af Henrik Ullum, Direktør, Statens Serum Institut, Selina Juul, Stifter og Bestyrelsesformand, Stop Spild Af Mad og Pikka Jokelainen, Chefkonsulent, Diagnostisk, Statens Serum Institut
bragt i Jyllands-Posten den 4. oktober 2022 - Madspild og fødevaretab står for op til 10 pct. af klodens samlede CO2-udledning. CO2-udledningerne skaber klimaforandringer, som kan skubbe til udvikling af vira og dermed nye pandemier.
"Du skal spise op - bare tænk på de sultne børn i Afrika". Sådan var det helt normalt at sige til børn ved spisebordet for et par generationer siden. Allerede dengang blev det betragtet som både uansvarligt og ubetænksomt i et globalt perspektiv at smide god mad ud. Dengang handlede det om penge - nu handler det også om liv.
Som vi vil fortælle her, så kan det være, at fremtidens bedsteforældre vil lære børnebørnene, at de skal have mindre på tallerkenen og spise op, også for at forhindre nye pandemier. Vores verden hænger nemlig mere sammen, end vi tror - fra ressourcespild til pandemiske trusler.
COVID-19 er en zoonose, der er betegnelsen for infektioner, der rammer både mennesker og dyr. SARS-CoV-2 muterer ofte, og lige nu er Danmark domineret af omikronvarianter, der heldigvis giver mildere symptomer end forgængeren delta. Mange af os er godt beskyttet af immunitet fra vaccinationerne og tidligere smitte, men ingen kan forudsige, hvad der kommer til at ske til vinter, eller hvilke nye mutationer der vil opstå. Vi kan heller ikke forudsige, hvilken ny zoonotisk pandemi der kan være på vej.
Klimaforandringer kan skubbe til udvikling af zoonotiske vira og dermed nye pandemier. Der er flere mikrober og sygdomme, der kommer tættere på Danmark på grund af klimaforandringer.
Temperaturen har også en direkte effekt på de mikrober, der kan overføres fra dyr. Helt basalt trives mange mikrober og deres vektorer bedst ved højere temperaturer. Et eksempel er den såkaldte west nile-virus, som tidligere var en tropisk infektion, men er nu også blevet en udfordring både i Europa og Nordamerika.
Europa har i denne sommer igen slået varmerekorder. I Danmark kravlede temperaturen i juli måned op på hele 35,9 grader på Lolland, som er den højeste temperatur målt i Danmark i 47 år. Og sommeren fortsætter - over de seneste 30 år har gennemsnitsdatoen for årets sidste meteorologiske sommerdag, ifølge DMI, nemlig rykket sig med over en uge fra den 24. august til den 2. september 2022.
Over 47 grader blev der i sommeren målt i Portugal og over 40 grader i både Paris, Rom og London. Derudover har Europa været plaget af ekstrem tørke, som truer med at udtørre store europæiske floder.
Ud over udtørring af floder bidrager den ekstreme varme til stigende antal af skovbrande og ødelæggelse af biodiversitet og økosystemer. Jo flere skove, der brænder ned, desto færre planter er der til at optage CO2. Jo færre planter, der er til at optage CO2, ja, desto varmere bliver kloden, og det vil forårsage nye varmerekorder, hedebølger og skovbrande. Det er med andre ord en ond spiral. Adskillige klimaforskere tvivler på, at målet om at holde stigningen af verdenstemperatur på under 1,5 grader er realistisk.
Klimaforandringer kan skabe grundlag for nye pandemier, og dermed er de en trussel for os mennesker. Der er potentiale for enorme direkte og indirekte konsekvenser, som vi oplever med COVID-19.
Og når vi taler om ødelæggelse af biodiversitet, pressede økosystemer og økologisk kollaps, så står det desværre skidt til. Verdensnaturfonden, WWF, markerer hvert år Earth Overshoot Day. Det er den dag på året, hvor menneskecivilisationen har opbrugt det pågældende års ressourcer. Den dag kommer tidligere og tidligere hvert år. Allerede den 28. juli i år havde vi opbrugt Jordens ressourcer for resten af året.
