mandag den 5. december 2011

Jyllands-Posten - Forkælede opkæftere i Julens slaraffenland: kom op af sofaen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


I sommer igangsatte jeg en aktion, hvor 14 tons god overskudsmad blev videreformidlet til tre Dansk Røde Kors asylcentre. Sidste uge var jeg i TV med opråb om at folk og firmaer bør donere overskudsmad og tøj til varmestuer og herberger. Lige nu arbejder jeg med planlægning af en større juleaktion, hvor en del frivillige og undertegnede hjælper Københavns hjemløse. Arbejdet er selvsagt frivilligt - fordi jeg mener, at man som menneske har en forpligtelse til at hjælpe de svagt stillede.

På det seneste er fattigdomsdebatten og hvorvidt er der fattige eller ej i Danmark eksploderet - til stor ærgrelse for mange hjælpeorganisationer, som især i juletiden har hårdt brug for hjælp og donationer. Men i mine øjne er det at sløre fokus, når politikere skændes om, hvorvidt der er fattige eller ej i Danmark. Problemet er ikke, at man kun kan defineres som ”fattig”, hvis man opfylder OECDs kriterier eller diverse fattigdomsbetegnelser. Sagen handler ikke om, hvorvidt Danmarks fattige kan sammenlignes med fattige i andre lande eller ej. Diskussionen er ikke et slagsmål mellem højreorienteret og venstreorienteret optik.

Det handler derimod om, at der findes så mange forkælede opkæftere i Julens slaraffenland, som sidder i deres varme hjem bag computerskærmen og bare kæfter op om problemet. På den ene og på den anden side. Bla, blah, blah. Men uden selv at gøre eller være parat til at gøre noget som helst aktivt for at hjælpe de socialt udsatte. Og altimens er der fattige og hjemløse i Danmark, med hver deres behov for hjælp, hver deres problemer og hver deres menneskelige ulykke.

På Stop Spild Af Mad’s hjemmeside oprettede vi for tre år siden en liste over varmestuer, herberger, kvindehjem og forsorgshjem for de socialt udsatte med henblik på donationer af overskudsmad og andre gode sager. Denne oversigt bliver benyttet flittigt af borgere såvel som firmaer og organisationer. Og alle kan være med til at hjælpe.

Jeg ved godt, at førnævnte 14 tons overskudsmad til tre asylcentre er kun er en dråbe i havet. Men det er en vigtig dråbe. Jeg ved også, at der er fattige folk i Danmark som for eks. Jørgen Tønnesen, en af brugerne af varmestuen i Næstved, som tidligere var nødt til at finde mad i affaldscontaineren. Og jeg ved, at man kan gøre en positiv forskel for dem.

Derfor opfordrer jeg til at man lægger fattigdomsdebattens akademiske, videnskabelige, intellektuelle og teoretiske sniksnak til side for en stund.

Og i stedet kommer op af sofaen, samler nogle gode overskudsting sammen, kontakter det nærmeste herberg og begynder at hjælpe de udsatte med dét, man nu kan. For opkæftning og tom snak hjælper dem ikke. Det eneste, der hjælper, er reel handling.