Århus Stiftstidende - Når en bevægelse flytter viljer

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Camilla Fabricius,  Gruppeformand for S i Aarhus Byråd 

bragt i Århus Stiftstidende den 7. april 2013 -
http://www.stiften.dk

Stop spild af mad er en stadigt voksende del af den privatøkonomiske tankegang i Danmark, og det er vi rigtig stolte og glade over. For det handler nemlig om sund fornuft og ordentlig økonomi, det handler om at passe på vores miljø, uden at give køb på vores sunde fornuft.

For eksempel giver det bare ikke mening at de store butikskæder bliver ved med at øge mængden i tilbudsvarerne, så selv en gennemsnitlig familie ikke kan spise sig igennem inden udløbsdato. 

Når man ser på alle de forskellige familiemønstre vi har i Danmark, og den stadigt voksende mængde voksne der vælger at leve alene, er det nødvendigt at butikskæderne forstår budskabet: Mere er ikke altid bedre. Derfor er det også opmuntrende at se en butik som Rema 1000 gå forrest med at sælge varer stykvis, og at store kæder som Coop og Dansk Supermarked også er begyndt at se fornuften.

Som det er nu, smider danskerne 237.000 tons tons mad ud om året, det er en fuldstændig unødvendig miljøpåvirkning. Vores appel er, at den enkelte selv tager et ansvar, husker ikke at lave mere mad end der bliver spist, og husker ikke at købe mere end der bliver brugt. Og når det alligevel sker at du laver for meget – så husk at meget mad smager bedre på andendagen, og at rester jo forresten også er retrocool. 

Vi lever begge selv en travl hverdag, og indrømmer blankt, at det kræver planlægning at føre Stop Spild Af Mad tankegangen ud i livet. Men det giver også ro, for med madplaner og en smule køkkenplanlægning spares der både tid og penge. Og kosten bliver altså noget mere varieret, end når man står febrilsk ved køledisken fem i fem. 

Vi vil også gerne slå et slag for amerikanerne – eller i hvert fald en enkelt lillebitte ting de har bidraget med, nemlig begrebet ”doggybag”, noget som stadig er lidt forbundet med pinlighed i Danmark. Det bør det ikke, for du har købt og betalt for den mad, og selv hvis der er alt for meget, så er det stadig din mad. Hvis det er god mad, som du godt kan lide den, så tag dog resten med hjem. Så kan restauranterne måle sig på, om kunderne gider tage deres rester med sig hjem. 

Jyllands-Posten - Hurra for mindre madspild!

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 31. marts 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/03/31/mindremadspild/

Godt gået, Danmark! Hver anden dansker har mindsket sit madspild det seneste år, ifølge vores nye og netop offentliggjorte undersøgelse fra TNS Gallup gennemført for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad. Det er rigtigt gode nyheder, som vi danskerne kan være stolte af! Vi er blevet opmærksomme på ikke at fodre vores skraldespande.

Noget tyder på, at alle de mange kampagner mod madspild og den øgede opmærksomhed er begyndt at få fat i befolkningen, sammen med den liberaliserede lukkelov og finanskrisen. Når butikkerne er lukkede på flere helligdage i træk, har vi en tendens til, at købe mere mad, end vi har brug for. Derfor har de udvidede åbningstider for mindre – og nære – dagligvarebutikker betydet mindre behov for, at dyrke vores ”hamstrings kultur”, som vi især gør op til Jul og Påske.

Madspild er lavkultur

En anden faktor, der har spillet ind er, at madspild er blevet taber-opførsel. Stjernekokken Bo Jacobsen, som for længst har taget bladet fra munden, siger at madspild er at betegne som ren lavkultur. At smide mad ud svarer til at have aircondition kørende på fuld tryk i bilen, med alle vinduerne rullet ned: tåbeligt, hensynsløst ressourcespild – og så endda for egen regning.

