen ikke bliver straffet, når de i dag donerer overskudsmad til velgørende organisationer. Dette skal man tage op på EU-niveau, da det ikke er danske regler, som er forhindringen.

Og så bør producenter og detailkæder for eksempel belønnes, når de sælger “grimme” frugt og grøntsager og biprodukter i butikkerne eller bruger det i nye produkter. Og danskerne elsker den “grimme” mad: I alt 75 tons “grimme” tomater, som kunne havde endt som affald, blev reddet i 2018 i samarbejde med Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn, Stop Spild Af Mad, REMA 1000 og Salling Group - de blev solgt henholdsvis i løssalg og som madspildsketchup fremstillet af uperfekte og overskydende tomater. Med andre ord skal man kigge på, hvordan kampen mod madspild kan bidrage til en større bæredygtig grøn vækst.

I Danmark smider vi hvert år over 700.000 tons mad ud. Men heldigvis er bevægelsen mod madspild godt i gang i alle led af samfundet. Derfor skal man udnytte det gode momentum til at forankre kampen mod madspild i alle led af værdikæden fra jord til bord.

Stop Spild Af Mad bidrager gerne til regeringens og de nye ministres forstærkede indsats mod madspild med vores 11 års erfaring i kampen mod madspild - både i Danmark og internationalt - og vi glæder os til et godt og frugtbart samarbejde.

Århus Stiftstidende - Aarhus undgår madspild - også i påsken

af Camilla Fabricius (S), Byrådsmedlem i Aarhus Kommune, 1. viceborgmester og Folketingskandidat og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Århus Stiftstidende den 18. april 2019 -
https://stiften.dk/debat/Kronik-Aarhus-undgaar-madspild-ogsaa-i-paasken/artikel/571066

Påsken er over os. Familie, forår og fællesskab fylder stuerne og, hvis solen titter frem, terrasserne overalt i landet. Få højtider er så skønne som påsken. Mens dannebrog vajer i vinden, og påskeliljerne spirer frem i alt fra haver til vejgrøfter, mødes vi og dyrker samværet. Samvær mellem familie, venner og generationer.

Samtidigt er det en af årets største madspildshøjtider, der er på vej. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 millioner kroner - i Danmark alene, vel at mærke. Selvom Stop Spild Af Mad-bevægelsen snart fylder 11 år, er der fortsat behov for, at kampen mod madspild flytter ind hos forbrugere - i hverdagen såvel som i højtiderne.

I Danmark smider vi hvert år 700.000 tons mad ud i skraldespanden. Det er så meget mad, at det svarer til en fjerdedel af vægten på samtlige personbiler i Danmark - og i øvrigt cirka den samme vægt som syv Marmorkirker. Ja, selv hvis man stillede tre gange verdens største containerskib på 194.000 tons op ved siden af hinanden, ville det ikke kunne følge med på vægten sammenlignet med vores madspild i det lille kongerige. Hvert eneste år.

Derfor er det overalt i landet - også i Aarhus - vigtigt, at vi sætter fokus på madspild. I Aarhus Kommune arbejder vi hårdt på at stoppe spild af mad. Blandt andet uddanner vi i vidt omfang kantinepersonale i at begrænse madspild, og i 2013 besluttede vi i Aarhus Byråd, at mindst 60 procent af alle offentlige måltider skulle være økologiske inden 2020. Et mål, vi allerede nåede i starten af 2018.

Rundt om i byen Aarhus er der mange, der følger trop - blandt andet butikken Wefood på Vesterbro Torv, som efter aftale med Dansk Supermarked hver dag sælger hundredvis af datovarer, der ingenting fejler. Og netop Wefood er et godt eksempel på, at kreative ideer, tiltag og visioner kan flytte bjerge. Det går nemlig rigtigt godt med at redde maden gennem Wefood: I 2018 blev 173,3 tons mad reddet fra skraldespanden gennem alle Wefoods madspildsbutikker i landet. Særligt århusianerne har taget fantastisk godt imod madspildskonceptet og reddet over 45 tons mad fra skraldespanden.

