af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Ecoprofile.dk den 26. april 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2305-Danmark-skal-have-verdens-mindste-madspild.html
Madspild er kommet på alles læber. Politikernes, mediernes, beslutningstagernes, detailhandlens, fødevareproducenternes, studerendes og forbrugernes læber. Fokus på madspild i dag er enorm i forhold til 3 år siden. Men tør vi at tage det næste skridt? Tør vi at blive til dét land i verden, som har mindst madspild?
Forbrug er yt – opbrug er in
Hvad skal der til, før Danmark kan blive dét land i verden som har mindst madspild? Vi er stolte leverandører af verdens bedste restaurant Noma, verdens bedste kok Rasmus Kofoed og verdens bedste tennisspiller Caroline Wozniacki. Hvorfor kan Danmark så ikke blive verdens bedste land til at minimere madspild? Ifølge statistikker er vi langtfra at være verdens bedste – faktisk halter Danmark så meget efter, at vi ifølge Eurostat har Europas rekord i skrald, hvilket svarer til 802 kilo skrald per indbygger om året. Og selv på trods af finanskrisen, ryger der mad ud i de danske skraldespande svarende til et helt års efterløn – nemlig 16 milliarder kroner om året.
Men noget tyder på at udviklingen er ved at vende. Politiken skrev for nyligt at nøjsomhed, sparsommelighed og respekt for naturens ressourcer er den nye trend. Den kommende generation af forbrugere bliver kaldt for OPbrugere, da genbrug og madrester er ikke længere forbeholdt mormor-generationen, men er også ved at slå igennem hos de danske familier. Avisen 24timer havde også bragt en forsidehistorie om at danskerne er begyndt at tænke over madspild og flere retter med madrester finder vej til de danske spiseborde. I Påsken bragte Danmarks Radio P4 den glædelige nyhed på P4 Midt og Vest samt på P4 Levende Lørdag, hvor en voxpop fra den lokale supermarked viste, at flere danske forbrugere er begyndt at bruge maden op og forsøger at undgå madspild. Om det er finanskrisen, stigende fødevarepriser eller voksende bevidsthed om madspild, der gør sig gældende hos de danske forbrugere, er det unægtelig fakta, at en større bølge er sat i gang. Den danske befolkning er begyndt at gøre oprør mod brug-og-smid-væk kulturen.
Madspild på den politiske arena
Flere danske politikere i næsten hele det partipolitiske spektrum har fået øjnene op for madspild. Mange prominente politikere kontakter vores organisation med ønske om at blive bevægelsens officielle venner og supportere – og flere har givet udtryk for, at madspild vil snart komme på deres politiske dagsorden.
I 2010 sad Stop Spild Af Mad i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgav herunder Miljøstyrelsen om mindre madspild. I år deltager Stop Spild Af Mad i Miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGOer og forskere. Målet er at udarbejde forpligtende indsats mod madspild. Gruppens første møde var utrolig spændende og inspirerende og vores organisation fik knyttet mange nye kontakter med henblik på fremtidig indsats mod madspild.
Også Fødevareminister Henrik Høegh er begyndt at blive aktiv på området. På Henrik Høeghs fødselsdag den 25. februar mødtes vores organisation med ham og blev inviteret til at bidrage med et fælles fokus på madspild. Det sker blandt andet gennem deltagelse på en konference om ”Det skjulte madspild” den 12. maj, hvor Stop Spild Af Mad er en af paneldeltagerne blandt andre opinionsdannere, eksperter og beslutningstagere på området. Konferencen er arrangeret af Danmarks grønne tænketank CONCITO i samarbejde med Fødevareministeriet.
Vi ser frem til resultatet af begge ministres initiativer, hvilket først og fremmest vil betyde forøget fokus på madspild i Danmark.
Flere gode resultater i kampen mod madspild
Der er noget, der tyder på at fokus på madspild er kommet for at blive, og det ikke er bare en flygtig trend, som går over ligeså snart den økonomiske krise har vendt sig. Flere og flere initiativer mod madspild skyder frem og ser dagens lys. Et af dem er Det Glade MadBud, et initiativ af Christina R. Larsen, som er professionel uddannet kok. Det Glade MadBud formidler god overskudsmad til fattige og hjemløse og stifter Christina R. Larsen kører selv ud og afleverer overskudsmaden til diverse herberger – vel og mærket ulønnet og frivilligt. Christina R. Larsens vision er at stifte en landsdækkende organisation i samtlige danske byer. Stop Spild Af Mad bakker op om Det Glade MadBud, og vi er meget imponerede over Christina R. Larsens store indsats.
Mange nye initiativer er på vej med frivillige organisationer, som har til formål at formidle gode overskudsfødevarer til fattige og hjemløse. Hele fire nye organisationer og initiativer er ved at starte op og Stop Spild Af Mad hilser alle nye initiativer velkommen og vi bistår med dialog, kontakter, sparring og gode råd.
Jo flere vi er om at bekæmpe madspild, jo bedre. Mange kantiner og cateringselskaber er også begyndt at blive opmærksomme på madspild og være mere omhyggelige med at bruge al maden op, så den ikke ender i skraldespandene. Flere studerende er også begyndt at lave opgaver om madspild – alt fra journalistiske afhandlinger til designopgaver og filmprojekter. Denne tendens er meget positiv, da madspild ifølge Landbrug og Fødevarer er størst især hos de unge mennesker.
Restekogebog på gaden
Stop Spild Af Mad udkom i marts med en reste-kogebog, som blev omtalt i rigtigt mange danske medier. Bag bogen 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' ligger der enorm ulønnet og frivillig arbejdsindsats leveret af landets førende kokke Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, dygtige lærere og elever fra Suhrs Madakademiet samt undertegnende.
Det er meget livsbekræftende at landets førende madpersonligheder samt landets største forlag Gyldendal gik med til at blåstemple vores organisation Stop Spild Af Mad samt alvoren og vigtigheden af vores sag. Ikke mindst fik vores sag en blåstempling fra de 22 toppolitikere, deriblandt Fødevareminister Henrk Høegh, som har bidraget med deres gode råd om forebygning af madspild til vores bog. Den andel af et evt. overskud på bogen, som tilfalder forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, vil 100% gå til yderligere informationsarbejder - og der planlægges allerede en større oplysningskampagne mod madspild senere på året. Vores reste-kogebog er derudover også tilgængelig på Gyldendal Uddannelse, hvor lærerne henter undervisningsmaterialerne til skoler og gymnasier. Flere lærere har allerede taget bogen i brug.
Men der er lang vej endnu. Der er lang vej til at blive dét land i verden, som har mindst madspild. Vejen er lang, men ikke umulig. Og ved fælles indsats kan vi få de nødvendige forandringer til at ske meget hurtigere.
tirsdag den 26. april 2011
tirsdag den 5. april 2011
Altinget.dk | Fødevarer - Kampen mod madspild fortjener central plads i vores fødevarepolitik
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 5. april 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/kampen-mod-madspild-fortjener-central-plads-i-vores-foedevarepolitik
Ifølge Landbrug & Fødevarer koster madspild det danske samfund 16 mia. kr. om året. Eller 10.000 kr. årligt pr. gennemsnitsfamilie. Vi kan ikke gemme os bag et bæredygtigt COP15-image, samtidig med at vi ifølge Eurostat har EU-rekord i skrald og årligt smider 802 kg ud pr. indbygger. Fokus på madspild må nu for alvor på politikernes dagsorden og ind i vores fødevarepolitik.
Danmark skal have mindst madspild
Min vision for Danmark er, at vores land skal være dét land i verden, som har mindst madspild. Det nytter ikke, at vi danskere årligt smider mad ud for 16 mia. kr., mens vi samtidig brokker os over påtvungne skatter og stigende fødevarepriser.
Det nytter ikke, at vi forsøger at være grønne, økologiske og bæredygtige, mens vi samtidig lukker øjnene for madspild. Mindre madspild er alles ansvar: borgernes, politikernes, detailhandlens, fødevareproducenternes og restaurationsbranchens. Her kan man ikke læne sig tilbage og betale et månedligt girokort til en godgørende organisation - her kræves aktiv indsats.
