Avisen Danmark m.fl. - Flere nye veje i brug i kampen mod madspild

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 27. september 2024 -

https://avisendanmark.dk/debat/kronik-flere-nye-veje-i-brug-i-kampen-mod-madspild

I dag er det den nationale og internationale Madspildsdag, og i den forbindelse er det på tide, at vi taler om madspild. Faktisk har vi talt om madspild de seneste 16 år - og handlet. Men kampen mod madspild er langt fra vundet og de seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at hele Danmarks madspild udgør svimlende 873.014 tons årligt.

I nydere tid daterer systematisk kamp mod madspild tilbage til 2008. Kampen mod Madspild 1.0 tegnede årene 2008-2013. Stop Spild Af Mad-bevægelsen blev stiftet, og der begyndte danskerne at vænne sig til begrebet “madspild”.

Kampen mod Madspild 2.0 var fokus på økologi i årene 2014-2017. Kantiner og storkøkkener måtte mindske deres madspild for at få råd til økologi - og de gik forrest i kampen mod madspild. Kampen mod Madspild 3.0 var fokus på klima i årene 2018-2019. #Klimastrejker, #Klimavalg og masser af klima-forskrækkede strejkende teenagere.

I dag er Kampen mod Madspild 4.0 fløjtet i gang. Efter at Coronavirus-pandemien lærte danskerne at købe ind én gang om ugen for at mindske smitten - og derved bruge al maden op - kom inflationen. Dermed blev kampen mod madspild omdannet fra "nice to have" til "need to have" - og i dag handler det altså om at spare penge.

I dag er der mange andre presserende emner i verden, som har taget dagsordenen. Efter 16 år skaber kampen mod madspild ikke længere de store overskrifter i medierne. Men blot fordi mediefokus på madspild daler, forsvinder problemet ikke. Heldigvis handler ansvarlighed ikke om, hvor mange presseklip man kan opnå.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har tidligere på år lanceret Danmarks første nationale madspildstrategi - og det er positivt, at regeringen har fokus på madspild. Regeringen har på Finansloven 2025 fremlagt en plan med besparelser og politisk prioriteret opgavebortfald af indsatser vedrørende madspild, gastronomi og madkultur.

Det er dog glædeligt, at på Finansloven 2024 var der afsat hele 12 millioner kroner til kampen mod madspild, herunder til transportrelaterede udgifter hos lokale madspildsorganisationer. Ordsproget siger: “lad falde, hvad ikke kan stå”. Hvis flere organisationer og aktører i længen ikke selv kan skabe en økonomisk bæredygtig model for deres drift, vil de blive erstattet af andre, som formår dette. Derved bliver kampen mod madspild liberaliseret og ikke noget, som skal støttes af offentlige finanslovspenge.

Flere store virksomheder gør allerede en stærk indsats i kampen mod madspild. For eksempel har Scandic Hotels allerede på tre år reduceret madspild med 17 procent. Væksthus-grøntsagsproducenten Nordic Greens halverede virksomhedens madspild. Kantineleverandøren Jespers Torvekøkken har mindsket madspild med over 30 procent. Detailkæden REMA 1000, som var den første detailkæde i Danmark der gik aktivt ind i kampen mod madspild allerede for 16 år siden i samarbejde med Stop Spild Af Mad, har sidste år reduceret kædens madspild med 10 procent, primært på bagerbrød, pålæg, mejeri og fersk kød.

Priserne på fødevarer fortsætter med at stige, selvom energipriserne og inflationen er kommet under kontrol. Ifølge Jyllands-Posten er fødevarerne er nu i gennemsnit 22 procent dyrere i forhold til januar 2022, hvor inflationen for alvor begyndte at stige.

Madspild er i virkeligheden et menneskeskabt problem, for der findes faktisk intet madspild i naturen. Klimavenlig mad er kun klimavenlig, hvis den bliver spist. Og uanset om vi nu spiser vegetarisk, vegansk eller vi spiser kød, så er det vigtigt, at vi bestræber os på, at al den mad, som vi køber og tilbereder, bliver brugt og spist.

Vi skal for eksempel også huske på at se, lugte og smage på maden, når den er ved at gå på sidste dato, for der er faktisk et liv efter datomærkningen - “bedst før” betyder altså ikke “giftigt efter”.

