af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Dagligvarehandlen den 22. februar 2024 -
I år fylder kampen mod madspild 16 år - og resultater fra ikke mindst Stop Spild Af Mad bevægelsens arbejde kan tydeligt ses - både hos detailhandlen, store fødevarevirksomheder samt hos de danske husholdninger.
Stort set hele den danske befolkning har i dag fået et øget fokus på madspild. Ifølge en gallupundersøgelse fra Kantar Public/Verian Group for Stop Spild Af Mad fra sidste år, angiver hele 94 % af danskerne, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.
Ikke desto mindre udgør hele Danmarks madspild fra jord til bord hele 814.000 tons årligt - så der er stadig meget at tage fat på.
Ifølge Dagligvarehandlens analyse fra i januar har kampen mod madspild ikke længere samme gennemslagskraft i medierne og TV som tidligere år - og emnet madspild har med andre ord nok toppet i medierne. Man skal dog huske på, at ansvarlighed og ESG ikke blot handler om, hvor mange presseklip, man kan opnå.
Heldigvis går mange danske virksomheder forrest i kampen mod madspild.
En bevægelse er i gang
REMA 1000 fjernede allerede for snart 16 år siden alle former for mængderabatter og er i dag Danmarks førende på at sælge de “frasorterede” grøntsager og andre ukurante madvarer som f.eks. “skæve” forårsruller fra Daloon/GoodLife Foods, “ukurante” oste fra Them Andelsmejeri og “skæve” P-tærter og bolsjer fra Carletti.
Danmarks største væksthus-grøntsagsproducent Nordic Greens har allerede halveret virksomhedens madspild og opnået FN’s Verdensmål mod madspild ti år før deadline.
Danmarks toneangivende kantineleverandør Jespers Torvekøkken har implementeret flere processer, som allerede mindsker madspild med mindst 30 % både i virksomhedens egen produktion og hos kunderne.
Tilsvarende har Danmarks og Nordens største hotelkæde Scandic Hotels på tre år reduceret kædens madspild med 17 %.
Forrige år medvirkede Danmarks største mosteri, Ørbæk Mosteri, til at der blev indsamlet 590 tons eller ca. 6 millioner haveæbler, som blev lavet om til 500.000 liter æblemost i stedet for at at ende som kompost.
Danmarks største rodfrugtproducent DanRoots har siden 2020 reddet 185 tons små økologiske gulerødder, der ellers ville være blevet kasseret.
Salling Group arbejder også aktivt med reduktion af madspild - og alene har Føtex reduceret kædens madspild med 42 % på fire år.
Og juiceproducenten Frankly Juice laver koldpressede smoothies af “grimme” frugt og grøntsager.
Next level i kampen mod madspild
Ingen er dog endnu i mål, og vi skal ikke spille hellige - for selvom virksomheder gør en aktiv indsats for at forebygge og reducere madspild, kan vi aldrig undgå madspild 100 %.
Men hvordan ser fremtiden for kampen mod madspild så ud om for eksempel 16 år?
Madspild vil ikke længere skabe de store overskrifter i medierne og TV som tidligere. Men blot fordi medierne ikke længere har så stort fokus på madspild, betyder det jo ikke, at madspildet er forsvundet.
Også brug af kunstig intelligens (AI) vil vinde indpas i kampen mod madspild. Det ser vi allerede i dag hos f.eks. flyselskabet KLM, som ved hjælp af AI har nedbragt selskabets madspild med 63 % - samt fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice, som i 2023 reducerede sit madspild med 112 tons sammenlignet med samme periode forrige år. Også Ikea har allerede halveret virksomhedens madspild og reddet over 20 millioner måltider på fire år.
Next level i kampen mod madspild bliver også digital - og selvom kampen mod madspild ikke længere er “breaking news”, så vil flere og flere danske fødevarevirksomheder, foodservice og detailkæder have fokus på madspild som en etableret del af deres ESG-strategier.
Madspild er et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem – så ved at forebygge og reducere madspild er man med til at løse hele fire problemer på én gang. Derfor er mindre madspild den nemmeste indsats i klimakampen og den mest lavthængende frugt at plukke.
