af Tage Leegaard, fødevareordfører, Det Konservative Folkeparti og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Morsø Folkeblad, Horsens Folkeblad, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad og Midtjyllands Avis den 2., 7., 29. juli og 1. august 2011 -
http://www.skivefolkeblad.dk/article/20110729/DEBAT/707299987/-1/RSS
I kampen mod det overforbrug af vores ressourcer, som madspild udgør, er det allervigtigste element forebyggelsesstadiet med en bedre proces fra jord til bord: bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre lagerstyring, bedre logistik og mere håndterlige kvanta, hvor forbrugeren ikke lokkes til at købe mere, end der er behov for.
Men biogas fortjener større opmærksomhed i debatten om madspild. For selvom biogas jo ikke hindrer overproduktion af mad, vil det afhjælpe en del af værdispildet. Men desværre er området plaget af en udbredt misforståelse: at det kræver god, spiselig mad som brændsel og derfor er uetisk.
Men det skal naturligvis være sådan, at kun fordærvede fødevarer anvendes. Vi bakker på den baggrund fuldstændig op om en ny vurdering af potentialet i udnyttelsen af organisk affald fra produktion og detailhandel til biogas i lyset af Energistrategi 2050, eventuelt ved en ændring af afgiftsstrukturen på området.
Ved at øge udbuddet af organisk materiale kan man forbedre den samlede økonomi i biogasproduktionen og dermed også muligheden for at nå regeringens målsætning om, at halvdelen af husdyrgødningen skal udnyttes til energi.
Og ved fortsat at udvikle enzymer som en metode til at skille det organiske husholdningsaffald fra resten, som for eksempel Dong har gjort det på Amagerforbrændingen, så kommer vi også uden om de generende parallelindsamlingssystemer.
fredag den 8. juli 2011
fredag den 1. juli 2011
Dansk Handelsblad - Dansk madspild i fokus hos FN
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i magasinet Dansk Handelsblad den 17. juni 2011 - http://www.dhblad.dk/arkiv/2011/24/danskhandelsblad2011_uge24_s15.pdf
Dansk madspild er kommet på verdenskortet, idet vores organisation Stop Spild Af Mad er nævnt i FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO’s nye rapport om madspild ’Global Food Losses and Food Waste’ som eksempel på et
initiativ, der øger fokus på madspild. Stop Spild Af Mad er derudover medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild, og FN anerkender, at vi danskere er blevet mere bevidste om madspild. Men er Danmark - med vores årlige madspild på 16 mia. kr. så et forgangsland på området?
Dystre tal på madspild
Madspild bør tages seriøst. På FAO’s kongres SAVE FOOD i forbindelse med Interpack messen i Düsseldorf, hvorpå jeg for nylig talte, blev der præsenteret nye dramatiske tal på madspild: 1/3 af verdens fødevarer årligt ryger i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. Da Jordens befolkning i år 2050 runder 9 mia. mennesker, og verdens fødevareproduktion til den tid skal øges med 70% for at efterkomme behovet, er reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad centrale forudsætninger for at vi klarer øvelsen.
Også i Danmark er der kommet større fokus på emnet, takket være Fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITOs konference ’Det skjulte madspild’. På konferencen blev der fremlagt ny viden – bl.a. at global udledning af drivhusgasser fra madspild er på niveau med belastningen fra hele transportsektoren.
Flere udfordringer
Der var gode intentioner og løsningsforslag til madspild på både Fødevareministerens konference samt FAO-kongressen. Madspild er et hot emne, som alle kan engagere sig i, men bliver det ved snakken? Hvad med handling? Ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse, påstår 48% af de adspurgte hårdnakket, at de næsten intet smider ud. Hvordan får man synliggjort madspild blandt disse mennesker? Og hvordan får vi fødevareproducenter og detailhandlen til at minimere madspild, når de samtidig lever af at sælge så mange fødevarer som muligt? Og hvordan får vi børn og unge til at ændre deres adfærdsmønstre, når de fleste af dem ikke skænker madspild en tanke?
Forpligtende handling versus CSR-glorier
Løsninger til mindskning af madspild er mange: oplysningskampagner, stykrabatter, indførelse af køb-per-vægt på frugt og grønt, indførelse af de ”uperfekte” frugt og grønt i detailhandlen, biogas, overskudsmad til hjemløse, mindre fødevarepakninger, udvikling af bedre fødevareemballage, fokus på madspild i det offentlige sektor, mm. Mange er allerede i gang med forpligtende handlinger, såsom Rema 1000, som for 3 år siden fjernede mændgerabatter fra kædes alle butikker for at mindske madspild. FAO har på kongressen antydet, at mindskning af madspild kan spille en afgørende rolle i fremtidens fødevarepolitik. Men det er ikke nok med gode intentioner, for der skal handling til. Forpligtende handling med vedvarende resultater – ikke bare en fiks CSR-idé til at pudse branding-glorierne i.
bragt i magasinet Dansk Handelsblad den 17. juni 2011 - http://www.dhblad.dk/arkiv/2011/24/danskhandelsblad2011_uge24_s15.pdf
Dansk madspild er kommet på verdenskortet, idet vores organisation Stop Spild Af Mad er nævnt i FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO’s nye rapport om madspild ’Global Food Losses and Food Waste’ som eksempel på et
initiativ, der øger fokus på madspild. Stop Spild Af Mad er derudover medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild, og FN anerkender, at vi danskere er blevet mere bevidste om madspild. Men er Danmark - med vores årlige madspild på 16 mia. kr. så et forgangsland på området?