I Aarhus har vi nemlig flere gange vist, at hvor der er vilje, er der vej. Senest er Aarhus for alvor blevet sat på landkortet, når det kommer til madspild. Madspildsappen Too Good To Go, der tilbyder billig mad, der ellers ville ende i skraldespanden efter restauranternes lukketid, har nemlig rundet hele 42.000 aktive brugere i Aarhus på bare tre år.

Prioritering af gode råvarer og reducering af madspild er noget, vi alle har gavn af. Derfor vil vi gerne give jer en håndfuld gode råd til at blive bedre til at undgå madspild i påsken.

Lav en omgang køleskabsbuffet: Indsatsen mod madspild i påsken kan allerede begynde inden højtiden. Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise dig igennem de gode rester og madoverskuddet i køleskabet og fryseren. Det rydder op og tynder ud i madvarerne, så du ikke ender med at smide ud for at lave plads til påskebuffeten.

Vær ikke bange for at købe for lidt ind: Langfredag og påskelørdag er som regel blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Du behøver dog ikke at hamstre al mad til påsken på én gang. På grund af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder gerne åbent i helligdagene. Dermed er du sikret, at du altid kan rende ned efter flere råvarer, hvis du løber tør undervejs, fremfor at du overdimensionerer indkøbslisten på forhånd.

Bedre mad - ikke mere mad: I en Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76 procent af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag. Køber du lidt mindre ind, får du også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, og det opvejer let kvantiteten. Og tænk lige tilbage - hvornår er du sidst gået sulten fra et påskebord? Nej, vel?

Mindre fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere fylder vi på den. Lidt mindre fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.

Del maden op: For at madresterne bedre kan gemmes, kan du vente med at blande enkeltdelene i hver ret sammen indtil lige før servering. Dermed er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Behold eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig og så videre.

Undgå at overse dine rester: Det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Du bør også med det samme have en plan for dem, så du er sikker på at få dem brugt. Har du allerede en plan for resterne, når du sætter dem i køleskabet - for eksempel, hvis du beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise i morgen - har du allerede øget chancen for, at dine rester bliver brugt. Det er til gavn for både din pengepung og miljøet.

Hvis du følger disse råd i påsken - ja, og til hverdag for den sags skyld - er du godt på vej til at mindske dit madspild betragteligt. Nogle gange skal der ikke så meget til, og hvis vi alle sammen gør lidt til hverdag, kan vi sammen tage nogle store skridt mod et mere bæredygtigt samfund.

Velbekomme - og god påske!

Dansk Handelsblad - Pas på påskens indre hamster

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 22. marts 2019 -
https://dhblad.dk/pas-paa-paaskens-indre-hamster-21/03-2019

Påsken falder sent i år, men danskernes indre hamster er så småt begyndt at blive vakt til live. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspild i påskeugen 279 mio. kr. Danskerne køber ind for 24 pct. mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året, og for hver gang danskerne bruger 1000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden, estimerer Landbrug & Fødevarer.

Knaphedssyndrom
Danske forbrugere er ellers blevet bedre til at undgå madspild, og de seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at husholdningerne på seks år har mindsket madspildet med 8 pct. Det lyder ikke af meget, men i en tid med højkonjunktur, hvor danskerne plejer at smide mere ud, er det godt, at skraldespanden er blevet sat på slankekur. Men i højtider som julen og påsken er danskerne mere tilbøjelige til at smide mad ud.

Onsdagen før påske og lørdagen mellem langfredag og påskedag forventes som regel at blive nogle af de travleste dage for landets supermarkeder. Tit ser man i de dage flere tv-indslag i medierne fra det lokale storcenter, hvor danskerne hamstrer mad, som om der var en atomkrig på vej. Mange glemmer dog, at lukkeloven er blevet liberaliseret, og det betyder, at mindre supermarkeder med en årlig omsætning under 32 mio. kr. gerne må holde åbent på helligdage. Med andre ord er der ingen grund til at hamstre det hele på én gang.