Begyndende politisk fokus på madspild
Mindre madspild bør ikke være en trend, som går over, lige så snart den økonomiske krise har vendt sig, og danske skraldespande ikke længere lever på sultegrænsen.
Det er vigtigt at skabe en positiv og ikke mindst vedvarende forandring gennem oplysningskampagner, undervisningsmaterialer, debatter og politiske initiativer. Og indsatsen er sat i gang.
Den 21. marts deltog jeg i det første møde hos miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGO'er og forskere, der har til formål at skabe forpligtende indsats mod madspild.
Og den 25. februar mødtes Stop Spild Af Mad med fødevareminister Henrik Høegh og drøftede en kommende fælles indsats mod madspild og fødevareministerens kommende konference om madspild i maj.
Også i EU er der begyndende fokus på madspild, og Stop Spild Af Mad er sammen med vores europæiske søsterorganisationer medafsender på den internationale "Fælles Erklæring Mod Madspild" til EU og FN, der sigter mod at reducere det globale madspild med mindst 50 procent inden 2025.
Sidste år deltog Stop Spild Af Mad i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre", som satte fokus på madspild. Efterfølgende fik miljøminister Karen Elleman sat forebyggelse af madspild på finansloven for 2011. Og for nylig har Fødevarestyrelsen fremsat forslag vedr. fødevarers holdbarhedsdato, hvilket kan føre til betydelig reduktion af madspild i detailhandlen.
Madspild er begyndt at indtage den politiske arena.
Massiv medieopmærksomhed på madspld
Siden 2008 har Stop Spild Af Mad næsten ugentligt medvirket til at bringe fokus på madspild i medierne. Det har inspireret butikskæden Rema 1000 til at droppe mængderabatter i alle kædens over 200 danske butikker.
Tilsvarende har det ført til diverse samarbejder om alt fra doggybag-kampagner til løbende dialog med flere nye initiativer mod madspild, skoleopgaver og nye NGO'er, som donerer overskudsmad til hjemløse og studerende.
Og den 7. marts udkom Stop Spild Af Mad på Gyldendal med en reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet samt 22 danske toppolitikere. Bogens udgivelse har medført omfattende presseomtale i en lang række medier.
Det er en god start. Men der skal en større og vedvarende indsats til fra alle parter for at stoppe madspild. Derfor opfordrer vi alle aktører til at bidrage til at gøre Danmark til dét land i verden, der smider mindst mad ud.
bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 5. april 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/kampen-mod-madspild-fortjener-central-plads-i-vores-foedevarepolitik
Ifølge Landbrug & Fødevarer koster madspild det danske samfund 16 mia. kr. om året. Eller 10.000 kr. årligt pr. gennemsnitsfamilie. Vi kan ikke gemme os bag et bæredygtigt COP15-image, samtidig med at vi ifølge Eurostat har EU-rekord i skrald og årligt smider 802 kg ud pr. indbygger. Fokus på madspild må nu for alvor på politikernes dagsorden og ind i vores fødevarepolitik.
Danmark skal have mindst madspild
Min vision for Danmark er, at vores land skal være dét land i verden, som har mindst madspild. Det nytter ikke, at vi danskere årligt smider mad ud for 16 mia. kr., mens vi samtidig brokker os over påtvungne skatter og stigende fødevarepriser.
Det nytter ikke, at vi forsøger at være grønne, økologiske og bæredygtige, mens vi samtidig lukker øjnene for madspild. Mindre madspild er alles ansvar: borgernes, politikernes, detailhandlens, fødevareproducenternes og restaurationsbranchens. Her kan man ikke læne sig tilbage og betale et månedligt girokort til en godgørende organisation - her kræves aktiv indsats.
Begyndende politisk fokus på madspild
Mindre madspild bør ikke være en trend, som går over, lige så snart den økonomiske krise har vendt sig, og danske skraldespande ikke længere lever på sultegrænsen.
Det er vigtigt at skabe en positiv og ikke mindst vedvarende forandring gennem oplysningskampagner, undervisningsmaterialer, debatter og politiske initiativer. Og indsatsen er sat i gang.
Den 21. marts deltog jeg i det første møde hos miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGO'er og forskere, der har til formål at skabe forpligtende indsats mod madspild.
Og den 25. februar mødtes Stop Spild Af Mad med fødevareminister Henrik Høegh og drøftede en kommende fælles indsats mod madspild og fødevareministerens kommende konference om madspild i maj.
Også i EU er der begyndende fokus på madspild, og Stop Spild Af Mad er sammen med vores europæiske søsterorganisationer medafsender på den internationale "Fælles Erklæring Mod Madspild" til EU og FN, der sigter mod at reducere det globale madspild med mindst 50 procent inden 2025.
Sidste år deltog Stop Spild Af Mad i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre", som satte fokus på madspild. Efterfølgende fik miljøminister Karen Elleman sat forebyggelse af madspild på finansloven for 2011. Og for nylig har Fødevarestyrelsen fremsat forslag vedr. fødevarers holdbarhedsdato, hvilket kan føre til betydelig reduktion af madspild i detailhandlen.
Madspild er begyndt at indtage den politiske arena.
Massiv medieopmærksomhed på madspld
Siden 2008 har Stop Spild Af Mad næsten ugentligt medvirket til at bringe fokus på madspild i medierne. Det har inspireret butikskæden Rema 1000 til at droppe mængderabatter i alle kædens over 200 danske butikker.
Tilsvarende har det ført til diverse samarbejder om alt fra doggybag-kampagner til løbende dialog med flere nye initiativer mod madspild, skoleopgaver og nye NGO'er, som donerer overskudsmad til hjemløse og studerende.
Og den 7. marts udkom Stop Spild Af Mad på Gyldendal med en reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet samt 22 danske toppolitikere. Bogens udgivelse har medført omfattende presseomtale i en lang række medier.
Det er en god start. Men der skal en større og vedvarende indsats til fra alle parter for at stoppe madspild. Derfor opfordrer vi alle aktører til at bidrage til at gøre Danmark til dét land i verden, der smider mindst mad ud.
torsdag den 17. februar 2011
DenOffentligeSektor.dk - Et blik ind i en fremtid vi endnu kan undgå
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 17. februar 2011 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/et-blik-ind-i-en-fremtid-vi-endnu-kan-undga
Lad os forestille os at året er 2025. Der er sket mange forandringer. Mange begivenheder. Ting, som ville ske alligevel. Ting, som måske kunne forhindres. Dette er et fiktivt fremtidsindblik i året 2025, ren fiktion og rent gætværk. For at få dig til at tænke, for at plante nogle frø, for at grundlægge nogle handlinger. Det er ren fiktion, men som vi alle ved: der er noget sandhed i vores fiktion - og noget fiktion i vores sandhed.
ÅRET ER 2025. Tiden for stor innovation og teknologiske fremskridt. Tiden for store forandringer. Forandringer, som vi kunne havde undgået, hvis vores befolkninger og vores regeringer havde handlet i tide. Forandringer, som ikke behøvede at ske.
Der er over 9 milliarder mennesker på planeten i dag. Langtfra alle kan blive mætte - på trods af det kunstige kød, som dyrkes i kar. På trods af en ny og stærk mutation af influenza A (H1N1), som ofrede over 8% af jordens befolkning i de fattige dele af verden, samt utallige naturkatastrofer, er Jorden stadig overbefolket og 2/3 dele af jordens befolkning sulter.
Klimaforandringerne har accelereret og bidraget til dårlig høst i store dele af verden. Massive solstorme i 2012 samt ustabilitet i Jordens magnetiske poler har bidraget med yderligere forringelse af den dyrkbare jord. EUs og FNs forsøg på global begrænsning i madspild og omfordeling af globale fødevareressourcer blev overhalet af den stærkt voksende verdensbefolkning, så EU og FN omdirigerede fokus til udvikling af landbrugs-nanoteknologi og kunstige fødevarer.