Dystre tal på madspild
Madspild bør tages seriøst. På FAO’s kongres SAVE FOOD i forbindelse med Interpack messen i Düsseldorf, hvorpå jeg for nylig talte, blev der præsenteret nye dramatiske tal på madspild: 1/3 af verdens fødevarer årligt ryger i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. Da Jordens befolkning i år 2050 runder 9 mia. mennesker, og verdens fødevareproduktion til den tid skal øges med 70% for at efterkomme behovet, er reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad centrale forudsætninger for at vi klarer øvelsen.
Også i Danmark er der kommet større fokus på emnet, takket være Fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITOs konference ’Det skjulte madspild’. På konferencen blev der fremlagt ny viden – bl.a. at global udledning af drivhusgasser fra madspild er på niveau med belastningen fra hele transportsektoren.
Flere udfordringer
Der var gode intentioner og løsningsforslag til madspild på både Fødevareministerens konference samt FAO-kongressen. Madspild er et hot emne, som alle kan engagere sig i, men bliver det ved snakken? Hvad med handling? Ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse, påstår 48% af de adspurgte hårdnakket, at de næsten intet smider ud. Hvordan får man synliggjort madspild blandt disse mennesker? Og hvordan får vi fødevareproducenter og detailhandlen til at minimere madspild, når de samtidig lever af at sælge så mange fødevarer som muligt? Og hvordan får vi børn og unge til at ændre deres adfærdsmønstre, når de fleste af dem ikke skænker madspild en tanke?
Forpligtende handling versus CSR-glorier
Løsninger til mindskning af madspild er mange: oplysningskampagner, stykrabatter, indførelse af køb-per-vægt på frugt og grønt, indførelse af de ”uperfekte” frugt og grønt i detailhandlen, biogas, overskudsmad til hjemløse, mindre fødevarepakninger, udvikling af bedre fødevareemballage, fokus på madspild i det offentlige sektor, mm. Mange er allerede i gang med forpligtende handlinger, såsom Rema 1000, som for 3 år siden fjernede mændgerabatter fra kædes alle butikker for at mindske madspild. FAO har på kongressen antydet, at mindskning af madspild kan spille en afgørende rolle i fremtidens fødevarepolitik. Men det er ikke nok med gode intentioner, for der skal handling til. Forpligtende handling med vedvarende resultater – ikke bare en fiks CSR-idé til at pudse branding-glorierne i.
tirsdag den 21. juni 2011
Ecoprofile.dk - Blankpolerede CSR-glorier giver ikke mindre madspild
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Ecoprofile.dk den 21. juni 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2361-Blankpolerede-CSR-glorier-giver-ikke-mindre-madspild.html
Der er skrevet et stykke Danmarks madspilds-historie. Miljøminister Karen Ellemann har nedsat Initiativgruppe imod madspild, hvilket er forleden kulmineret med Charter om Mindre Madspild - en fælles erklæring som forpligter alle medunderskrivere til at at begrænse madspild og indberette deres initiativer offentligt. Aftalen løber frem til udgangen af 2012.
Det var også Karen Ellemanns fortjeneste, som sørgede for at madspild kom på finansloven 2011. Også fødevareminister Henrik Høegh, som sammen med den grønne tænketank CONCITO havde igangsat konferencen "Det skjulte madspild" i maj, er medunderskriver på erklæringen. Blandt erklæringens medunderskrivere er der 19 store virksomheder og organisationer, deriblandt vores frivillige organisation Stop Spild Af Mad, samt andre aktører i fødevarebranchen. Mange af aktørerne har allerede arbejdet med fuld fokus på madspild i mange år og har opnået gode resultater. Det fortjener opbakning.
Men madspild, noget som i dén grad høster opmærksomhed og presseomtale, skal ikke kunne bruges til at polere virksomhedernes CSR-glorier. Det er ikke nok hvis en virksomhed eller en detailkæde igangsætter en farverig kampagne mod madspild, hvorefter man vender tilbage til at gøre som man plejer. Kunderne er ikke dumme og de kan gennemskue, hvor det handler om en virkelig indsats - og hvor det handler om blankpolerede CSR-glorier udadtil.
Da jeg i år gennemførte Copenhagen Marathon for andet år i træk, var der folk, der kom til mig og sagde "jeg overvejer også at gennemføre en Copenhagen Marathon". Wow, flot! Det får man altså ikke point for. Man får ikke point for at overveje det, man får ikke point for måske at ville gøre det. Man får point for at GØRE det og GENNEMFØRE det.
Kære virksomheder. Kom ind i kampen. Hvis I virkeligt er med på at mindske madspild, må I forpligte jer og gennemføre det. Forpligte jer, som for eks. Rema 1000 har forpligtet sig ved for snart 3 år siden at fjerne alle mændgerabatter i kædens over 200 butikker for ikke at tvinge sine kunder til at købe mere mad, end de har brug for. Beslutningen har ikke været helt økonomisk fordelagtig for detailkæden. Ikke desto mindre holder Rema 1000 alligevel fast ved den nye tilbudspolitik dén dag i dag. Dermed påstår jeg ikke, at Rema 1000 er hellige, for det er ingen af os, der er. Men de har trods alt forpligtet sig.