Problemet er, at for flere årtier siden var butikkerne lukket gennem hele påsken, så det var ganske naturligt for danskerne at hamstre mad inden helligdagene begyndte – ganske enkelt, fordi det ikke var fysisk muligt at købe mad i påskedagene. Dette knaphedssyndrom er dog et fortidslevn, der sidder dybt i mange, for hvem det stadig er meget vigtigt, at der er mad nok til alle gennem hele påsken.

Men detailkæderne og ikke mindst medierne har også et ansvar. Mange markedsførings-strategier spiller på vores indgroede vaner og kan være med til at skabe en kunstig stemning i tilbudsaviser og reklamer: ”Husk nu at få købt det hele ind til påsken”. Og medierne bringer år efter år den samme påskehistorie om familien Danmark på stor-indkøb inden påskedagene, hvilket også bidrager til at opretholde knaphedskulturen.

Skraldespanden på slankekur
Heldigvis tyder noget på at flere og flere danskere bliver opmærksomme på deres udsmidning af mad, også i de mad-tunge traditionsrige helligdage som julen og påsken. Men der er stadig et stykke vej endnu, så derfor har jeg samlet en række nyttige råd, som forhåbentlig kan inspirere både fødevareaktører og deres kunder.

Gør plads til påsken allerede i marts: Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise igennem de gode rester, som man har i køleskabet og især i fryseren.

Bedre mad – ikke mere mad: I en undersøgelse, som Epinion tidligere har lavet for Stop Spild Af Mad, svarer hele 76 pct. af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag – inklusive brød. Køber man lidt mindre ind, får man også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, som opvejer kvantiteten.

Mindre fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere er påskefrokostens gæster motiverede til at fylde den op med mad. Lidt mindre fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken – og dernæst skraldespanden.

Hav plan for madrester: For at påske-madrester bedre kan gemmes, skal man vente med at blande de enkelte dele i hver ret sammen til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig, osv. Og det er ikke nok at gemme madresterne efter påskefrokosten – man skal med det samme have en plan med dem, dermed bliver man mere tilbøjelig til at bruge dem op.

Altinget.dk | Fødevarer - Madspild på menuen til folketingsvalget - en guide til politikeren

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 27. februar 2019 -

https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/selina-juul-madspild-skal-paa-menuen-til-folketingsvalget

Danmarks store demokratifest, folketingsvalget, truer i horisonten! Løfterige valgkampagner smiler fra busreklamer, politiske prøveballoner opsendes stadig oftere i den tynde luft over Christiansborg, og alle venter på at Statsministeren trykker på valgknappen.

Den grønne dagsorden fylder tungt i vælgernes bevidsthed, og mange politiske partier har allerede iklædt sig moderigtigt klimagrønne klæder. Madspild er blandt de evigt populære emner, når der snakkes klima og grøn omstilling, og emnet er taknemmeligt at adressere for selv de mest klima-skeptiske politiske partier.

Fokus på madspild giver nemlig mening i snart sagt alle egne af det partipolitiske landskab, det sikrer substantiel og ikke mindst positiv medieomtale, det høster sympati blandt vælgerne, og det udgør et sjældent effektivt pudsemiddel til at pudse grønne glorier i. What’s not to like?

Med baggrund i min erfaring i Stop Spild Af Mad og mit samarbejde med samtlige danske regeringer siden 2009, vil jeg her give et par nyttige fif og råd til politikerne, så de er klædt godt på til det kommende folketingsvalg, skulle de ønske at sætte madspild på menuen.

