af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Dagligvarehandlen den 17. marts 2023 -
I år fejrer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad sit 15 års jubilæum. Den allernyeste undersøgelse fra Kantar Gallup for Stop Spild Af Mad afslører at hele 94 pct. af danskerne synes, at der er kommet mere fokus på madspild i dag, end for 15 år siden.
Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad var de første organisationer, der i nyere tid satte på madspild. I 2006 gennemførte områdechef i Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen de første beregninger om husholdningernes madspild.
I 2008, inspireret af beregninger fra Klaus Jørgensen, igangsatte undertegnede forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. I slutningen af 2008 har discountkæden REMA 1000, med inspiration fra Stop Spild Af Mad, afskaffet mængderabatter og indført styk-rabatter i alle kædens danske butikker.
Disse tre faktorer gav startskuddet til en årelang kamp mod madspild i Danmark og udenfor Danmarks grænser. Siden hen er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse - og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild.
Vi er slet ikke i mål
Der har været en fantastisk rejse. Siden 2008 har Stop Spild Af Mad både igangsat, gennemført og medvirket i over 200 lokale, landsdækkende, nationale og internationale projekter, events, kampagner, analyser, debatter og mange andre aktiviteter i kampen mod madspild i hele værdikæden fra jord til bord.
Samarbejde med EU og FN. En kogebog og flere aktiviteter med medvirken af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie. Taler på alverdens topmøder konferencer med tusindvis af tilhørere. To TED Talks. Tale i Vatikanet og bidrag til Vatikanets bog om madspild. En BBC video, som gik viralt på Facebook og fik over 30 millioner visninger verden over. Landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad GratisMad.dk. Massiv og vedvarende medieomtale i Danmark og i udlandet - fra TV 2 NEWS til The New York Times. Over 125.000 følgere på samlede sociale medier. Priser og anerkendelser. 15 års arbejde kan ikke opsummeres på 15 linjer.
Men vi er ikke i mål. Ifølge Miljøstyrelsen løber Danmarks årlige totale madspild op på 814.000 tons. Vi har fortsat et stort stykke arbejde foran os.
Kampen mod madspild om 15 år
Hvordan ser kampen mod madspild ud om 15 år? Først og fremmest, så tror jeg at det bliver socialt uacceptabelt at smide mad ud i alle hele værdikæden fra jord til bord. Og her tænker jeg ikke i, at vi skal alle spise mere, end vi kan - men at det bliver ligeså socialt uacceptabelt at smide mad ud som det er at ryge indendørs.
Jeg har kigget lidt i krystalkuglen - og her er mit bud på, hvordan kampen mod madspild ser ud om 15 år i hele værdikæden og sektorer fra jord til bord:
Primærproduktion og landbrug
• Der indtænkes FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 i stort set alle dele af dansk primærproduktion og landbrug.
• Stort set samtlige danske virksomheder indenfor primærproduktion og landbrug har en strategi for mindre madspild/fødevaretab.
• Frasorteringer og sidestrømme bliver udnyttet mere og mere.
• Der er stort set 0 % madspild/fødevaretab i dansk primærproduktion og landbrug.
• De fleste danske virksomheder indenfor dansk primærproduktion og landbrug har allerede opnået FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 (om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030).
• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.
Fødevarevirksomheder
• Flere og flere 2. sorteringer af råvarer bliver nu brugt i nye typer fødevarer, som kommer ud på markedet og upcycling er ved at blive mainstream.
• Stort set samtlige danske fødevarevirksomheder har en strategi for mindre madspild.
• Innovation, tech og forskning med henblik på reduktion af madspild er en stor del af fødevarevirksomhedernes strategi for mindre madspild.
• Fokus på madspild er skrevet ind i alle fødevarevirksomhedernes CSR-rapporter.
• Fødevarevirksomhederne laver forbrugerorienterede kampagner med fokus på madspild.
• Mad af insekter, vertical farming og 3D-printet mad vinder indpas.
• Der opstår flere apps med fokus på at forebygge og reducere madspild.
• De fleste danske fødevarevirksomheder har allerede opnået FN’s verdens-mål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 (om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030).
• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.
Restauranter, kantiner og foodservice
• Stort set samtlige danske restauranter, kantiner og foodservice har en strategi for mindre madspild.
• Fortsat inflation og dyre råvarepriser gør, at mindre madspild er ikke længere er “nice to have" - men “need to have”.