Kampen mod madspild er sund fornuft - og har derved ingen udløbsdato.

Friends of Europe - The fight against food waste has no expiry date

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark

published on Friends of Europe on September 25th 2024 -
https://www.friendsofeurope.org/insights/critical-thinking-the-fight-against-food-waste-has-no-expiry-date/

Sixteen years later, the fight against food waste no longer makes big headlines in the media. There are fewer TV features and press clips about food waste nationally, internationally and in Europe – and there is also less focus on food waste on the social media. But just because the media’s focus on food waste is declining, the problem doesn’t disappear.

Fortunately, many national, European and international stakeholders and companies are already meeting the EU’s and UN’s Sustainable Development Goals (SDGs) and have already achieved to cut their food waste in half. The results of the Stop Wasting Food movement’s sixteen years of work can clearly be seen in retailers, food services, large food companies and households. Recently, Her Royal Highness Princess Marie of Denmark has become a Patron of the Stop Wasting Food movement (Stop Spild Af Mad) organisation. Thus, the fight against food waste has no expiry date.

Set national targets to reduce food losses and food waste

Earlier this year, the European Parliament adopted its wishes for new targets for all member states: targets for reduction of food waste of 20% in production and processing and 40% in retail, food service and households by 2030. It is happening as part of a review of the EU’s Waste Framework Directive, which was last updated in 2018. These targets are a renewal of the decision taken by the European Parliament in 2017, which called on the European Commission to introduce a legally binding target for all member states to halve food waste by 2030, covering the entire supply chain. The European Parliament is expected to revise and finally adopt these objectives later in 2024.

Other policy recommendations for the EU member states on less food losses and food waste include:

• Introducing a standardized method to measure food losses and food waste waste. Many EU food losses and food waste data today cannot be compared due to the different methods of measure. Therefore, it would be good to develop a standardized method for measuring food losses and food waste, so the development can be compared the development from measurement to measurement.

• Providing continued financial support for the fight against food losses and food waste. Set up National Funds for the Prevention and Reduction of Food Waste to provide ongoing support to the fight against food waste widely from farm to fork: from research to campaigns to voluntary food waste organisations. If the fight against food waste is primarily dependent on volunteers and well-intentioned European citizens, it risks dying out completely.

• Making wasting food socially unacceptable. In the current climate, where people in Ukraine lack food due to Russia’s brutal invasion, and children in Gaza starve as is the case in many other places in the world, there is no room for promoting gluttony. It is time to consider making wasting food socially unacceptable. By writing this I don’t mean that we should all force ourselves to eat much more than we actually need – or become a ’food waste police’. What I mean is that we should cherish the food and treat it with the utmost respect, since so many children and adults in Europe and in the rest of the world don’t have enough to eat.

As an active member of the EU Platform on Food Losses and Food Waste for the last eight years, I applaud this new development. Since 2010, the Stop Wasting Food movement together with several European organisations and stakeholders signed the Joint Declaration Against Food Waste – a European declaration that aimed to reduce global food waste by at least 50% by 2025. It was precisely this collaboration that led to the European Commission’s own resolution on targets for less food waste in 2012. This later inspired the UN SDGs, which were adopted in 2015 in New York – and specifically, target 12.3 means that the world must halve the world’s food losses and food waste by the year 2030.

When both the EU and the UN already have reduction targets for less food losses and food waste, it could be one of the good policy recommendations, because what can be measured, can be managed. Since there is already a build-up of pressure from the EU and the UN, the EU member states’ governments should consider setting their own national targets to reduce food losses and food waste.

Food waste is a man-made problem

Food waste is in fact a man-made problem because there is actually no food waste in nature – as all food in nature is part of nature’s cycle. So, if you leave some of the apples hanging on your apple tree in the garden, it will provide nourishment for the birds, insects and other animals in the garden. Food wasted in nature is not wasted in the same way food is wasted in retail.

It is important to remember that climate-friendly food is only climate-friendly if it gets eaten. Regardless of whether we eat vegetarian, vegan, pesco-vegetarian or carnivorous, it is important that we strive and ensure that all the food we buy and prepare is eaten. For example, we must also remember to look, smell and taste the food when it is about to expire, because there is actually a life after the ’best before’ date – it does not mean ’toxic after’.