Mennesker udpiner altså naturen og planeten - og ifølge WWF skal menneskecivilisationen bruge 1,7 jordkloder for at være i balance med naturen.
Menneskecivilisationen forbruger flere og flere ressourcer og hastigere, end planeten og naturen kan regenerere. Og det hjælper heller ikke, at verdensbefolkningen er stigende. I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker - til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70 pct. for at efterkomme behovet. Og mad skal være sikker og sund. Forekomst af patogener i fødevarer giver stædigt anledning til et betydeligt antal infektioner og sygdomsudbrud hos mennesker hvert år i hele verden, inklusive i Danmark.
En tredjedel af verdens fødevarer bliver produceret til skraldespanden. Det er en enorm mængde, der ellers ville kunne brødføde ca. tre milliarder mennesker. Det sker i en verden, hvor omkring 829 millioner mennesker hver eneste aften går sultne i seng. Derudover står madspild og fødevaretab for op til 10 pct. af klodens samlede CO2-udledning.
Og når vi taler om fødevaresikkerhed, kan det gå ekstra galt, hvis madrester, som eksempelvis madpakkerester fra udlandet, smides i naturen. Et eksempel er afrikansk svinepest, som er fundet i Tyskland og flere andre europæiske lande. Svin og vildsvin kan blive smittet med afrikansk svinepest, hvis de spiser kød, der stammer fra smittede dyr. Afrikansk svinepest smitter ikke til mennesker, men den udgør en trussel for dyresundhed og eksport.
Danmark er et lille land, men vores økologiske fodaftryk - altså vores forbrug af naturressourcer - er ikke just lille. Hvis hele verden forbrugte af naturressourcer, som vi gør i Danmark, ville Earth Overshoot Day falde allerede i marts.
Ifølge tal fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøstyrelsen ligger Danmarks årlige madspild i hele værdikæden fra jord til bord på 814.000 tons. Det svarer til 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.
Klimaforandringer vil ikke kun skabe synlige fjender for mennesker såsom tørker. Også de usynlige - nemlig nye former for zoonotiske patogener og dermed nye pandemier.
Det engelsksprogede begreb "One Health" betyder, at planetens sundhed, dyrs sundhed og menneskers sundhed skal betragtes under ét. Sundhed af vores planet og vores civilisation hænger meget mere sammen, end vi tror, og det bør derfor være helt centralt i både klimapolitik og sundhedspolitik. I klimadebatten bør man også få en ny forståelse for "One Health" og udvide horisonten endnu længere - og ikke tænke i siloer, men i helhed, hvor "One Health" netop kan spille ind på alle områder.
Madspild er både et klimaproblem, et etisk problem, et økonomisk problem, og et "One Health"-problem. Med andre ord er man med til at løse hele fire problemer på én gang ved at forebygge og reducere sit madspild. At forhindre madspild alene løser naturligvis ikke den samlede klima-og "One Health"-udfordring, men som ordsproget siger, starter selv den længste rejse med det første skridt. Heldigvis er mindre madspild et nemt første skridt i klimakampen og kampen mod pandemier. At stoppe madspild kræver netop ikke, at vi ofrer noget.
Stillet over for et massivt og komplekst problem som klimaforandringer risikerer vi at blive mismodige og handlingslammede. Selv om der er behov for tunge og vedvarende indsatser på mange forskellige niveauer, er der noget, som vi - og du - kan gøre allerede i dag. Start med at udnytte din mad i køleskabet, køkkenskabet og i fryseren. I kampen mod madspild er alle vindere: Du vil spare tid, penge og gøre klimaet en tjeneste - og du er også med til at forhindre nye pandemier.
_____________________________