Blankpolerede CSR-glorier hjælper ikke på mindre madspild. Det eneste, der hjælper, er forpligtende løsninger.
bragt i Ecoprofile.dk den 21. juni 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2361-Blankpolerede-CSR-glorier-giver-ikke-mindre-madspild.html
Der er skrevet et stykke Danmarks madspilds-historie. Miljøminister Karen Ellemann har nedsat Initiativgruppe imod madspild, hvilket er forleden kulmineret med Charter om Mindre Madspild - en fælles erklæring som forpligter alle medunderskrivere til at at begrænse madspild og indberette deres initiativer offentligt. Aftalen løber frem til udgangen af 2012.
Det var også Karen Ellemanns fortjeneste, som sørgede for at madspild kom på finansloven 2011. Også fødevareminister Henrik Høegh, som sammen med den grønne tænketank CONCITO havde igangsat konferencen "Det skjulte madspild" i maj, er medunderskriver på erklæringen. Blandt erklæringens medunderskrivere er der 19 store virksomheder og organisationer, deriblandt vores frivillige organisation Stop Spild Af Mad, samt andre aktører i fødevarebranchen. Mange af aktørerne har allerede arbejdet med fuld fokus på madspild i mange år og har opnået gode resultater. Det fortjener opbakning.
Men madspild, noget som i dén grad høster opmærksomhed og presseomtale, skal ikke kunne bruges til at polere virksomhedernes CSR-glorier. Det er ikke nok hvis en virksomhed eller en detailkæde igangsætter en farverig kampagne mod madspild, hvorefter man vender tilbage til at gøre som man plejer. Kunderne er ikke dumme og de kan gennemskue, hvor det handler om en virkelig indsats - og hvor det handler om blankpolerede CSR-glorier udadtil.
Da jeg i år gennemførte Copenhagen Marathon for andet år i træk, var der folk, der kom til mig og sagde "jeg overvejer også at gennemføre en Copenhagen Marathon". Wow, flot! Det får man altså ikke point for. Man får ikke point for at overveje det, man får ikke point for måske at ville gøre det. Man får point for at GØRE det og GENNEMFØRE det.
Kære virksomheder. Kom ind i kampen. Hvis I virkeligt er med på at mindske madspild, må I forpligte jer og gennemføre det. Forpligte jer, som for eks. Rema 1000 har forpligtet sig ved for snart 3 år siden at fjerne alle mændgerabatter i kædens over 200 butikker for ikke at tvinge sine kunder til at købe mere mad, end de har brug for. Beslutningen har ikke været helt økonomisk fordelagtig for detailkæden. Ikke desto mindre holder Rema 1000 alligevel fast ved den nye tilbudspolitik dén dag i dag. Dermed påstår jeg ikke, at Rema 1000 er hellige, for det er ingen af os, der er. Men de har trods alt forpligtet sig.
Blankpolerede CSR-glorier hjælper ikke på mindre madspild. Det eneste, der hjælper, er forpligtende løsninger.
fredag den 17. juni 2011
PackMarkedet - Emballage kan modvirke madspild
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i magasinet PackMarkedet den 16. juni 2011 - http://packm.dk/artikler/emballage-kan-modvirke-madspild
Fødevareemballage, noget som ellers normalt får meget kritik af både miljøorganisationer og klimapolitikere, fik en positiv modtagelse på FAO kongressen SAVE FOOD, som blev afholdt i Düsseldorf i forbindelse med Interpack 2011
Stop Spild Af Mad i ny FN rapport
Bevægelsen har meget at fejre for tiden. Senest er Stop Spild Af Mad nævnt i FN’s nye rapport om madspild ’Global Food Losses and Food Waste’ og er medunderskriver på FAO’s erklæring om madspild. Det ser ud til den internationale erklæring om madspild, som vi sidste år bidrog til i EU-Parlamentet i Bruxelles, har båret frugt. FN har fået fokus på madspild - og Stop Spild Af Mad fik taletid på FAO’s kongres SAVE FOOD. Men der er ingen tid til at fejre, da nye FAO-tal sender os hurtigt i arbejdstøjet.
Madspild er et alvorligt problem
Den nye FAO-rapport afslører at 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. Det er mad nok til at brødføde 3 mia. mennesker – i en verden, hvor næsten 1 mia. mennesker sulter. I 2050 runder Jordens befolkning 9 mia. mennesker og til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale fremtidsforudsætninger.
I udviklingslandene som for eks. Bangladesh sker tab af fødevarer tit på grund af dårlig infrastruktur og mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter. FAO-rapporten sætter fokus på at udviklingslandene bør hjælpes med investeringer i infrastruktur, transport, fødevareindustrien samt emballageindustrien.
Fødevareemballage mindsker madspild
Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, har påpeget under FAO-kongressen at emballage er en af de centrale hjælpemidler til at mindske madspild. Forestil for et øjeblik en verden uden fødevareemballage. Forestil hvor hurtigt vil maden blive fordærvet uden emballagens beskyttende skal. Emballage betyder mindre madspild. Skadedyr kan ikke nå til korn eller bønner, når de sælges i forseglede plastikposer. Bagværk holder sig frisk i dage eller endog uger. Derfor understreg Julian Carroll at udviklingslandene bør hjælpes at udvikle deres emballageinfrastruktur, som kan på længere sigt være med til at generere større mængder tilgængelig mad til befolkningen, som i dag går tabt.