Madspild er nemlig først og fremmest et enormt ressourcespild, som vi skal blive bedre til at tænke over. Derfor er det rigtig godt nyt, at den nye Gallupundersøgelse viser, at Danmark er på vej i den rigtige retning, at kampen mod madspild er kommet for at blive – og at indsatsen skaber resultater.

Småbørnsfamilier i front

Vores fælles undersøgelse viser, at det især er småbørnsfamilier, der har mindsket deres madspild. Det er måske ikke så overraskende endda, eftersom mange familier i den aldersgruppe netop begynder at tænke meget over deres økonomi. Til gengæld smider de voksne, hjemmeboende børn oftest mad ud – og her er en aldersgruppe, vi kommer til at arbejde meget mere med, ikke mindst i vores kommende undervisningskampagne til skolerne.

På trods af, at flere madeksperter peger på, at danskerne bruger alt for lidt penge på fødevarer (ifølge Danmarks Statistik udgør fødevarer kun 10% af danskernes samlede forbrug), siger danskerne, at de ikke vil bruge de sparede penge på bedre fødevarer. Det er derfor et område, hvor der er plads til – og potentiale for – forandring.

De rige tænker på penge, de fattige tænker på andre

Danskerne med højere indkomster, der er mere individorienterede, har ifølge vores undersøgelse reduceret deres madspild mindst - denne gruppe ser de sparede penge, som den vigtigste gevinst ved mindre madspild.

Undersøgelsen viser også, at danskere med lavere indkomster har mindsket deres madspild mest. De er mere fællesskabsorienterede, og for denne gruppe er den vigtigste fordel, ved at mindske madspild, det etiske aspekt – madspild er for dem uacceptabelt i en verden, hvor mennesker sulter.

Mange bække små

Indsatsen mod madspild foregår på mange fronter, og hjælpes på vej af mange indsats. De seneste godt fem års kampagner mod madspild, med hjælp fra de mange frivillige i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, fødevareproducenternes og detailhandlens mange initiativer, de offentlige kampagner og tiltag, frivillige hjælpeorganisationer som videreformidler god, overskydende mad til hjemløse, restaurationsbranchens initiativer, forskningsprojekter, madbloggere, facebook-sider og andre gode indsats mod madspild er for alvor begyndt at skubbe Danmark i den rigtige retning.

Og ikke at forglemme de mange tusinde danske forbrugere, som dagligt har fokus på mindre madspild og større udnyttelse af fødevarerne. Så rigtig meget tyder på, at vi omsider er begyndt at gøre noget ved problemet.

Men vi kan ikke hvile på laurbærrene (de skal jo i maden!). Madspild forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, og nye generationer skal lære om fordelene ved, at passe på ressourcerne. Vi skal fortsat hjælpe hinanden med, at bevare fokus, og sprede budskabet og værktøjerne til at mindske madspild.

Stort tillykke Danmark, med de flotte resultater indtil nu – vi har god grund til at være stolte af os selv!

Jyllands-Posten - Kommunismen stortrives i Danmark

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 21. marts 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/03/21/kommunisme/

Er der overhovedet forskel på den danske Jantelov og det kommunistiske regime i Rusland før Murens fald? Nej, i virkeligheden ikke alverden.

I Moskva, Rusland måtte man i 1980’erne helst ikke være anderledes end flokken. I skolen gik man i uniform, man blev forsøgt indoktrineret med kommunistisk propaganda, og man skulle helst være, handle og tænke som de andre. Mentalt gå i takt med de andre i den store flok. Opfordringen lød: ”gør som de andre, stil ikke spørgsmål og tænk ikke selv”.

Personligt havde jeg det af samme grund vanskeligt med kommunismen - kunne ikke udstå blot at skulle være en anonym brik i den kommunistiske fabrik.

Da jeg flyttede fra Moskva til Danmark - og det er i år 20 år siden – glædede jeg mig virkelig til omsider at komme til et land med et demokrati og frihed. Et land, hvor man kunne være sig selv, og hvor det ikke krævedes at man rettede ind og blev een i flokken.

Men jeg blev overrasket.