The fight against food waste cannot be fixed with one miracle solution because the fight against food waste must be won together with contributions from the entire value chain from farm to fork. By preventing and reducing food waste, we save both our time and our money and we also help the climate.

Bon appetit and have a very happy International Day of Awareness of Food Loss and Waste on 29th of September!

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Kampen mod madspild har ingen udløbsdato

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Sjællandske Slagelse den 26. juli 2024 -

https://www.sn.dk/art6121699/danmark/debat/kampen-mod-madspild-har-ingen-udloebsdato/

Efter 16 år skaber kampen mod madspild ikke længere de store overskrifter i medierne. Der er færre TV-indslag og presseklip om madspild og også på de sociale medier snakker man mindre om madspild, end tidligere. Men blot fordi mediefokus på madspild daler, forsvinder problemet ikke. Heldigvis handler ansvarlighed ikke om, hvor mange presseklip, man kan opnå - og mange virksomheder er allerede i fuld sving med at indfri FN’s Verdensmål om at halvere madspild - og resultater fra ikke mindst Stop Spild Af Mad-bevægelsens arbejde, som fylder netop 16 år i år, kan tydeligt ses hos både detailhandlen, foodservice, store fødevarevirksomheder samt hos de danske husholdninger. Kampen mod madspild har derved ingen udløbsdato.

Kamp mod Madspild 4.0

Kampen mod madspild daterer tilbage til 2008. Kampen mod Madspild 1.0 tegnede årene 2008-2013. Stop Spild Af Mad-bevægelsen blev stiftet og der begyndte danskerne at vænne sig til begrebet “madspild”. Kampen mod Madspild 2.0 var fokus på økologi i årene 2014-2017. Kantiner og storkøkkener måtte mindske deres madspild for at få råd til økologi - og de gik forrest i kampen mod madspild. Kampen mod Madspild 3.0 var fokus på klima i årene 2018-2019. #Klimastrejker, #Klimavalg og masser af klimaforskrækkede strejkende teenagere. I dag er Kampen mod Madspild 4.0 fløjtet i gang. Efter at Coronavirus (COVID-19)-pandemien lærte danskerne at købe ind en gang om ugen for at mindske smitten - og derved bruge al maden op - kom inflationen. Dermed blev kampen mod madspild omdannet fra nice to have til need to have - og i dag handler det altså om at spare penge.

I dag er der mange andre og meget presserende emner i verden, som har taget dagsordenen - fx. krigsforbryderen Vladimir Putins brutale invasion af Ukraine, konflikten i Gaza, Trumps mulige comeback i USA, andre geopolitiske spændinger og nu også yderst reelle klimaforandringer, som bogstaveligt talt efterlader oversvømmede kældre og ødelagte huse. Ikke desto mindre, efter 16 år holder Stop Spild Af Mad fortsat fokus - for man kan se at flere arbejder i dag i dybden med kampen mod madspild.

Virksomheder

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har tidligere i år lanceret Danmarks første nationale madspildstrategi - og det er positivt, at regeringen har fokus på madspild. Flere danske virksomheder gør allerede en aktiv indsats i kampe mod madspild. Fx. har Danmarks og Nordens største hotelkæde Scandic Hotels har allerede på tre år reduceret kædens madspild med 17 % ved at implementere forskellige tiltag i kampen mod madspild. Danmarks største væksthus-grøntsagsproducent Nordic Greens har halveret virksomhedens madspild og allerede opnåede FN’s Verdensmål mod madspild ti år før deadline. 

Også en af Danmarks største kantineleverandører Jespers Torvekøkken har implementeret flere processer, som mindsker madspild med mindst 30 % både i virksomhedens egen produktion og hos kunderne. Detailkæden REMA 1000 gik som den første detailkæde i Danmark aktivt ind i kampen mod madspild allerede for 16 år siden i samarbejde med Stop Spild Af Mad. Sidste år har REMA 1000 reduceret kædens madspild med 10 % primært på bagerbrød, pålæg, mejeri og fersk kød - og REMA 1000’s samlede udsmidningsprocent er derved reduceret til 1,56 %.

