af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
Alt tyder på, at danskerne fortsat har et stort fokus på at undgå madspild. Den seneste gallupundersøgelse fra Kantar Public for Stop Spild Af Mad i forbindelse med Stop Spild Af Mad bevægelsens 15 års jubilæum i år viste, at hele 94 pct. af danskerne synes, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.
Men kampen mod madspild skaber ikke længere de store overskrifter i medierne og TV. Kurver over presseklip, hvor ordet “madspild” er nævnt, er nedadgående hos både Infomedia og Retriever.
Debatter om madspild fyldte heller ikke så meget på sommerens mange folkemøder, som tidligere. Netop i denne måned, september, plejede alle madspildsaktører de seneste år at stå i kø for at larme om madspild i medierne - men nu er området blevet noget mere stille.
Det hjælper heller ikke på sagen, at toneangivende madspildsaktører som f.eks. Simple Feast og Eat Grim har drejet nøglen om.
Ved at miste pusten
Også internationalt er kampen mod madspild ved at miste pusten - og globalt er man begyndt at forholde sig til, at man muligvis ikke opnår FN’s Verdensmål 12.3 i året 2030.
Flere landes indsats mod madspild er begyndt at halte eller endda køre baglæns. Det fik vi at vide på det store statusmøde for den globale koalition mod madspild ledet af World Resources Institute, Champions 12.3, som jeg er en del af, som blev for nyligt afholdt i New York i forbindelse med med FN's Generalforsamling (UNGA) og international Madspildsdag. For at spare CO2-udslip og penge, deltog jeg naturligvis kun digitalt.
Hvorfor er kampen mod madspild ved at tabe pusten? Både COVID-19 pandemien, efterfulgt af Ruslands brutale invasion af Ukraine samt usikkerhed i den globale forsyning har forårsaget, at kampen mod madspild ikke længere har en stærk rolle.
Men blot fordi der ikke længere er så stort fokus på madspild, betyder det ikke, at madspild er helt forsvundet. Heldigvis arbejder stort set samtlige danske fødevarevirksomheder, foodservice og detailkæder i dybden med at forebygge og reducere madspild - og fokus på madspild er efterhånden en etableret del af deres CSR/ESG strategier, for det i dén grad også er et konkurrenceparameter.
Der er fortsat en bevægelse i gang. F.eks. har Danmarks største tomatproducent Nordic Greens allerede halveret deres madspild og opnået FN’s Verdensmål mod madspild ti år før deadline.
Et af Danmarks største cateringselskaber, Jespers Torvekøkken, har allerede implementeret flere processer, som mindsker madspild med mindst 30 pct. både i deres egen produktionen og hos deres kunder.
Ansvarlighed handler altså ikke om, hvor mange presseklip, man kan opnå.
Mangler vedvarende politisk opbakning
For nyligt har Stop Spild Af Mad afgivet input til Fødevareministerens kommende National Madspildsstrategi. Udover at opstille realistiske og målbare mål for forebyggelse og reduktion af madspild synes vi, at det er vigtigt, at kampen mod madspild sættes på finansloven.
De sidste mange år har diverse regeringer sat en del initiativer i gang i kampen mod madspild, og meget er afprøvet: alt fra kampagner til tænketanke til madspildsjægere. Men hvis vi skal komme i mål med for alvor at stoppe madspild, skal kampen mod madspild sættes på finansloven, så alle de efterhånden mange hundreder madspildsaktører, organisationer og initiativer kontinuerligt kan fremtidssikre deres gode arbejde mod madspild.
Alt for mange velgørende madspildsorganisationer betaler i dag både drift og udgifter af egen lomme, og dette er i længden ikke en holdbar eller bæredygtig løsning. Siden 2018 har Stop Spild Af Mad opfordret politikerne til at sætte kampen mod madspild på finansloven og etablere en statslig Madspildsfond, så kampen mod madspild ikke får en udløbsdato.
Fremtiden for kampen mod madspild
Hvordan ser fremtiden for kampen mod madspild ud? Måske om 5 til 10 år, arbejder hele fødevareværdikæden dybere og mere struktureret med problemet, men uden at det skaber de store overskrifter i medierne og TV.
Man gør noget ved problemet, i stedet for at snakke om det. Madspild er et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem.
Ved at forebygge og reducere madspild er man med til at løse hele fire problemer på én gang. Og det vil stadig være aktuelt også efter året 2030, også dén dag journalister og medier ikke længere sætter fokus på madspild.
Det er rigtigt positivt med en national og international Madspildsdag - men kampen mod madspild bør også ske hver eneste dag, året rundt.