Oversvømmelser, jordskælv, tsunamier, sinkholes og det ekstreme vejr og klimaforandringer er blevet en del af hverdagen. På trods af at den daværende miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) har brugt 3 milliarder på en ydre ring af diger, som skulle sikre København mod vandmasserne som følge af ekstrem regn og stigende havvandstand, var planen slået fejl. Yderligere 5 milliarder er tilført projektet i samarbejde med Københavns nye overborgmester Pia Allerslev (V) og Miljøminister Dan Jørgensen (S). Alligevel skulle flere danske familier genhuses, hvilket skabte stor social uro. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde ved flere lejligheder forsøgt at løse problemet ved at love alle familier bedre boliger, men der var endnu ikke kommet en endelig løsning på problemet.
Den amerikanske Dollar kollapsede i midten af i 2011, efterfulgt af utallige bank- og børskollaps i store dele af den vestlige verden, hvilket førte til økonomisk kaos, som varede i over 8 måneder. Det resulterede i en ny global valuta, Monero, som er stærkt domineret af de finansstærke BRIC-lande - Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Også USA, som ikke længere er supermagt, fik lov til at tilslutte sig den nye verdensvaluta, men ikke længere som en hovedaktør. Kort efter var der forslag til stiftelse af en Fælles Verdensregering, med hovedkontoret hos FN i New York. Den Fælles Verdensregering konventionen er stadig ikke trådt i kraft og under udarbejdelse den dag i dag, på grund af de massive folkelige protester i mange lande. Ruslands præsident Vladimir Putin og USAs præsident Chelsea Clinton viser forsat stor opbakning til dannelsen af en Fælles Verdensregering.
En ny form for terrorisme, "Cyberterrorism" kom som modreaktion på det uopklarede mord på WikiLeaks stifteren Julian Assange. Mange hjemlige statslige, offentlige og kommercielle hjemmesider og virksomheder blev saboteret og hacket, deriblandt store danske netaviser og nyhedsmedier. Også resten af Europa samt USA led store tab. Dette resulterede i forstærket kontrol over Internettet, samt indførelse af GoogleChip, som 6,8 milliarder mennesker har implanteret under huden i dag. GoogleChip, udover at være det seneste teknologiske fremskridt i bekæmpelsen af terrorisme, giver direkte adgang til Internettet, nyheder, mail, netbank, GPS positionering og mange andre online tjenester uden at man behøver at tænde sin computer. Det konkurrerende firma Apple, har for nyligt introduceret iChip, der også giver adgang til deres nyeste 3D iCinema og 3D iGaming teknologi, som mange teenagere har allerede taget til sig.
BPs olieudslip i Den Mexicanske Golf tilbage i 2010, var en større naturkatastrofe end antaget. Da resten af olien sank til havbunden i slutningen af 2010, var der allerede gjort massiv skade på havets flora og fauna og det resulterede i en global ubalance, efterfulgt af udryddelse af over 60% af alle havets dyr og flora. På trods af den nanoteknologiske oprydningsindsats på havbunden, kunne ingen ikke stoppe udviklingen i tide. Men hvad ingen havde forudset var den underjordiske gaslomme i Den Mexicanske Golf. Et jordskælv i Haiti på 9,8 på Richterskalaen i 2012 forårsagede en større underjordisk eksplosion, der bredte sig langs Mississippi floden og har efterladt dyb kløft ved at dele det nordamerikanske kontinent i to. De miljømæssige og økonomiske konsekvenser for det hårdt pressede USA var enorme.
Altimens lykkedes det for Nordkorea, med Kim Jong Un i spidsen, at detonere en mindre atombombe med planer om at likvidere store dele af Sydkorea. Planen var slået fejl og atombomben nåede aldrig til Sydkorea og blev detoneret på den Nordkoreanske territorium. Landet har lidt gigantiske tab, men har afvist hjælp fra det internationale samfund.
NASAs store begejstring over at havde fundet liv på Mars, fik en rolig modtagelse fra verdenssamfundet, muligvis på grund af selve fundet, som blot indeholdt bakterier og ikke intelligent liv. Men muligheden for at kolonisere andre planeter har affødt nye teknologiske fremskridt og projekter, især efter pressekonferencen med verdens førende forskere og videndskabsmænd, som har annonceret en "udløbsdato" for Jorden - omkring året 3000, som følge af voksende CO2-udslip, den globale opvarmning samt stigende verdenstemperaturer. Til den tid, vil Jorden være ubeboelig.
Konflikter i Israel, Iran, Afganistan og Mellemøsten blev erstattet af nye, på grund af de massive problemer med klimaflygtninge, mangel på rent drikkevand og medicin samt bekæmpelsen af nye sygdomme. Milliarder af Monero var allerede brugt på et kunstigt flydende kontinent, Atlantis 2, som skulle indvies i år 2030.
Når man kigger tilbage i tiden, til lad os sige året 2011, vil man undre sig. Vil man kunne have undgået dette fremtidsscenarie? Kunne man have ændret historiens gang? Vil man kunne påvirke fremtiden? Og måske vil man kunne det. Måske kunne historien være påvirket i en mere positiv retning. Måske havde vi tid til at ændre begivenhederne.
Men man skal ikke græde over spildt mælk.
For året er 2025.
Og nu er det for sent.
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 17. februar 2011 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/et-blik-ind-i-en-fremtid-vi-endnu-kan-undga
Lad os forestille os at året er 2025. Der er sket mange forandringer. Mange begivenheder. Ting, som ville ske alligevel. Ting, som måske kunne forhindres. Dette er et fiktivt fremtidsindblik i året 2025, ren fiktion og rent gætværk. For at få dig til at tænke, for at plante nogle frø, for at grundlægge nogle handlinger. Det er ren fiktion, men som vi alle ved: der er noget sandhed i vores fiktion - og noget fiktion i vores sandhed.
ÅRET ER 2025. Tiden for stor innovation og teknologiske fremskridt. Tiden for store forandringer. Forandringer, som vi kunne havde undgået, hvis vores befolkninger og vores regeringer havde handlet i tide. Forandringer, som ikke behøvede at ske.
Der er over 9 milliarder mennesker på planeten i dag. Langtfra alle kan blive mætte - på trods af det kunstige kød, som dyrkes i kar. På trods af en ny og stærk mutation af influenza A (H1N1), som ofrede over 8% af jordens befolkning i de fattige dele af verden, samt utallige naturkatastrofer, er Jorden stadig overbefolket og 2/3 dele af jordens befolkning sulter.
Klimaforandringerne har accelereret og bidraget til dårlig høst i store dele af verden. Massive solstorme i 2012 samt ustabilitet i Jordens magnetiske poler har bidraget med yderligere forringelse af den dyrkbare jord. EUs og FNs forsøg på global begrænsning i madspild og omfordeling af globale fødevareressourcer blev overhalet af den stærkt voksende verdensbefolkning, så EU og FN omdirigerede fokus til udvikling af landbrugs-nanoteknologi og kunstige fødevarer.
Oversvømmelser, jordskælv, tsunamier, sinkholes og det ekstreme vejr og klimaforandringer er blevet en del af hverdagen. På trods af at den daværende miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) har brugt 3 milliarder på en ydre ring af diger, som skulle sikre København mod vandmasserne som følge af ekstrem regn og stigende havvandstand, var planen slået fejl. Yderligere 5 milliarder er tilført projektet i samarbejde med Københavns nye overborgmester Pia Allerslev (V) og Miljøminister Dan Jørgensen (S). Alligevel skulle flere danske familier genhuses, hvilket skabte stor social uro. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde ved flere lejligheder forsøgt at løse problemet ved at love alle familier bedre boliger, men der var endnu ikke kommet en endelig løsning på problemet.
Den amerikanske Dollar kollapsede i midten af i 2011, efterfulgt af utallige bank- og børskollaps i store dele af den vestlige verden, hvilket førte til økonomisk kaos, som varede i over 8 måneder. Det resulterede i en ny global valuta, Monero, som er stærkt domineret af de finansstærke BRIC-lande - Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Også USA, som ikke længere er supermagt, fik lov til at tilslutte sig den nye verdensvaluta, men ikke længere som en hovedaktør. Kort efter var der forslag til stiftelse af en Fælles Verdensregering, med hovedkontoret hos FN i New York. Den Fælles Verdensregering konventionen er stadig ikke trådt i kraft og under udarbejdelse den dag i dag, på grund af de massive folkelige protester i mange lande. Ruslands præsident Vladimir Putin og USAs præsident Chelsea Clinton viser forsat stor opbakning til dannelsen af en Fælles Verdensregering.
