Jyllands-Posten - Sejr i kampen mod udsmid af fisk

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 23. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/23/sejr-i-kampen-mod-udsmid-af-fisk/

Både Jyllands-Posten, Greenpeace, den engelske kok Hugh Fearnley-Whittingstall samt vores organisation har slået hårdt og længe på tromme: det skal være slut med det omfattende udsmid af fisk i de europæiske farvande.

Problemet ligger i EU’s fiskeripolitik: det skønnes, at fiskerne i Europa smider op til 60% af fangsterne tilbage i havet alt efter arten af fiskeriet. Det skyldes for eksempel, at fiskerne er løbet tør for kvoter, eller at fiskene er under EU’s mindstemål. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil nu for alvor sætte en stopper for dette store spild og planlægger sammen med sine nordiske kollegaer et forbud mod udsmid af fisk i Skagerrak.

Det er en god start - og det er på tide.

Alene i Nordsøen estimeres det, at der hvert år bliver smidt omkring 500.000 ton fisk tilbage i havet, hvoraf de færreste overlever. EU selv anslår, at omkring 70% af de europæiske fiskebestande er overfisket i øjeblikket.

Ironisk nok: EU’s fiskeripolitik tvinger fiskerne til at smide de fisk ud igen, som er for små, eller som ikke lige opfylder kravene. Nogle fiskere overmaler endda spiselige fisk med maling og omdanner dem til minkfoder for at holde priserne nede og sikre sig en minimumsindtægt på lønkontoen.

Det store udsmid af fisk er ikke alene spid af god mad, men medvirker også til ødelæggelsen af havets biodiversitet, flora og fauna. Og nu når EU for alvor skal til at begynde at kæmpe mod madspild, er det simpelthen ikke nok kun at lave en farverig EU-kampagne mod madspild og tvære ansvaret over på forbrugerne.

Ja, vi forbrugere har absolut i dén grad også et ansvar overfor det store madspild - men problematikken skal angribes fra alle sider - og horisonten bør derfor udvides. Derfor hilser vores organisation Fødevareminister Mette Gjerskovs nye tiltag velkommen. Vi håber, at det vil medvirke til at få hele EU-appareret skubbet i den rigtige retning.

Når det så er sagt, bør der også kigges på hele markedsstrukturen, som tvinger os danskere, som er en fiskerination med masser af egne fisk, til at importere fisk fra f.eks. Vietnam eller Sydafrika. Men det er en hel anden snak.

Jyllands-Posten - 7 milliarder munde at mætte

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 21. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/21/7-milliarder-munde-at-maette/

Lige om lidt slår Klimatopmødet COP17 dørene op i Durban i Sydafrika. Diskussionerne vil omhandle klodens tilstand og hvordan vi kan redde skibet Jorden, der er godt på vej til at synke blandt de smeltende isbjerge. Madspild - som bidrager til den globale opvarmning og spiller en af de afgørende roller i kampen om fremtidens fødevareforsyning - ser ikke ud til at være på COP17s menu.

Vi er lige blevet 7 mia. mennesker på Jorden. På FN’s konference SAVE FOOD, som jeg talte på i Düsseldorf i maj, blev der lagt nye fakta på bordet: ca. 1 mia. ud af de 7 mia. mennesker sulter – men alligevel bliver der kloden rundt produceret madspild, som kunne brødføde 3 mia. mennesker. Men hvad mere tankevækkende er: i det sultende Afrika sker der madspild, som alternativt kunne brødføde 48 mio. mennesker – vel og mærke bl.a. korn, som på grund af mangel på infrastruktur, rådner op på markene. Med andre ord: mens der i de vestlige lande forekommer madspild primært i detailhandlen og hos forbrugere – ja, så spilder udviklingslandene mad i produktionsledet og lige efter høsten.