• Mindre madspild baner vejen for økologiomlægningen.
• Stort set samtlige danske restauranter og kantiner tilbyder doggybags.
• Buffeter er afskaffet hos 50 pct. af danske restauranter og kantiner.
• “Spis ude - hjemme” løsninger bliver mere og mere udbredte.
• Julefrokoster og påskefrokoster til hjemmelevering bliver mere og mere udbredte.
• Flere danske restauranter, kantiner og foodservice bruger apps og teknologiløsninger til mindre madspild.
• Fokus på madspild er skrevet ind i alle restauranter-, kantiner- og foodser-vice-virksomhedernes CSR-rapporter.
• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.
Detailhandel
• Stort set hele dansk detailhandel har en strategi for mindre madspild.
• Stort set hele dansk detailhandel sælger “frasorterede” fødevarer, “skæve” frugt og grøntsager og andre “frasorterede” upcyclede fødevarer, som er ved at blive mainstream.
• Stort set samtlige danske detailkæder donerer overskudsmad til lokale væresteder, herberger, velgørende madspildsorganisationer og andre lokale initiativer mod madspild.
• Der opstår flere og flere produkter til singler og enlige - dvs. mindre forpakninger, for at hjælpe danskerne med at undgå madspild.
• Flere danske detailkæder afskaffer mængderabatter.
• Fokus på madspild er skrevet ind i alle detailkædernes CSR-rapporter.
• “Køb og hent” og hjemmelevering løsninger bliver mere og mere udbredte.
• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.
Husholdninger
• Stort set hele dansk befolkning synes, at det er vigtigt at undgå madspild.
• Danskerne er blevet meget bedre til at undgå madspild - også set i lyset af fortsat inflation, usikkerhed i fødevareforsyning og høje fødevarepriser.
• Mindre madspild er noget man gør, ikke blot taler om.
• At undgå madspild er blevet trendy og ansvarligt.
• Danskerne er ikke blege for at købe hverken datovarer eller “skæve” frugt og grøntsager, for det signalerer ansvarlighed.
• Danskerne forventer, at deres lokale supermarkeder, restauranter, fødevareproducenter o.lign. har en strategi for mindre madspild.
• Det bliver socialt uacceptabelt at smide mad ud.
Foreninger og organisationer
• Flere og flere fonde giver tilskud til kampen mod madspild.
• Der opstår flere og flere velgørende madspildsorganisationer og andre initiativer mod madspild, som videredistribuerer overskudsmad til udsatte.
• Der kommer paraplyorganisationer for velgørende madspildsorganisationer og andre initiativer mod madspild, som videredistribuerer overskudsmad til udsatte.
• Der kommer flere og flere Wefood-butikker og Wefood-lignende butikker.
• Kampen mod madspild er en indkorporeret del af klimakampen.
• Flere miljø- og klimaorganisationer har kampen mod madspild skrevet ind i deres strategier.
Biogas- og affaldsindustrien
• Pga. Ruslands invasion af Ukraine og fortsatte høje energipriser, bliver større og større del af madaffaldet brugt til biogas.
Politikere og myndighederne
• Pga. Ruslands invasion af Ukraine, nye COVID-19 mutationer, nye pandemier og usikkerhed i den global forsyningskæde, opnås der ikke FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 (om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030) - men der opstilles nye, mere realistiske FN’s verdensmål.
• Der er oprettet en statslig National National Fond for Forebyggelse og Reduktion af Madspild for at støtte kampen mod madspild fra jord til bord.
• Fokus på madspild bliver en del af pensum på alle folkeskolerne.
• Hver eneste Miljø- og Fødevareminister har fokus på madspild.
Medierne
• Fokus på madspild skaber ikke længere de store overskrifter, fordi fokus på madspild er blevet mainstream - kampen mod madspild er ikke længere en nyhed, men en mere integreret del af hverdagen.
• Alle madmagasiner har en sektion om madspild.
• Alle kogebogsforfattere har en sektion om madspild i deres kogebøger.
• Der bliver i mainstream TV lavet flere TV-programmer og TV-shows med fokus på at undgå madspild.
For at opsummere, er madspild med andre ord et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem. Ved at forebygge og reducere madspild er man med til at løse hele fire problemer på én gang.
Kampen mod madspild er den eneste kamp, hvor alle vinder.