Men fødevareemballage vænner desværre også forbrugerne til at smide mad ud. Mange fødevarer, som stadig er iført emballage, bliver smidt ud, da mange forbrugere ikke kan skelne mellem ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Der er hjælp at hente, da nye typer intelligent emballage er ved at blive udviklet i Skotland – bl.a. emballage, som skifter farve og derved afslører fødevarens tilstand.
Emballageoptimering og emballageminimering
Naturligvis skal vi have det i baghovedet, at SAVE FOOD kongressen var medarrangeret af Interpack, hvilket var med til at sætte emballage i et måske mere positivt lys, end normalt. Men det er tankevækkende, at bedre fødevareemballage-infrastruktur kan på længere sigt medvirke til mindre madspild hos udviklingslandene. Og set i lyset af FAO’s nye tal, bør emballageindustrien måske rette fokus mod udviklingslandene.
Udfordringen er både at tænke i emballageoptimering – såsom udvikling af emballage, hvor man kan få al maden ud, samt emballageminimering – så man ikke producerer mere emballage, end det er nødvendigt, ad hensyn til klimaet. Der er derfor mange hensyn at tage og det ser ud til at fødevareemballageindustrien står overfor mange nye udfordringer.
bragt i magasinet PackMarkedet den 16. juni 2011 - http://packm.dk/artikler/emballage-kan-modvirke-madspild
Fødevareemballage, noget som ellers normalt får meget kritik af både miljøorganisationer og klimapolitikere, fik en positiv modtagelse på FAO kongressen SAVE FOOD, som blev afholdt i Düsseldorf i forbindelse med Interpack 2011
Stop Spild Af Mad i ny FN rapport
Bevægelsen har meget at fejre for tiden. Senest er Stop Spild Af Mad nævnt i FN’s nye rapport om madspild ’Global Food Losses and Food Waste’ og er medunderskriver på FAO’s erklæring om madspild. Det ser ud til den internationale erklæring om madspild, som vi sidste år bidrog til i EU-Parlamentet i Bruxelles, har båret frugt. FN har fået fokus på madspild - og Stop Spild Af Mad fik taletid på FAO’s kongres SAVE FOOD. Men der er ingen tid til at fejre, da nye FAO-tal sender os hurtigt i arbejdstøjet.
Madspild er et alvorligt problem
Den nye FAO-rapport afslører at 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. Det er mad nok til at brødføde 3 mia. mennesker – i en verden, hvor næsten 1 mia. mennesker sulter. I 2050 runder Jordens befolkning 9 mia. mennesker og til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale fremtidsforudsætninger.
I udviklingslandene som for eks. Bangladesh sker tab af fødevarer tit på grund af dårlig infrastruktur og mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter. FAO-rapporten sætter fokus på at udviklingslandene bør hjælpes med investeringer i infrastruktur, transport, fødevareindustrien samt emballageindustrien.
Fødevareemballage mindsker madspild
Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, har påpeget under FAO-kongressen at emballage er en af de centrale hjælpemidler til at mindske madspild. Forestil for et øjeblik en verden uden fødevareemballage. Forestil hvor hurtigt vil maden blive fordærvet uden emballagens beskyttende skal. Emballage betyder mindre madspild. Skadedyr kan ikke nå til korn eller bønner, når de sælges i forseglede plastikposer. Bagværk holder sig frisk i dage eller endog uger. Derfor understreg Julian Carroll at udviklingslandene bør hjælpes at udvikle deres emballageinfrastruktur, som kan på længere sigt være med til at generere større mængder tilgængelig mad til befolkningen, som i dag går tabt.
Men fødevareemballage vænner desværre også forbrugerne til at smide mad ud. Mange fødevarer, som stadig er iført emballage, bliver smidt ud, da mange forbrugere ikke kan skelne mellem ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Der er hjælp at hente, da nye typer intelligent emballage er ved at blive udviklet i Skotland – bl.a. emballage, som skifter farve og derved afslører fødevarens tilstand.
Emballageoptimering og emballageminimering
Naturligvis skal vi have det i baghovedet, at SAVE FOOD kongressen var medarrangeret af Interpack, hvilket var med til at sætte emballage i et måske mere positivt lys, end normalt. Men det er tankevækkende, at bedre fødevareemballage-infrastruktur kan på længere sigt medvirke til mindre madspild hos udviklingslandene. Og set i lyset af FAO’s nye tal, bør emballageindustrien måske rette fokus mod udviklingslandene.
Udfordringen er både at tænke i emballageoptimering – såsom udvikling af emballage, hvor man kan få al maden ud, samt emballageminimering – så man ikke producerer mere emballage, end det er nødvendigt, ad hensyn til klimaet. Der er derfor mange hensyn at tage og det ser ud til at fødevareemballageindustrien står overfor mange nye udfordringer.
tirsdag den 31. maj 2011
Altinget.dk | Fødevarer - Det skjulte madspild og de blankpolerede glorier
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 30. maj 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/det-skjulte-madspild-og-de-blankpolerede-glorier
Fødevareminister Henrik Høegh og den grønne tænketank CONCITO har bidraget til den voksende debat om madspild. Og én ting står klart: Der skal sættes større fokus på madspild end hidtil. Men kan man stole på troværdigheden af diverse indsatser mod madspild - eller er forebyggelse af madspild bare virksomhedernes selvgode, men luftige glorie?