Politisk påstand: Ingen gør noget ved madspild i Danmark.
Ikke korrekt. Kampen mod madspild har stået på i snart 11 år med Stop Spild Af Mad i spidsen. Den daværende Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) tog tilbage i 2009 det første politiske spadestik i kampen mod madspild. Siden er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse - og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild.

Politisk påstand: Der er ikke sket noget i kampen mod madspild.
Jo da. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdningers madspild er reduceret med 14.000 tons på 6 år. Der bliver fortsat smidt ufattelige mængder af god spiselig mad us og vi er bestemt ikke i mål, men vi er på vej. På rette vej.

Politisk påstand: Vi skal lovgive mod madspild, som de gør i Frankrig!
Studerer man det franske forbud mod madspild nærmere, vil man kunne observere, at lovgivningen ikke rigtigt fungerer. Faktisk har forskere fra Syddansk Universitet researchet sig frem til, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse i frygt for bøde og fængsel. Maden strander derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte. Man skal tænke sig grundigt om, hvis sådan et forbud mod madspild indføres i Danmark.

Politisk påstand: Vi skal give al madspild til hjemløse, så løser vi hele problemet.
Det er godt og vigtigt at hjælpe hjemløse og udsatte med god gratis overskudsmad. Men at blive ved med kun at give overskudsmad til udsatte løser ikke problemets rod. Vi skal se på, hvorfor madspildet opstår, og vi skal fokusere på at forebygge problemet og løse kilden til problemet – og ikke kun symptombehandle.

Politisk påstand: Man skal bare forbyde butikker at have så stort udvalg af mad på hylderne.
Øh. Er vi i Sovjetunionen eller Danmark? Markedet i Danmark er altså liberaliseret, og de frie markedskræfter bestemmer selv.

Politisk påstand: Mængderabatter i supermarkeder skal forbydes.
Allerede i 2008 var detailkæden REMA 1000, med inspiration fra Stop Spild Af Mad, den første, som afskaffede mængderabatter i alle kædens butikker. Og det fungerer godt for de især 1,5 mio. danske singler og enlige, som ikke har brug for de store portioner - kæden har stor succes med det. Men der er også storfamilier, som nyder godt af mængderabatter. Så lad supermarkeder bestemme selv.

Politisk påstand: Fødevareproducenter er de største madspildere, så lad os bare angribe dem.
Ikke korrekt. Miljøstyrelsens tal viser, at det er os forbrugere, som er de største madspildere, hvis man sammenligner alle sektorer. Desuden er kampen mod madspild ikke noget blame game. Vi er allesammen en del af problemet – og vi er alle sammen en del af løsningen. Blindt at angribe alle ”de andre aktører” er ikke konstruktivt.

Politisk påstand: Der bør oprettes et statsligt initiativ, som håndterer madspild i Danmark.
Det er allerede på vej: Miljø- og Fødevareministeriets kommende Tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, som (i øvrigt med inspiration fra undertegnede) lanceres til foråret.

Politisk påstand: Al mad skal have kun en datomærkning, så det bliver nemmere.
Danske forbrugere er noget forvirrede over datomærkninger ”bedst før”/”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Men de to datoer skal ikke smeltes sammen i én datomærkning. Mærkningen ”bedst før”/”mindst holdbar til” bruges på pasta, ris, chokolade, havregryn o.lign. Maden kan godt spises efter udløb af denne dato. Mærkningen ”sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling o.lign. Man skal helst ikke spise maden efter udløb af denne dato.

Politisk påstand: Man skal ændre regler, så man skal kunne sælge alle appelsiner i nettet, selvom én af dem er dårlig.
EU kigger på det netop nu, men EU supertankeren er ikke hurtig. Det glædelige nyhed er, at EU, ligesom FN, også har en målsætning om at halvere madspild inden 2030, og jeg deltager jævnligt i Europa-Kommissionens vidensplatform EU Platform on Food Losses and Food Waste i Bruxelles, som jeg er medlem af. Så der sker noget på området.