Min søde bedstemor sagde altid, at jeg skulle spise op og tænke på de sultne børn i Afrika. En sympatisk tanke, jo – men vi kan reelt ikke sende vores madrester til Afrika. Hvad vi derimod kan gøre er at appellere til og bidrage til infrastrukturændringer i u-landene og tilskynde dem til at være selvforsynende - men det er en større kabale, som skal gå op. I 2050 bliver vi 9 mia. mennesker på Jorden. Hvis alle munde skal mættes til den tid, skal der produceres 70% mere mad, end der gør i dag. Så medmindre at verden vil skære drastisk ned på det globale madspild og vi lærer at udnytte den mad, som allerede er produceret - eller at der kommer højteknologiske løsninger på den stigende fødevaremangel, så er vi med andre ord fucked. FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon påpegede fornyligt at hvis vi ikke gør noget drastisk, kan det betyde en katastrofe for kloden.

Nogle eksperter påpeger, at djævlen ikke lurer i befolknings-problematikken, men derimod i overforbruget i de udviklede lande. En rapport fra PLoS ONE og forskeren Paul Murtaugh fra Oregon State University siger at hvert nyt barn, der fødes i dag i USA, gennem generationerne vil afsætte et CO2-aftryk, som er 7 gange større end et nyfødt barn i Kina, 55 gange større end et nyt indisk barn og 86 gange større end et nyfødt nigeriansk barn. I selvsamme land er madspild per indbygger steget med 50% siden 1974. Sagt med andre ord, kan vestlige landes (over)forbrug, hvis udviklingen vender, i teorien bidrage til bedre fordeling af jordens ressourcer overfor udviklingslandene. Men igen er det en kabale, der skal gå op. For hvad med alle de mange jobs i u-landene, som bliver berørt af den vestlige nedskæring på forbruget? Hvad gør en fattig fisker i Sydafrika, hvis de europæiske forbrugere pludeslig vågner op og begynder kun at købe de europæiske fisk? Og hvad nu hvis vi begynder at plukke vores egne danske æbler, i stedet for at købe æbler fra Chile? Eller begynder at reparere vores fjernsyn i stedet for at købe nye?

Og måske er det for sent at vende udvilkingen. Måske står vi overfor et ”Shit Hits The Fan”-fremtidsscenarie med global mangel på fødevarer, klimaforandringer i dommedagsproportioner, omtaffende økonomiske kriser og mangel på ressourcer.

Og måske er COP17, COP18, COP19, osv, blot en symptombehandling på en uhelbredelig sygdom.

Jyllands-Posten - Enlige straffes med madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 17. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/17/enlige-straffes-med-madspild/

Forleden kom vores nabo, en sød enlig, ældre dame og bankede på vores dør. Hun skulle ud og rejse og takket være hendes indbyggede stop-spild-af-mad tankegang og snusfornuft ville hun ikke lade gode brød, ost, tomater og agurker gå til spilde. Jeg tog med glæde imod, og siden hen har vi etableret en dele-ordning – laver min kæreste og jeg en stor kage, får hun et godt stykke, og vi overtager hendes madvarer, hvis hun har købt mere, end hun kan nå at få spist.

Landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer estimerer, at singler smider 100 kg spiselig mad ud på et år. Det er en udfordring at være en del af Danmarks 1,5 mio. singler og enlige, da de fleste forpakninger, størrelser og tilbud i butikkerne er rettet mod storfamilier (bortset fra Rema 1000, som for 3 år siden, med inspiration fra vores organisation Stop Spild Af Mad, indførte styk-rabatter). Hvis man ikke tænker sig godt om og ikke er vant til at portionsopdele og fryse, kan man som enlig risikere et stort madspild. Med andre ord, bliver man nærmest straffet som enlig. Og dette er en problematik, som den danske detailhandel har et ansvar for at tage op.