En ny form for terrorisme, "Cyberterrorism" kom som modreaktion på det uopklarede mord på WikiLeaks stifteren Julian Assange. Mange hjemlige statslige, offentlige og kommercielle hjemmesider og virksomheder blev saboteret og hacket, deriblandt store danske netaviser og nyhedsmedier. Også resten af Europa samt USA led store tab. Dette resulterede i forstærket kontrol over Internettet, samt indførelse af GoogleChip, som 6,8 milliarder mennesker har implanteret under huden i dag. GoogleChip, udover at være det seneste teknologiske fremskridt i bekæmpelsen af terrorisme, giver direkte adgang til Internettet, nyheder, mail, netbank, GPS positionering og mange andre online tjenester uden at man behøver at tænde sin computer. Det konkurrerende firma Apple, har for nyligt introduceret iChip, der også giver adgang til deres nyeste 3D iCinema og 3D iGaming teknologi, som mange teenagere har allerede taget til sig.
BPs olieudslip i Den Mexicanske Golf tilbage i 2010, var en større naturkatastrofe end antaget. Da resten af olien sank til havbunden i slutningen af 2010, var der allerede gjort massiv skade på havets flora og fauna og det resulterede i en global ubalance, efterfulgt af udryddelse af over 60% af alle havets dyr og flora. På trods af den nanoteknologiske oprydningsindsats på havbunden, kunne ingen ikke stoppe udviklingen i tide. Men hvad ingen havde forudset var den underjordiske gaslomme i Den Mexicanske Golf. Et jordskælv i Haiti på 9,8 på Richterskalaen i 2012 forårsagede en større underjordisk eksplosion, der bredte sig langs Mississippi floden og har efterladt dyb kløft ved at dele det nordamerikanske kontinent i to. De miljømæssige og økonomiske konsekvenser for det hårdt pressede USA var enorme.
Altimens lykkedes det for Nordkorea, med Kim Jong Un i spidsen, at detonere en mindre atombombe med planer om at likvidere store dele af Sydkorea. Planen var slået fejl og atombomben nåede aldrig til Sydkorea og blev detoneret på den Nordkoreanske territorium. Landet har lidt gigantiske tab, men har afvist hjælp fra det internationale samfund.
NASAs store begejstring over at havde fundet liv på Mars, fik en rolig modtagelse fra verdenssamfundet, muligvis på grund af selve fundet, som blot indeholdt bakterier og ikke intelligent liv. Men muligheden for at kolonisere andre planeter har affødt nye teknologiske fremskridt og projekter, især efter pressekonferencen med verdens førende forskere og videndskabsmænd, som har annonceret en "udløbsdato" for Jorden - omkring året 3000, som følge af voksende CO2-udslip, den globale opvarmning samt stigende verdenstemperaturer. Til den tid, vil Jorden være ubeboelig.
Konflikter i Israel, Iran, Afganistan og Mellemøsten blev erstattet af nye, på grund af de massive problemer med klimaflygtninge, mangel på rent drikkevand og medicin samt bekæmpelsen af nye sygdomme. Milliarder af Monero var allerede brugt på et kunstigt flydende kontinent, Atlantis 2, som skulle indvies i år 2030.
Når man kigger tilbage i tiden, til lad os sige året 2011, vil man undre sig. Vil man kunne have undgået dette fremtidsscenarie? Kunne man have ændret historiens gang? Vil man kunne påvirke fremtiden? Og måske vil man kunne det. Måske kunne historien være påvirket i en mere positiv retning. Måske havde vi tid til at ændre begivenhederne.
Men man skal ikke græde over spildt mælk.
For året er 2025.
Og nu er det for sent.
torsdag den 3. februar 2011
Børsen - Madspild koster 16 mia om året
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Børsen den 1. februar 2011 -
http://borsen.dk/soeg.html?query=madspild&x=0&y=0
Madspild koster årligt danskerne 16 mia. kr. og Miljøstyrelsen estimerer, at dansk detailhandels madspild ligger på min. 43.700 tons om året. Indtil videre har kun detailkæden Rema 1000 A/S som den eneste i Danmark - bl.a. inspireret af Stop Spild Af Mad - fjernet mændgerabatter i 164 butikker. Det medfører mindre madspild og optimerer privatøkonomien - bl.a. hos de 1,5 mio. danske singler, der ikke har gavn af mængderabatter typisk rettet mod familier.
Men der er andre aspekter af madspild. I en ideel verden er det optimalt, hvis den sidste kunde i butikken får det sidste salathoved fra hylden. Det er paradoksalt, at meget mad i butikkerne bevist kun er ”til pynt” og aldrig når forbrugernes maver, fordi der indkøbs-psykologisk skal være flere varer på hylderne, end der er behov for.
Kun noget af den usolgte mad bliver udnyttet i butikkerne: fisk bliver til fiskefrikadeller, kød bliver til fars osv. Men set i lyset af stigende fødevarepriser og økonomisk krise er det perverst ikke at udnytte eller sælge al maden. Og i alle led af fødevarernes liv fra produktion til indkøbskurv – i detailhandel og hos fødevareproducenter – eksisterer komplekse statistik-modeller og avancerede beregninger, som nøje kan forudse kundernes efterspørgsel. Alligevel finder der omfattende madspild sted hos detailhandelen – kun fordi ”der må aldrig være tomme hylder i butikken”.
Bedre planlægning
FN’s Fødevareorganisation FAO forudser store prisstigninger på fødevarer de kommede år. Madspild er et indiskutabelt etik-, miljø- og samfundsproblem. Men det ser ikke ud til, at detailhandlen - bortset fra Rema 1000 - har planer om at sætte fokus på madspild. Flere butikskæder fremviser stolt kampagner om bæredygtighed og globalt medansvar, men ordet ”madspild” fremkommer ikke på deres hjemmesider. Derfor opfordrer vores organisation dansk detailhandel til at arbejde med mulige løsninger til forebyggelse af madspild. Disse kan være:
Stop Spild Af Mad har netop sammen med europæiske søsterorganisationer været medafsender på den internationale Joint Declaration against Food Waste, som er blevet overdraget til EU og FN. Erklæringen foreslår bl.a. en global reduktion af madspild med mindst 50% inden 2025. Derudover udgiver Stop Spild Af Mad en restekogebog med danske top madfolk på Gyldendal i starten af marts.
Debatten om madspild er kun lige begyndt.
bragt i Børsen den 1. februar 2011 -
http://borsen.dk/soeg.html?query=madspild&x=0&y=0
Madspild koster årligt danskerne 16 mia. kr. og Miljøstyrelsen estimerer, at dansk detailhandels madspild ligger på min. 43.700 tons om året. Indtil videre har kun detailkæden Rema 1000 A/S som den eneste i Danmark - bl.a. inspireret af Stop Spild Af Mad - fjernet mændgerabatter i 164 butikker. Det medfører mindre madspild og optimerer privatøkonomien - bl.a. hos de 1,5 mio. danske singler, der ikke har gavn af mængderabatter typisk rettet mod familier.
Men der er andre aspekter af madspild. I en ideel verden er det optimalt, hvis den sidste kunde i butikken får det sidste salathoved fra hylden. Det er paradoksalt, at meget mad i butikkerne bevist kun er ”til pynt” og aldrig når forbrugernes maver, fordi der indkøbs-psykologisk skal være flere varer på hylderne, end der er behov for.
Kun noget af den usolgte mad bliver udnyttet i butikkerne: fisk bliver til fiskefrikadeller, kød bliver til fars osv. Men set i lyset af stigende fødevarepriser og økonomisk krise er det perverst ikke at udnytte eller sælge al maden. Og i alle led af fødevarernes liv fra produktion til indkøbskurv – i detailhandel og hos fødevareproducenter – eksisterer komplekse statistik-modeller og avancerede beregninger, som nøje kan forudse kundernes efterspørgsel. Alligevel finder der omfattende madspild sted hos detailhandelen – kun fordi ”der må aldrig være tomme hylder i butikken”.