Det er sket et stort ryk på madspilds-området. Rigtigt stort. Madspild er ikke længere et usynligt problem. Madspild er et alvorligt problem på højde med klimaforandringer og stigende global mangel på fødevarer.
På fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITOs konference 'Det skjulte madspild' den 12. maj fremlagde den grønne tænketank CONCITO sin nyeste undersøgelse, som viser, at verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til lige så megen udledning af drivhusgas som hele verdens transportsektor.
Mange løsninger på madspild
På 'Det skjulte madspild'-konferencen blev der fremlagt de oplagte løsninger på minimering af madspild; udover vedvarende informationskampagner og større fokus på madspild var der forslag til at:
Men det er ikke kun forbrugerne, der har ansvar for madspild, selvom Miljøstyrelsens undersøgelse har opgjort, at de danske husholdninger står for 89 procent af det samlede madspild i Danmark.
Der skal også kigges på detailhandlen, hvis årlige madspild er estimeret til 45.000 tons, fødevareproducenter og gartnerier, hvor mellem 20 og 40 procent af al frugt og grønt bliver kasseret, inden det overhovedet kommer i nærheden af forbrugerne, restaurant- og storkøkkensektoren samt fødevareemballageproducenterne.
I fødevareminister Henrik Høeghs og min fælles kronik i Jyllands-Posten forleden påpeger vi, at alle har et ansvar for at minimere madspild, og at det ikke kun er politikernes ansvar at minde befolkningen om ikke at smide mad ud.
De blankpolerede glorier
Men minimering af madspild må ikke blot blive virksomhedernes nye fikse CSR-idé til oppudsning af branding-glorierne. Hvis eksempelvis en detailkæde udviser gode intentioner til at få skabt fokus og indsats mod madspild, er det er ikke nok at få lavet en flot analyse eller en farverig kampagne mod madspild, hvorefter man så atter vender tilbage til den gamle væremåde - men siger udadtil, at man har gjort en indsats.
Minimering af madspild handler om forpligtende handlinger. Det handler om madspild, ikke andet. Det handler om at forpligte sig til en indsats - og føre denne ud i livet. Et forpligtende indsats, som detailkæden REMA 1000 har gjort for tre år siden ved at fjerne alle mændgerabatter i kædens over 200 danske butikker for ikke at tvinge sine kunder til at købe mere mad, end de har brug for.
Beslutningen har ikke været helt økonomisk fordelagtig for detailkæden, ikke desto mindre holder REMA 1000 alligevel fast ved den nye tilbudspolitik dén dag i dag. Der er mange andre aktører i fødevarebranchen, som også har seriøst arbejdet med mindskning af madspild gennem mange år og har skabt gode resultater, hvilket er en positiv tendens.
Ingen af os er fejlfri, ej heller jeg selv - da vi er alle en del af problemet. Men vi er også heldigvis allesammen en del af løsningen. Så hvis vi alle - forbrugere, detailhandlen, fødevareproducenter, storkøkkener, osv. - uden at snyde os selv eller vores omgivelser - oprigtigt begynder at minimere vores madspild, skabe resultater og forsøge at gøre det bedre og bedre hver dag, vil vi nå vedvarende resultater.
bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 30. maj 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/det-skjulte-madspild-og-de-blankpolerede-glorier
Fødevareminister Henrik Høegh og den grønne tænketank CONCITO har bidraget til den voksende debat om madspild. Og én ting står klart: Der skal sættes større fokus på madspild end hidtil. Men kan man stole på troværdigheden af diverse indsatser mod madspild - eller er forebyggelse af madspild bare virksomhedernes selvgode, men luftige glorie?
Det er sket et stort ryk på madspilds-området. Rigtigt stort. Madspild er ikke længere et usynligt problem. Madspild er et alvorligt problem på højde med klimaforandringer og stigende global mangel på fødevarer.
På fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITOs konference 'Det skjulte madspild' den 12. maj fremlagde den grønne tænketank CONCITO sin nyeste undersøgelse, som viser, at verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til lige så megen udledning af drivhusgas som hele verdens transportsektor.
Mange løsninger på madspild
På 'Det skjulte madspild'-konferencen blev der fremlagt de oplagte løsninger på minimering af madspild; udover vedvarende informationskampagner og større fokus på madspild var der forslag til at:
- Opbløde lovgivningen på salg af fødevarer med "mindst holdbar til" datoen
- Indføre af køb-per-vægt på frugt og grønt i detailhandlen
- Indføre styk-rabatter i supermarkederne
- Indføre mindre fødevarepakninger i detailhandlen, så der tages hensyn til Danmarks 1,5 millioner singler
- Etablere flere fødevarebanker og organisationer, som videreformidler god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte
- Skabe større muligheder for at gøre det økonomisk fordelagtigt for detailhandlen at omsætte madspild til biogas
- Få restauranter og storkøkkener til bedre planlægning med henblik på at udnytte al maden.
Men det er ikke kun forbrugerne, der har ansvar for madspild, selvom Miljøstyrelsens undersøgelse har opgjort, at de danske husholdninger står for 89 procent af det samlede madspild i Danmark.