Føromtale Rema 1000 har fornylig indført vægtafregning på udvalgte grøntsager - noget, der fik en positiv modtagelse blandt mange enlige. Hvis man ikke har brug for et stort selleri, kan man nu nøjes med et lille, og vægten bestemmer prisen. I de fleste andre lande i Europa køber man frugt og grønt efter vægt og ikke efter styk. Kun i dansk detailhandel har man uskrevne regler om, at et salathoved skal veje 350 gram og et æble skal være 7,5 cm i diameter. Naturen kan ikke automatisk følge med, for man ikke bare kan trykke på en knap på marken, hvorefter alle grøntsager og frugter får en given størrelse. De samme uskrevne regler dikterer, at supermarkederne kun sælger lige agurker, selvom EU’s udskældte forbud mod at sælge krumme agurker blev afskaffet for en del år siden.

Naturligvis er der praktiske foranstaltninger at tage hensyn til – eksempelvis emballage. Det er nemmere at putte film på agurkerne, når de ikke krummer, og de lige agurker er lettere at pakke og transportere. Og hvad med den ekstra emballage, som kræves, hvis fødevareforpakningerne bliver mindre? Dog påpeger en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, at den samlede miljømæssige belastning mindskes, fordi effekten af mindre madspild langt overgår den miljømæssige belastning fra den øgede mængde emballage. I så fald bør producenterne også kaste blikket på en mere bæredygtig emballage, som evt. kan genlukkes.

Der er med andre ord mange muligheder og mange udfordringer for den danske detailhandel og de danske fødevareproducenter. Og naturligvis skal der være plads til storfamilier, som benytter sig af mængdetilbud og store forpakninger. Men der bør også være plads til 1,5 mio. enlige samt os små husstande i de danske supermarkeder.

Problematikken blev i øvrigt også berørt på ”Bonn2011 Nexus” konferencen i Bonn i går, hvor jeg selv var blandt talerne. Så også EU har fokus på det stigende behov fra enlige, og jeg håber, at dansk detailhandel går aktivt ind i løsningerne på problemet. 

Altinget.dk | Fødevarer - Opsæt nationale mål for reduktion af madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 16. november 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/opsaet-nationale-maal-for-reduktion-af-madspild

Meget tyder på, at den nye regering ifølge regeringsgrundlaget lægger an til den hidtil største grønne indsats nogensinde. Den kommer til at berøre alt fra industrien, landbruget til økologien og vores madkultur. Men når der på Christiansborg snakkes madkultur, må vi venligt minde også om bjergene af madspild, som årligt løber op i 540.000 tons spiselig mad. De bjerge må og skal formindskes. Danmarks nye fødevareminister Mette Gjerskov har allerede vist god velvilje til at fremme områder som økologi. Nu er det på tide også at få madspild på banen.

Mere struktur, tak

Tidl. miljøminister Karen Ellemann (V) samt tidl. fødevareminister Henrik Høegh (V), som vores organisation begge samarbejdede med, var begyndt at sætte fokus på madspild. Forebyggelse af madspild kom på finansloven, der blev igangsat en kampagne om affaldsforebyggelse og madspild og afholdt en konference, som belyste landbrugets skjulte madspild. Det udgjorde en god start. Men gode intentioner skal også oversættes til handling og handling skal sættes i system. Også EU og FN sætter nu madspild på dagsordenen, og vores organisation har indgået flere internationale alliancer med henblik på fremtidig samarbejde.

Men dét, vi savner på området, er strukturering. Naturligvis gælder alle indsatser mod madspild - store såvel som små. Men alle de gode indsatser mangler en overordnet struktur, en standardisering, som bør gøre det nemmere for fødevareproducenter, detailhandlen, kantiner og storkøkkener, forbrugere og andre aktører at undgå madspild. Om man bør lægge vægt på det økonomiske aspekt, det miljømæssige eller det moralske er ikke det springende punkt - det vigtigste er at etablere en platform eller et system, som gennem formidling, teknologi og andre midler vil hjælpe alle aktører til at mindske madspild.

