af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 29. september 2023 -
Danskerne er heldigvis på rette vej. Den seneste gallupundersøgelse fra Kantar Public for Stop Spild Af Mad i forbindelse med Stop Spild Af Mad bevægelsens 15-års jubilæum i juli viste, at hele 94 procent af danskerne synes, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.
Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad var de første organisationer, som i nyere tid satte fokus på madspild. I 2006 foretog Landbrug & Fødevarer de første beregninger på husholdningernes madspild. I 2008, inspireret af beregninger fra Landbrug & Fødevarer, blev forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad igangsat. I slutningen af 2008 afskaffede detailkæden REMA 1000 Danmark, med inspiration fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, mængderabatter og indførte stykrabatter i alle kædens danske butikker. Disse tre faktorer gav startskuddet til en årelang kamp mod madspild i Danmark og udenfor Danmarks grænser.
Vi skal også huske – og anerkende – alle de mange frivillige, madeksperter, kokke og andre mad-ildsjæle, som har båret fanen højt, knoklet dag og nat, i weekender og helligdage, og som er gået forrest i kampen mod madspild de seneste 15 år – også inden det blev hot og trendy. Det er dem, vi skal takke for, at kampen mod madspild høster så stor anerkendelse i dag.
Vi er bestemt ikke i mål endnu. De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at danske husholdninger smider 235.000 tons mad årligt. Så vi har stadig et stort arbejde foran os endnu.
For nyligt har Stop Spild Af Mad afgivet input til Fødevareministerens kommende National Madspildsstrategi. Udover at opstille realistiske og målbare mål for forebyggelse og reduktion af madspild synes vi, at det er vigtigt, at kampen mod madspild sættes på finansloven.
De sidste mange år har diverse regeringer sat en del initiativer i gang i kampen mod madspild, og meget er afprøvet: alt fra kampagner til tænketanke til madspildsjægere. Men hvis vi skal komme i mål med for alvor at stoppe madspild, skal kampen mod madspild sættes på finansloven, så alle de efterhånden mange hundreder madspildsaktører, organisationer og initiativer kontinuerligt kan fremtidssikre deres gode arbejde mod madspild.
Alt for mange velgørende madspildsorganisationer betaler i dag både drift og udgifter af egen lomme, og dette er i længden ikke en holdbar eller bæredygtig løsning.
Hvordan ser fremtiden for kampen mod madspild om for eksempel 15 år? Madspild skaber ikke længere de store overskrifter i medierne og TV, som emnet gjorde, før COVID-19 pandemien begyndte. Men blot fordi danskerne ikke længere har så stort fokus på madspild, betyder det ikke, at madspild er forsvundet.
I fremtiden vil vi ikke tale så meget om madspild - men vil gøre noget ved problemet i hele værdikæden og derhjemme hos os selv. I fremtiden vil samtlige danske fødevarevirksomheder, foodservice og detailkæder have mindre madspild som en etableret del af deres CSR/ESG strategier. I fremtiden vil mindre madspild blive en konkurrenceparameter. I fremtiden vil fødevareproducenter og detailhandel sælge “frasorterede” fødevarer, “skæve” frugt og grøntsager og andre upcyclede fødevarer.
Madspild er et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem. Ved at forebygge og reducere madspild er vi med til at løse hele fire problemer på én gang.
Om det er en international, national, lokal eller privat Madspildsdag er sådan set underordnet. Blot vi allesammen gør en lille indsats hver dag for at stoppe madspild - og giver restemad en mere central rolle i vores menuer. Til National Madspildsdag - og til hverdag.