Der skal også kigges på detailhandlen, hvis årlige madspild er estimeret til 45.000 tons, fødevareproducenter og gartnerier, hvor mellem 20 og 40 procent af al frugt og grønt bliver kasseret, inden det overhovedet kommer i nærheden af forbrugerne, restaurant- og storkøkkensektoren samt fødevareemballageproducenterne.
I fødevareminister Henrik Høeghs og min fælles kronik i Jyllands-Posten forleden påpeger vi, at alle har et ansvar for at minimere madspild, og at det ikke kun er politikernes ansvar at minde befolkningen om ikke at smide mad ud.
De blankpolerede glorier
Men minimering af madspild må ikke blot blive virksomhedernes nye fikse CSR-idé til oppudsning af branding-glorierne. Hvis eksempelvis en detailkæde udviser gode intentioner til at få skabt fokus og indsats mod madspild, er det er ikke nok at få lavet en flot analyse eller en farverig kampagne mod madspild, hvorefter man så atter vender tilbage til den gamle væremåde - men siger udadtil, at man har gjort en indsats.
Minimering af madspild handler om forpligtende handlinger. Det handler om madspild, ikke andet. Det handler om at forpligte sig til en indsats - og føre denne ud i livet. Et forpligtende indsats, som detailkæden REMA 1000 har gjort for tre år siden ved at fjerne alle mændgerabatter i kædens over 200 danske butikker for ikke at tvinge sine kunder til at købe mere mad, end de har brug for.
Beslutningen har ikke været helt økonomisk fordelagtig for detailkæden, ikke desto mindre holder REMA 1000 alligevel fast ved den nye tilbudspolitik dén dag i dag. Der er mange andre aktører i fødevarebranchen, som også har seriøst arbejdet med mindskning af madspild gennem mange år og har skabt gode resultater, hvilket er en positiv tendens.
Ingen af os er fejlfri, ej heller jeg selv - da vi er alle en del af problemet. Men vi er også heldigvis allesammen en del af løsningen. Så hvis vi alle - forbrugere, detailhandlen, fødevareproducenter, storkøkkener, osv. - uden at snyde os selv eller vores omgivelser - oprigtigt begynder at minimere vores madspild, skabe resultater og forsøge at gøre det bedre og bedre hver dag, vil vi nå vedvarende resultater.
torsdag den 26. maj 2011
Altinget.dk | Fødevarer - Danske Stop Spild Af Mad i ny FN-rapport om madspild
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 23. maj 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/danske-stop-spild-af-mad-i-ny-fn-rapport-om-madspild
FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) nævner Stop Spild Af Mad i ny rapport om madspild. Stop Spild Af Mad talte på FAO’s kongres og er medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild. Men der er ingen tid at fejre, for de nye FN tal på madspild er alarmerende.
Danmarks kamp mod madspild er sat i positivt lys i hos FN. Men FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) rapport 'Global Food Losses and Food Waste', der er lavet i samarbejde med det Svenske Levnedsmiddelinstitut (SiK) i forbindelse med FAO's SAVE FOOD kongres i Düsseldorf i samarbejde med Interpack 2011, afslører dramatiske tal på madspild i lyset af stigende verdensbefolkning.
Hovedbudskaberne fra kongressen er:
● 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden - svarende til 1,3 mia. ton.
● I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker - til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er centrale forudsætninger herfor.
● Fokus på madspild bør tages lige så alvorligt som fokus på klimaforandringer.
● Udviklingslandene bør hjælpes til at optimere løsninger på deres infrastruktur, fødevareemballage samt lagringsmuligheder, som i dag spiller en stor rolle i landenes tab af fødevarer.
● Der skal sættes ligeså stort fokus på det skjulte madspild hos fødevareproducenter og forbrugerne som på at øge fødevareproduktionen.
● Det skal søsættes oplysnings- og undervisningskampagner, der hjælper forbrugere til at reducere madspild.
Internationalt fokus på dansk forebygning af madspild
Omsider har FN fået sat fokus på madspild. På SAVE FOOD-kongressen herskede der blandt politikere, fødevareproducenter, forskere og industri et stort ønske om handling. Det glæder os, at FN sætter fokus på madspild, og at den internationale erklæring om madspild, som Stop Spild Af Mad sidste år bidrog til i Europa-Parlamentet i Bruxelles, nu er ved at gå i opfyldelse.
Blandt kongressens talere og medunderskrivere af FAO-erklæringen om madspild var FAO's landbrugsområdes viceadministrerende direktør Modibo Tiémoko Traoré, den tyske fødevareminister Ilse Aigner samt Tysklands tidligere miljøminister Klaus Töpfer.
FAO-rapporten nævner Stop Spild Af Mad som et godt eksempel på et initiativ som øger fokus på madspild blandt forbrugerne. Vi er ret stolte af at sætte et dansk aftryk på FAO-rapporten samt erklæringen. Det er et bevis på, at vores kampagne bærer frugt og det er en stor blåstempling for vores frivillige organisation, som vi har tænkt os at bruge til at opnå nye mål. Vi har allerede stiftet mange internationale kontakter under kongressen, som vil bringe vores budskab udover danske landegrænser.