Flere aspekter og bindende mål

Forbrugerne har ofte tendens til at dæmonisere detailhandlen, som anses for at være den primære skurk i madspildet. Pressemæssigt er detailhandlens madspild en lækkerbidsken, da billeder af overfyldte affaldscontainere altid skaber store overskrifter. Men det er vigtigt at se flere aspekter i madspild, da madspildet ikke kun findes hos detailhandlen - men også hos fødevareproducenter, kantiner og storkøkkener samt i de private husholdninger. Problematikken skal angribes fra flere sider, og horisonten bør derfor udvides.

Det mest optimale vil være at fastsætte nogle bindende nationale mål for reduktion af madspild. Vores nabo Sverige har som mål at reducere den samlede mængde madaffald med 20% inden 2015. Den samlede samfundsøkonomiske gevinst beregnes til at blive 11-23 mia. SEK. EU pønser nu også på lignende tiltag. Det kunne være flot, om Danmark følger trop og også arbejder på at fastsætte nogle nationale bindende mål på reduktion af madspild.

Vi byder derfor den nye fødevareminister Mette Gjerskov velkommen i din vigtige stol med opfordringen til at sætte stort, vedvarende og forpligtende aftryk på kampen mod madspild - og ikke mindst alle madspildets aspekter. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad tilbyder et stærkt samarbejde samt viden og ekspertise inden for området.

Jyllands-Posten - Madspild på menuen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 14. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/14/madspild-paa-menuen/

Hvordan kan det være at vi, et samfund med så stor bevidsthed om bæredygtighed og vilje til grøn omstilling, har et madspild på 16 mia. kr. om året? Hvordan kan det være, at vi planter frugttræer i haven for at bidrage til et bedre klima, men ikke gider plukke egne æbler - og ender med i butikker at købe æbler, som blev transporteret oftest fra den anden side af kloden? Hvordan kan det være at vores ellers grønne og bæredygtige Danmark har EU-rekord i skrald og ifølge WWF er placeret på 3. pladsen over de mest ressourceforbrugende lande i verden?

De seneste tre år er madspild og opgør mod brug-og-smid-væk kulturen for alvor kommet i fokus. Og ikke mindst på grund af stor indsats fra vores frivillige organisation, Stop Spild Af Mad. Og det er naturligvis fint, at både pressen, politikere og befolkningen er begyndt at sætte madspild på menuen, eftersom debat om madspild skaber fokus på problemet i praksis. Men ord skal føre til handling, og handling skal føre til løsning på problemet. For hvad nytter det, at familien Danmark forarges over TV indslag om supermarkedernes fyldte containere, hvis familien - når TV’et atter slukkes - glemmer at lægge den sidste rest fra aftensmaden i fryseren?

Selvsagt skal ingen af os agere selvudnævnt “madspildspoliti”, eftersom ingen af os er fejlfri - og deriblandt ej heller undertegnede. En sjældent gang må selv jeg, der arbejder så brændende på sagen, smide mad ud, hvis den eksempelvis er brændt på. Men jeg gør alt for at undgå det, fordi det ellers er ressourcespild. Fordi det er penge ud af vinduet. Fordi jeg er for nærig til at smide noget ud, jeg møjsommeligt har betalt for. Og fordi man skal tage sin egen medicin og være den forandring man ønsker at se i verden.

For hvad nytter det at pege fingre af de “andre”, hvis ikke man selv yder en indsats? Mindre madspild kan man ikke “betale sig fra” med et månedligt girokort - her kræves handling. Om man mindsker madspildet for klimaets eller for etikkens skyld er sådan set underordnet - så længe man gør noget aktivt, så længe man forsøger. For i sidste ende er det jo ens egne penge, man smider i skraldespanden.

Madspild kom atter på medie-menuen i ugen, der gik - se eller gense “Spis skraldet” på DR2 med bl.a. Brødrene Price, Thomas Rode og Stop Spild Af Mad. Og EU’s politikere slap heller ikke uden tiltale - jeg talte således på konferencen ‘Combating Food Waste the in EU’ i Bruxelles i sidste uge. Og spredte i øvrigt budskabet til 40 mio. lyttere på BBC News. Jo, fokus på madspild er kommet for at blive.