Menneskeskabt problem

Madspild er i virkeligheden et menneskeskabt problem, for der findes faktisk intet madspild i naturen - da al mad i naturen indgår i natures kredsløb. Så hvis vi fx. lader en del af æblerne blive hængende på æbletræet i haven, vil det glæde både fuglene, insekter og havens andre dyr. Maden går ikke til spilde i naturen på den samme måde, som den går til spilde i fx. butikkernes affaldscontainere.

Det er vigtigt at huske, at klimavenlig mad kun er klimavenlig, hvis den bliver spist. Uanset om vi nu spiser vegetarisk, vegansk, pesco-vegetarisk eller vi spiser kød, så er det vigtigt at vi bestræber os på, at al den mad, som vi køber og tilbereder bliver brugt og spist. Vi skal fx. også huske på at se, lugte og smage på maden når den er ved at gå på dato, for der er faktisk et liv efter datomærkningen - “bedst før” betyder altså ikke “giftigt efter”.

Kampen mod madspild kan ikke fikses ved en mirakelløsning - for kampen mod madspild skal vindes sammen med bidrag fra alle - ikke mindst os danske husholdninger, som står for knap en tredjedel af Danmarks madspild. Kampen er desværre langt fra vundet, idet Miljøstyrelsens nyeste tal viser, at hele Danmarks madspild fra jord til bord udgør svimlende 873.014 tons årligt, så der er lang vej endnu. Men al rejse begynder med det første skridt, så vejen er bestemt ikke umulig.

Sammen kan vi vinde kampen mod madspild og bestige det enorme madspildsbjerg. Ved at mindske madspild, sparer vi både tid og penge og gør klimaet og naturen en tjeneste. 

Dagligvarehandlen - Skal plasten ikke længere være agurkens bedste ven?

af Christina Busk, miljøpolitisk chef, Plastindustrien og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagligvarehandlen den 27. maj 2024 -

https://dagligvarehandlen.dk/debat-og-kommentar/debat-skal-plasten-ikke-laengere-vaere-agurkens-bedste-ven

Forestil dig at købe agurker, tomater og broccoli uden indpakning i supermarkedet - hvordan transporterer du dem hjem, uden at de bliver ødelagt? Europa-Parlamentet har netop stemt en ny EU-forordning om emballage igennem, der sætter begrænsninger for brugen af plastemballage. 

Den indeholder mange positive tiltag, der skal være med til at begrænse plastforurening. Blandt andet krav til, hvordan emballager er designet, og at de skal indeholde genanvendt materiale. Alt sammen rigtig fornuftigt.

Men når det kommer til plast på frugt og grønt, er et forbud ikke den rigtige løsning, sådan som flere parlamentarikere har antydet. Plastemballage på for eksempel en agurk betyder nemlig, at den kan holde sig i længere tid og derfor er med til at begrænse madspild. Derfor indeholder de nye EU-regler også en mulighed for undtagelser for lige præcis den type emballage.

Plast gør en forskel mod madspild

Madspild er en af de helt store CO2-syndere. Og det er her, plastemballagen gør en forskel. Beregninger fra DTU har vist, at knap 70 % af klimabelastningen sker ved produktionen af maden. Her er det eksempelvis fremstilling af dyrefoder, anvendelse af landbrugsareal, vanding og gødning, der tæller med på de negative sider i miljøregnskabet. Omkring 30 % af den samlede klimabelastning er forbundet med forarbejdning og køling af den færdige madvare – altså energiforbrug i industrien, supermarkeder og hjemme hos forbrugeren. Kun omkring én % af den negative miljøpåvirkning kommer ifølge DTUs tal fra emballagen.

Derfor giver det i det store regnskab rigtig god mening, at vi passer godt på de madvarer, der allerede er brugt ressourcer på at producere. Det har den svenske forsker, Helén Williams, også argumenteret for. Hun har tidligere sagt, at det er bedre for miljøet at have emballage på råvarerne, så de holder sig friske længere, end det er at undlade emballagen og så ende med at smide fordærvede råvarer ud. ”Hvis madvarerne ikke pakkes godt nok ind, fører det til mere spild, som ofte har en endnu større negativ indvirkning på miljøet, end emballagen har," siger hun. 