Politisk påstand: Vi skal have flere skraldere!
Skraldere mindsker ikke madspild, idet maden er allerede blevet smidt ud – og desværre ofte smidt ud af årsager såsom indhold af fx. listeria, metalspåner, glasskår o.lign. Det er korrekt, at selvom detailkæder gør, hvad de kan for at forebygge madspild, havner der nogle gange god spiselig mad ud i affaldscontaineren. Skraldning giver også mad på bordet til massevis af fattigste familier. Og jo mere man sætter fokus på skraldere i medierne eller bruger skraldere som led i sin politiske valgkampagne, desto flere butikker aflåser deres affaldscontainere, hvorved man ødelægger muligheden for, at fattigste danskere får mad på bordet. Så lad skralderne være i fred. Det bedste scenarie ville være, om der ikke var noget overskudsmad, som havnede i affaldscontainere, og der ikke var borgere i vores samfund, som var så fattige, at de var nødt til at finde aftensmaden i en affaldscontainer. Måske skal man hellere arbejde på det.

Politisk påstand: Vi voksne er den tabte generation, men børn må føre an i kampen mod madspild.
Gennem de seneste snart 11 år har mange aktører, inklusivt vores organisation, været med til at sætte madspild på skoleskemaet blandt danske børn. Og flere og flere børn og unge er blevet opmærksomme på problemet. Men selvom den unge generations fremtid ser ud til at være klimatruet, skal vi voksne ikke forvente, at de kan redde os alle. Mor og far skal tage ansvar og gå forrest med det gode eksempel.

Politisk påstand: Nogen må gøre noget mht. hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener.
Netop hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener har været et fokusområde hos flere regeringer siden 2010. Der blev sågar afsat penge på finansloven til de såkaldte ”Madspildsjægere” til storkøkkener af flere regeringer. Og ”Madspildsjægere” ser ud til at virke: fx. har Nordic Catering, som havde ”Madspildsjægere” på besøg, øget indtjeningen med 2,3 millioner kroner på blot et år.

Politisk påstand: De frivillige foreninger skal løse Danmarks madspildsproblem.
Og det gør vi bestemt også – vi knokler! Men vi mangler alle sammen penge og ressourcer. Alle har en forventning om, at vi frivillige foreninger og organisationer skal og vil løse Danmarks madspildsproblem, men kun de færreste forstår, at det store knoklearbejde fortjener økonomisk støtte. Det er ikke rimeligt at forvente, at Danmarks kamp mod madspild år efter år skal bæres på skuldrene af de frivillige, som knokler dag og nat, weekender og helligdage uden at få en krone for deres/vores gigantiske arbejde. Opret en madspildsfond, sæt den på finansloven, og lad os alle frivillige organisationer få en mulighed for at søge en smule vedvarende økonomisk støtte til vores fortsatte arbejde.

Og det med småt til politikeren midt i valgkamp:
Generelt skal man huske på, at madspild er et meget komplekst problem. Og det handler ikke om at pege fingre af dét, som gøres forkert - det handler om at bidrage med gode ideer til, hvad vi kan gøre bedre.

Som det fremgår, er meget allerede blevet afprøvet de seneste snart 11 år, og man skal ikke genopfinde den dybe (reste)tallerken hvert år. Danmarks årlige madspild omfatter over 700.000 tons god spiselig mad, så der er med andre ord fortsat meget at tage fat på - kampen mod madspild er kun lige begyndt.

Under alle omstændigheder er det altid en god idé at lave research på madspildsområdet, inden man med bind for øjnene kaster emnet ind i valgkampen. Og skulle du som kandidat til folketinget være i tvivl midt i valgkampens hede, kan du altid for viden og inspiration kontakte flere dygtige organisationer, som har masser af viden om madspild, bl.a. Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Stop Spild Af Mad, HORESTA, Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), Kost & Ernæringsforbundet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.

Med ønsket om en konstruktiv debat: god valgkamp!