Der er lang vej endnu
Men vi skal huske på, at der er lang vej endnu, og danske forbrugere alene har et årligt madspild på 16 mia. kroner. Fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITO's konference 'Det skjulte madspild' den 12. maj har sat nyt perspektiv på madspild samt på mulige løsninger til at forebygge madspild. Det er positivt at se, at madspild er omsider i fokus hos de danske og internationale politikere og beslutningstagere.
Kampen mod madspild skal iværksættes på alle niveauer - alt fra Folketinget, EU-Parlamentet og FN til detailhandlen, fødevareproducenter, emballageindustrien, storkøkkener, NGO'er og forbrugere. Men uden moralisering eller løftede pegefingre - der er brug for konstruktive tiltag og positive vedvarende løsninger.
Vigtigheden af minimering af madspild hos alle led kan ikke understreges nok, især i lyset af de nye tal fra FN. Verdens regeringer kan måske ikke blive enige på COP15, COP16, COP17, osv. - men minimering af madspild er noget, alle kan blive enige om. Og vi må handle.
bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 23. maj 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/danske-stop-spild-af-mad-i-ny-fn-rapport-om-madspild
FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) nævner Stop Spild Af Mad i ny rapport om madspild. Stop Spild Af Mad talte på FAO’s kongres og er medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild. Men der er ingen tid at fejre, for de nye FN tal på madspild er alarmerende.
Danmarks kamp mod madspild er sat i positivt lys i hos FN. Men FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) rapport 'Global Food Losses and Food Waste', der er lavet i samarbejde med det Svenske Levnedsmiddelinstitut (SiK) i forbindelse med FAO's SAVE FOOD kongres i Düsseldorf i samarbejde med Interpack 2011, afslører dramatiske tal på madspild i lyset af stigende verdensbefolkning.
Hovedbudskaberne fra kongressen er:
● 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden - svarende til 1,3 mia. ton.
● I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker - til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er centrale forudsætninger herfor.
● Fokus på madspild bør tages lige så alvorligt som fokus på klimaforandringer.
● Udviklingslandene bør hjælpes til at optimere løsninger på deres infrastruktur, fødevareemballage samt lagringsmuligheder, som i dag spiller en stor rolle i landenes tab af fødevarer.
● Der skal sættes ligeså stort fokus på det skjulte madspild hos fødevareproducenter og forbrugerne som på at øge fødevareproduktionen.
● Det skal søsættes oplysnings- og undervisningskampagner, der hjælper forbrugere til at reducere madspild.
Internationalt fokus på dansk forebygning af madspild
Omsider har FN fået sat fokus på madspild. På SAVE FOOD-kongressen herskede der blandt politikere, fødevareproducenter, forskere og industri et stort ønske om handling. Det glæder os, at FN sætter fokus på madspild, og at den internationale erklæring om madspild, som Stop Spild Af Mad sidste år bidrog til i Europa-Parlamentet i Bruxelles, nu er ved at gå i opfyldelse.
Blandt kongressens talere og medunderskrivere af FAO-erklæringen om madspild var FAO's landbrugsområdes viceadministrerende direktør Modibo Tiémoko Traoré, den tyske fødevareminister Ilse Aigner samt Tysklands tidligere miljøminister Klaus Töpfer.
FAO-rapporten nævner Stop Spild Af Mad som et godt eksempel på et initiativ som øger fokus på madspild blandt forbrugerne. Vi er ret stolte af at sætte et dansk aftryk på FAO-rapporten samt erklæringen. Det er et bevis på, at vores kampagne bærer frugt og det er en stor blåstempling for vores frivillige organisation, som vi har tænkt os at bruge til at opnå nye mål. Vi har allerede stiftet mange internationale kontakter under kongressen, som vil bringe vores budskab udover danske landegrænser.
Der er lang vej endnu
Men vi skal huske på, at der er lang vej endnu, og danske forbrugere alene har et årligt madspild på 16 mia. kroner. Fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITO's konference 'Det skjulte madspild' den 12. maj har sat nyt perspektiv på madspild samt på mulige løsninger til at forebygge madspild. Det er positivt at se, at madspild er omsider i fokus hos de danske og internationale politikere og beslutningstagere.
Kampen mod madspild skal iværksættes på alle niveauer - alt fra Folketinget, EU-Parlamentet og FN til detailhandlen, fødevareproducenter, emballageindustrien, storkøkkener, NGO'er og forbrugere. Men uden moralisering eller løftede pegefingre - der er brug for konstruktive tiltag og positive vedvarende løsninger.
Vigtigheden af minimering af madspild hos alle led kan ikke understreges nok, især i lyset af de nye tal fra FN. Verdens regeringer kan måske ikke blive enige på COP15, COP16, COP17, osv. - men minimering af madspild er noget, alle kan blive enige om. Og vi må handle.
mandag den 23. maj 2011
Ecoprofile.dk - FN nævner Stop Spild Af Mad i ny rapport om madspild
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Ecoprofile.dk den 19. maj 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2334-FN-navner-Stop-Spild-Af-Mad-i-ny-rapport-om-madspild.html
”En tredjedel af alle verdens fødevarer produceres direkte til skraldespanden. Og i takt med stigende befolkningstilvækst skal forebyggelse af madspild sættes højt på dagsordenen.”