Et tyndt lag plast kan forlænge holdbarheden af en agurk til 14 dage sammenlignet med kun tre dage uden emballage. Det samme gælder for andre fødevarer som salathoveder, der bevarer deres friskhed i længere tid med plastemballage, men som bliver slatten og kedelig efter et døgn uden. Thomas Roland, CSR-chef i Coop Danmark, argumenterer også i sin seneste kronik i Altinget for at et opgør med plastforbruget i de danske supermarkeder er ren symbolpolitik og vil være katastrofalt, for det vil det øge madspildet.

Plastemballage er også lettere end alternative materialer som glas og metal, og derfor mindre CO2-krævende at transportere. Naturligvis findes der alternativer til plast, som f.eks. Apeel smart coating, men disse hører stadig under de få nicheløsninger, som er endnu ikke blevet mainstream

Så selvom plastemballage på for eksempel en agurk kan virke unødvendig, er den faktisk med til at begrænse CO2-forbruget.

Når for eksempel agurker og broccoli, der i forvejen er skrøbelige madvarer, ikke er emballerede, hvordan transporterer vi dem så hjem? Skal de så ligge og rasle rundt i den samme pose som sæben, skopuds og rengøringsmidlerne og blive beskadigede? Og hvad med hygiejne og fødevaresikkerhed når mange kunder har rørt ved den samme agurk, og vi bagefter lægger den op på et beskidt kassebånd?  

Sortering frem for forbud

I vores kamp for at undgå plast, skal vi også passe på, vi ikke bare skubber forbruget over på andre materialer. For så er vi lige vidt. Tænk bare på lovgivningen, der forbød plastsugerør. Der gik vi i stedet over til nogle engangsprodukter i andre materialer, der også trækker på klodens ressourcer. Nogle gange giver det mening at bruge mindre plast, men andre gange har plasten nogle fordele – og i nogle tilfælde skal vi overveje, om vi i stedet skal ændre vores forbrugsmønstre, og for eksempel helt lade være at bruge sugerør.

Når vi så har brugt plasten – for eksempel til emballage på en fødevare – så skal vi også sikre, at den bliver sorteret og genanvendt korrekt. Derfor er det positivt, at vi de senere år har fået en endnu bedre affaldssortering herhjemme, så vi alle sammen nemmere kan sortere vores affald. 

Plastindustrien har udviklet en guide med gode råd til, hvordan virksomhederne kan designe deres emballager, så de bedre kan genbruges eller genanvendes. Men virksomhederne kan ikke klare det alene. Vi har brug for, at alle forbrugere hjælper med at sortere affaldet, så vi kan genanvende det i nye produkter. 

Vi har en fælles interesse i at passe på ressourcerne. Den mad, der allerede er produceret, skal vi passe på – og jo mere plastemballage vi kan sortere, jo mere og bedre kan vi genanvende den igen.

I juni skal Europa-Parlamentet stemme om nye målsætninger for mindre madspild i hele EU. Det ventes, at målet bliver en reduktion af madspild på 20 % i produktion og forarbejdning og 40 % i detailhandlen. Vi er spændte på, hvordan målsætningerne om mindre madspild kommer til at harmonere med EU's nye emballageregler, som kan potentielt øge madspildet.

 

Politiken Klimamonitor - Kampen mod madspild er langt fra vundet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Karsten Felvang Nielsen, Food & Beverage direktør, Scandic Hotels

bragt i Politiken Klimamonitor den 29. april 2024 -

https://klimamonitor.dk/debat/art9870903/Kampen-mod-madspild-er-langt-fra-vundet

En af de letteste og mest effektive klimagevinster ryger stadig fra tallerken og direkte i skraldespanden – vi smider altså i stigende grad en af de mest effektive klimagevinster ud.

Kampen mod madspild er langt fra vundet, da Miljøstyrelsens allernyeste tal viser, at hele Danmarks madspild fra jord til bord udgør svimlende 873.014 tons årligt.

Det er desværre en stigning i forhold til den sidste måling. Derudover svarer Danmarks totale årlige madspild til cirka 4 procent af Danmarks samlede årlige CO2-udledning.

Efter 16 år skaber kampen mod madspild ikke længere de helt store overskrifter. Heldigvis er mange virksomheder allerede i fuld sving med at indfri FN’s Verdensmål om at halvere madspild.