Bedre planlægning
FN’s Fødevareorganisation FAO forudser store prisstigninger på fødevarer de kommede år. Madspild er et indiskutabelt etik-, miljø- og samfundsproblem. Men det ser ikke ud til, at detailhandlen - bortset fra Rema 1000 - har planer om at sætte fokus på madspild. Flere butikskæder fremviser stolt kampagner om bæredygtighed og globalt medansvar, men ordet ”madspild” fremkommer ikke på deres hjemmesider. Derfor opfordrer vores organisation dansk detailhandel til at arbejde med mulige løsninger til forebyggelse af madspild. Disse kan være:
- Bedre logistik og planlægning som fremmer salg af kun de fødevarer, der reelt er behov for.
- Styk-rabatter til singler sideløbende med mængderabatter til familier.
- Fremme af fødevareemballage, som bidrager til mindre madspild og fremme af gennemsigtig emballage (op til 25% af mad går til spilde pga. fødevareemballage. Kilde: Politiken og 24timer).
- Fremme af fødevareforpakninger med mindre indhold pr. pakke (60% af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandleniflg. Kilde: FDB Analyse).
- Viderefomidling af friske overskudsfødevarer fra supermarkeder til lokale herberger, folkekøkkener o.lign.
Stop Spild Af Mad har netop sammen med europæiske søsterorganisationer været medafsender på den internationale Joint Declaration against Food Waste, som er blevet overdraget til EU og FN. Erklæringen foreslår bl.a. en global reduktion af madspild med mindst 50% inden 2025. Derudover udgiver Stop Spild Af Mad en restekogebog med danske top madfolk på Gyldendal i starten af marts.
Debatten om madspild er kun lige begyndt.
Miljøsk kronik - Mindre madspild vil reducere global opvarmning
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i magasinet Miljøsk den 14. januar 2011 -
http://noah.dk/miljoesk/
Hvorfor smider vi danskere - på trods af finanskrise, nedskæringer og regeringens spareplaner - mad ud, som svarer til 16 milliarder kroner om året? En gennemsnitsfamilie smider ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer god og spiselig mad ud for 10.000 kroner om året. Og Danmark ligger ifølge Verdensnaturfonden WWF’s rapport ’Living Planet Report’ på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal. Samtidig begynder alvoren af klimaforandringerne at blive klare. I sommeren 2010 oversvømmede massive regnskyl i Danmark Lyngby-motorvejen samt forårsagede store vandskader i over 370 huse. Forskere på Niels Bohr Instituttet har beregninger, som viser, at havene i løbet af de næste 100 år vil stige med op til 1,2 meter på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Plankton i havene forsvinder på grund af stigende temperaturer, og polare isflager begynder at knække. I Sibirien medvirker global opvarmning til, at permafrost er ved at tø op. Det er med til at accelererer den globale opvarmning, fordi det frigiver metan, som er 20 gange mere effektiv drivhusgas end CO2. En række forskere mener oven i købet, at fremtiden ser sortere ud, end hvad FN’s klimapanel IPCC fremlægger i sine rapporter. Selv skeptikeren Bjørn Lomborg har udtalt sig, at klimaforandringer bliver en af menneskehedens største udfordringer. Man kan vælge at lukke øjnene for det, man kan give Solen hele skylden, eller kan man vælge at tro, at verden alligevel går under i december 2012. Men man kan ikke benægte, at klimaet forandrer sig, og vi er nødt til at gøre et forsøg på at rette op på klimaet.
Dobbeltmoral
Hvordan kan så mange fødevareproducenter og supermarkeder stolt fremvise kampagner om bæredygtighed, klima og globalt medansvar og samtidig bruge mængderabat til at lokke kunderne til at købe mere mad, end de har brug for? Hvordan kan det være, at fødevareproducenter stolt fremviser den bæredygtige og selvgode glorie udadtil, mens de ikke skænker deres fødevareemballage en tanke – fødevareemballage, som bidrager til, at op til 25 procent af indholdet går til spilde? Hvordan kan det være, at en stor COP15 klimademonstration under temaet bæredygtighed efterlader sig et langt spor af affald på vej gennem byen? Hvordan kan det være, at Danmark, som var vært for Klimatopmødet i december 2009, har EU-rekord i skrald?
En del af løsningen
Vi pynter os med lånte fjer. Danmark er hverken så bæredygtig eller ansvarsbevidst, som vi går og bilder os ind. Ja, vi er blevet lidt grønnere. Er begyndt at tage cyklen i stedet for bilen. Er begyndt at købe mere fornuftigt ind. Men takket være finanskrisen har danskere ikke længere råd til at frådse, fortæller Dansk Statistik - i alt køber hver husstand 109 kilo mindre mad end for tre år siden.
Vil vi så vende tilbage til vores frådseri, når der kommer et økonomisk opsving? Amagerforbrænding kalder det et sandsynligt scenarie - de kan registrere, at affaldsmængderne stiger i takt med, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Mindre madspild er ikke løsningen til at mindske den globale opvarmning. Men det er en del af løsningen. Det er en håndgribelig og relativ simpel løsning, der hverken kræver store anstrengelser eller ressourcer. Tristram Stuart, verdens førende ekspert på madspild og forfatter af bogen WASTE - Uncovering The Global Food Scandal har estimeret at 10 procent af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist. Ved at mindske madspild kan vi altså bidrage til 10 procent mindre CO2-udslip.
Tænk over, hvor mange ressourcer, der bliver brugt på for eksempel en bøf fra Sydamerika. Først skal regnskoven fældes til fordel for kvægdrift, så slagtes kvæget, transporteres hele vejen til Danmark for så at smide halvdelen af bøffen i skraldespanden.
Mange har ansvar
Madspild har mange ansvarlige – forbrugere er kun en del af det. mange ansvarlige – forbrugere er kun en del af det. Fødevareproducenter producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen lokker folk til at købe mere mad, end de har brug for. Fødevareemballage forhindrer at man kan få de sidste rester ud – nogle gange op til 25 procent af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, det private og det offentlige sektor smider tonsvis af god mad ud. Imens venter vi på, at politikere og beslutningstagere begynder at gøre noget. Men vi glemmer, at her kan vi alle gøre en forskel, og det kræver hverken penge eller store anstrengelser. Vi er faktisk selv en del af løsningen på problemet.
Men vi er nødt til at gøre noget - tage et globalt medansvar. Og vi skal gøre det nu.
bragt i magasinet Miljøsk den 14. januar 2011 -
http://noah.dk/miljoesk/
Hvorfor smider vi danskere - på trods af finanskrise, nedskæringer og regeringens spareplaner - mad ud, som svarer til 16 milliarder kroner om året? En gennemsnitsfamilie smider ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer god og spiselig mad ud for 10.000 kroner om året. Og Danmark ligger ifølge Verdensnaturfonden WWF’s rapport ’Living Planet Report’ på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal. Samtidig begynder alvoren af klimaforandringerne at blive klare. I sommeren 2010 oversvømmede massive regnskyl i Danmark Lyngby-motorvejen samt forårsagede store vandskader i over 370 huse. Forskere på Niels Bohr Instituttet har beregninger, som viser, at havene i løbet af de næste 100 år vil stige med op til 1,2 meter på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Plankton i havene forsvinder på grund af stigende temperaturer, og polare isflager begynder at knække. I Sibirien medvirker global opvarmning til, at permafrost er ved at tø op. Det er med til at accelererer den globale opvarmning, fordi det frigiver metan, som er 20 gange mere effektiv drivhusgas end CO2. En række forskere mener oven i købet, at fremtiden ser sortere ud, end hvad FN’s klimapanel IPCC fremlægger i sine rapporter. Selv skeptikeren Bjørn Lomborg har udtalt sig, at klimaforandringer bliver en af menneskehedens største udfordringer. Man kan vælge at lukke øjnene for det, man kan give Solen hele skylden, eller kan man vælge at tro, at verden alligevel går under i december 2012. Men man kan ikke benægte, at klimaet forandrer sig, og vi er nødt til at gøre et forsøg på at rette op på klimaet.
