af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Sjællandske Slagelse den 23. august 2023 -
29. september fejres der i Danmark og i hele verden den nye nationale og internationale Madspildsdag. Det er positivt at myndighederne, regeringen, EU og FN sætter ekstra fokus på madspild – men vi skal huske på, at det skal ske hver dag, og ikke kun en dag om året.
Stor set alle danskere har i dag et øget fokus på madspild. Ifølge den nyeste undersøgelse fra Kantar Public for Stop Spild Af Mad i forbindelse med Stop Spild Af Mad bevægelsens 15 års jubilæum angiver hele 94 % af danskerne, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.
Dog viser de seneste tal fra Miljøstyrelsen, at de danske husholdninger smider hele 235.000 tons mad ud om året. Så kampen mod madspild stopper ikke foreløbigt.
Må ikke gå ud over fødevaresikkerheden
Flere frivillige madspildsorganisationer, initiativer og grupper, som kæmper mod madfattigdom og indsamler og uddeler overskudsmad, blomstrer op i landet.
På Stop Spild Af Mad's landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad GratisMad.dk, som har allerede opnået over 380.000 besøg, findes der over 680 af disse organisationer.
I de kommende måneder vil Fødevarestyrelsen lave stikprøvekontrol af disse madspildsorganistaioner. Det er rigtigt positivt – for de udsatte og de hjemløse skal spise mad af præcis den samme gode kvalitet som dig og mig.
Desuden trænger overskudsmad-området til et grundigt eftersyn, da der findes også i dag initiativer, som uddeler skraldede madvarer. Disse kan ikke få lov til at blive optaget på portalen GratisMad.dk. Kampen mod madspild må ikke gå ud over fødevaresikkerheden og man ved i princippet ikke, om der kan være listeria i de skraldede madvarer. Kampen mod madspild skal udkæmpes inden maden rammer butikkerns affaldscontainer.
15 år frem
Nu, efter 15 års kamp mod madspild, hvordan ser det du om 15 år? Når man fx. FN's målsætning om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden 2030? Mange virksomheder, fødevareproducenter og detailkæder arbejder i dag meget målrettet med at forebygge og reducere madspild – og flere har allerede halveret deres madspild. Om 15 år snakker man ikke om madspild – man gør noget ved det.
Men vi forbrugere, selv på trods af inflationen og høje fødevarepriser, skal også blive bedre til at sætte skraldespanden på slankekur. Både for økonomiens, for klimaets og for fremtidens skyld. Lad os gøre hver dag til en Madspildsdag.