Kampen mod madspild fylder i år 16 år - og resultater fra ikke mindst Stop Spild Af Mad-bevægelsens arbejde kan tydeligt ses hos både detailhandlen, foodservice, store fødevarevirksomheder samt hos de danske husholdninger.

Opmærksomhed er der heldigvis stadigvæk tilstede: stort set hele den danske befolkning har i dag et øget fokus på madspild.

Ifølge den seneste gallupundersøgelse fra Kantar Public/Verian Group for Stop Spild Af Mad fra 2023, angiver hele 94 procent af danskerne, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.

Nye målsætninger for reduktion af madspild

Europa-Parlamentet har netop vedtaget sine ønsker for nye målsætninger for alle medlemslandene: mål for reduktion af madspild på 20 procent i produktion og forarbejdning og 40 procent i detailhandel, foodservice og husholdninger inden 2030.

Det sker som en del af en revision af EU’s Affaldsrammedirektivet, som sidst blev opdateret i 2018.

Disse målsætninger er en fornyelse af beslutningen taget af Europa-Parlamentet i 2017, som opfordrede Europa-Kommissionen til at indføre et juridisk bindende mål for alle medlemslandene om inden 2030 at halvere madspild, der dækker hele forsyningskæden. Europa-Parlamentet forventer at revidere og endeligt vedtage disse målsætninger i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 2024 til sommer.

Allerede tilbage i 2010 underskrev Stop Spild Af Mad sammen med flere europæiske organisationer og aktører på Joint Declaration Against Food Waste - en europæisk erklæring, der havde til formål at reducere globalt madspild med minimum 50 procent inden 2025.

Netop dette samarbejde førte til Europa-Kommissionens egen resolution om målsætninger for mindre madspild i 2012. Og dette har senere inspireret til FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i 2015 i New York - helt konkret betyder delmål 12.3 at verden skal halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030.

Virksomhederne går forrest

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har for nyligt lanceret Danmarks første nationale madspildstrategi – og det er positivt, at regeringen har fokus på madspild. Mange danske virksomheder går allerede forrest i kampen mod madspild og er i fuld gang med at indfri FN’s Verdensmål om at halvere madspild.

Danmarks og Nordens største hotelkæde Scandic Hotels har allerede på tre år reduceret kædens madspild med 17 procent ved at implementere forskellige tiltag i kampen mod madspild.

Scandic Hotels har desuden ambitiøse mål for fremtiden, som blandt andet omfatter, at hotelkæden inden 2025 ønsker at forøge andelen af plantebaseret mad til 60 procent og reducere madspild med 25 procent sammenlignet med 2019.

Derudover vil Scandic Hotels reducere vandforbrug og usorteret affald yderligere, ligesom de inden 2030 vil reducere CO2-udledning pr. kvadratmeter med 50 procent sammenlignet med 2019.

Detailkæden REMA 1000 gik som den første detailkæde i Danmark aktivt ind i kampen mod madspild allerede for 16 år siden. Salling Group arbejder også aktivt med reduktion af madspild og detailkæden Føtex har reduceret sit madspild med 42 procent på fire år.

Danmarks største væksthus-grøntsagsproducent Nordic Greens har halveret virksomhedens madspild og har allerede opnået FN’s Verdensmål mod madspild ti år før deadline. Også kantineleverandøren Jespers Torvekøkken har implementeret flere processer, som mindsker madspild med mindst 30 procent både i virksomhedens egen produktion og hos kunderne.

Vi er ikke i mål endnu

Vores planet befinder sig lige nu i en klimakrise. Når man taler om klimaet, så er mindre madspild den nemmeste personlige indsats i klimakampen.

Ifølge Tænketanken Concito samt Paul Hawken, der er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på førstepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Selvom flere virksomheder arbejder med at indfri FN’s Verdensmål om at halvere madspild, er kampen mod madspild ikke vundet - og vi er ikke i mål endnu. Miljøstyrelsens nye tal viser, at der desværre er en meget lang vej endnu.

Men heldigvis er bevægelsen mod madspild i fuld gang. Mindre madspild giver både en god smag i munden og bidrager til en bedre bundlinje. I kampen mod madspild er alle vindere - og ikke mindst klimaet.