Dobbeltmoral
Hvordan kan så mange fødevareproducenter og supermarkeder stolt fremvise kampagner om bæredygtighed, klima og globalt medansvar og samtidig bruge mængderabat til at lokke kunderne til at købe mere mad, end de har brug for? Hvordan kan det være, at fødevareproducenter stolt fremviser den bæredygtige og selvgode glorie udadtil, mens de ikke skænker deres fødevareemballage en tanke – fødevareemballage, som bidrager til, at op til 25 procent af indholdet går til spilde? Hvordan kan det være, at en stor COP15 klimademonstration under temaet bæredygtighed efterlader sig et langt spor af affald på vej gennem byen? Hvordan kan det være, at Danmark, som var vært for Klimatopmødet i december 2009, har EU-rekord i skrald?
En del af løsningen
Vi pynter os med lånte fjer. Danmark er hverken så bæredygtig eller ansvarsbevidst, som vi går og bilder os ind. Ja, vi er blevet lidt grønnere. Er begyndt at tage cyklen i stedet for bilen. Er begyndt at købe mere fornuftigt ind. Men takket være finanskrisen har danskere ikke længere råd til at frådse, fortæller Dansk Statistik - i alt køber hver husstand 109 kilo mindre mad end for tre år siden.
Vil vi så vende tilbage til vores frådseri, når der kommer et økonomisk opsving? Amagerforbrænding kalder det et sandsynligt scenarie - de kan registrere, at affaldsmængderne stiger i takt med, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Mindre madspild er ikke løsningen til at mindske den globale opvarmning. Men det er en del af løsningen. Det er en håndgribelig og relativ simpel løsning, der hverken kræver store anstrengelser eller ressourcer. Tristram Stuart, verdens førende ekspert på madspild og forfatter af bogen WASTE - Uncovering The Global Food Scandal har estimeret at 10 procent af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist. Ved at mindske madspild kan vi altså bidrage til 10 procent mindre CO2-udslip.
Tænk over, hvor mange ressourcer, der bliver brugt på for eksempel en bøf fra Sydamerika. Først skal regnskoven fældes til fordel for kvægdrift, så slagtes kvæget, transporteres hele vejen til Danmark for så at smide halvdelen af bøffen i skraldespanden.
Mange har ansvar
Madspild har mange ansvarlige – forbrugere er kun en del af det. mange ansvarlige – forbrugere er kun en del af det. Fødevareproducenter producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen lokker folk til at købe mere mad, end de har brug for. Fødevareemballage forhindrer at man kan få de sidste rester ud – nogle gange op til 25 procent af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, det private og det offentlige sektor smider tonsvis af god mad ud. Imens venter vi på, at politikere og beslutningstagere begynder at gøre noget. Men vi glemmer, at her kan vi alle gøre en forskel, og det kræver hverken penge eller store anstrengelser. Vi er faktisk selv en del af løsningen på problemet.
I forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som jeg stiftede 2008, vil vi give folk værktøjer og redskaber til at komme madspild til livs. Det er gratis at være med, og bevægelsen tæller i dag over 6.000 medlemmer, deriblandt top-politikere og opinionsdannere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Gitte Seeberg og madpersonligheder som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Jan Hurtigkarl. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og medvirket til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens 164 butikker for at minimere madspild. Også regeringen er begyndt at interessere sig for sagen - for eksempel indgår Stop Spild Af Mad i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010, og jeg sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 ’Brug mere - spild mindre’.
Politiske mål
I oktober i år var jeg inviteret som gæstetaler på EU’s fødevarekonference ’How to Transform Food Waste Into a Ressource’ i Europa-Parlamentet i Bruxelles. På konferencen deltog organisationer som A.N.D.E.S. (Frankrig), FareShare (England), politikere som Paolo De Castro (Formand for Europa- Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne), medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGO’er for at diskutere og fremlægge løsninger på madspild.
Konferencen sluttede med at der blev fremlagt et fælles dokument, som skal udarbejdes af alle deltagende parter og videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50 procent inden år 2025. For eksempel foreslår dokumentet, at mindre madspild bør blive en ny UN Millennium Development Goal.
Spørgsmålet er, om der kommer handling ud af konferencen? Vil EU og FN forpligte sig til en verdensreduktion af madspild på mindst 50 procent inden året 2025? Eller vil konferencens gode intentioner, taler og forslag drukne i den bureaukratiske maskine og lobbyisme? For vi har ikke tid til at vente – vi skal handle.
Global omlægning
Der er kræfter i EU, der arbejder på et mål, der hedder 30 procent frem for 20 procents reduktion af CO2-udslippet i 2020. Men er det nok? Og hvad nytter det, at EU reducerer sit CO2-udslip, hvis andre industrilande fortsætter med at gøre, som de plejer? Der er brug for en global omlægning - alt andet er symptombehandling.
En global omlægning skal ikke påduttes os fra politikere, beslutningstagere, kommercielle aktører eller forskere. En global omlægning starter med os - almindelige mennesker. Vi skal begynde at handle. Gå ind i kampen. Begynde at ændre os selv. Begynde at ændre systemet. Vi kan ikke kræve, at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke selv ændrer os selv.
Politiske mål
I oktober i år var jeg inviteret som gæstetaler på EU’s fødevarekonference ’How to Transform Food Waste Into a Ressource’ i Europa-Parlamentet i Bruxelles. På konferencen deltog organisationer som A.N.D.E.S. (Frankrig), FareShare (England), politikere som Paolo De Castro (Formand for Europa- Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne), medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGO’er for at diskutere og fremlægge løsninger på madspild.
Konferencen sluttede med at der blev fremlagt et fælles dokument, som skal udarbejdes af alle deltagende parter og videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50 procent inden år 2025. For eksempel foreslår dokumentet, at mindre madspild bør blive en ny UN Millennium Development Goal.
Spørgsmålet er, om der kommer handling ud af konferencen? Vil EU og FN forpligte sig til en verdensreduktion af madspild på mindst 50 procent inden året 2025? Eller vil konferencens gode intentioner, taler og forslag drukne i den bureaukratiske maskine og lobbyisme? For vi har ikke tid til at vente – vi skal handle.
Global omlægning
Der er kræfter i EU, der arbejder på et mål, der hedder 30 procent frem for 20 procents reduktion af CO2-udslippet i 2020. Men er det nok? Og hvad nytter det, at EU reducerer sit CO2-udslip, hvis andre industrilande fortsætter med at gøre, som de plejer? Der er brug for en global omlægning - alt andet er symptombehandling.
En global omlægning skal ikke påduttes os fra politikere, beslutningstagere, kommercielle aktører eller forskere. En global omlægning starter med os - almindelige mennesker. Vi skal begynde at handle. Gå ind i kampen. Begynde at ændre os selv. Begynde at ændre systemet. Vi kan ikke kræve, at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke selv ændrer os selv.
Forandringen starter i det daglige og handler om at have en smule omtanke i hverdagen. Ikke smide resten af den gode og friske mad ud, fordi man er for doven til at sætte den i fryseren. Bruge remouladen helt op, inden man åbner en ny. Huske en genanvendelig indkøbspose til indkøb i stedet for at købe nye plastikposer hver gang. Kun købe det, som man har brug for – og bruge det, som man har købt.
Forbrugernes magt er meget større, end vi tror. Med vores daglige handlinger kan vi ændre hele systemet og sætte en kædereaktion i gang, som i sidste ende vil påvirke detailhandlen, fødevareproducenterne, politikere og beslutningstagere.
Forbrugernes magt er meget større, end vi tror. Med vores daglige handlinger kan vi ændre hele systemet og sætte en kædereaktion i gang, som i sidste ende vil påvirke detailhandlen, fødevareproducenterne, politikere og beslutningstagere.