Altinget.dk | Fødevarer - Gid den nye regering vil fortsætte kampen mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 24. oktober 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/gid-den-nye-regering-vil-fortsaette-kampen-mod-madspild

Tillykke til den nye regering og de nye ministre. Vi går en spændende tid i møde - at dømme efter regeringsgrundlaget ser det ud til, at Danmark har fået den mest grønne regering nogensinde. Og det er positivt. Vi kan nu forvente øget udvikling af miljørigtig teknologi inden for fødevareproduktion og landbrug samt igangsættelse af ny og forpligtende bæredygtighedsstrategi på miljøområdet.

Men glem nu ikke ét af de mest omdiskuterede emner i pressen de sidste tre år: madspild.

Madspild, som koster danskerne 16 mia. kr. om året og som udgør 540.000 tons, fortjener et fortsat - og øget - fokus. Både EU, FN og Nordisk Ministerråd har igangsat målrettede initiativer mod madspild - set i lyset af stigende fødevaremangel, den økonomiske krise, klimaforandringer og en voksende verdensbefolkning, som i november runder 7 mia. mennesker. Vi vil derfor appellere til den nye regering: indsatsen mod madspild bør udvides, og en række teknologiske, logistiske, politiske, sociale og kulturelle løsninger bør samtænkes.

Kære Fødevareminister Mette Gjerskov

Det anslås, at 303.000 ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren. Fra danske husholdninger kasseres 237.000 ton. Selvom fhv. Fødevareminister Henrik Høegh (som Stop Spild Af Mad samarbejdede med) bidrog til at sætte madspild på menuen, skal der gøres mere ved madspild, og der skal i dén grad lægges vægt på forebyggelse frem for helbredelse. Måske var det ikke den rette løsning at tilbyde danskerne at købe fødevarer, som har overskredet "mindst holdbar til", (forslaget afstedkom løftede øjenbryn i befolkningen, i detailhandlen og ikke mindst på Axelborg). Eller at tro, at de ca. 5.000 hjemløse kan aftage al Danmarks madspild. Men det er rigtigt at udvide synsfeltet, at overveje alternative løsninger og at tænke utraditionelt.

Der bør fokuseres på arbejde med forebyggelsen af madspild, der bør tages fat i sagens kerne og findes frem til de egentlige årsager til at madspild opstår. Der bør kigges på optimering af hele jord-til-bord-kæden, der bør undersøges teknologiske løsninger, ses på forbedringer i logistikken og lagerstyringen, igangsættes uddannelser på området samt appelleres til ændring af forbrugeradfærden. Og om end at biogas ikke fremmer mindre madspild, kan biogas afhjælpe ressourcespild. Derfor bør biogas løsninger også opprioriteres. Vi inviterer til samarbejde med den nye Fødevareminister.

Kære Miljøminister Ida Auken

Ca. 14% af klimabelastningen fra fødevareproduktion er forårsaget af madspild. Fhv. Miljøminister Karen Ellemann satte madspild på finansloven, gennemførte affaldsforebyggelseskampagne "Brug mere - spild mindre" samt forpligtede 19 store organisationer til at forebygge madspild med Charter om Mindre Madspild. Det var en start.

Men der skal fortsat holdes fokus på madspild, da befolkningens hukommelse desværre er flygtig. Amagerforbrænding påpeger, at der genereres mindre affald under finanskrisen, men at der atter kommer større affaldsmængder, når et økonomisk opsving igen viser sig. Noget tyder på, at kimen til affaldsforebyggelse ligger i mentalitetsændring. Derfor bør der lægges vægt på vedvarende oplysnings- og undervisningskampagner, på forpligtende mål for reduktion af madspild samt på adressering af alle aktører: både forbrugere, kantiner og storkøkkener, detailhandel, fødevareemballageproducenter samt fødevareproducenterne. Stop Spild Af Mad havde et frugtbart samarbejde med den sidste Miljøminister, og vi håber på og glæder os til et konstruktivt og engageret samarbejde med den nye Miljøminister.

