fredag den 20. november 2026

Avisen Danmark m.fl. - Vi er kommet langt, men kampen mod madspild har ingen udløbsdato

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad og Lone Hansen, Market Leader Food & Retail, Bureau Veritas
 
bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 29. september 2026 -


Når vi i dag tirsdag den 29. september markerer "Madspildsdagen", er det værd at anerkende de fremskridt, der allerede er skabt, samtidig med at vi husker på det arbejde, der ligger forude.

For blot 18 år siden var madspild et usynligt problem. I dag er madspild kommet på dagsordenen - og organisationer, virksomheder og forbrugere omsætter i stigende grad ord til handling.

Men udfordringen er langt fra løst. De seneste tal fra det nu nedlagte Ministerie for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at Danmark hvert år genererer 881.062 tons madspild.


Nej, mængden af madspild i Danmark er ikke nødvendigvis uændret

Der har floreret en påstand i medierne om, at mængden af madspild i Danmark har været uændret de seneste 15 år. Men ser man på tallene og metoden, de bygger på, tegner der sig et langt mere nuanceret billede.

Miljøstyrelsens rapport “Madaffald i detailhandel og anden fødevaredistribution 2023” fremhæver, at datagrundlaget for 2023 er væsentligt forbedret i forhold til tidligere målinger.

Samtidig er forudsætningerne bag beregningerne, blandt andet estimater for fejlsorteret madaffald, blevet justeret. Det betyder, at tallene ikke uden videre kan sammenlignes over en 15-årig periode.

Derudover overses en væsentlig faktor ofte i debatten: Befolkningen er vokset fra cirka 5,5 millioner indbyggere for 15 år siden til over 6 millioner i dag.

Hvis den samlede mængde madspild er uændret, betyder det derfor ikke nødvendigvis, at den enkelte dansker smider lige så meget mad ud som tidligere. Udviklingen bør også vurderes i forhold til befolkningens størrelse.


Når komplekse målinger bliver til forenklede konklusioner

Den mest interessante historie er ikke, at madspildet har været uændret i 15 år. Den er, at vi har brug for bedre og mere sammenlignelige data, før vi kan konkludere, hvordan udviklingen faktisk har været.

Når komplekse målinger formidles uden tilstrækkelig kontekst, risikerer nuancerne at gå tabt. Det understreger behovet for kildekritik, faktatjek og præcis formidling, så den offentlige debat forbliver faktabaseret. Forenklede eller misvisende fortællinger kan blive opfanget af AI, reproduceret og dermed forstærket.

Det handler ikke blot om at korrigere et tal. Det handler om at udfordre en potentielt skadelig konklusion: "Intet har ændret sig de seneste 15 år, så indsatsen virker ikke."

Det er en helt anden påstand, som kan skabe resignation frem for handling. Vi bør stille høje krav til fremskridt i kampen mod madspild.

Men hvis flere virksomheder, organisationer og borgere skal engagere sig, må vi også anerkende de fremskridt, der faktisk er opnået.


Hvad der kan måles, kan mindskes


"Hvad der kan måles, kan mindskes" er et mantra, der er mere relevant end nogensinde. Netop i dag lanceres verdens første internationale ledelsesstandard for reduktion af madspild, ISO 20001, som vi begge har bidraget til.

ISO 20001 giver virksomheder et struktureret værktøj til at kortlægge, måle og reducere madspild samt dokumentere deres indsats. Dermed kan standarden understøtte arbejdet med at nå EU's 2030-reduktionsmål.

Når råvarer udnyttes bedre, reduceres omkostningerne, forsyningssikkerheden styrkes, og konkurrenceevnen forbedres. Standardens systematiske tilgang, understøttet af en kommende teknisk standard for målemetoder, skal bidrage til mere pålidelige data og gøre det lettere at omsætte ambitioner til resultater.

Samtidig bliver dokumentation stadig vigtigere på grund af nye EU-regler om miljømarkedsføring, hvilket øger kravene til dokumentation af miljømæssige og etiske påstande.

Erfaringerne fra 18 års arbejde med madspild peger på én vigtig konklusion: Varige resultater skabes ikke gennem enkeltstående kampagner, men gennem en vedholdende og systematisk indsats. 

Derfor er bedre målinger ikke målet i sig selv, men en forudsætning for reel forandring.



_____________________________