Sådan lød budskabet på FN’s netop afholdte Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) kongres SAVE FOOD i forbindelse med Interpack messen i Düsseldorf. Stop Spild Af Mad, der talte på kongressen, er nævnt i FAO’s nye internationale rapport om madspild ”Global Food Losses and Food Waste” og er medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild.
FAO-rapporten ”Global Food Losses and Food Waste”, der er lavet i samarbejde med det Svenske Levnedsmiddelinstitut (SiK), afslører dramatiske tal på madspild i lyset af stigende verdensbefolkning. Hovedbudskaberne fra SAVE FOOD kongressen er:
- 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er centrale forudsætninger herfor.
- Fokus på madspild bør tages ligeså alvorligt som fokus på klimaforandringer.
- Udviklingslandene bør hjælpes til at optimere løsninger på deres infrastruktur, fødevareemballage samt lagringsmuligheder, som i dag spiller en stor rolle i landenes tab af fødevarer.
- Der skal sættes ligeså stort fokus på det skjulte madspild hos fødevareproducenter og forbrugerne som på at øge fødevareproduktionen.
- Det skal søsættes oplysnings- og undervisningskampagner, der hjælper forbrugere til at reducere madspild.
FAO’s rapport ”Global Food Losses and Food Waste” nævner danske Stop Spild Af Mad (som på engelsk hedder Stop Wasting Food) som et godt eksempel på et initiativ som øger fokus på madspild blandt forbrugerne.
Vi er lidt stolte af, at vores frivillige initiativ nu står i en FAO-rapport – FN anerkender, at vi danskere er blevet bevidste om madspild. Det var en stor ære at sætte Danmark i et positivt lys og tale på konferencen foran toppen af FAO’s fagfolk, politikere og tunge, internationale beslutningstagere i fødevarebranchen. Der hersker blandt politikere, fødevareproducenter, forskere og industri et stort ønske om handling. Vi har knyttet mange nye kontakter, som vil bringe vores budskab ud over de danske grænser. Det glæder os, at FN sætter fokus på madspild, og at dén internationale erklæring om madspild, som Stop Spild Af Mad sidste år bidrog til i Europa-Parlamentet i Bruxelles, nu er ved at gå i opfyldelse.
Blandt SAVE FOOD kongressens talere og medunderskrivere af FAO-erklæringen om madspild var FAO’s Landbrugsområdets Viceadministrerende Direktø Modibo Tiémoko Traoré, den tyske Fødevareminister Ilse Aigner samt Tysklands tidl. Miljøminister Klaus Töpfer.
bragt i Ecoprofile.dk den 19. maj 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2334-FN-navner-Stop-Spild-Af-Mad-i-ny-rapport-om-madspild.html
”En tredjedel af alle verdens fødevarer produceres direkte til skraldespanden. Og i takt med stigende befolkningstilvækst skal forebyggelse af madspild sættes højt på dagsordenen.”
Sådan lød budskabet på FN’s netop afholdte Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) kongres SAVE FOOD i forbindelse med Interpack messen i Düsseldorf. Stop Spild Af Mad, der talte på kongressen, er nævnt i FAO’s nye internationale rapport om madspild ”Global Food Losses and Food Waste” og er medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild.
FAO-rapporten ”Global Food Losses and Food Waste”, der er lavet i samarbejde med det Svenske Levnedsmiddelinstitut (SiK), afslører dramatiske tal på madspild i lyset af stigende verdensbefolkning. Hovedbudskaberne fra SAVE FOOD kongressen er:
- 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er centrale forudsætninger herfor.
- Fokus på madspild bør tages ligeså alvorligt som fokus på klimaforandringer.
- Udviklingslandene bør hjælpes til at optimere løsninger på deres infrastruktur, fødevareemballage samt lagringsmuligheder, som i dag spiller en stor rolle i landenes tab af fødevarer.
- Der skal sættes ligeså stort fokus på det skjulte madspild hos fødevareproducenter og forbrugerne som på at øge fødevareproduktionen.
- Det skal søsættes oplysnings- og undervisningskampagner, der hjælper forbrugere til at reducere madspild.
FAO’s rapport ”Global Food Losses and Food Waste” nævner danske Stop Spild Af Mad (som på engelsk hedder Stop Wasting Food) som et godt eksempel på et initiativ som øger fokus på madspild blandt forbrugerne.
Vi er lidt stolte af, at vores frivillige initiativ nu står i en FAO-rapport – FN anerkender, at vi danskere er blevet bevidste om madspild. Det var en stor ære at sætte Danmark i et positivt lys og tale på konferencen foran toppen af FAO’s fagfolk, politikere og tunge, internationale beslutningstagere i fødevarebranchen. Der hersker blandt politikere, fødevareproducenter, forskere og industri et stort ønske om handling. Vi har knyttet mange nye kontakter, som vil bringe vores budskab ud over de danske grænser. Det glæder os, at FN sætter fokus på madspild, og at dén internationale erklæring om madspild, som Stop Spild Af Mad sidste år bidrog til i Europa-Parlamentet i Bruxelles, nu er ved at gå i opfyldelse.
Blandt SAVE FOOD kongressens talere og medunderskrivere af FAO-erklæringen om madspild var FAO’s Landbrugsområdets Viceadministrerende Direktø Modibo Tiémoko Traoré, den tyske Fødevareminister Ilse Aigner samt Tysklands tidl. Miljøminister Klaus Töpfer.
Abonner på:
Opslag (Atom)