For jeg lærte hurtigt, at danskerne afgjort foretrækker, at man ikke skiller sig ud fra flokken. Også her i vores dejlige, smukke, frie og demokratiske land skal man helst sige, mene, tænke, gøre og være præcis som alle de andre. Her er det bare ikke et kommunistisk regime, som bestemmer og holder folket i en frygtens jernnæve – nej, her er det samfundet selv, der retter individet ind på en lige række:

Gør som de andre.

Tænk som de andre.

Vær som de andre.

Forbliv i flokken.

Tro ikke, at du er noget.

Forbrug som de andre.

Spis som de andre.

Smid mad ud som de andre.

Gå i tøj, som ligner de andres.

Vær ikke klogere end de andre.

Og Guds nåde trøste det menneske, som stikker næsen for langt frem, som kravler ud af Hamsterhjulet og går mod strømmen. Uha! Det kan samfundet ikke have.

Min pointe? Kære danskerne, medbrødre og medsøstre: Lad os hjælpe hinanden ud af vores respektive Hamsterhjul og lad os danne vores eget liv i stedet for at være ensartede, små brikker i den homogene flok. Vi skal turde at gøre noget mere, tænke anderledes, være anderledes, gå mod strømmen, skabe noget nyt. For vi kan jo godt, når først vi har taget det første usikre skridt alene og væk fra den grå masse.

Danmark er et fantastisk land. Vi har demokrati og plads til, at alle borgere kan udfolde deres evner og udleve præcis de drømme, de har. Vi tager det nok lidt for givet, men mulighedernes mangfoldighed er en gave, som borgere i mange totalitære lande end ikke tør håbe på.

Og der er altså ingen, der tvinger os til bare at være ”én i mængden”. Det er kun alle de mange begrænsinger, vi selv sætter op omkring hinanden, der holder os nede.

Vi skylder os selv at bryde med flokmentaliteten.

Jyllands-Posten - Anbring ikke de overvægtige i madspildsgabestokken

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 5. marts 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/03/05/madspildsgabestokken/

Er overvægt lig med madspild? Emnet bliver diskuteret blandt flere aktører på de internationale madspilds-forsamlinger og konferencer, som jeg ofte taler på. Jeg er dog slet ikke enig med synspunktet.

Hvis overvægtige mennesker, som spiser mere end deres krop reelt har brug for, skal anses for at være de værste ”madspildere” – hvad så med for eks. de anoreksi-plagede fotomodeller – er de så de gode ”anti-madspildere”? Nej, vel?

Og hvad med alle teenagere i vokseværk, der ofte har tendens til at overspise - skal de så også en tur i madspildsgabestokken?

Og skal vi så hylde Hollywoodskuespillerinder som Angelina Jolie, der har spiseforstyrrelser under dække af, at hun ”undlader at spise for at sympatisere med de sultne børn i u-landene”?

Skal vi nu også bestemme, hvor meget folk skal spise?

Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Debatten bør begrænses kun til madspild, ellers vil emnet begynde at skride. Og vi bør bevare fokus, hvis vi ønsker at generere varige ændringer til det bedre.

I forvejen bliver madspildsagendaen i dag brugt som løftestang til debat om alt mellem himmel og jord. Eksempler på emner, som efter afsenderens særinteresser behændigt blandes ind i debatten om madspild er politiske prøveballoner, Østerbro-spelt-kulten, kommercielle interesser, CSR-glorier og andre sager, som ikke nødvendigvis altid har med madspild at gøre.

Overvægtige mennesker har det i forvejen ikke nemt i samfundet.

At anbringe dem yderligere i en gabestok og sætte et madspildsmærkat på dem, er ikke den rette vej i kampen mod madspild.

Det er snarere en fuldkommen afsporing af emnet.

Jyllands-Posten - Vi er alle syndere

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 20. februar 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/02/20/syndere/

Den netop afgåede Pave Benedikt XVI har på sin Twitter skrevet en lidt barsk farvelhilsen til alle sine følgere: ”Vi må stole på den mægtige Guds barmhjertighed. Vi er alle syndere, men Hans nåde forvandler os og skaber os igen.”