Kære Videnskabsminister Morten Østergaard

Forebyggelse af madspild ligger også i teknologien. Vores organisation er allerede involveret i flere videnskabelige og teknologiske konsortier med flere tunge aktører, som vil fremme udvikling af teknologi, der mindsker madspild. Videnskabsministeren kan bidrage ved at sætte fokus på udvikling af teknologier, som hjælper til mindre madspild. Flere innovative teknologiske løsninger (som eksempelvis AgroTech og Airvention) er allerede ved at blive implementeret. Der kigges nu også på fremstilling af intelligent fødevareemballege, som selv indikerer, hvornår fødevarer er ved at være for gamle.

Kære Sundhedsminister Astrid Krag

Madspild i storkøkkener skønnes til 15.750 ton. Dette sker bl.a. i hospitaler, hvor 40% af indholdet på tallerkenen smides ud, fordi portionerne ikke er tilpasset den enkeltes appetit. Stop Spild Af Mad er i øjeblikket involveret i et madspilds-reducerende projekt på Rigshospitalet. Patienterne får i dag maden serveret af sygeplejersker eller rengøringsassistenter, som ikke opfatter servering af maden som deres primære opgave. Området fortjener en politisk indsats.

Kære Social- og integrationsminister Karen Hækkerup

Nye tal fra finansministeriet viser stigende fattigdom. 333.000 personer i Danmark lever nu under OECDs fattigdomsgrænde, hvilket er en stigning på 53% i perioden 2001-2009. Der bør rettes fokus på oprettelsen af flere sociale projekter, som hjælper med at videreformidle overskudsfødevarer til socialt udsatte. Naturligvis kan Danmarks ca. 5.000 hjemløse ikke redde detailhandlens årlige 45.000 tons madspild, men det give megen mening at afhjælpe de socialt udsatte med gode overskudsfødevarer, som ellers ville gå til spilde uden grund. Man kan også støtte oprettelsen af sociale supermarkeder, som fra landbrug, fødevareproducenter og detailhandelen indsamler og videresælger friske overskudsfødevarer, der ellers skulle destrueres. Salget sker til en tredjedel af den oprindelige pris, således at det ikke er ren velgørenhedsforretning. Disse organisationer kaldes sociale supermarkeder. I Østrig har 19.000 østrigere købt mad igennem disse butikker i 2007.

Kære Europaminister Nicolai Wammen

Stop Spild Af Mad én af afsenderne bag Joint Declaration Against Food Waste, som opfordrer EU og FN til at forpligte sig til en global reduktion af madspild med mindst 50% inden år 2025. Stop Spild Af Mad er også nævnt i FN's nye rapport om madspild, og vi forventer stigende fokus på madspild i både EU og FN. Derfor er det en god sag at involvere sig i bestræbelserne på at få EU-Komissionen og FN's fødevareorganisation, FAO, til at samarbejde om fælles tiltag.

Kære regering

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er allerede dybt involveret i mange initiativer mod madspild med flere aktører både herhjemme og i udlandet, vi ser frem til spændende udspil fra den nye regering, og vi opfordrer til samarbejde og fælles indsats mod madspild.

Nu skal der ikke blot snakkes men handles. Velkommen i bjerge af spildt mad.

JCI Danmarks JCI Nyt - Så stopper forbrugsfesten!

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i JCI Danmark JCI Ny den 16. oktober 2011 - 

http://jcinyt.dk/sa-stopper-forbrugsfesten

Surrealistisk. Storartet. Disse ord kunne beskrive min oplevelse med JCI Danmark, da jeg ankom til JCIs Nationalkongres i Holstebro for at modtage JCI Danmarks The Outstanding Young Person pris. Jeg blev opvartet af JCI efter alle kunstens regler og fik en hjertevarm modtagelse. Det er først og fremmest en stor ære at modtage prisen, som tidligere var uddelt til ankerkendte navne som Bjørn Lomborg, Caroline Wozniacki, Lene Espersen, Ole Bornedal, Outlandish, Christian Stadil, Martin Lindström, Jason Watt og Søren Holmgren. Det er en stor anerkendelse for vores frivillige forbrugerorganisation Stop Spild Af Mad og vores 3 årige arbejde med fokus på madspild, som er begyndt at give genlyd i både medierne og blandt befolkningen.