Dagligvarehandlen - Sammen mod madspild i 16 år

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagligvarehandlen den 22. februar 2024 -

https://dagligvarehandlen.dk/debat-og-kommentar/sammen-mod-madspild-i-16-aar

I år fylder kampen mod madspild 16 år - og resultater fra ikke mindst Stop Spild Af Mad bevægelsens arbejde kan tydeligt ses - både hos detailhandlen, store fødevarevirksomheder samt hos de danske husholdninger.

Stort set hele den danske befolkning har i dag fået et øget fokus på madspild. Ifølge en gallupundersøgelse fra Kantar Public/Verian Group for Stop Spild Af Mad fra sidste år, angiver hele 94 % af danskerne, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.

Ikke desto mindre udgør hele Danmarks madspild fra jord til bord hele 814.000 tons årligt - så der er stadig meget at tage fat på.

Ifølge Dagligvarehandlens analyse fra i januar har kampen mod madspild ikke længere samme gennemslagskraft i medierne og TV som tidligere år - og emnet madspild har med andre ord nok toppet i medierne. Man skal dog huske på, at ansvarlighed og ESG ikke blot handler om, hvor mange presseklip, man kan opnå.

Heldigvis går mange danske virksomheder forrest i kampen mod madspild.

En bevægelse er i gang

REMA 1000 fjernede allerede for snart 16 år siden alle former for mængderabatter og er i dag Danmarks førende på at sælge de “frasorterede” grøntsager og andre ukurante madvarer som f.eks. “skæve” forårsruller fra Daloon/GoodLife Foods, “ukurante” oste fra Them Andelsmejeri og “skæve” P-tærter og bolsjer fra Carletti.

Danmarks største væksthus-grøntsagsproducent Nordic Greens har allerede halveret virksomhedens madspild og opnået FN’s Verdensmål mod madspild ti år før deadline.

Danmarks toneangivende kantineleverandør Jespers Torvekøkken har implementeret flere processer, som allerede mindsker madspild med mindst 30 % både i virksomhedens egen produktion og hos kunderne.

Tilsvarende har Danmarks og Nordens største hotelkæde Scandic Hotels på tre år reduceret kædens madspild med 17 %.

Forrige år medvirkede Danmarks største mosteri, Ørbæk Mosteri, til at der blev indsamlet 590 tons eller ca. 6 millioner haveæbler, som blev lavet om til 500.000 liter æblemost i stedet for at at ende som kompost.

Danmarks største rodfrugtproducent DanRoots har siden 2020 reddet 185 tons små økologiske gulerødder, der ellers ville være blevet kasseret.

Salling Group arbejder også aktivt med reduktion af madspild - og alene har Føtex reduceret kædens madspild med 42 % på fire år.

Og juiceproducenten Frankly Juice laver koldpressede smoothies af “grimme” frugt og grøntsager.

Next level i kampen mod madspild

Ingen er dog endnu i mål, og vi skal ikke spille hellige - for selvom virksomheder gør en aktiv indsats for at forebygge og reducere madspild, kan vi aldrig undgå madspild 100 %.

Men hvordan ser fremtiden for kampen mod madspild så ud om for eksempel 16 år?

Madspild vil ikke længere skabe de store overskrifter i medierne og TV som tidligere. Men blot fordi medierne ikke længere har så stort fokus på madspild, betyder det jo ikke, at madspildet er forsvundet.

Også brug af kunstig intelligens (AI) vil vinde indpas i kampen mod madspild. Det ser vi allerede i dag hos f.eks. flyselskabet KLM, som ved hjælp af AI har nedbragt selskabets madspild med 63 % - samt fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice, som i 2023 reducerede sit madspild med 112 tons sammenlignet med samme periode forrige år. Også Ikea har allerede halveret virksomhedens madspild og reddet over 20 millioner måltider på fire år.

Next level i kampen mod madspild bliver også digital - og selvom kampen mod madspild ikke længere er “breaking news”, så vil flere og flere danske fødevarevirksomheder, foodservice og detailkæder have fokus på madspild som en etableret del af deres ESG-strategier.

Madspild er et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem – så ved at forebygge og reducere madspild er man med til at løse hele fire problemer på én gang. Derfor er mindre madspild den nemmeste indsats i klimakampen og den mest lavthængende frugt at plukke.