Men vi er nødt til at gøre noget - tage et globalt medansvar. Og vi skal gøre det nu.
torsdag den 6. januar 2011
DenOffentligeSektor.dk - Lad os fyre forbrugerzombierne
tekst og illustration af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 6. januar 2011 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/lad-os-fyre-forbrugerzombierne
"Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger i sin Nytårstale at efterlønnen koster danskere 16 milliarder kroner hvert år. Jeg siger, at madspild koster danskere 16 milliarder kroner hvert år – så lad os også kigge på det!
Nå, men det tager regeringen sig af. På næste års finanslov er der afsat 2 millioner kr. til en kampagne, der skal afskaffe madspild - og så er det problem heldigvis løst.” ....sådan læste jeg på en tilfældig blog, som reagerede på, at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011.
Ahhh ansvar.
Det gider vi helst ikke tage.
Ansvar er noget, som de andre må tage sig af.
Politikere.
NGOer.
Lobbyister.
Andre.
Bare ikke os.
Hm. Hvornår lærer vi, at hvis vi gerne vil se forandringer i verden, så nytter det ikke at have det-må-de-andre-tage-sig-af holdning. Vi sidder dybest set allesammen på en gren, som stille og roligt er ved at knække, og alligevel peger vi på, at "de andre" skal tage sig af det, "de andre" skal redde os. Set i lyset af stigende madspild, accelererende verdenshunger, stigende CO2-udslip, klimaforandringer i dommedags-proportioner og den uundgåelige økonomiske kollaps, sidder vi stadig på vores svækkede gren og håber på, at "de andre" vil klare ærterne for os.
Så tror da pokker at ingen andre tilnærmelsesvis intelligente udenomjordiske livsformer (hvis de findes) har besøgt Jorden endnu. For hvis de alligevel kom forbi de store lysende DON'T GO THERE! neonskilte på vej mod Jorden og landede her, ville vi mennesker straks forvente at de ville være vores intergalaktiske skraldemænd, klare alle vores ulykker og tage al vores skrald (inklusiv den store pøl af plastikaffald på størrelse med to gange delstaten Texas, der flyder rundt i Atlanten lige nu).
"Vi kan bare se på os selv for at vide, hvorfor det intelligente liv kan udvikle sig til noget, som ingen har lyst til at møde," sagde den engelske fysiker Stephen Hawking til BBC.
Tjah, jeg kan selvfølgelig også være ligeglad. Og hvorfor skal jeg så arbejde små 40 timer og ugen - ulønnet og frivilligt - som jeg nu har gjort i de snart sidste 3 år på at kæmpe for at minimere samfundets madspild?
Hvorfor kan jeg ikke læne mig tilbage og passivt se på hvordan vores samfund og planet stille og roligt går under?
Hvorfor kan jeg ikke være ligeglad, ligesom ca. 90% af befolkningen?
Fordi jeg tror på noget.
Fordi jeg tror på, at hver eneste af os har magt til at ændre verden.
Fordi vi mennesker har meget større potentiale, end at være passive forbrugerzombier.
Fordi vi ikke behøver at være politikere, folketingskandidater eller foreningsaktive for at gøre en forskel.
Fordi vi har magten til at ændre alt.
Fordi vi kan tænke selv.
Men kan vi det?
Eller er vores hjerner for længst blevet bedøvet med dagligdagens hamsterhjul, junk food, reality tv, ansvarsløshed, passivitet, egoisme og mangel på handling? Har vi i virkeligheden overdraget ansvaret til "de andre", så "de andre" kan bestemme og beslutte det hele for os? Og kan vi i virkeligheden godt lide at være forbrugerzombier?
Vi sidder på en trægren.
Den er ved at knække.
Vi kan redde os, eller kan vi lade "de andre" redde os - hvis de vil!
Der er kun to valg - men vi bestemmer selv.
mandag den 29. november 2010
DenOffentligeSektor.dk - Madspild skal ind i undervisningen
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 29. november 2010 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-skal-ind-i-undervisningen
"Spis op. Tænk på alle de sultne børn i Afrika." Sådan har mange af vores fornuftige bedstemødre sagt, når vi dengang som børn sad ved middagsbordet. Dem af os, som i dag hører til den mere voksne generation, spiste også op dengang. Men realiteten er helt anderledes i dag.
I dag har mange børn og unge mistet empatien. Ifølge Sven Mørch, lektor med speciale i ungdomsforskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, lever mange unge mennesker i dag i en Mig Mig Mig verden. Empati og omtanke for omverdenen regnes for at være utjekket og utrendy og hvor Mig Mig Mig kommer i den allerforreste række.
Også ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer har den unge generation langt større madspild, end den ældre, da de unge har ikke oplevet tider med knaphed og krise. Delvis er respekten for maden også gået tabt, da mange unge i dag ikke har forståelse for hele fremstillingsprocessen bag maden, som ligger på deres tallerkener.
Da jeg for nylig talte om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles, var der flere, der var enige i mit udtryk: "maden i dag kommer fra en fabrik". Og måske netop den opfattelse betyder, at børn og unge ikke skænker madspild en tanke. For man kan jo bare købe noget nyt.
Der er håb
I november kåerede Miljøminister Karen Ellemann, kokken Maria Gill og jeg vinderne i konkurrencen om de bedste reste-opskrifter under kampagnen "Brug mere - spild mindre" samt ”Den europæiske uge for affaldsforebyggelse”. Blandt vindere var der en klasse - 8.C. fra Sanderumskolen i Odense - som vandt 1. præmien for reste-opskriften "Æggekage". Det var dejligt at se engagerede unge mennesker som gjorde sig tanker og overvejelser omkring madspild. Mange af dem var enige i at den gode spiselige mad ikke skal smides ud - og nogle af eleverne var endda også vandt til at gemme madrester i stedet for at smide ud.
Også gennem mine foredrag og besøg på Suhrs Madakademiet (tidl. Suhrs Husholdningsskole) har jeg erfaret, at mange børn og unge er opmærksomme på madspild. Da vi optog et TV indslag til TV AVISEN på Suhrs Madakademiet tidligere på året, konstaterede jeg, at eleverne ikke alene er opmærksomme på madspild, med også gode til at udnytte medrester.
Havregrynsboller er eksempelvis populært reste-bagværk på Suhrs Madakademiet.
Flere og flere studerende er begyndt at lave flotte opgaver om madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad får ofte henvendelser fra mange skole- og gymnasieelever samt elever fra højere uddannelser om at bistå med hjælp og viden til opgaver, som sætter fokus på madspild. Vi har mange eksempler på gode skoleopgaver om madspild. Her et par eksempler:
Edgar og David Zakarian fra HTX Euc Syd Teknisk Gymnasium,
journalistopgave fra Simone Martedal Skov fra Syddansk Universitet,
designopgave fra Kamilla Lang Hermansen fra Arkitektskolen Aarhus,
Afgangsopgave fra Signe Bruun fra Designskolen Kolding,
afsluttende BA-projekt fra Martin Ove Christensen og Jakob Frey Ahrentzen fra Danmarks Journalisthøjskole.
Voksenuddannelser og aftenskoler er også ved at få madspild på skemaet. I februar i år holdt jeg foredrag om mindre madspild på LOF's Idétræf i Svendborg, som er LOF's store årlige inspirationskonference med ca. 175 deltagere, hvor LOF’s bestyrelsesmedlemmer, skoleledere og lærere inviteres til en to dages konference med henblik på udvikling af organisationen LOF. I 2011 begynder LOF at få madspild på skemaet med kurser til mindre madspild og bedre udnyttelse af madrester.
Madspild skal på skoleskemaet
Mad er i dag på manges læber, ikke mindst på grund af den omstridte madpakkeordning (som i øvrigt kan bidrage til større madspild, da den serverede mad ikke må sættes tilbage i køleskabet igen, i modsætning til børnenes egne madpakker).
Men mens vi alle har fokus på madpakkeordning, glemmer vi at vi også bør kigge på selve madspildet. Og ikke mindst at madspild bør sættes på skoleskemaet. Det nytter ikke at lave alverdens annoncer og kampagner mod madspild, hvis børn ikke oplyses om madspildets påvirkning på kloden og på vores samfund.