Kunstneren og aktivisten Nadia Plesner samt SmartGuy.dk stifteren Christian Bjerre Kusk, som begge har min dybeste beundring og respekt, var blandt de nominerede til årets TOYP pris, og der er jeg er beæret at være med i sådan et fornemt selskab. Alle penge fra TOYP prisen vil gå ubeskåret som bidrag til produktionen af en Stop Spild Af Mad undervisningskampagne til skolerne, som vi allerede er begyndt at arbejde på. TOYP prisen er ikke blot en personlig anerkendelse. Det er en anerkendelse af at madspild et et problem, som bør tages yderst alvorligt. Madspild koster danskerne 16 mia. kroner om året, ja selv nu i finanskrise-tiden. Tidligere tiders brug-og-smid-væk kultur er heldigvis ved at vende og noget peger på at OPbrug er begyndt at blive mere trendy end FORbrug.

Men det går stadig langsomt. Alt for langsomt. Selv på trods af vores organisations 3 årige frivillige indsats, på trods af udgivelsen af vores reste-kogebog ”Stop spild af mad” med top-kokke som Camilla Plum og Thomas Rode, på trods af vi har bragt fokus på madspild i over 426 avisartikler, radio og TV, på trods af FN har nævnt os i deres rapport om madspild, på trods af vores medunderskrift på Joint Declaration Against Food Waste erklæringen til EU og FN samt medunderskrift på Miljøministerens Charter om Mindre Madspild, på trods af vores vedvarende lobbyisme til at få politikere og ministre op ad stolene – så går der stadig langsomt.

I november i år runder tallet på Jordens befolkning 7 milliarder. Ud at de 7 milliarder, sulter 925 millioner mennesker. Ifølge FN’s World Food Programme udgør sulten den største sundhedsrisiko i verden, som overstiger AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen. På FAO’s kongres SAVE FOOD, som jeg talte på i Düsseldorf tidligere på året, har FAO afsløret nye tankevækkende tal: en tredjedel af verdens samlede fødevareforsyning kunne spares ved at reducere madspild – eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker! Det er trist at høre at det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året. Især i en verden med hungerkatastrofer som i Afrikas Horn, hvor over 12 millioner mennesker sulter. Men på samme kontinent, Afrika, bliver der spildt korn til en værdi på omkring 20 milliarder kr. om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker.

Nej, vi kan ikke sende vores madrester til de sultne børn i Afrika. Afrika har, udover reel nødhjælp, brug for hjælp til forbedring af deres landbrugsinfrastruktur, så maden når frem til folks maver, i stedet for at rådne op på markene. Det vi almindelige forbrugere kan gøre, er at stoppe madspild. At købe kun det, vi har brug for og bruge det vi har købt. Gemme madrester, i stedet for at smide dem ud. Vise omtanke. Madspild bidrager til 14% af den globale opvarmning, noget som ellers de fleste forbrugere er ikke klare over.

Flere kantiner og storkøkkener er begyndt at fokusere på madspild. Flere skoler er begyndt at undervise børn i mindre madspild. Revolutionen er så småt begyndt. Men der er brug for acceleration – og der er brug for bidrag fra aktører: både den private og den offentlige sektor, fødevareproducenter og detailhandlen, politikere og interesseorganisationer, kantiner og storkøkkener samt os, almindelige forbrugere.

Vi skal huske på at vi forbrugere har en fantastisk stor magt til at forandre tingene, til at stille krav og til at ændre verden. Lad os derfor stå sammen og sige nej til madspild. Lad os være den forandring, vi ønsker at se i verden.