Og den aldrende herre i Vatikanet har skam en pointe.

For uanset hvor Østerbro-spelt-hellige, klimafanatiske og øko-frelste vi er (eller rettere: bilder os ind at være), skal vi allesammen huske på, at vi er en del af det samme hamsterhjul – et system, som udleder CO2, et system, som bidrager til fråds og spild, et system, hvor folk smider mad ud, mens andre sulter og et system, som vi er født i.

Det tager mange generationer at ændre dette system. Og der skal arbejdes hårdt og målrettet på det.

For den utopiske verden med vedvarende energi, økologisk landbrug, mad nok til alle, fred i alle lande, klappeløver og hvad der ellers hører med, skal nok komme en dag. Det er – hvad enten vi er bevist om det eller ej – en verden, vi alle ønsker. En verden, hvor ingen lider, og en verden med fred og lykke på hele planeten.

Men vi er ikke i den verden i dag – og bare fordi man anlægger høns i sin baghave og iklæder sig økologske klæder, har man ikke reddet planeten. Det er et bidrag, indrømmet – men det sikrer een altså ikke en automatisk Nobels fredspris og middag med kongehuset.

Så lad os bare se det i øjnene, som den gamle Pave Benedikt XVI udtrykte: vi er alle syndere.

Ønsker vi at forandre verden, skal vi selv være en forandring, ja - men vi må ikke blindt tro, at verden bliver forandret fra een dag til den anden. For verden er stadig ussel, formørket, kold og egoistisk. Der er stadig uligheder og uretfærdigheder, ressourcekrise og spild. Og Jordens kassekredit er forlængst overtrukket. Alle gode intentioner og forandringer tager tid.

Og måske når vi mennesker inden da at køre vores egen civilisation i sænk og udslette hinanden og vores omgivelser.

Og må Guds nåde være med os, skulle det ske.

Jyllands-Posten - Hestekødsskandalen: Stop Spild af Dyreliv

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 13. februar 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/02/13/heste/

Hestekødsskandalen hærger Europa: 10 mio. bøffer er tilbagekaldt efter fund af hestekød i farsen hos irske kødproducenter. Selvom SuperGros garanterer, at der ikke er nogen som helst sundhedsfare ved at spise lasagner med indhold af hestekød, har kæden alligevel fjernet frosne lasagner med hestekød fra danske butikker. Det samme gør detailhandlen i de øvrige EU-lande.

Debatten om hestelasagne spreder sig som steppebrand på sociale medier og også blandt medlemmer af vores organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad. For nogle typer hestekød er nemlig ligefrem egnede til konsum (slagterheste), mens andre ikke er det.

Men den virkelige tragedie i den aktuelle hestekødsskandale ligger dog i det perspektiv, at så mange dyreliv går til spilde, når kødprodukter med muligt indhold af hestekød bliver kasseret.

I forvejen er kød meget miljøbelastende at producere - Miljøstyrelsen estimerer, at det kræver 15.500 liter drikkevand til at producere 1 kg oksekød. Og mange flere dyr, end man forestiller sig, bliver ofret på madspildets alter. For slet ikke at tale om de omfattende eksempler på skammeligt ringe dyrevelfærd, vi verden over ser eksempler på i så velopdræt som transport og slagtning af dyr.

Det mindste vi mennesker kunne gøre, når vi opdrætter og slagter dyr kun til konsum, er da at spise dem i stedet for med en ligegyldig bevægelse blot at smide dem ud.

Og måske burde vi kigge over til vores naboer. For i Sverige er producenten Findus ved at omdanne de ca. 20.000 tilbagetrukne hestelasagner til biogas og energi, så dyrenes liv i det mindste ikke har været helt forgæves.

Måske kan svenskernes handling inspirere de danske fødevareproducenter og detailhandelen, som nu står for at skulle skrottede mange tons mad med muligt indhold af hestekød - det ville klæde den danske forbrugerkultur og vores syn på og omgang med dyreliv.