Derfor indeholder vores kommende reste-kogebog, STOP SPILD AF MAD, med danske top madfolk og forlaget Gyldendal, et langt afsnit med pædagogiske informationer om udnyttelser af madrester, opbygning af madplaner, vejledning til indkøb samt bedre husholdning.
Stop Spild Af Mad har allerede taget kontakt til landets skoler og ungdomsinstitutioner med henblik på at bruge vores kommende reste-kogebog som redskab i undervisningen. Børn skal oplyses om madspild. Da børn er vores fremtid og vigtigste guldreserve, skal børn fra en tidlig alder have på rygraden, at det er ikke i orden at smide god mad ud. Børn skal lære om, hvor maden kommer fra, om hvilken stor proces det kræver at få maden på bordet, om dyr som har ladet livet for at ende i supermarkedet - og ikke mindst skal børn lære at have respekt for mad.
Opgør med Mig Mig Mig Generationen
Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre op med Mig Mig Mig Generationen - at gribe fat i børnene mens de stadig er nemmest at påvirke, mens de stadig ikke er låst fast i forbrugsmønstre, der låser deres adfærd. Det handler om at lære børn om at vise mere omtanke for Jordens i forvejen knappe ressourcer.
Derfor er det mit og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad's håb at nå ud til skoler, uddannelsesinstitutioner, skolelærere og ledere og medvirke til at sætte fokus på madspild blandt børnene.
Men vi kan ikke gøre det alene.
Vi har brug for jeres hjælp. Alle jer som er offentligt ansatte, skolelærere, forældre - alle jer, som har med børn at gøre: Begynd at sprede budskabet. Begynd at sætte fokus på madspild.
Begynd at lære børn ikke at smide mad ud.
Begynd at handle. Mindre madspild kræver en mentalitetsforandring. De adfærdsændringer vi er ude efter, sker ikke på en nat.
Men ved fælles indsats kan vi få de nødvendige forandringer til at ske langt hurtigere.
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 29. november 2010 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-skal-ind-i-undervisningen
"Spis op. Tænk på alle de sultne børn i Afrika." Sådan har mange af vores fornuftige bedstemødre sagt, når vi dengang som børn sad ved middagsbordet. Dem af os, som i dag hører til den mere voksne generation, spiste også op dengang. Men realiteten er helt anderledes i dag.
I dag har mange børn og unge mistet empatien. Ifølge Sven Mørch, lektor med speciale i ungdomsforskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, lever mange unge mennesker i dag i en Mig Mig Mig verden. Empati og omtanke for omverdenen regnes for at være utjekket og utrendy og hvor Mig Mig Mig kommer i den allerforreste række.
Også ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer har den unge generation langt større madspild, end den ældre, da de unge har ikke oplevet tider med knaphed og krise. Delvis er respekten for maden også gået tabt, da mange unge i dag ikke har forståelse for hele fremstillingsprocessen bag maden, som ligger på deres tallerkener.
Da jeg for nylig talte om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles, var der flere, der var enige i mit udtryk: "maden i dag kommer fra en fabrik". Og måske netop den opfattelse betyder, at børn og unge ikke skænker madspild en tanke. For man kan jo bare købe noget nyt.
Der er håb
I november kåerede Miljøminister Karen Ellemann, kokken Maria Gill og jeg vinderne i konkurrencen om de bedste reste-opskrifter under kampagnen "Brug mere - spild mindre" samt ”Den europæiske uge for affaldsforebyggelse”. Blandt vindere var der en klasse - 8.C. fra Sanderumskolen i Odense - som vandt 1. præmien for reste-opskriften "Æggekage". Det var dejligt at se engagerede unge mennesker som gjorde sig tanker og overvejelser omkring madspild. Mange af dem var enige i at den gode spiselige mad ikke skal smides ud - og nogle af eleverne var endda også vandt til at gemme madrester i stedet for at smide ud.
Også gennem mine foredrag og besøg på Suhrs Madakademiet (tidl. Suhrs Husholdningsskole) har jeg erfaret, at mange børn og unge er opmærksomme på madspild. Da vi optog et TV indslag til TV AVISEN på Suhrs Madakademiet tidligere på året, konstaterede jeg, at eleverne ikke alene er opmærksomme på madspild, med også gode til at udnytte medrester.
Havregrynsboller er eksempelvis populært reste-bagværk på Suhrs Madakademiet.
Flere og flere studerende er begyndt at lave flotte opgaver om madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad får ofte henvendelser fra mange skole- og gymnasieelever samt elever fra højere uddannelser om at bistå med hjælp og viden til opgaver, som sætter fokus på madspild. Vi har mange eksempler på gode skoleopgaver om madspild. Her et par eksempler:
Edgar og David Zakarian fra HTX Euc Syd Teknisk Gymnasium,
journalistopgave fra Simone Martedal Skov fra Syddansk Universitet,
designopgave fra Kamilla Lang Hermansen fra Arkitektskolen Aarhus,
Afgangsopgave fra Signe Bruun fra Designskolen Kolding,
afsluttende BA-projekt fra Martin Ove Christensen og Jakob Frey Ahrentzen fra Danmarks Journalisthøjskole.
Voksenuddannelser og aftenskoler er også ved at få madspild på skemaet. I februar i år holdt jeg foredrag om mindre madspild på LOF's Idétræf i Svendborg, som er LOF's store årlige inspirationskonference med ca. 175 deltagere, hvor LOF’s bestyrelsesmedlemmer, skoleledere og lærere inviteres til en to dages konference med henblik på udvikling af organisationen LOF. I 2011 begynder LOF at få madspild på skemaet med kurser til mindre madspild og bedre udnyttelse af madrester.
Madspild skal på skoleskemaet
Mad er i dag på manges læber, ikke mindst på grund af den omstridte madpakkeordning (som i øvrigt kan bidrage til større madspild, da den serverede mad ikke må sættes tilbage i køleskabet igen, i modsætning til børnenes egne madpakker).
Men mens vi alle har fokus på madpakkeordning, glemmer vi at vi også bør kigge på selve madspildet. Og ikke mindst at madspild bør sættes på skoleskemaet. Det nytter ikke at lave alverdens annoncer og kampagner mod madspild, hvis børn ikke oplyses om madspildets påvirkning på kloden og på vores samfund.
Derfor indeholder vores kommende reste-kogebog, STOP SPILD AF MAD, med danske top madfolk og forlaget Gyldendal, et langt afsnit med pædagogiske informationer om udnyttelser af madrester, opbygning af madplaner, vejledning til indkøb samt bedre husholdning.
Stop Spild Af Mad har allerede taget kontakt til landets skoler og ungdomsinstitutioner med henblik på at bruge vores kommende reste-kogebog som redskab i undervisningen. Børn skal oplyses om madspild. Da børn er vores fremtid og vigtigste guldreserve, skal børn fra en tidlig alder have på rygraden, at det er ikke i orden at smide god mad ud. Børn skal lære om, hvor maden kommer fra, om hvilken stor proces det kræver at få maden på bordet, om dyr som har ladet livet for at ende i supermarkedet - og ikke mindst skal børn lære at have respekt for mad.
Opgør med Mig Mig Mig Generationen
Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre op med Mig Mig Mig Generationen - at gribe fat i børnene mens de stadig er nemmest at påvirke, mens de stadig ikke er låst fast i forbrugsmønstre, der låser deres adfærd. Det handler om at lære børn om at vise mere omtanke for Jordens i forvejen knappe ressourcer.
Derfor er det mit og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad's håb at nå ud til skoler, uddannelsesinstitutioner, skolelærere og ledere og medvirke til at sætte fokus på madspild blandt børnene.
Men vi kan ikke gøre det alene.
Vi har brug for jeres hjælp. Alle jer som er offentligt ansatte, skolelærere, forældre - alle jer, som har med børn at gøre: Begynd at sprede budskabet. Begynd at sætte fokus på madspild.
Begynd at lære børn ikke at smide mad ud.
Begynd at handle. Mindre madspild kræver en mentalitetsforandring. De adfærdsændringer vi er ude efter, sker ikke på en nat.
Men ved fælles indsats kan vi få de nødvendige forandringer til at ske langt hurtigere.
Abonner på:
Opslag (Atom)
